08-10-2019

8 oktober 2019

hej

Det øser ned, så vi har ikke været ude at gå endnu

Jeg synes ikke ,at mor skulle ud ,for at blive så våd.

Så vi venter, det varer nok ikke så længe .

Jeg har fået dryp i nakken (med medicin altså), så nu holdet det forhåbentlig op med at klø ,ellers skal jeg til fru dyrlægen.

I går fik vi to høns

De skal bo hos os ,men vi skal først lave hønsegården parat til det

Det er da godt, at vi har alle de brædder, der skal laves en dør ,så ræven ikke kan komme ind til dem ,men det må vente, til det holder op med at regne

I dag vil mor tage mål til døren og se, hvordan det bedst kan gøres

Hønsehuset er der jo stadig og hønsegården også

Der mangler bare en dør

Så bliver jeg hønseejer igen.Jeg kan godt lide høns.De laver æg og jeg elsker æg.

Sommetider, så får jeg et æg ovenpå min mad. Nu kan vi spise æg, hver dag,når hønsene kommer.

Jeg håber ikke, at de hakker.

Vi havde engang en hane, som hakkede mig lige på snuden

Den blev stor og øm i flere dage og jeg ville endda slet ikke gøre hanen noget, jeg ville bare snakke

Hak, sagde det så ,lige på snuden!

Den er her ikke mere, den er i hønsehimlen.

I går spillede mor med banden og hun havde sin nye gule trøje på. Der var mange som sagde ,at den var pæn og efterårs-gul

Det var jo netop det, mor syntes ,da hun købte den

Den er lige så gul som de blade, der falder af det store bøgetræ nede på Jan Peters græsplæne

Det er vist verdens største træ

Det vokser helt ind i himlen.Jan Peter har god forstand på træer, for det er hans arbejde at passe på træer

Det hedder FORSTMAND

Det er sådan en slags træ-læge ,han går rundt og ser, hvordan træerne har det ,han kalder birketræet i vores have for ukrudt

Han siger ,at det vokser så hurtigt ,at de andre træer ikke får plads til at blive store og flotte

Mor har savet toppen af det ,fordi det gav alt for meget skygge på siddepladsen nede i haven,så der er måske noget om snakken

Jan Peter er vældig rar og han vil altid gerne snakke med mor,når vi skal gå tur.Det hader jeg ,så skal jeg stå stille og vente på ,at de snakker færdig.Så 'piver' jeg og kradser mor på benene .

Det kan somme tider få hende til at gå videre .

Seneste kommentarer

16.06 | 07:35

hvorfor kan jeg ikke komme ind og redigere min side,.Jeg kan komme ind og læse den .( jeg har fået ny computer)
den står under musikforsjov.dk

28.12 | 10:29

Jamen, så er det da godt, at I er en dag for langt fremme. Så forsvinder den dag da ikke? Måske er det derfor mor alligevel ikke ringede til moster Sussi i går.

13.12 | 12:21

Kære Holger, jeg synes, du er rigtig god til at skrive vrøvlevers.

01.12 | 09:00

Hej Farmor, du har glemt at skrive om Holgers tur til Glostrup hvor han besøgte Sally

Del siden