14-12-2019

14 december 2019

 Så er den der luciadag færdig

Det var kun en dag ,så det var nemt nok

Mor sang og spillede på det nye plejehjem Baune-ager og der var masser af mennesker og kaffe og kager.

Alle menneskerne var søde .Der var kun en gammel kone ,som gjorde vrøvl hele tiden . Men sådan var hun nu.

Hun kunne ikke lide det bord, hun sad ved ,hun kunne heller ikke lide kagerne og slet ikke den dame, som hun sad ved siden af hende og det var da synd for hernde, at hun skulle sidde ved siden af sådan en gnavpot

Til sidst så blev hun kørt i rullestol hjem til sit værelse

Og det var jo mest synd for hende, når hun skulle være så sur.

Sådan er der nogen mennesker, der er ,siger mor.

Her i huset er vi ikke sure

En gang imellem ,så er mor ked af det, men det varer ikke så længe ,for så slikker jeg hende i hovedet eller laver de der hundeøjne, I ved ,så ler hun og kysser mig på snuden og så er det overstået.

I dag får vi gæster.

Jeg kender dem slet ikke .De kommer fra Sverige

Mor kender dem, for hun og far Ole har engang boet hos dem ovre i Sverige. Manden ringede i går og spurgte, om de måtte komme på besøg og måtte de da gerne

Så må jeg gøre mig umage for at være stille og rolig. Ellers så skal jeg bare sidde og glo i musikstuen og det er ikke spor sjov

I går aftes såd jeg på skødet af mor hele tiden

Hun læste i en bog om jul i gamle dage og vi hørte julemusik og det var hyggeligt

Fjernsynet var slet ikke tændt

Der var bare mor og mig og julelysene udenfor vinduerne og  julemusik, så bliver det ikke bedre

Tænk ,at man kan have det så dejligt

I dag skal 'fru hønsen' have havregrød

Den står og koger ude i mikroovnen

Når den er færdig, skal den vente til den er kold og så skal 'fru hønsen' have den

Hun skal også have rent halm i sit hus

Jeg er god til at hjælpe med det .

Først så skal hun ud i hønsegården og der skubber jeg hende ud af døren og så skal al den gamle halm og prutter samles i en pose og bagefter skal det ud i drivhuset.Så bliver det til blomster til sommer

Det nye halm skal ind i hønsehuset og så skal havregrøden sættes ind på hylden sammen med en ren skål med vand

Jeg kan også godt lide vand

Jeg har en rigtig stor skål til vand

Den står på gulvet henne ved køkkendøren

Den er så stor, at jeg han dyppe en masse hoved ned i den ,mens jeg drikker og når jeg så får rent vand den næste dag, så siger mor :" hvor kommer dog alt det jord fra, som flyder i din vandskål?"

Det kommer da fra mit hoved, fordi jeg har haft mulen nede i et hul i jorden nede i haven

Der bor nemlig en muldvarp og den graver jeg efter .En gang imellem stikker jeg så hovedet ned i gangen for at se ,om jeg kan få øje på den

Men den spæner rundt i sine gange nede under jorden

Sommetider kan jeg høre den grave dernede og så graver jeg hurtigt et nyt hul i plænen for at snuppe den ,men det er ikke lykkedes endnu.

Jeg bliver bare ved.Jeg skal nok få den til sidst .

14-12-2019

0

Seneste kommentarer

16.06 | 07:35

hvorfor kan jeg ikke komme ind og redigere min side,.Jeg kan komme ind og læse den .( jeg har fået ny computer)
den står under musikforsjov.dk

28.12 | 10:29

Jamen, så er det da godt, at I er en dag for langt fremme. Så forsvinder den dag da ikke? Måske er det derfor mor alligevel ikke ringede til moster Sussi i går.

13.12 | 12:21

Kære Holger, jeg synes, du er rigtig god til at skrive vrøvlevers.

01.12 | 09:00

Hej Farmor, du har glemt at skrive om Holgers tur til Glostrup hvor han besøgte Sally

Del siden