07-12-2019

7 december 2019

Hej, alle mennesker i hele verden

Det er mig, Luna fra Gilleleje

Jeg skriver hver dag dagbog ( mor hjælper)

Så derfor, så kan du altid læse om ,hvad vi laver ,hvis du altså gerne vil vide det

Jeg ved, at jeg har søskende ,for da jeg var baby, da var vi 8 små hundebørn hos den rare dame i Hornbæk

Det kunne da være sjovt, hvis de ville skrive til mig og fortælle mig om de har det godt

Så ville jeg hænge deres breve op på min opslagsvæg

Andre hunde må selvfølgelig også gerne skrive til mig

Ih, det var da en god ide

Så vil jeg skrive sådan her :

" Send mig venligst en hilsen og fortæl om ,hvordan du har det "

ja, sådan vil jeg skrive

Det står der somme tider i de breve, som mor får

Forleden dag kom der et brev, hvor der stod:" fra næste år bliver bilforsikringen 1000 kr dyrere. Send mig venligst en besked om, at De har læst og forstået det "

Mor sagde sådan :grrrrrrr

Men jeg vil altså rigtig gerne have breve

I kan bare skrive dem her på min hjemmeside

Der er sådan et sted ,hvor man kan skrive breve og så får jeg dem

I går ringede e'n, som hedder Lille Palle

Han ville bare høre, hvordan mor havde det ,fordi det var længe siden ,de havde snakket sammen

mor havde netop tænkt på, at hun ville ringe og høre ,hvordan han havde det

Han havde det ikke så godt, han skulle på hospitalet og repareres i hjertet

Han  sagde, at det glædede han sig til, for så fik han det sikkert bedre

Han skulle bo på det hospital ,der hedder Rigshospitalet

Det er et stort hospital inde i København .

Mor har været derinde en gang sammen med onkel Povl. Han skulle hoste ,så doktoren kunne høre, om han hostede rigtigt.Det gjorde han ikke, så han fik medicin med hjem

Inde ved Rigshospitalet var der masser af biler, så mor måtte køre længe rundt for at finde en parkeringsplads-Til sidst så var der en bil, som kørte væk lige der, hvor mor holdt og så parkerede hun lige der

Da hun så stod ud af bilen ,så kom der en fremmed mand og skældte hende ud ,fordi han ville have haft den parkeringsplads

Han sagde ,at han havde ventet så længe,og han var smaddergal 

Men han holdt et sted, hvor han slet ikke kunne komme hen til den plads

Så sagde mor: Ih, hvor er det synd for dig. Nu skal du høre ,hvad vi gør.

Nu kører du videre frem og når du så kommer ud på den store vej ,hvor alle bilerne kører i mange rækker, så kører du derud og når du så er der ,så kører du til højre og til højre. Når du så kommer tilbage til, hvor jeg holder ,så bakker jeg ud og så skal du få min plads.

Så blev han pludselig meget glad. tusind tak, sagde han og så kørte han

I mellemtiden var onkel Povl blevet færdig hos doktoren og han kom ud.

Så kan vi godt køre, sagde han, men mor sagde, at de lige skulle vente på den vrede mand

Da han så kom ,så bakkede mor ud, så han kunne parkere ,men da hun gjorde det, så kom der en anden bil og parkerede lige for snuden af ham.

Da mor kørte, stod de to mænd og slændtes om parkeringspladsen

Det er da godt, at vi ikke bor i byen! 

Seneste kommentarer

16.06 | 07:35

hvorfor kan jeg ikke komme ind og redigere min side,.Jeg kan komme ind og læse den .( jeg har fået ny computer)
den står under musikforsjov.dk

28.12 | 10:29

Jamen, så er det da godt, at I er en dag for langt fremme. Så forsvinder den dag da ikke? Måske er det derfor mor alligevel ikke ringede til moster Sussi i går.

13.12 | 12:21

Kære Holger, jeg synes, du er rigtig god til at skrive vrøvlevers.

01.12 | 09:00

Hej Farmor, du har glemt at skrive om Holgers tur til Glostrup hvor han besøgte Sally

Del siden