09-04-2019

9 april 2019

,hej

I går var der noget med en krig engang i vores land

Jeg forstod det ikke helt men mor prøvede at forklare, at der engang var kommet folk fra et andet land og de troede, at det var dem der bestemte her i Gilleleje og så var de rigtig væmmelige

Mor så alvorlig ud ,da hun fortalte det

Men det er længe siden og de er der ikke mere, så der er ikke noget at være bange for

Det er nærmest bare en historie

Mor var i teatret med en ,som hedder Svend.

Ham har mor gået i skole med en gang, da hun var hvalp.Da var Svend også en hvalp'

Nu er de begge to voksne mennesker

De skulle se en forestilling på teatret, som hed "mød mig på Casiopeia"

Der var masser af dejlig musik i forestillingen og i dag vil mor spille noget af det for mig

Men først i eftermiddag

Vi er ved at vaske sommertøjet, som har været i poser hele vinteren ,så for at det ikke nu lugter af vinter ,når mor skal til at bruge det, så skal det vaskes

Der er både kjoler og bukser og trøjer med striber og den første omgang vasketøj hænger allerede ude på snoren

Om lidt skal vi hænge det næste op.Det ser sjovt ud med alt det vasketøj ,som hænger og dasker derude

Det blæser en lille smule og alle trøjerne vifter med armene ,så det ser ud som om de danser

først gøede jeg af dem, men nu kan jeg godt se, at det var fjollet

Hønsene har fået havregrød til morgenmad og jeg fik lov til at spise det sidste af den lækre mad fra en dåse.

jeg ved ,at der er en dåse til nede i bilen

måske mor lukker den op senere

Ellers skal vi ikke lave noget særligt i dag ,for Villy kommer ikke Han er i Sverige i sit sommerhus og der skal han spille for nogle svenske mennesker ,som bor ved siden af .Hans kone er blevet rask, så hun skal med

Hvis mor og mig skal til Sverige en gang ,så skal mor have noget, som hedder et pas.Det er en lille bog,hvor man kan se, at man ikke er farlig og at man gerne må rejse til Sverige.Mor har sådan en bog,men den er blevet for gammel ,så hun skal have en ny oppe på rådhuset i Helsinge .

Rådhuset er er sådan et stort hus ved siden af den store butik, hvor mor handler.Der kan man få både et nyt pas og mor har lige fået et nyt kørekort til bilen . Det varer længe ,før hun skal have lavet det nyt igen.Helt til 2034.Det varer længe

Så er hun nok blevet meget gammel.Huyn siger at så er hun nok så gammel at hun har langt skæg.

Det tror jeg altså er noget vrøvl.Jeg har aldrig set en mor med skæg. Hun siger det nok bare for sjov

Seneste kommentarer

16.06 | 07:35

hvorfor kan jeg ikke komme ind og redigere min side,.Jeg kan komme ind og læse den .( jeg har fået ny computer)
den står under musikforsjov.dk

28.12 | 10:29

Jamen, så er det da godt, at I er en dag for langt fremme. Så forsvinder den dag da ikke? Måske er det derfor mor alligevel ikke ringede til moster Sussi i går.

13.12 | 12:21

Kære Holger, jeg synes, du er rigtig god til at skrive vrøvlevers.

01.12 | 09:00

Hej Farmor, du har glemt at skrive om Holgers tur til Glostrup hvor han besøgte Sally

Del siden