12-02-2021

12 januar 2021

hej

Nu er der koldt i Gilleleje 

Det fryser 8 grader og det er koldt

Hønsene får deres morgenmad lige udenfor døren og Ninus er heldigvis herinde i varmen

Han er vældig sød

I går legede vi meget

Først så var vi inde hos ham i kravlegården og så lukkede mor døren op og så hoppede vi ud i stuen og lavede sjov

Ninus kan ikke hoppe op i sofaen 

det har han ikke lært, så han stod nede på gulvet og kikkede efter mig ,da jeg hoppede op i sofaen 

mens han så stod der ,så hoppede jeg lige ned i hovedet på ham

Han blev helt forskrækket og 'pivede' og mor sagde, at jeg måtte ikke være så voldsom

det var jeg da heller ikke 

Jeg lavede bare sjov

--------------------------------------------------------------------

På eftermiddagsturen mødte vi den lille nye hund .

der er nogen, som har mast dens snude .Den er helt mast ind. 

mor siger, at sådan ser den slags hund ud

jeg synes ,at det er synd for den, for det ser forfærdeligt ud,

Men den er meget sød at snakke med 

Vi viklede vores snore helt ind i hinanden, så vi måtte vikles ud igen

Den mor hun viklede og snoede, men hun var ikke særlig god til det, for hun gjorde det endnu værre med sit vikleri

Vi måtte jo stå stille imens 

Det var temmelig dumt

Så syntes hun, at vi skulle gå en tur sammen, men det sagde mor nej til ,for jeg skulle prutte og det kan jeg altså ikke, når den lille  hund snuser mig i numsen 

Så vi gik den ene vej og de gik den anden vej og så fik vi begge to pruttet

Den slags gør jeg helst alene 

Iøvrigt ,mor siger, at jeg er en kælegris,men den lille hund er værre, den hoppede hele tiden og ad mor og ville slikke hende på næsen .Jeg gav den lov til det ,fordi den er så lille .

Hvis det havde været en voksen hund ,så var jeg nok blevet gal, for det er da min mor.

Den har sin egen mor, men det kan den ikke rigtig finde ud af endnu

PYT MED DET

Så nu siger jeg også PYT MED DET

det er det, som mor hele tiden siger

-----------------------------------------------------------------------------

I går skrev mor brev til sine pennevenner

Det er noget nyt ,som hun har fundet på

hun skriver breve til nogle gamle mennesker, som hun ikke kender rigtigt

De sidder alle sammen hjemme i deres egne huse og keder sig .Når så mor skriver til dem, så skal de skrive tilbage og så er det ikke så ensomt for dem .

I dag har Winnie skrevet

Hende kender mor godt,men Winnie føler sig også ensom,så hun får lige også et brev .

Mor føler sig ikke ensom, men hun synes, det er hyggeligt at skrive breve .

Dem sender hun jo med computeren og det gør pennevennerne også,så behøver man ikke gå til postkassen ,som er helt nede i Gilleleje .

SMART

------------------------------------------------------------------------

Nu er mor ved at være færdig med det tøj ,som hun skal bruge til fastelavn

Hun skal være en pige fra Lapland

Det er et sted, som ligger højt oppe på landkortet og der er lige så koldt, som det er her i Gilleleje 

Hun har strikket en kjole i mmmmaaaannnnggggeeee farver og i dag skal hun vist begynde på huen ,som hører til

Den er sjov den trøje

Den er stribet og ternet og i mønstre og i stykker, der er sat sammen i mange farver

Det var alle sammen garnrester, som var tilbage efter jul.

den ligger lige her og farverne er:

sort,rød/blå, mørkeblå,lysegrøn,hvid,gul,grå,orange,brun,lysebrun,

Den er ret flot,altså til fastelavn

ikke til at gå rundt i.Det er den for fjollet til

Der er også et bælte til

Det har også mange farver og der skal kvaster på og måske noget, som hedder bjælder.

----------------------------------------------------------------------

Seneste kommentarer

16.06 | 07:35

hvorfor kan jeg ikke komme ind og redigere min side,.Jeg kan komme ind og læse den .( jeg har fået ny computer)
den står under musikforsjov.dk

28.12 | 10:29

Jamen, så er det da godt, at I er en dag for langt fremme. Så forsvinder den dag da ikke? Måske er det derfor mor alligevel ikke ringede til moster Sussi i går.

13.12 | 12:21

Kære Holger, jeg synes, du er rigtig god til at skrive vrøvlevers.

01.12 | 09:00

Hej Farmor, du har glemt at skrive om Holgers tur til Glostrup hvor han besøgte Sally

Del siden