13-03-2021

13 marts 2021

hej

solen skinner, jubiiiiii

Jeg troede, at det så blev varmt, men det gjorde det ikke

Så nu fik jeg lige lært det også

solen kan godt skinne, selv om det er hundekoldt

I går aftes hængte vi tøj til tørre på terrassen og i morges var viskestykkerne lige som pap.Der var simpelthen is i dem 

Nu bliver de hængende, indtil de er tøet op ,så skal de hænge resten af tiden i køkkenet.

---------------------------------------------------------------------

Jeg synes, at det der massage har hjulpet. Man må ikke få det hele tiden og i går aftes blev jeg skældt ud ,fordi jeg ville sidde på skødet og have massage hele tiden 

øv

Det er så hyggeligt'

jeg har prøvet at 'pive' og kure rundt, bare for at narre hende til at gi' massage,men det har hun luret

"Stop med det",  siger hun bare og så ved jeg godt, at når hun lyder sådan ,så skal jeg ikke plage mere

Så lægger jeg mig på gulvet og ser på hende med store og bedrøvede øjne

somme tider så virker det 

men så bliver det bare en hundekiks.

-------------------------------------------------------------

I går havde Felix fødselsdag 

Det er en lille dreng ,som vi kender 

Ikke så meget faktisk, for han bor inde i København, men til sommmer skal vi kende ham mere, for da skal han med sin mor og far og storebror op til Gilleleje og besøge os .

Mor siger, at Felix er en lille smule syg

Måske klør han ligesom mig, så skal han bare have massage,det skal mor skrive til hans mor.Hun ved det måske ikke

Massage er noget så dejligt

Nå, det var vist ikke det ,jeg skulle snakke om igen

-----------------------------------------------------------------------------

I dag bliver vi helt sikkert færdig med at rydde op i dagligstuen.Nu er der kun små pytter tilbage og mor var på lossepladsen med en masse poser i går.

Det er poser, som mor selv har syet, så når de er tømt, så tager hun dem med hjem og så bliver de vasket ,så de kan bruges igen.

De er lavet af tykt plastik

Der var 12 store poser

De står nede ved det lille skur ved lågen.Men idag skal de vaskes. Så skal de jo op i huset og igennem døren i køkkenet ud på broen og derfra over til vaskemaskinen .

Den bor derovre

Så putter hun vasketøjet ned i den og kommer sæbe i og når hun så starter den ,så siger den lyde.

Somme tiden går jeg over og gø'r af den .Men den bli'r bare ved

Når man så stikker poten hen på den ,så bliver man ligesom rystet over det hele ,så I kan nok forstå ,at jeg gø'r.

Tænk, hvis den får hele huset til at ryste.Så vælter det måske.

Når den så holder op så tager mor vasketøjet op af den og så er det helt uden pletter.

så er det at det skal op for at hænge et eller andet sted indtil det er helt tørt.

Det der hænger på snoren ( den hedder en tørresnor) det er viskestykker.

dem bruger vi, når der skal vaskes tallerkner og den slags .

Så bliver tallerknerne tørret med viskestykkerne og så kommer de på plads i skabene ,så vi kan bruge dem en gang til.'sådan er det hver dag.


Vaske, vaske, vaske 

tørre, tørre, tørre

på plads, på plads, på plads,

og så begynder det hele forfra 

Det er da dumt.!

Og så siger hun, at det er mig, der er dum

Seneste kommentarer

16.06 | 07:35

hvorfor kan jeg ikke komme ind og redigere min side,.Jeg kan komme ind og læse den .( jeg har fået ny computer)
den står under musikforsjov.dk

28.12 | 10:29

Jamen, så er det da godt, at I er en dag for langt fremme. Så forsvinder den dag da ikke? Måske er det derfor mor alligevel ikke ringede til moster Sussi i går.

13.12 | 12:21

Kære Holger, jeg synes, du er rigtig god til at skrive vrøvlevers.

01.12 | 09:00

Hej Farmor, du har glemt at skrive om Holgers tur til Glostrup hvor han besøgte Sally

Del siden