regnorm rød



Forside Regnorm rød Rasmus kanins dagbog Peter Hasselmus Gå til marsvin? Min gæstebog børnedramatik kaninbilleder om lillemus i skoven Puslespil om mig dramatik børnedramatik billedbog skuespil om Gribskov Bornholm Gilleleje billeder Teddy marsvins dagbo digte med musik mine digte julebrev 2007 frøen albert kaninvejledning kort julebrev 2008 Sandra og Lucas byttebrikspil flere digte dyndkongens datter malerier PJEVS*S DAGBOG lidt filosofi jule -børne-dramatik MIN FORKØLEDE BOG en julehistorie Pjevs's barnedåb sne er godt musical mine malerier billeder af Pjevs biografen gamle familiebillede johny biografen 2 opgave byttebrik forårsmemory Pjevs og grisen hvid kat i haven Pjevs i haven forsøg Vrøvlerier Antal visninger/ klik på hjemmesiden: Få flere besøg - klik her!



regnorm rød  historien om den lille regnorm med den røde nissehus Historien om Regn-orm Rød         Jeg vil fortælle en historie ,som min far fortalte mig,, da jeg var lille .   Den handler om en regnorm, som ved juletid har en rød nissehue på og som derfor bliver kaldt Regn-orm Rød     1.kapitel  hvor Regn-orm Rød vågner og finder nissernes høj og kommer galt af sted   2 kapitel  hvor Regn-orm Rød går tur i skoven og bliver væk han hilser på et egern  og en krage og han driller nissebørnene   3 kapitel  Regn-orm Rød  er blevet forkølet og han møder en edderkop, der vil stjæle   4 kapitel Regn-orm Rød har ondt i maven og han vil pynte huset op til jul sammen med musen Rasmus ,–men egernet blander sig.   5 kapitel Rasmus mus er alene hjemme i højen  og Regn-orm Rød bliver reddet   6 kapitel Juleaften og om grøden der brænder på . 7 kapitel Juleaften og afskeden.     Pas på, nu begynder jeg       1 kapitel Hvor Regn-orm Rød vågner. Han finder nissernes høj og kommer galt af sted.           Langt, langt ude i den store skov lå en lille regn-orm og sov under nogle visne blade Det var efterår og temmelig koldt Den lille regn-orm havde puttet sig helt ned under bladene og sov dejligt og varmt ,men pludselig rejste den hovedet og lyttede Hvad var det ??? Tap tap, lød det ganske sagte mod bladene og regn-ormen smilede fornøjet og strakte og rakte sig . For det var en lyd, som den kendte så godt. Det sneede!!! Den allerførste sne ramte de tørre blade og lavede den raslende tap tap lyd ,som havde vækket regn-ormen af søvnen.   Den var nu lys-vågen. Med vinteren kom sneen og den årstid som regn-ormen holdt allermest af ,var nu vinteren For om vinteren kom nisserne frem og dem ville regn-ormen ikke for alt i verden undvære Regn-ormen gav sig til at lede mellem de visne blade .   Aha , her var den Han smilede tilfreds og trak en lille bitte rød nissehue frem fra bladbunken. Med den på hovedet var han forvandlet til Regn-orm Rød og han var tilmed usynlig -----altså, så længe han beholdt den på. Og nu skulle han af sted til den gamle høj i skoven . Det sneede temmelig stærkt nu ,men Regn-orm Rød mærkede slet ikke kulden Han var så ivrig efter at nå sit mål, at han slet ikke frøs i sneen.   For at det skulle gå rigtig hurtigt mavede han sig af sted i zig zag, Det var der jo ikke noget farligt i ,han var jo usynlig , så længe han havde huen på . Men usynlig eller ej. Den lille krop efterlod  mærkelige spor i sneen, ’ligesom snoninger på en vaniliekrans. Men nu var højen også i sigte. Regn-orm Rød stoppede helt forpustet . Der var slet ingen spor af vennerne endnu . Ingen fodspor og ingen lyde fortalte , at det var her, nisserne boede ved juletid. Mon de var flyttet? Regn-orm Rød rynkede panden, men så smilede han igen fornøjet. Nej ,nej ,det var nok bare ham selv, der var for tidligt på den . Han var jo blevet vækket af den allerførste sne Nu bugtede han sig beslutsomt op ad højen. Han ledte efter en revne ,som han kunne huske , der havde været i højen sidste år. Men han havde vist ikke heldet med sig . Enten var revnen helt forsvundet eller også var den dækket af det nu hastigt voksende snelag. Så var der ikke andet at gøre end at spise sig vej ind i højen. Regn-orm Rød skar en grimasse, for gammel jord smagte ikke godt ,det var det værste ,.han vidste   Men han måtte jo til det Da de første mundfulde var overstået, gik det nu egentlig meget godt. Smagen var alligevel ikke så slem . Og sikkert, men meget langsomt , gnavede Regnorm Rød sig ned i den gamle gravhøj. Højen var en gammel kæmpehøj, der i meget gamle dage var blevet brugt som gravplads for mennesker . Resterne af dem, der var blevet begravet  der,var for længst borte ,men den store jordhøj var der jo stadig og inderst inde den ,var der stadig det gamle gravrum ,som havde loft og vægge af store sten. Her havde nisserne boet sidste år og Regn-orm Rød var sikker på ,at de var derinde De sov sikkert bare endnu . Så er det på tide ,at de bliver vækket ,tænkte Regn-orm Rød fornøjet . For i morgen er det den første december og så er der ikke længe til jul.   Han tog nok en bid og jorden foran ham forsvandt med en svag raslen. Nu var han midt inde i den store jordhøj. Hu, her var mørkt og koldt . Regn-orm Rød skuttede sig utilpas  og så rundt til alle sider . Så tog han sig sammen Trak nissehuen ordentlig på plads og sagde  stille: Undskyld er her nogen? Intet svar, så sagde han lidt højere: Undskyld, er her nogen? Intet svar Så råbte han så højt han kunne : Jeg sagde, er her nogen ???? ?   Nu raslede det i det ene hjørne  af det lille rum og straks efter dukkede spidsen af en rød nissehue ,magen til Regn-orm Rød’s frem. Nissen ,for ham var det virkelig,strakte sig gabede og sagde gnavent: Hvem kalder på mig? Nu sov jeg lige så godt’.   Det gjorde jeg, sagde Regn-orm Rød fornøjet For det sner og det er snart jul Nu klarede nissen op i et stort grin Næ ,er det dig, sagde han og han løftede forsigtigt  den lille orm ned fra loftet der hvor den havde gnavet sig igennem mellem to sten i hulens loft’. Det er hyggeligt at se dig igen Hvordan har du haft det ?   Mor, mor, kaldte nissen Og nu kom nissemor trippende Hun var rund og trivelig , men alligevel ikke større end det yderste led på din tommelfinger Næ ,er det ikke Regn-orm Rød  ,sagde hun fornøjet og hun lagde kærligt armene omkring den lille orm     Ja, så må det jo snart være jul.     Unger, kaldte hun ud gennem en revne og straks kom der to små nisser løbende . Den største, en lille pige,  var  så lille som det yderste led på din lillefinger og den mindste, én dreng ,kunne ligge på din tommelfingernegl.  De to små nisser  kravlede glade rundt på Regn-orm Rød , indtil deres far gav dem besked på at kravle ned. lad nu Regn-orm Rød få lidt fred ,sagde han. han har kravlet langt for at komme og besøge os og han må være meget meget træt .  De to små så betuttede på Regn-orm Rød ,som  begyndte at gabe. nu da nissefar sagde det, syntes han virkelig ,at han var meget træt. skynd dig ,mor, sagde nissefar,hjælp mig med at finde Regn-orm Rød’s seng frem fra sidste år, inden han falder i søvn ,der midt på gulvet.  Både nissefar og nissemor sprang efter sengen, mens de to nissebørn kikkede på den søvnige lille orm, som strakte og rakte sig, så han blev dobbelt så lang . nu fyldte han næste en tredjedel af hulens gulv. så kom nissefar og nissemor med sengen’ Det var en gammel valnøddeskal foret med visne blade’ Regn-orm Rød klatrede op i sengen ,han puttede sig ned mellem de visne blade  ,trak huen godt ned om ørerne  og snart snorkede han så hele kæmpehøjen rystede .     Nu fik nisserne travlt Fra alle hjørner af hulen trak de de sødeste små møbler frem og tæpper og lamper og snart efter lignede den uhyggelige hule en hyggelig dagligstue, hvor ungerne legede på gulvet og nissefar  gik i gang med julegaverne sammen med nissemor i et hjørne af stuen. Lille Regn-orm Rød sov sødt og trygt i nissernes stue og drømte om de mange hyggelige timer, han skulle tilbringe sammen med dem i den kommende tid.   Og udenfor faldt sneen blødt og stille Det var snart jul.         Da Regn-orm Rød vågnede nogle timer senere ,var det blevet mørkt udenfor  og nisserne var i fuld gang  med at lave julegaver til børnene i landsbyen ved den store skov Der blev strikket dukketøj og lavet kælke,  river og grydeskeer, strømper og trøjer. Alle hjalp til Selv den mindste nisse for omkring med en pensel og malede Nissefar strikkede strømper ,for det var han nu bedst til . Men han passede også gryden, der hang over ildstedet. Hvad mon der var i den ?? Regn-orm Rød rakte og strakte sig ,men han kunne stadig ikke se ,hvad der var i gryden. Var det mon julegrød? Næh ,han måtte nærmere for at se. Nu var han så tæt på ,at varmen fra ildstedet sved i hans lille krop, men alligevel var han bare frygtelig nysgerrig. Mon det gik an at kravle op på kommoden for at se bedre ? Som sagt så gjort . Regn-orm Rød kravlede op på kommoden og strakte sig alt ,hvad han kunne ,for at se hvad der var i gryden Nu hang hans lange krop i en lige linie ud i luften fra kommoden. Kun den yderste halespids holdt fast endnu. Nissefar strikkede stadig  på sin sok ,indtil han hørte et ordentlig plask og et vræl.. En lille stemme råbte: hjælp, hjælp, jeg drukner. Nissefar smed strikketøjet og kikkede over kanten ned i gryden. Der, i det farvede vand, der skulle gøre de strikkede strømper gule, mellem alle sokkerne, plaskede Regn-orm Rød. Nissehuen havde han tabt, da han plumpede i og heldigvis for det . Nissefar kunne jo nu nemt få øje på ham og han fik ham halet op i en fart . Og så skældte han  ud , det var mest fordi han var blevet forskrækket: Skammer du dig ikke over at være så nysgerrig? Det var da heldigt for ,at gryden lige var sat over, hvis vandet havde været kogende, så var du brændt ihjel. Nissemor var i mellemtiden kommet til og hun stod med åben mund og kikkede på Regn-orm Rød ,som sandelig ikke svarede til sit navn. Han var blevet gul over det hele!! Fra top til tå Helt løvegul!!!!!     