29-01-2019

29 januar 2019

Sikken et mas, jeg havde, med at få hende op i dag.

Hun vrissede og sagde lyde og prøvede at putte mig ind under dynen og få mig til at sove

men vi skulle op.

Klokken var 8, det vidste jeg inde i mit hoved og så er det 'stå op tid'

Så jeg slikkede hende i hovedet og trampede hende på maven og jeg fik hende da også til at sætte sig op ,men så var det ,at hun begyndte at sige lyde

Det var, fordi hun havde været til gymnastik i fredags og så alle de muskler ,som hun ikke havde brugt længe, de gjorde ondt

av av av, sagde hun ,men hun stod da op.

Nu er vi endelig oppe ,men sikken et mas for at komme så langt

Jeg er lige kommet ind fra haven

Sneen er våd nu, så det er der ikke meget ved

Man bliver plaskevåd og det varer længe før man bliver ordentlig tør, selvom mor kommer med håndklædet

I går sagde hun, at hun ville prøve at bruge hårtørreren

Den vil jeg gerne prøve

Mor puster på mig med den, når hun selv har vådt hår og det føles dejligt

så hun må gerne prøve at tørre mig med den,

I går spillede hun med 'Banden' og hun har fortalt, at det gik rigtig flot

De spillede et stykke ,som hed Moldau.Det skulle lyde, så man troede, at man var ved  en flod et sted i Europa.Mor har spillet stykket for mig mange gange  og jeg kan godt lide det og hun sagde ,da hun kom hjem, at Banden havde spillet rigtig flot.Så er hun glad.

Nu skal de til at spille nye stykker.Det er Bente, der laver programmet med stykkerne , som de skal spille  i næste måned

Den hedder februar.Det er den måned, hvor man skal have tosset tøj på ,når man spiller.Det synes jeg, er fjollet, men mor kan godt lide at se tosset ud en gang imellem .

Måske vil hun klæde sig ud som en hund ,siger hun

Det kan man da ikke ? vel?

Så skal jeg måske klædes ud, så jeg ligner mor ? ? ?

Det er da noget pjat

Og så skal de spille et stykke, som hedder 'karneval i Venedig'

Det er også noget med at klæde sig ud.

Den måned, der kommer, hedder februar og den er heldigvis ikke så lang.

Denne her måned januar, den er kæmpelang.Det siger alle de mennesker vi møder, når vi er ude at gå

"Åh ,sikken en lang og dum måned " siger de,og den er så dyr

Det forstår jeg slet ikke

Jeg vidste ikke, at måneder kostede noget.

Men der er jo så meget, som en lille hund ikke ved.

Seneste kommentarer

16.06 | 07:35

hvorfor kan jeg ikke komme ind og redigere min side,.Jeg kan komme ind og læse den .( jeg har fået ny computer)
den står under musikforsjov.dk

28.12 | 10:29

Jamen, så er det da godt, at I er en dag for langt fremme. Så forsvinder den dag da ikke? Måske er det derfor mor alligevel ikke ringede til moster Sussi i går.

13.12 | 12:21

Kære Holger, jeg synes, du er rigtig god til at skrive vrøvlevers.

01.12 | 09:00

Hej Farmor, du har glemt at skrive om Holgers tur til Glostrup hvor han besøgte Sally

Del siden