23-04-2021

23 april 2021

Hej fra mig .Den store stærke ræve-jæger

Den kom ikke igen i går.Jeg havde ordentlig gjort den bange .

Jeg er blevet gode venner med hønsene .De er nok glade for ,at jeg er kommet, så jeg kan passe på dem.

De laver æg !!!!!!

lige pludselig, så farer de ind i hønsehuset og når de går ud igen ,så skriger de og så er der pludselig æg derinde.

dem bruger mor.

I går bagte vi brød og så kom æggene ned i skålen

jeg hjalp til ,jeg sad på bordet på mit håndklæde og kikkede på. Der var en maskine ,som kørte rundt og rundt og så kom der masser af ting i skålen

Vi bagte to brød og en hel masse boller ,som er til morgenmad

Så kom brødet i ovnen og så skulle det varmes og vi satte uret til at ringe ,så vi ikke lige pludselig glemte det .

Så troede jeg jo ,at jeg skulle have en formiddagslur,men mit arbejde var ikke færdigt, for mens mor vaskede op, så var der pludselig en mand henne ved døren .

nej ,hvor jeg gøede .Så kom mor jo ud og hun kendte slet ikke manden .

Han sagde ,at han savnede en dame og at han troede, at det var mor, som skulle være den dame.

det ville hun ikke ,men han sagde, at han havde set mors navn på computeren og derfor kom han for at spørge ,om mor ville være hans dame 

det var meget mystisk ,så det var godt, at jeg var her.

Så sagde mor ,at hun kendte e'n mand, som var vældig stærk og at han snart ville komme hjem til os,så ham her skulle gå sin vej

Så sagde han :" nej ,hvor er det pinligt " og så gik han.

Jeg gøede en hel masse efter ham

Det er skam er stort arbejde ,at være en vagthund.

Vi var nede på vejen og snakkede med Jan Peter.

Mor fortalte, hvor dygtig jeg havde været og Jan Peter syntes ,at jeg skulle hedde RÆVE INSPEKTØR og det er vist meget finere endnu ,end at

hedde rævejæger

Jeg kan ikke sige det ,det er alt for svært.Min tunge krøller sig ,men jeg kan nogle forskellige gø-lyde og mor er ved at lære, hvad de betyder .

I dag skal jeg børstes og der sidder sådan en PELS_UGLE under min ene forpote og den har vi aftalt ,at den skal tages væk.Det må hun godt

Vi opdagede den i går aftes, mens vi så fjernsyn, men da gad vi ikke børste ,for vi havde det lige så hyggeligt

Jeg har fået det nye mærke på min sele .Den satte vi på i morges.Den er rund og lavet af 'guld' og der står mors telefonnummer.

Mit gamle mærke, som lignede et kødben, det sætter mor ind i den mappe, hvor hun har alle mine ting.

Det skal være et minde ,siger hun

:"Så, nu kommer Misser igen.Jeg ser lige, om den vil lege " 

Forresten så siger mor, at hun rigtig gerne vil have af vide ,hvornår og med hvad, jeg er blevet vaccineret, mens jeg var en *JYLLÆNDER*.

Så hvis I kan huske det ,kan I så ikke skrive det her ved min hjemmeside.Der er sådan et sted ,hvor man kan skrive den slags.

Jeg fik brev fra e'n, som hedder moster Sussi i morges. Det brev det skal sættes på min opslagstavle.

Når jeg så får flere, så skal de også sættes op.

Moster Sussi skal snart besøge os. Mor siger, at hun er rar. Hun er mors søster fra den gang ,de var små.

Det glæder jeg mig til

Jeg kommer sikkert til at gø, når jeg ser hende, men det er kun til jeg kender hende.

Jeg har spist min mad her til morgen og jeg har også sprøjtet vand ud på gulvet ,det må jeg godt

Ude i hønsegården fandt jeg en pind med noget halm på den, tog jeg med ind i stuen for at lege med den ,Men nu er den væk.Jeg tror at mor tog den ,hun ville måske også gerne lege med den.

Jeg finder bare en ny

I går fandt jeg en lille pind, som jeg ville bære ind i køkkenet ,men der var væmmelig stikker på den, så den spykttede jeg ud i køkkenet

Det var, før vi skulle bage

Den tog mor væk, så vi ikke kom til at træde på stikkerne 

Der er mange gode pinde ude i køkkenhaven. Der er navnlig sådan en bunke ,hvor man kan gå og finde pinde.Når jeg så har fundet en god e'n, så spæner jeg rundt og rundt med den ,mens mor planter blomster.

Jeg skal være med til at plante kartofler i eftermiddag.Det er jeg god til.

hej allesammen,nu skriver jeg ikke mere i dag.

Seneste kommentarer

16.06 | 07:35

hvorfor kan jeg ikke komme ind og redigere min side,.Jeg kan komme ind og læse den .( jeg har fået ny computer)
den står under musikforsjov.dk

28.12 | 10:29

Jamen, så er det da godt, at I er en dag for langt fremme. Så forsvinder den dag da ikke? Måske er det derfor mor alligevel ikke ringede til moster Sussi i går.

13.12 | 12:21

Kære Holger, jeg synes, du er rigtig god til at skrive vrøvlevers.

01.12 | 09:00

Hej Farmor, du har glemt at skrive om Holgers tur til Glostrup hvor han besøgte Sally

Del siden