Hvad skal jeg dog gøre, jamrede Regn-orm Rød  og så ned ad sig selv Sådan kan jeg da ikke gå omkring. Ja, det går ikke af lige med det samme ,sagde nissemor Der går mindst en måned. Indtil da, må du finde dig i at være Regn-orm Rød ,den gule regnorm. Det er da et held for dig, at du bliver usynlig, når du har nissehuen på. For du ser rædsom ud.   2. kapitel, hvor Regn-orm Rød går en tur i skoven og bliver væk. Han hilser på et egern og en krage og han driller nissebørnene .       Nisseungerne var ved at dø af grin ,hvad der fik Regn-orm Rød til at blive endnu mere ked af den gule farve. Et strengt blik fra nissemor fik dem dog til at holde op og hun sagde trøstende : Pyt med det ,vi kan godt vænne os til den gule farve herinde og når du skal ud i skoven, så tager du bare nissehuen på, så kan du jo ikke ses. Prøv lige. Hun rakte ham den lille hue ,som  heldigvis ikke var kommet noget til. Regn-orm Rød klaskede den på hovedet og straks var han forsvundet. Hvor blev han af ,?skreg nissebørnene. Regn-orm Rød ,hvor er du ?   Men Regn-orm Rød var og blev væk. Han var gået en tur ud i skoven. Han var gal i hovedet og sur. Så kan man måske være i fred for dumme, grinende nissebørn ,mumlede han arrigt, mens han masede sig ud af højen gennem den lange gang ,han havde gnavet forleden dag . Nu vil jeg en tur ud i skoven og se ,hvordan der ser ud. Det kan jo være, at det har sneet så meget ,at man kan rulle rundt i det . Regn-orm Rød masede sig ud. Nu kunne han allerede skimte alt det hvide, som han holdt så meget af . Han halede nissehuen godt ned om ørerne og nu  sagde det endelig svup. Og han halede sin lange krop ud af højen.       Næh, hvor var der kønt udenfor . Alting var dækket af et tykt lag sne og det sneede stadig Snefnuggene dalede stille ned fra himlen De var store endnu og Regn-orm Rød vidste godt, at når  snefnuggene var store , så frøs det ikke så meget endnu. Det var det ,som menneskene kaldte tø-sne, men han vidste også, at mange gange så ændrede det sig ,mens det sneede  og så blev det til den fine, lette frostsne ,som det var så sjovt at lege i . Men nu måtte han vist hellere passe på ------han var ikke helt sikker på ,at hans usynlighed virkede  som den skulle nu, hvor han var gul over det hele. Han så surt ned ad sig selv ,han var nødt til at lave  en prøve.    Farven kunne han jo ikke lave om på lige med det samme,  så han måtte hellere lave en test. Regn-orm Rød så sig forsigtigt om til alle sider ,der var vel ingen nissebørn ,der kunne grine af ham. Nej, det var der ikke . Han tog nissehuen på og forsøgte sig med et par små bugter i alt det hvide. Heldigvis. Nissehuen virkede. Han var usynlig. Et lille egern, som sad i det nærmeste træ, hoppede forskrækket væk ,da det pludseligt så nogle underlige spor i sneen , som blev til uden at der var nogen ,der lavede dem . Det eneste det lille egern kunne se i sneen var jo sporene og så en lille rød nissehue. Og det var oven i købet en nissehue ,der bevægede sig, det var meget mærkeligt. Egernet krattede forskrækket i barken, det hvæsede og kravlede om på den anden side af træstammen og det varede længe, før det turde kikke frem igen. og da det endelig turde—ja ,da var Regn-orm Rød for længst væk. Han havde nemlig bestemt sig for at kravle en længere tur. Der var så dejligt i den hvide skov og han mente helt bestemt hver gang han kom forbi et træ ,at der måtte være meget kønnere  omme bag det næste træ og på den måde kom han hurtigere og hurtigere langt væk fra nissernes hule. det ene træ var jo smukkere end det andet og det næste var endnu smukkere . Egernet ,som i mellemtiden var kommet frem igen, sprang fra gren til gren for at fortælle skovens andre egern om den lille nissehue og  det underlige sporm men Regn-orm Rød havde nu helt glemt at ganske vist var han usynlig  ,men det var den lille røde nissehue ikke ,den kunne ses tydeligt mod sneen .   Der sad en nysgerrig krage i et træ, han kom forbi. kra kra kra, skreg den ’ Regn-orm Rød, du kan ses. Vel kan jeg ej ,råbte Regn-orm Rød op tilbage til kragen   Jeg kan ikke ses ,for jeg har den røde nissehue på. Og ligesom for at hilse på kragen,så tog han nissehuen af og svingede den overmodigt i luften som hilsen. men det skulle han aldrig have gjort . For øjnene af den forbavsede krage  kom der jo nu en lille gul regnorm til syne. Den mente jo at Regn-orm Rød var den sædvanlige ormefarve. Det der havde den da aldrig set før kra kra ,sagde den forskrækket og så fløj den sin vej. Men den glemte nu ikke at fortælle om den gule regn-orm med den røde nissehue. og på den måde gik det til, at selv om Regn-orm Rød godt nok var usynlig, så var det allerede, inden det blev mørkt en historie, som man fortalte i hele skoven om en lille gul regn-orm ,som krøb rundt ovenpå sneen og som havde en rød nissehue på.   Og som for resten opførte sig fjollet.   Egernet hørte også historien og den nikkede og tænkte ;nå ,sådan hænger det sammen . Næste gang jeg ser en rød nissehue, så skal jeg være lynhurtig og gribe fat i den. Så får den frække regn-orm sig en forskrækkelse .   Se, det var jo ikke så godt for Regn-orm Rød.   Regn-orm Rød tænkte nu på ingenting ---- ja, det er nu ikke helt rigtigt ,for han tænkte nemlig på jul . Sneen glimtede så flot og det var ved at blive mørkt og han tænkte endnu en gang, at det snart ville blive jul. Ja, egentlig tænkte han lige nu mere på at han nu var ved at være våd og kold og at det var en god ide snart at vende tilbage til nissehøjen   Men uha!!   Han var kommet alt for langt væk og det var svært at finde tilbage . Rundt omkring i skoven var der mange gamle kæmpehøje og hvordan finder man så netop den kæmpehøj , hvor man lige netop har lavet en gang, som fører ind til nissefamilien  og til hans  lille –regnorme-seng som han allerhelst ville ligge i lige nu. Regn-orm Rød frøs ,så hans lille gule krop blev helt blå af kulde og han rystede. Bare jeg dog kunne finde hjem til min egen høj ,hviskede han, mens han banede sig vej igennem sneen og mørket.   Og heldet fulgte sandelig den lille orm ,som ikke var  helt så fornuftig, som han burde være. Da han pludselig  hørte nissebørnene glemte han fuldstændig,  at han frøs,   Det var nissebørnene ,der var ude at lege i sneen .   Se ,nu burde Regn-orm Rød jo have kaldt på dem og så kunne han have bedt dem om at hjælpe ham ind i højen . Så ville han sikkert være blevet puttet i sin egen dejlige seng  og så var han blevet varm igen. Det ville enhver ligge fornuftig regnorm have gjort, men vores lille Regn-orm Rød  var ikke helt så fornuftig ,som han burde være. I stedet for smilede han uartigt . Nu skal jeg rigtig lave sjov med nissebørnene  ,tænkte han, og så bugtede han sig hurtigt af sted hen imod dem ’. De to nissebørn kælkede  og Regn-orm Rød måtte flytte sig i en fart ,når den store kælk kom bumpende. ellers kunne han jo risikere at blive helt flad .   Men hvad skulle han nu finde på? Jo ,nu havde han det . Han snoede sig stille op ad kæmpehøjen ---helt oppe på toppen standsede han og så sig omkring. Her oppe fra så nissebørnene ud som to små sorte prikker mod den hvide sne. , Kik herop, råbte han ,kik herop. prøv og se, hvor jeg er . BUUUUUUUUU hva??? Nissebørnene så sig forskrækket omkring hvor?Hvem råber ??????   Her råbte Regn-orm Rød og så tog han nissehuen af og svingede med den . Men det var nu en dårlig vane ,han havde fået, for så kunne man jo se ham. Den lille gule krop skinnede klart i månelyset  og de to nissebørn råbte: Regn-orm Rød ,din drillepind. Nu kommer vi op efter dig. Regn-orm Rød smækkede nissehuen på igen . Sørens også, mumlede han . Nu fik de øje på mig . Og han bugtede sig hurtigt hen under det nærmeste træ Men her havde han nu heller ikke heldet med sig ,for under træet lå en lille hare og sov trygt og godt. Selvom den en gang imellem var blevet forstyrret af nissebørnene og deres kælk.. Men nu satte den sig forskrækket op ,krummede ryg og spjættede med bagbenene. Og det var ikke så godt.           For nu fik Regn-orm Rød et ordentligt puf  Hans lange krop rullede sig sammen og han begyndte som en bold at rulle ned af kæmpehøjen . Som han nu rullede nedad ,sad der mere og mere sne fast på hans krop og efterhånden blev han til en kæmpesnebold . Nissebørnene der var på vej op af højen ,standsede forskrækket op ,da de så den store snebold komme rullende ned. De kunne jo ikke vide ,at inde i midten af den, lå der en lille uheldig regn-orm Af vejen. Pas på. Brølede de to nissebørn og de sprang til side for snebolden ,som kom susende.   Bolden rullede langt ned ad bakken, fortsatte ned ad skråningen ,ned mod skoven, indtil den med et brag stødte imod et træ og gik i tusinde stykker   Og ud kom en lille rundtosset regn-orm’ Hjælp, peb den, hjælp mig, jeg har ondt i hovedet og jeg fryser. Men Regn-orm Rød ,sagde nissebørnene forbavset, hvad laver du der? Du stod jo lige oppe på højen og drillede os. Jo ,snøftede Regn-orm Rød ,det passer, men det var bare for sjov og så kom haren og så kom jeg ind i den der snebold  og nu har jeg ondt i hovedet ,ondt i ryggen og jeg fryser  Vil I ikke godt hjælpe mig ind i varmen?   Jo, nu syntes nissebørnene alligevel, at det var synd Lille regnorm Rød rystede af kulde og han var ganske blå på hele sin gule krop.       Nu skal vi bære dig ind. Nisselisbet bar Regn-orm Rød og lille Nisseniels tog hans nissehue. Det var et sørgeligt optog ,der lidt senere kom spadserende ind i nissehulen . Nissefar blev da også helt forskrækket . Han tabte en maske i den strømpe ,som han var ved at strikke. Jamen dog , jamen dog, sagde han ,hvordan er det dog du ser ud, lille Regn-orm Rød? Har du nu igen gjort noget, som du ikke skulle have gjort. Jeg fryser ,peb Regn-orm Rød, vil I ikke nok putte mig i seng .?   Jo det kan du lige tro at jeg vil, sagde nissemor, der netop nu kom ind i stuen Hun havde været ude på værkstedet for at lave en stor kælk til nissebørnene . Det er jo det sædvanlige ,lille røde Vi kan godt huske sidste år , hvordan vi alle sammen måtte holde øje med dig og når det gik galt ,så måtte vi redde dig. Du er nu mere til besvær end du er til fornøjelse , men sød er du nu , sagde hun og så løftede hun ham op og bar ham hen i seng. Men da hun puttede ham, så hun forbavset på ham . Hvad er det, sagde hun. Jeg synes ,at den gule farve er væk. Og ganske rigtigt , Nu da Regn-orm Rød var holdt op med at fryse, var han begyndt at få sin sædvanlige lyserøde regnorme-farve igen. Den gule farve var frosset af .   Et øjeblik efter var det en træt men veltilfreds og varm lille regn-orm, der rullede sig sammen i sin lille seng  og snart efter snorkede han.   Nissefamilien fortsatte så med deres arbejde og så var der ro og fred i nissehulen.   Nissefar rystede på hovedet: Den regn-orm, den regn-orm ,sagde han Ja , sagde nissemor Og så blev der stille .       3. kapitel ,hvori Regn-orm Rød er blevet forkølet og han møder  en edderkop som vil stjæle.       Det blev langt op af formiddagen  den næste dag, før Regn-orm Rød vågnede op Han var blevet forkølet og havde ondt i halsen Nisselisbet ,som skulle passe ham, gav ham et tørklæde om halsen ’det var et som en af hendes bamser ellers brugte  og hun følte ham på næsen for at føle om han skulle have feber. Det havde han nu ikke , mente hun ,men hun tog nu alligevel nissehuen fra ham og sagde strengt, at han skulle holde sig inde i hulen i dag .   Regn-orm Rød strakte sig veltilpas i sin lille seng Han havde såmænd ikke noget imod at putte lidt endnu og det gjorde han så. Han kneb øjnene i  og forsøgte at sove ,men han var så forkølet  ,at han næsten ikke kunne trække vejret  ordentligt, når han lå ned. Så nu lå han her. Forkølet, ondt i halsen , og oplagt til ballade alligevel. Hvad skulle han nu finde på?   Nisselisbet var gået ud i køkkenet Nissefar var ikke i stuen, men han kunne høre Nissemor og Nisselisbet udenfor højen, hvor de var ved at bygge en snehule. Nu kunne han lugte kage fra køkkenet og han slikkede sig om munden .  Mon der kom nogen med kage til ham om lidt??   Det var faktisk ikke så dårligt at være syg  og ligge i sengen . Nu ville han ligge ganske stille ,så kom de  nok og så til ham ,men så skete der noget  ,som fik Regn-orm Rød til at glemme, at han ventede på kage .   Fra et hjørne af stuen ,oppe under loftet, kom en stor edderkop frem. Den havde lange ben og et stort kors på ryggen . Den så sig forsigtigt om til alle sider ,som om den havde dårlig samvittighed  og så begyndte den at kravle ned ad væggen. Regn-orm Rød lå ganske stille og fulgte edderkoppen med øjnene ,mens han spekulerede på, hvad den ville gøre.   Nu var den nået helt ned og nu kravlede den hen over gulvet . Regn-orm Rød satte sig op i sengen og fulgte den med øjnene . Hvad ville den dog? Edderkoppen var lige så stor som Regn-orm Rød og den så lumsk og farlig ud . Men Regn-orm Rød var ikke spor bange for den . Hvis edderkoppen var farlig ,så skulle han, Regn-orm Rød  nok forsvare nisserne, som var så søde ved ham. Den store edderkop kravlede omkring på gulvet ,som om den ledte efter noget . Nu standsede den og dens lange ben begyndte ivrigt at undersøge nissefars strikketøj. Pas dog på, tænkte Regn-orm Rød bekymret . Maskerne falder jo af pinden. Men det generede slet ikke edderkoppen. Nu var den blevet ivrig. Den rev og flåede i strikketøjet ,mens den forsøgte at slæbe det  og det store garnnøgle igennem stuen. Nu blev Regn-orm Rød vred. Han rømmede sin ømme hals og sagde så med dyb  og forkølet Stemme: jeg spiser alle garntyve         Edderkoppen stoppede forskrækket og så sig om  til alle sider, men Regn-orm Rød gemte sig  under dynen i sin lille seng og brummede derfra :’jeg er den store juleflue ,som æder alle edderkopper og nu æder jeg også dig. Nu blev edderkoppen virkelig forskrækket . Den lod garnnøgle og strikketøjet ligge og pilede op ad væggen og ind i sit hul . Da den var helt forsvundet hørte Regn-orm Rød, at den råbte: undskyld ,fru flue, men jeg ville bare lave et varmt uldent spind til mine små børn, de fryser heroppe.  Regn-orm Rød blev flov.  Det var synd, det han havde gjort mod edderkoppen og nu spekulerede han på, om ikke han kunne hjælpe edderkoppens børn. Nissefars strømpegarn kunne de ikke få, han så ned ad sig selv og så fik han en ide . Det grimme lilla halstørklæde som Lisbet havde bundet om halsen på ham,det kunne varme de små edderkoppebørn i det mørke hul .   Da han først havde fået ideen, var det bare om at skynde sig . Han kunne stadig høre nissemor og Niels udenfor, så der var fred og ro i stuen lidt tid endnu. Lisbet rodede i køkkenet. Nu var det om at finde på. Han så sig omkring . Hvordan skulle han bære sig ad med at nå op til hullet helt oppe ved loftet ?   Ja ,hvis man nu satte sengen ovenpå bordet og så stod op i den og rakte sig ,så kunne han vist lige nå at stoppe det lilla tørklæde ind. Det var snart gjort. Men det gøs nu trods alt i ham, da han stak fingrene ind i edderkoppens hul. Værsgo’ ,sagde han ,nu kan dine børn holde varmen . Edderkoppen stak et af sine lange ben ud for at sige tak ,men så blev Regn-orm Rød forskrækket og tabte balancen. I næste øjeblik lå han på gulvet. Sengen lå ved siden af ham i stumper og stykker Så kom nissemor og Lisbet løbende.   Regn-orm Rød ,skændte de ,hvad laver du nu ? Hvordan er det her ser ud ---og nissefars strikketøj, tilføjede nissemor forskrækket. Hvorfor roder du med det ?,her er jo garn over det hele! Der er altid vrøvl med dig . Nu skal jeg sige dig en ting . Nu er det slut med min tålmodighed  Du kan ikke bo her i julen ,når du er uartig hele tiden. Ud med dig . Hun tog et fast tag i Regn-orm Rød og ville smide ham ud i den kolde skov ,men Lisbet gav sig til at græde. Det er synd for Regn-orm Rød græd hun og det fik nissemor til at besinde sig. Lad os så høre på ham en gang til, sagde hun med et suk og lagde ham på stolen. Hun satte sig selv på gulvet ved siden af stolen og  lænede træt hovedet tilbage. Men så fik hun øje på det lille lilla tørklæde oppe under loftet og hun rynkede panden igen. Og hvorfor hænger så tørklædet oppe i loftet? spurgte hun. Hvad skal det nu forestille  ?   Nu begyndte Regn-orm Rød at snøfte Det var bare edderkoppeungerne ,der frøs ,snøftede han Så jeg ville jo bare hjælpe dem. Edderkoppen  ville stjæle nissefars strikketøj. Det var bare, fordi den ville varme ungerne , men jeg gjorde den så bange ,at den løb sin vej og så ville jeg bare give den halstørklædet i stedet for. Nisselisbet tog Regn-orm Rød på armen. Du er sød, sagde hun , og du skal have en julekage. Og så tog hun ham med ud i køkkenet, hvor han spiste så mange julekager ,at han var lige ved at revne .         4 kapitel Hvor Regn-orm Rød har ondt i maven og vil pynte huset op til jul sammen med musen Rasmus –men egernet  blander  sig       Regn-orm Rød havde ondt i maven  Det var resultatet af at spise for mange julekager. Hans lille mave var kæmpe tyk og det bankede og rumsterede i den . En gang imellem var han nødt til at vende sig i sengen og så kunne det godt ske, at der kom en grim lugt fra ham. Regn-orm Rød ,du fiser, kom det strengt fra lille Niels ,men Regn-orm Rød stønnede bare med svag stemme – det er ikke mig, der lugter slet ikke hernede . Nisseniels stak næsen ned til ham og snusede  ’puha, hvor du lugter ,skreg han ,så og han holdt sig for næsen.   Du fiser. Du fiser. skreg han og dansede rundt i stuen Årh ,så hold dog op ,sagde Regn-orm Rød surt og han vendte sig om til den anden side. Men det skulle han nu ikke have gjort, for nu sivede der endnu mere væmmelig lugt ud i stuen ---og man kunne denne gang endda tydeligt høre ,hvor den kom fra . Det var meget flovt. Regn-orm Rød fiser! Regn-orm Rød fiser! Niels blev ved og ved, men nu kom Lisbet ind og sagde ,at han skulle holde op med det. Regn-orm Rød kan jo ikke gøre for det ,sagde hun til sin lille bror . Han har ondt i maven ---og så lugter det’’ ’du må ikke drille ham mere ,selv om han nu tit har drillet os  f,øjede hun eftertænksomt til. Egentlig havde Regn-orm Rød fortjent at blive drillet lidt Men alligevel Sådan gjorde man ikke ,når man var en ordentlig nisse Kom nu, Niels.   Nu går vi en tur for at finde et juletræ ----når vi så kommer tilbage, så er Regn-orm Rød nok færdig med at lugte .     Hun trak af med Niels ud af stuen. Men hun vendte sig i døren og så tilbage på Regn-orm Rød God bedring ,din orm sagde hun så Din orme-drille-pind     Så forsvandt ungerne og Regn-orm Rød var alene med sin lugt og sine tanker. Orme-drille-pind ,havde Lisbet sagt Hvordan mon sådan en så ud ?? Han så en pind for sig Den skulle ligne en pind ---og så skulle den kunne drille Regn-orm Rød rynkede panden Hvor kunne en pind drille ? Nej ,han var da en regnorm med nissehue på. Han puttede sig længere ned under dynen. Lisbet havde givet ham noget at tænke på. Men dynen  var varm og maven var holdt op med at rumle og lidt efter sov Regn-orm Rød         Han drømte, at han var blevet til en pind ,som drillede og så kom der lige pludselig en og knækkede pinden  og så vågnede han  og havde ondt i maven igen. Kom og trøst mig, græd han, men der kom ingen . Lisbet og Niels var gået for at lede efter et juletræ og nissefar og nissemor var optaget andre steder . Det er ikke rart at være alene ,når man har ondt i maven ,så bliver man ked af det . Bare der ville komme nogen og trøste mig lige nu, så ville jeg love ikke at drille i lang ,lang tid.   Og sandelig ,om ikke han fik besøg. Fra det ene hjørne af stuen listede en lille grå mus sig hen over gulvet til sengen ,hvor Regn-orm Rød lå. Den så sig forsigtigt om til alle sider ,som om den var bange . Men da den fik øje på Regnorm Rød ,klarede den op i et stort grin’. Nårh, sagde den, er det bare dig, der ligger og hyler. Jeg var helt bange for ,at det var et af mine børn, der var kommet galt af sted.   Goddag og glædelig jul, føjede den høfligt til ,for det var en velopdragen lille mus . Hvorfor ligger du der ? Sidste år ved samme tid da lå du også i sengen ,det var fordi du havde spist juletræspynten ---- det har du vel ikke gjort i år igen ?? Næh,. Regn-orm Rød måtte så forklare grunden til mavepinen og musen rystede på hovedet. Bliver du da aldrig klogere ,sagde den så----- du må lære at tænke dig ordentlig om, inden du spiser for meget. Brune kager er ikke regn-orme-mad. Nej ,sagde Regn-orm Rød, det ved jeg da godt Han syntes allerede ,at det gik en lille smule bedre nu ,hvor musen var hos ham. Det går bedre nu, sagde han ,så jeg tror jeg står op lidt. Skal vi ikke lege noget?   Det kan vi da godt ,sagde Rasmus Mus og tænkte sig om . Så sagde han. Ved du hvad . Skulle vi ikke hellere rydde op herinde,  så her er fint og rent ,når nisserne kommer hjem. Det var en god ide ,sagde Regn-orm Rød og så sig energisk omkring. Men her er jo fint og rent, synes du ikke ? Rasmus rynkede næsen Nej ,sagde han Her lugter for det første grimt og for det andet er her slet ikke pyntet op til jul. Nåh nej, men hvordan gør man det? spurgte Regn-orm Rød ivrigt og nu sprang han ud af sengen og ned på gulvet. Joooo ,sagde Rasmus, først så fjerner vi den grimme lugt . Ved at lave en dejlig lugt herinde.  Den lille mus løb nu rundt i stuen og tissede flere steder.  Det lugtede nu ikke særlig godt og Regn-orm Rød blev betænkelig Er du sikker på ,at nisserne kan lide den lugt ,sagde han forsigtigt Ork ja ,sagde Rasmus vigtigt, jeg skal nemlig fortælle dig, at min kone siger ,at det er den dejligste lugt i hele verden. Regn-orm Rød klarede op Når Rasmus sagde sådan, så måtte sagen være klar Så lav det nogle flere steder, bad han ivrigt . Og Rasmus gjorde,  som han blev bedt om Alle møblerne fik en lille muse-tis og tæpper og gardiner også. sådan ,sagde han omsider helt forpustet ,nu kan jeg ikke tisse mere lige nu , men nu lugter her altså dejligt. Regn-orm Rød var nu stadig ikke helt sikker, men når Rasmus’ kone sagde det, så måtte det vel være rigtigt .   Så var det  gjort ,så var det julepynten Hvad skal vi lave Regn-orm Rød kunne slet ikke finde på i dag . Men også her vidste Rasmus råd Vi skal have nogle grangrene ,nogle kogler og nogle flæske-svær og noget ost ,sagde han . Regn-orm Rød syntes nu ikke, at der havde været flæske-svær og ost mellem julepynten sidste år, men Rasmus lød så overbevisende ,at det måtte være rigtigt. Jeg henter gran og kogler sagde Regn-orm Rød så ,så finder du de andre ting   Og inden Rasmus kunne nå at protestere, var Regn-orm Rød smuttet ind i den gang ,som førte ham udenfor hulen       Det var helt mørkt udenfor, det var jo endnu morgen Han kunne se både stjernerne og månen, som lyste lige netop så meget at Regn-orm Rød kunne se ,hvor han krøb. Lad mig nu se, mumlede han ,mens han vred sig ned fra højens side . Gran og kogler Hvor finder jeg det ,jeg syntes, at jeg kan huske nogle grantræer lige derhenne fra dengang ,det var sommer Mon de er der endnu?? Regn-orm Rød mavede sig igennem den dybe sne i den retning ,som han syntes, han kunne huske ,at grantræerne stod Månen gled om bag en sky og en ugle tudede    Regn-orm Rød gøs ,der var pludselig uhyggeligt i skoven i mørket. Men her var det vist, han skulle dreje . Regn-orm Rød drejede nu bort fra stien og ind i den tætte skov     Det var nu helt umuligt at se, hvor han var . Sneen blev dybere og dybere  og til sidst måtte Regn-orm Rød give op. Han kunne ikke finde det grantræ og han kunne for resten heller ikke finde tilbage . Det var begyndt at sne og sneen havde allerede dækket hans fine glidespor   Han frøs og han var bange     Pludselig blev han grebet af stærke skarpe tænder og af sted gik det i vild galop gennem den mørke skov       Egernet, for den var det ,havde genkendt Regn-orm Rød og havde besluttet ,at give ham en ordentlig forskrækkelse. Turen gik nu over stok og sten. Regn-orm Rød anede ikke ,hvor han var ,eller hvor han skulle hen ’. Eller hvem det var, der havde bortført ham. Han lukkede øjnene og tænkte :nu er det ude med mig. Nu kunne han mærke, at det gik opad og pludselig følte han at han faldt ned i noget blødt  og varmt og en masse små stemmer råbte’:: Regn-orm Rød ,der narrede vi dig Kik, kik, Regn-orm Rød lukkede forsigtigt øjnene op at så, at han lå i egernets lune rede . 4 små lysebrune egernunger lå omkring ham og på kanten af redehullet sad egern-mor. Det var jo hende ,der havde taget ham. ’hun gned sin næse med de små forpoter og så tilfreds ud Ja, sagde hun og hvæsede af ham . Nu kan du jo prøve, hvordan det er at blive drillet. Drillet, sagde regn-orm Rød. Du har frelst mit liv . Hvis ikke du havde taget mig ,så havde jeg været død af kulde nu. Nu er jeg hos dig i varmen ? Men hvor bor du egentlig i skoven         Du er her hos mig i mit træ, sagde egernet tilfreds . Her er godt og varmt og vi har nok at spise hele vinteren. Ja men, hvor i skoven ligger dit træ ,sagde Regn-orm Rød bekymret . Det ligger vel ikke for langt fra den gamle kæmpehøj ,for der bor jeg hos nisserne.   Den gamle kæmpehøj, sagde egernet og rynkede panden, det ved jeg ikke hvor er, men her er jo rart ,sagde den igen. Vil du have en nød at spise?? Regn-orm Rød sukkede Jeg kan ikke spise nødder ,sagde han så . Nu må du hellere finde nissernes høj og bringe mig hjem . Men nu blev fru egern vred Du bliver her, hvæsede hun og viste  Regn-orm Rød sine store  skarpe fortænder. Du bliver her og passer mine børn ,ellers bider jeg dig ihjel. Regn-orm Rød dukkede sig forskrækket   Ok, ok, sagde han så, så må jeg jo blive her--- foreløbig ---tilføjede han så stille  ,så egernet ikke kunne høre det Jeg skal nok lege med dine børn, hvis ikke de bider mig!     Og her vil vi for et øjeblik forlade Regn-orm Rød for at vende tilbage til den gamle kæmpehøj i skoven.         5 kapitel Hvor vi hører om Rasmus mus i nissehulen og om Regnorm Rød’s redning     Musen Rasmus havde rigtig haft travlt Imens Regn-orm Rød kravlede omkring i den mørke skov Den hentede alle sine mugne osteskorper og gamle flæskesvær  og stillede dem og hængte dem rundt omkring i stuen. Møblerne flyttede han hen i et hjørne for bedre at kunne få plads til sin store lænestol, der var lavet af et udhulet rundstykke. Nu var det snart ikke mere at gøre for Rasmus .  Der manglede   bare gran og kogler,  som Regn-orm Rød jo var gået for at hente . Hvor blev han dog af? Ikke et øjeblik faldt det ham ind  at Regn-orm  Rød kunne være i vanskeligheder .NÆ,den lille mus forestillede sig  såmænd ,at Regnorm  Rød travede rundt i skoven for at finde de allersmukkeste kogler at pynte med Nu skulle det smage godt med lidt julekage sagde Rasmus til sig selv En enkelt gør vel ikke noget at jeg tager Nu har jeg jo hjulpet med at pynte op til jul Rasmus fandt ud i køkkenet til kagekasserne med de brune kager  og snart efter var han i fuld gang med at smage på en enkelt -----ad gangen! De smagte dejligt syntes han men han måtte også lige smage på den næste for at være helt sikker Snart var kagekasserne tomme og Rasmus  sad mæt og tyk på gulvet og bøvsede Han så sig glad omkring i den julepyntede  hule Nu bliver nissefar og nissemor da glade  mumlede han ---og så faldt han i søvn Lige midt på gulvet   Der lå han endnu og sov da familien kom hjem mange timer senere Nissemor udstødte et vræl  da hun så sin *julepyntede* stue  og nissefar mumlede noget om svineri og dårlig mave  og holdt sig for næsen Ungerne løb gennem stuen og ud i køkkenet Her fik de øje på Rasmus             som jo lå der midt på gulvet og sov Mæt og veltilfreds Lå og snorksov midt på gulvet Far,far,kaldte de,kom og se Her er en mus Den har spist Regn-orm Rød     Ved alt det råberi, vågnede Rasmus  og gned sine øjne Jeg har ondt i maven,mumlede han og så fra nissefar til nissemor Så klarede han op i et fornøjet grin Er der ikke fint inde i stuen,spurgte han glad Det har mig og Regn-orm Rød lavet for at overraske jer Er det ikke fint? Glædelig jul   Nissemor så fra Rasmus til den vrede nissefar Så smilede hun venligt til Rasmus     Mange tak skal I have,sagde hun så Her ser rigtignok meget ---anderledes ---- ud  end,da  vi tog hjemmefra Og lugter anderledes,sagde nissefar,da han tog fingrene fra næsen   Nu skal den regnorm smides ud sagde han og Rasmus  forstod pludselig, at familien slet ikke syntes om juleudsmykningen Jamen,så tager jeg det hele ned igen,sagde han bedrøvet  og når Regn-orm Rød kommer ,så sig til ham ,at jeg er gået ned til mig selv ----og glædelig jul og undskyld   Rasmus begyndte at samle sin julestads sammen Nissemor så til,men så fik hun ondt af Rasmus, Som havde arbejdet så hårdt for at glæde dem Rasmus,begyndte hun,mens hun så strengt over på nissefar   Nu må du ikke være ked af det,vi er skam glade  for den fine stue,men det er bare sådan,at vi altid hænger vores egen julepynt op og nu er der jo ikke plads til den. Nårh,Rasmus klarede op det kan jeg da godt forstå Sagde han lettet Dette her er jo også den julepynt,som jeg bruger hvert år Ja,der kan du se,sagde nissemor,nu bliver din kone og dine børn kede af det, når du hænger deres julepynt op her   Rasmus,tag nu din stol og din julepynt ned i din egen stue,så kommer vi ned og besøger dig der, så skal  du og din kone og dine børn til gengæld komme her juleaften og se vores juletræ Det vil vi gerne,sagde Rasmus  nu var han blevet  glad igen,men i det samme råbte Lisbet,  som havde stået med Niels i hånden og lyttet til snakken Far,han har spist Regn-orm Rød   Hva!!! Rasmus stirrede forbløffet på de to børn Spist Regn-orm Rød Det har jeg da ikke.Regn-orm Rød er gået ud i skoven for at samle gran og kogler  til at pynte med Og han har for resten været væk meget længe, sagde han og så bekymret på de voksne Bare der ikke er sket ham noget Nissefar  sukkede Der sker altid noget,når det drejer  sig om Regn-orm Rød   sagde han så Siden han er dukket op,har vi ikke haft et fredeligt øjeblik Det er det samme hvert år Hvor er han nu henne?? Det sner voldsomt udenfor Alt er dækket og det er næsten ikke til at komme frem Jeg ved jo ikke engang,hvor jeg skal lede efter ham Ved grantræet,sagde Rasmus  ivrigt Han sagde,at han vidste,hvor det store grantræ stod . Nissefar så alvorlig   ud Så er han gået galt ,sagde han,så for grantræet blev fældet  i sommer Det skal bruges til at lave møbler af     Far,du skal finde Regn-orm Rød til os, ellers bliver vi kede af det,sagde nu lille Niels  og han fik blanke øjne ’ Uden Regn-orm Rød bliver det ikke rigtig jul   Næh,det er rigtig nok Nissefar rystede på hovedet De var jo alle sammen kommet til at holde af Regn-orm Rød Selv om han var en rigtig drillepind Og et rigtigt lille fæ ,der  altid kom galt af sted Men det sner kraftigt,sagde han og så på sin kone Jeg må have slæden med for at kunne klare mig   Så trækker jeg den for dig ,sagde Rasmus  Ivrigt, så finder vi ham hurtigere Ja,så går det nok,nikkede nissefar  og smilede til musen Vi to tager frakker på og følges ad Ungerne bliver hos mor og bringer stuen i orden  til vi kommer tilbage   Og sådan blev det Få øjeblikke senere stod slæden parat med musen i selerne  og nissen ved tøjlerne Hu,hvor det gik Det peb om ørerne på dem og øjnene løb i vand Men fremad gik det og snart  stod de ved stubben af det fældede grantræ   Altså,her er han ikke   sagde nissen bekymret Hvor kan han dog være?? Egernet tog ham,egernet tog ham,skræppede kragen fornøjet Hvad siger du? Nissefar så i vejret efter den store gråsorte krage Som sad og vippede med halen i toppen af et træ Egernet tog ham,gentog kragen Regn-orm Rød skal passe de små egernbørn i vinter eller bider hun Regn-ormen ihjel   Nå,så det gør   hun, sagde nissefar Vi må vist hellere snakke lidt med fru egern Tak for hjælpen,krage, nissefar sprang på kælken igen og nu gik det hu hej gennem skoven Egernet boede i træerne i den fjerneste del af skoven,vidste han Og da de først var der,var det ikke svært at finde det rigtige træ,for der lå en masse nøddeskaller på jorden under det     Fru egern,fru egern  kaldte han,så det rungede i den stille skov   Fru egern kom straks til syne i træet ud for sin hule Ja,hvad er der,?sagde hun gnavent Hvad vil du? Regn-orm Rød  er ikke her Næh,det kan jeg tænke mig,siden det er det første, du siger,sagde nissefar snedigt,men du ved vel ikke,hvor han er,for jeg skal sige dig, jeg ved,hvor der er en masse nødder .   Såh, egernet så ligeglad ud og sagde så,hvis jeg nu alligevel ved  hvor regn-orm Rød er får jeg så nødderne  til mig selv og mine unger ? ’ja,det gør du,nikkede nissefar og du bliver også inviteret til juleaften  hjemme hos mig sammen  med dine  børn   Egernet forsvandt,men vendte et øjeblik senere tilbage  med Regn-orm Rød  i munden   Jeg har fundet ham---lige pludseligt--- sagde hun, men da hun nu åbnede munden for at tale, så tabte hun ham Og nu faldt han i svimlende fart ned gennem det store træ’s mange grene . Hjælp,skreg han, hjælp og han trykkede den røde nissehue  fast ned over ørerne Jeg falder og slår mig ihjel Eller også bliver jeg mast helt flad Hjælp Nej, du    gør ikke,lød det i det samme Morten krage ,som i nogen afstand havde fulgt  med i det hele, kom flyvende i sidste øjeblik Lige før Regn,orm Rød  ramte en stor gren,snappede han ham i munden Sådan,sagde han et øjeblik efter veltilfreds, da han forsigtigt anbragte Regn-orm Rød  i slæden  hos nissefar Så skulle det vist være i orden   Mange tak skal du have,sagde nissefar rystet Det kunne være gået helt galt   Du skal  komme og holde jul sammen med os, som tak for at du reddede Regn-orm Rød fra at  blive helt flad, da han faldt ned   Morten krage nikkede, Tak, skal du have,sagde han Det vil jeg rigtig gerne Han satte i nogle klodsede hop af bare glæde Og fortsatte, Må min kone også komme? Ja,ja,selvfølgelig,nikkede nissefar Men nu peb Rasmus Mus foran slæden   Jeg fryser,skal vi ikke snart hjem??   Jo jo,nissefar stoppede godt ned om Regn-orm Rød,  som stadig så helt forstyrret ud Det er ikke hver dag man falder  ned fra egernets rede og bliver reddet i sidste øjeblik af en krage,mumlede han træt Godt,at det kun er jul en gang hvert år Ho ho,tænkte nissefar tilfreds ---nu er han endelig træt Så kan vi andre vel få en fredelig jul Han stoppede nu tæppet ekstra godt ned om Regn-orm Rød   og satte sig på slæden Så Rasmus  Mus,sagde han,så skal vi se at komme hjem Og Rasmus  mus løb alt,hvad han kunne,for han havde fået kolde tæer af at stå og vente i den våde sne Nu sneede det igen Stille og roligt dalede sneen ned over skoven og de  tre, som nu hastede hjem i varmen hos nissemor  og ungerne, som spændt ventede på dem . Rasmus mus glædede sig til at fortælle sin kone  om invitationen til juleaften hos nisserene Nissefar glædede sig til at sidde i sin stol foran kaminen og Regn-orm Rød ?? Ja----- han var faldet i søvn og drømte søde drømme om juleaften,brune kager,små mus og egernbørn i en forvirret blanding Nissemor og børnene blev glade,da de tre endelig dukkede op De havde været bange for,hvad der kunne ske dem derude i det voldsomme snevejr .   6. kapitel om starten på juleaften og om julegrøden der brænder på. Regn-orm Rød  sov trygt i sin lille seng den aften og hele natten og da han vågnede, var det blevet juleaftensdag Da han stak sin lille næse op over dynerne, var det  allerede langt op ad dagen Solen var oppe og den nyfaldne sne glimtede  og strålede Nissemor havde hængt familiens dyner til luftning udenfor højen og da hun opdagede,at  Regn-orm Rød  var vågen,snuppede hun også hans dyne   med et ------ ja , så kan du godt stå op,vi har travlt Vi skal have huset fuldt af gæster i aften og alle skal hjælpe til Ungerne er for længst gået i skoven for at hente gran og kogler til at pynte med og du kan passende hjælpe mig med at røre i risengrøden, Regn-orm Rød rakte og strakte sig dovent,så rynkede han misfornøjet på næsen Hvorfor skal jeg røre i risengrøden? Jeg vil hellere ud i skoven sammen med de andre Ja tak,men det var du vist i går,sagde nissemor strengt og da så vi jo,hvordan det gik I dag bliver du her,så vi ikke skal rende og lede efter dig Basta Og stå så op.   Med et suk kravlede Regn-orm Rød ud af sin lille seng . Mens han trak huen godt ned over ørerne,så han langt efter sin lille dyne,som nu hang til luftning udenfor højen  sammen med familiens øvrige dyner. Bliver den nu ikke alt for kold,min lille dyne,spurgte han bekymret nissemor Må den ikke snart komme ind igen? Nissemor lod sig formilde af den lille fyrs fortvivlede ansigtsudtryk og lovede ham,at hans dyne skulle være den første,der blev taget ind igen Men så skal du også være flink og røre i risengrøden,så den ikke brænder på,sagde hun Ja ja,Regn-orm Rød skulle nok røre i grøden. Det havde han jo lovet. Og uden grød blev det jo heller ikke rigtig jul. Han traskede ud i køkkenet for at se,hvad det var,han skulle lave. Gryden hang i en lang jernkæde over ilden og Regn-orm Rød måtte ,for at nå ,kravle op på et søm på væggen  ved siden af ilden  og derfra røre med den store ske Det var et varmt og besværligt stykke arbejde for en lille orm  og Regn-orm Rød var snart helt opkørt og træt Det må kunne gøres lettere på en eller anden måde ,tænkte han, og så efter noget, der kunne hjælpe ham Køkkenet var fuld af ting , som var nødvendige for en husmor, men der så ikke ud til at være en ting ,som kunne hjælpe en lille varm orm med at røre i risengrøden juleaftensdag Regn-orm Rød hoppede ned fra sin plads ved gryden Et eller andet sted i hulen måtte der findes et eller andet ,som kunne bruges . I sin søgen efter denne ting, kom han ind i nissernes soveværelse. Her stod en stor seng ,to natborde og et skab. Der var vist ikke noget, han kunne bruge her . Nu var han træt og varm og ked af det. Der måtte da være en løsning ,han plejede da at være god til at finde på. Men------så let giver man nu ikke op ,når man hedder Regn-orm Rød På nissefars natbord  stod et vækkeur af de store. Regnorm Rød så tankefuldt på det . Hvis man nu-----trak det ur godt op----- og så bandt en ske fast til den store viser,måske endda til sekundviseren , så kunne skeen jo helt af sig selv  røre rundt i gryden Ville den ikke ? Der var ikke langt fra ideen til den blev udført Regn-orm Rød snuppede uden videre nissefars vækkeur og bevægede sig så hurtigt  som en lille orm nu kan,  ud i køkkenet med det . Der lugtede allerede mistænkeligt svedent Passer du grøden ? råbte nissemor inde fra stuen, hvor hun gik og ryddede op. Vi vil altså ikke have sveden risengrød i aften. Det får vi heller ikke ,mumlede Regn-orm Rød ,mens han masede med det store vækkeur ,for at få det op på sømmet, der hvor han havde siddet før. Hvis han nu først fik det derop, så ville det være en smal sag at binde skeen til den store viser og så kunne grøden passe sig selv og Regn-orm Rød kunne så godt  gå en tur i skoven. Regnorm Rød masede og endelig lykkedes det at få uret op på den yderste spids af sømmet.. Regnorm Rød holdt vejret af spænding. Blev det nu hængende eller faldt det ned ? Måske ned i grøden ? Det blev hængende. Heldigvis. Med stive fingre bandt han nu uret fast og bagefter den store røre-ske . Ville det mon lykkes ? Nu var skeen endelig bundet fast og Regn-orm Rød så tilfreds, hvordan den ganske langsomt begyndte at røre i risengrøden Der boblede ganske svagt Så kaldte nissemor inde fra stuen Regnorm Rød ,råbte hun, kan du ikke lade grøden være et øjeblik og hente dynerne ind. Det er begyndt at sne igen . Regnorm Rød hoppede ned fra sin plads ved gryden og bugtede  sig tilfreds ud i snevejret efter sin dyne . Det klarede jeg jo fint, tænkte han fornøjet, mens han rystede dynerne fri for sne. Nu kan jeg holde fri resten af dagen . Jeg tror, jeg vil bygge en snemand  ,som kan byde gæsterne velkommen  og nisserne med ,når de kommer hjem fra skoven. Som sagt ,så gjort. Sneen dalede og Regn-orm Rød byggede en snemand Glemt var dynerne , som blev våde af sne og glemt var det varme køkken ,hvor skeen langsomt rørte rundt i takt med vækkeurets tikken .   Det hele ville være gået godt ,hvis ikke nissemor i sin rengørings-iver havde bumpet sådan med møblerne  inde i stuen,  at uret lige så stille hoppede af sit søm og forsvandt  ned i grøden, mens stanken af brændt grød fyldte rummet.   Regn-orm Rød byggede sin snemand med god samvittighed,  for han troede jo, at grøden blev passet og nissemor anede først uråd ,da en sort kvælende røg sivede ind i stuen til hende. Hun råbte ærgerlig på Regnorm Rød ,men da han ikke svarede på hendes kalden  ,så satte hun kost og spand fra sig og løb ud i køkkenet. Her stod grøden ganske alene og boblede !!!!!!   Skeen lå jo nede i gryden og da hun fiskede den op fulgte nissefars vækkeur jo med . I det øjeblik hun trak det op af gryden,  kimede det længe og højt ,for så at gå i stå med en boblende lyd. Nissemor satte uret fra sig på køkkenbordet, løftede gryden af ilden, tørrede fingrene i forklædet og så sig om efter Regnorm Rød. Nu skulle han få med hende at bestille . Så han for en gangs skyld kunne forstå det. Nu var det alvor. Nissemor Var rigtig vred. Grøden var ødelagt. Man kunne umuligt servere brændt grød juleaften. Måske bedre en stegt lille orm med rød nissehue på, tænkte hun rasende . Nu kunne hun høre ham, den frække lille orm legede minsandten udenfor i sneen  ,mens julemaden blev ødelagt . Nu skulle han få.           Hun gik rask hen til døren og rev den op, men blev så forbavset stående. Udenfor døren stod en figur lavet af sne, som lignede hende på en prik og i den ene hånd havde figuren et skilt ,hvorpå der stod: Nissemor er den rareste i hele verden  Næh!!!! Hvor var han bare sød. Glemt var uret og grøden. Hun stod forvirret og med tårer i øjnene og så sig om efter Regn-orm Rød. Nu dukkede han frem bag figuren med at fornøjet grin. Glædelig jul, nissemor ,sagde han og tak ,fordi du vil have mig her i julen. Det er da ikke noget at takke for, mumlede nissemor rørt, vi er jo så glade for at have dig her, men tag nu dynerne og kom med ind i varmen , så skal vi to hygge os ,inden gæsterne kommer. Jaaaaaa Regnorm Rød stormede ind  ,men i døren standsede han og snusede forskrækket. Her lugter af brændt risengrød????   Er grøden brændt på,??? nissemor , mumlede han forvirret,  jeg havde da sørget for  ,at  der blev rørt i den . Ja ,det havde du vist ,sagde nissemor med et lille smil ,men det virkede nu ikke rigtigt . Jeg har taget en flæskesteg ud af fryseren og puttet den i ovnen . Så giver vi gæsterne den i stedet for den brændte grød. Så nu må vi sammen finde en forklaring til nissefar om det ødelagte ur. Regn-orm Rød blev rød i hovedet . Jeg troede, at det virkede, hviskede han . Jeg blev så varm og øm i armene  af at røre i grøden . Er du slet ikke vred på mig? Han så bekymret på nissemor. Nej, jeg er ikke vred mere. Dit lille fæ. Sagde hun, og slog armene om ham og så gav hun ham en knusetur ,så han blev helt forpustet . Da han endelig kom ned på gulvet igen, stod de to og så helt generte på hinanden . Du er sød, nissemor, sagde Regn-orm Rød. Det kan du selv være, smilede nissemor , men nu skal vi to vist have fart på. Nu kan jeg høre nisseungerne . De kommer med granen og her er møblerne og dynerne ikke engang kommet på plads. Kom og hjælp mig ,Regn-orm Rød Nu kan det nok være, at de skulle skynde sig . Der blev skubbet og maset  og da nissebørnene et øjeblik senere  kom masende med juletræet ,var stuen helt i orden. Se, hvad vi kommer med ,råbte de glade. Det er det flotteste juletræ i hele skoven. Og far siger, at i år skal alle gæsterne være med til at pynte det . De kommer alle sammen nu. Nissemor blinkede til Regn-orm Rød . Det var godt ,at de var blevet færdige til tiden . Fra køkkenet duftede flæskestegen og stuen var fin og i orden  Juleaften kunne godt begynde.       6 kapitel Juleaften og afsked   Og gæsterne kom Først kom Rasmus mus og hans kone De havde slikket hinanden bag ørerne, så de var rigtig fine . Alle ungerne, ni i alt, havde fået sløjfe på halen. Blå til drengene og lyserøde til pigerne.. Rasmus havde en stor flæskesvær med, som han højtidelig gav til nissefar. Den skulle hænges på juletræet. Så kom Morten krage og hans kone . De havde også pynt med til træet . Det var et par tørre røde blade  fra i sommer . De skal minde os om, at det bliver sommer igen,  forklarede kragen med sin hæse røst. De blev straks hængt på træet Så kom fru egern og hendes børn. Hun viste alle tænderne og snerrede  ,da hun fik øje på Regn-orm Rød Hendes gave til træet var et par kogler fra grantræet i den store skov. Nissefar roste hende meget for pynten , hun havde taget med og hun blev så glad for rosen, at hun opgav at være vred på Regn-orm Rød-----altså lige i aften !!! Det gav straks en bedre stemning i stuen. Regn-orm Rød følte sig helt godt tilpas nu. Men de små egernbørn syntes nu stadig ,at han var til at lege med. De blev ved med at tage ham i munden og løbe rundt i stuen med ham . Til sidst var han helt forvirret og træt . Det var slet ikke sjovt at holde juleaften ,tænkte han gnavent. Hvis han hele tiden skulle bæres rundt i munden på egernbørnene. Nissemor syntes vist det samme, for nu klappede hun i hænderne og bød til bords. I år, sagde hun, skal vi prøve noget helt nyt. Vi har skiftet risengrøden ud med en dejlig flæskesteg . Har vi det ?sagde nissefar forbavset, jeg syntes da ,at du havde risengrøden over ilden i morges, da jeg gik. Nissemor sendte ham et strengt blik. Det havde jeg også, sagde hun, men jeg kom på andre tanker.   Nissefar så lidt forvirret ud ,men så strejfede hans blik Regn-orm Rød ,som sad helt stille og stirrede ned i sin tallerken. Nå sådan, sagde han til sig selv. Ja ,det burde jeg have regnet ud. Med den lille orm i huset kan ingenting gå rigtigt til. Regn-orm Rød så bedende op på ham og nissemor sagde: Så ,nu skal vi holde fred . Det er da kun jul en gang om året .   Og så holdt de fred ,når nu nissemor bad om det .   Og det blev en dejlig aften med mange gaver Egernet fik en stor pose nødder af nisserne . Kragerne forærede hinanden  en blank ring, som skinnede . Musene fik en ost med hul i og et nyt rundstykke , som de selv kunne gnave hul i til en ny lænestol. Nisseungerne og Regn-orm Rød fik nye nissehuer og nissemor forærede nissefar et nyt vækkeur --- for som hun sagde---- det gamle trængte til at blive udskiftet. Nissemor smilede til ham og tænkte på uret, som allerede lå i skraldespanden sammen med den brændte risengrød.   Ja, det blev end dejlig aften og det blev sent  ,før gæsterne gik hjem. Og den lille familie kunne gå i seng     Regn-orm Rød blev puttet til allersidst Han havde på fornemmelsen ,at der var noget ,der skulle ske ,men han kunne ikke komme på ,hvad det var, før nissemor kom hen for at putte ham.   Så blev han pludselig lysvågen og han rejste sig op i sin lille seng og rakte armene ud efter hende. Åh nej, ikke allerede vel? Jo, nikkede nissemor, mens hun stoppede dynen fastere ned omkring ham. Hun var rejseklædt med hue og vanter . Ungerne stod ved siden af med vindjakker på. De så helt betuttede ud. Nu tager vi af sted ,sagde nissemor og vi kommer først igen til næste år, når det er lige ved at være jul. Det har været dejligt at se dig igen i år, men nu er vi trætte og vil sove meget længe . På gensyn ,lille Regn-orm Rød og sov godt. Hun bøjede sig ned og kyssede ham på panden . Så trak hun huen fastere ned om ørerne og tog børnene i hånden.     Sov nu, Regn-orm Rød, når du vågner ,er vi borte og så er her kun den gamle kæmpehøj. Snart bliver det forår og sommer og i al den tid står højen tom----- men vi kommer tilbage . Du ved , når den første sne er i luften ,kan du godt begive dig på vej.   Regnorm Rød   puttede sig artigt i sin lille seng .   God tur og på gensyn ,mumlede han. Og mens han faldt i søvn og drømte om sommer og sol, listede nissefamilien sig ud af døren , satte sig i slæden og kørte bort til nisseland, hvor de bliver indtil den første sne er faldet. Så kører de igen imod skoven med den gamle kæmpehøj for at fejre jul med en lille regn-orm med en rød nissehue-----     Nemlig Regn-orm Rød, den lille regn-orm med den røde nissehue.                13 november 2008 Lisbet Kaae Gilleleje











regnorm rød








historien om den lille regnorm med den røde nissehus Historien om Regn-orm Rød         Jeg vil fortælle en historie ,som min far fortalte mig,, da jeg var lille .   Den handler om en regnorm, som ved juletid har en rød nissehue på og som derfor bliver kaldt Regn-orm Rød     1.kapitel  hvor Regn-orm Rød vågner og finder nissernes høj og kommer galt af sted   2 kapitel  hvor Regn-orm Rød går tur i skoven og bliver væk han hilser på et egern  og en krage og han driller nissebørnene   3 kapitel  Regn-orm Rød  er blevet forkølet og han møder en edderkop, der vil stjæle   4 kapitel Regn-orm Rød har ondt i maven og han vil pynte huset op til jul sammen med musen Rasmus ,–men egernet blander sig.   5 kapitel Rasmus mus er alene hjemme i højen  og Regn-orm Rød bliver reddet   6 kapitel Juleaften og om grøden der brænder på . 7 kapitel Juleaften og afskeden.     Pas på, nu begynder jeg       1 kapitel Hvor Regn-orm Rød vågner. Han finder nissernes høj og kommer galt af sted.           Langt, langt ude i den store skov lå en lille regn-orm og sov under nogle visne blade Det var efterår og temmelig koldt Den lille regn-orm havde puttet sig helt ned under bladene og sov dejligt og varmt ,men pludselig rejste den hovedet og lyttede Hvad var det ??? Tap tap, lød det ganske sagte mod bladene og regn-ormen smilede fornøjet og strakte og rakte sig . For det var en lyd, som den kendte så godt. Det sneede!!! Den allerførste sne ramte de tørre blade og lavede den raslende tap tap lyd ,som havde vækket regn-ormen af søvnen.   Den var nu lys-vågen. Med vinteren kom sneen og den årstid som regn-ormen holdt allermest af ,var nu vinteren For om vinteren kom nisserne frem og dem ville regn-ormen ikke for alt i verden undvære Regn-ormen gav sig til at lede mellem de visne blade .   Aha , her var den Han smilede tilfreds og trak en lille bitte rød nissehue frem fra bladbunken. Med den på hovedet var han forvandlet til Regn-orm Rød og han var tilmed usynlig -----altså, så længe han beholdt den på. Og nu skulle han af sted til den gamle høj i skoven . Det sneede temmelig stærkt nu ,men Regn-orm Rød mærkede slet ikke kulden Han var så ivrig efter at nå sit mål, at han slet ikke frøs i sneen.   For at det skulle gå rigtig hurtigt mavede han sig af sted i zig zag, Det var der jo ikke noget farligt i ,han var jo usynlig , så længe han havde huen på . Men usynlig eller ej. Den lille krop efterlod  mærkelige spor i sneen, ’ligesom snoninger på en vaniliekrans. Men nu var højen også i sigte. Regn-orm Rød stoppede helt forpustet . Der var slet ingen spor af vennerne endnu . Ingen fodspor og ingen lyde fortalte , at det var her, nisserne boede ved juletid. Mon de var flyttet? Regn-orm Rød rynkede panden, men så smilede han igen fornøjet. Nej ,nej ,det var nok bare ham selv, der var for tidligt på den . Han var jo blevet vækket af den allerførste sne Nu bugtede han sig beslutsomt op ad højen. Han ledte efter en revne ,som han kunne huske , der havde været i højen sidste år. Men han havde vist ikke heldet med sig . Enten var revnen helt forsvundet eller også var den dækket af det nu hastigt voksende snelag. Så var der ikke andet at gøre end at spise sig vej ind i højen. Regn-orm Rød skar en grimasse, for gammel jord smagte ikke godt ,det var det værste ,.han vidste   Men han måtte jo til det Da de første mundfulde var overstået, gik det nu egentlig meget godt. Smagen var alligevel ikke så slem . Og sikkert, men meget langsomt , gnavede Regnorm Rød sig ned i den gamle gravhøj. Højen var en gammel kæmpehøj, der i meget gamle dage var blevet brugt som gravplads for mennesker . Resterne af dem, der var blevet begravet  der,var for længst borte ,men den store jordhøj var der jo stadig og inderst inde den ,var der stadig det gamle gravrum ,som havde loft og vægge af store sten. Her havde nisserne boet sidste år og Regn-orm Rød var sikker på ,at de var derinde De sov sikkert bare endnu . Så er det på tide ,at de bliver vækket ,tænkte Regn-orm Rød fornøjet . For i morgen er det den første december og så er der ikke længe til jul.   Han tog nok en bid og jorden foran ham forsvandt med en svag raslen. Nu var han midt inde i den store jordhøj. Hu, her var mørkt og koldt . Regn-orm Rød skuttede sig utilpas  og så rundt til alle sider . Så tog han sig sammen Trak nissehuen ordentlig på plads og sagde  stille: Undskyld er her nogen? Intet svar, så sagde han lidt højere: Undskyld, er her nogen? Intet svar Så råbte han så højt han kunne : Jeg sagde, er her nogen ???? ?   Nu raslede det i det ene hjørne  af det lille rum og straks efter dukkede spidsen af en rød nissehue ,magen til Regn-orm Rød’s frem. Nissen ,for ham var det virkelig,strakte sig gabede og sagde gnavent: Hvem kalder på mig? Nu sov jeg lige så godt’.   Det gjorde jeg, sagde Regn-orm Rød fornøjet For det sner og det er snart jul Nu klarede nissen op i et stort grin Næ ,er det dig, sagde han og han løftede forsigtigt  den lille orm ned fra loftet der hvor den havde gnavet sig igennem mellem to sten i hulens loft’. Det er hyggeligt at se dig igen Hvordan har du haft det ?   Mor, mor, kaldte nissen Og nu kom nissemor trippende Hun var rund og trivelig , men alligevel ikke større end det yderste led på din tommelfinger Næ ,er det ikke Regn-orm Rød  ,sagde hun fornøjet og hun lagde kærligt armene omkring den lille orm     Ja, så må det jo snart være jul.     Unger, kaldte hun ud gennem en revne og straks kom der to små nisser løbende . Den største, en lille pige,  var  så lille som det yderste led på din lillefinger og den mindste, én dreng ,kunne ligge på din tommelfingernegl.  De to små nisser  kravlede glade rundt på Regn-orm Rød , indtil deres far gav dem besked på at kravle ned. lad nu Regn-orm Rød få lidt fred ,sagde han. han har kravlet langt for at komme og besøge os og han må være meget meget træt .  De to små så betuttede på Regn-orm Rød ,som  begyndte at gabe. nu da nissefar sagde det, syntes han virkelig ,at han var meget træt. skynd dig ,mor, sagde nissefar,hjælp mig med at finde Regn-orm Rød’s seng frem fra sidste år, inden han falder i søvn ,der midt på gulvet.  Både nissefar og nissemor sprang efter sengen, mens de to nissebørn kikkede på den søvnige lille orm, som strakte og rakte sig, så han blev dobbelt så lang . nu fyldte han næste en tredjedel af hulens gulv. så kom nissefar og nissemor med sengen’ Det var en gammel valnøddeskal foret med visne blade’ Regn-orm Rød klatrede op i sengen ,han puttede sig ned mellem de visne blade  ,trak huen godt ned om ørerne  og snart snorkede han så hele kæmpehøjen rystede .     Nu fik nisserne travlt Fra alle hjørner af hulen trak de de sødeste små møbler frem og tæpper og lamper og snart efter lignede den uhyggelige hule en hyggelig dagligstue, hvor ungerne legede på gulvet og nissefar  gik i gang med julegaverne sammen med nissemor i et hjørne af stuen. Lille Regn-orm Rød sov sødt og trygt i nissernes stue og drømte om de mange hyggelige timer, han skulle tilbringe sammen med dem i den kommende tid.   Og udenfor faldt sneen blødt og stille Det var snart jul.         Da Regn-orm Rød vågnede nogle timer senere ,var det blevet mørkt udenfor  og nisserne var i fuld gang  med at lave julegaver til børnene i landsbyen ved den store skov Der blev strikket dukketøj og lavet kælke,  river og grydeskeer, strømper og trøjer. Alle hjalp til Selv den mindste nisse for omkring med en pensel og malede Nissefar strikkede strømper ,for det var han nu bedst til . Men han passede også gryden, der hang over ildstedet. Hvad mon der var i den ?? Regn-orm Rød rakte og strakte sig ,men han kunne stadig ikke se ,hvad der var i gryden. Var det mon julegrød? Næh ,han måtte nærmere for at se. Nu var han så tæt på ,at varmen fra ildstedet sved i hans lille krop, men alligevel var han bare frygtelig nysgerrig. Mon det gik an at kravle op på kommoden for at se bedre ? Som sagt så gjort . Regn-orm Rød kravlede op på kommoden og strakte sig alt ,hvad han kunne ,for at se hvad der var i gryden Nu hang hans lange krop i en lige linie ud i luften fra kommoden. Kun den yderste halespids holdt fast endnu. Nissefar strikkede stadig  på sin sok ,indtil han hørte et ordentlig plask og et vræl.. En lille stemme råbte: hjælp, hjælp, jeg drukner. Nissefar smed strikketøjet og kikkede over kanten ned i gryden. Der, i det farvede vand, der skulle gøre de strikkede strømper gule, mellem alle sokkerne, plaskede Regn-orm Rød. Nissehuen havde han tabt, da han plumpede i og heldigvis for det . Nissefar kunne jo nu nemt få øje på ham og han fik ham halet op i en fart . Og så skældte han  ud , det var mest fordi han var blevet forskrækket: Skammer du dig ikke over at være så nysgerrig? Det var da heldigt for ,at gryden lige var sat over, hvis vandet havde været kogende, så var du brændt ihjel. Nissemor var i mellemtiden kommet til og hun stod med åben mund og kikkede på Regn-orm Rød ,som sandelig ikke svarede til sit navn. Han var blevet gul over det hele!! Fra top til tå Helt løvegul!!!!!     Hvad skal jeg dog gøre, jamrede Regn-orm Rød  og så ned ad sig selv Sådan kan jeg da ikke gå omkring. Ja, det går ikke af lige med det samme ,sagde nissemor Der går mindst en måned. Indtil da, må du finde dig i at være Regn-orm Rød ,den gule regnorm. Det er da et held for dig, at du bliver usynlig, når du har nissehuen på. For du ser rædsom ud.   2. kapitel, hvor Regn-orm Rød går en tur i skoven og bliver væk. Han hilser på et egern og en krage og han driller nissebørnene .       Nisseungerne var ved at dø af grin ,hvad der fik Regn-orm Rød til at blive endnu mere ked af den gule farve. Et strengt blik fra nissemor fik dem dog til at holde op og hun sagde trøstende : Pyt med det ,vi kan godt vænne os til den gule farve herinde og når du skal ud i skoven, så tager du bare nissehuen på, så kan du jo ikke ses. Prøv lige. Hun rakte ham den lille hue ,som  heldigvis ikke var kommet noget til. Regn-orm Rød klaskede den på hovedet og straks var han forsvundet. Hvor blev han af ,?skreg nissebørnene. Regn-orm Rød ,hvor er du ?   Men Regn-orm Rød var og blev væk. Han var gået en tur ud i skoven. Han var gal i hovedet og sur. Så kan man måske være i fred for dumme, grinende nissebørn ,mumlede han arrigt, mens han masede sig ud af højen gennem den lange gang ,han havde gnavet forleden dag . Nu vil jeg en tur ud i skoven og se ,hvordan der ser ud. Det kan jo være, at det har sneet så meget ,at man kan rulle rundt i det . Regn-orm Rød masede sig ud. Nu kunne han allerede skimte alt det hvide, som han holdt så meget af . Han halede nissehuen godt ned om ørerne og nu  sagde det endelig svup. Og han halede sin lange krop ud af højen.       Næh, hvor var der kønt udenfor . Alting var dækket af et tykt lag sne og det sneede stadig Snefnuggene dalede stille ned fra himlen De var store endnu og Regn-orm Rød vidste godt, at når  snefnuggene var store , så frøs det ikke så meget endnu. Det var det ,som menneskene kaldte tø-sne, men han vidste også, at mange gange så ændrede det sig ,mens det sneede  og så blev det til den fine, lette frostsne ,som det var så sjovt at lege i . Men nu måtte han vist hellere passe på ------han var ikke helt sikker på ,at hans usynlighed virkede  som den skulle nu, hvor han var gul over det hele. Han så surt ned ad sig selv ,han var nødt til at lave  en prøve.    Farven kunne han jo ikke lave om på lige med det samme,  så han måtte hellere lave en test. Regn-orm Rød så sig forsigtigt om til alle sider ,der var vel ingen nissebørn ,der kunne grine af ham. Nej, det var der ikke . Han tog nissehuen på og forsøgte sig med et par små bugter i alt det hvide. Heldigvis. Nissehuen virkede. Han var usynlig. Et lille egern, som sad i det nærmeste træ, hoppede forskrækket væk ,da det pludseligt så nogle underlige spor i sneen , som blev til uden at der var nogen ,der lavede dem . Det eneste det lille egern kunne se i sneen var jo sporene og så en lille rød nissehue. Og det var oven i købet en nissehue ,der bevægede sig, det var meget mærkeligt. Egernet krattede forskrækket i barken, det hvæsede og kravlede om på den anden side af træstammen og det varede længe, før det turde kikke frem igen. og da det endelig turde—ja ,da var Regn-orm Rød for længst væk. Han havde nemlig bestemt sig for at kravle en længere tur. Der var så dejligt i den hvide skov og han mente helt bestemt hver gang han kom forbi et træ ,at der måtte være meget kønnere  omme bag det næste træ og på den måde kom han hurtigere og hurtigere langt væk fra nissernes hule. det ene træ var jo smukkere end det andet og det næste var endnu smukkere . Egernet ,som i mellemtiden var kommet frem igen, sprang fra gren til gren for at fortælle skovens andre egern om den lille nissehue og  det underlige sporm men Regn-orm Rød havde nu helt glemt at ganske vist var han usynlig  ,men det var den lille røde nissehue ikke ,den kunne ses tydeligt mod sneen .   Der sad en nysgerrig krage i et træ, han kom forbi. kra kra kra, skreg den ’ Regn-orm Rød, du kan ses. Vel kan jeg ej ,råbte Regn-orm Rød op tilbage til kragen   Jeg kan ikke ses ,for jeg har den røde nissehue på. Og ligesom for at hilse på kragen,så tog han nissehuen af og svingede den overmodigt i luften som hilsen. men det skulle han aldrig have gjort . For øjnene af den forbavsede krage  kom der jo nu en lille gul regnorm til syne. Den mente jo at Regn-orm Rød var den sædvanlige ormefarve. Det der havde den da aldrig set før kra kra ,sagde den forskrækket og så fløj den sin vej. Men den glemte nu ikke at fortælle om den gule regn-orm med den røde nissehue. og på den måde gik det til, at selv om Regn-orm Rød godt nok var usynlig, så var det allerede, inden det blev mørkt en historie, som man fortalte i hele skoven om en lille gul regn-orm ,som krøb rundt ovenpå sneen og som havde en rød nissehue på.   Og som for resten opførte sig fjollet.   Egernet hørte også historien og den nikkede og tænkte ;nå ,sådan hænger det sammen . Næste gang jeg ser en rød nissehue, så skal jeg være lynhurtig og gribe fat i den. Så får den frække regn-orm sig en forskrækkelse .   Se, det var jo ikke så godt for Regn-orm Rød.   Regn-orm Rød tænkte nu på ingenting ---- ja, det er nu ikke helt rigtigt ,for han tænkte nemlig på jul . Sneen glimtede så flot og det var ved at blive mørkt og han tænkte endnu en gang, at det snart ville blive jul. Ja, egentlig tænkte han lige nu mere på at han nu var ved at være våd og kold og at det var en god ide snart at vende tilbage til nissehøjen   Men uha!!   Han var kommet alt for langt væk og det var svært at finde tilbage . Rundt omkring i skoven var der mange gamle kæmpehøje og hvordan finder man så netop den kæmpehøj , hvor man lige netop har lavet en gang, som fører ind til nissefamilien  og til hans  lille –regnorme-seng som han allerhelst ville ligge i lige nu. Regn-orm Rød frøs ,så hans lille gule krop blev helt blå af kulde og han rystede. Bare jeg dog kunne finde hjem til min egen høj ,hviskede han, mens han banede sig vej igennem sneen og mørket.   Og heldet fulgte sandelig den lille orm ,som ikke var  helt så fornuftig, som han burde være. Da han pludselig  hørte nissebørnene glemte han fuldstændig,  at han frøs,   Det var nissebørnene ,der var ude at lege i sneen .   Se ,nu burde Regn-orm Rød jo have kaldt på dem og så kunne han have bedt dem om at hjælpe ham ind i højen . Så ville han sikkert være blevet puttet i sin egen dejlige seng  og så var han blevet varm igen. Det ville enhver ligge fornuftig regnorm have gjort, men vores lille Regn-orm Rød  var ikke helt så fornuftig ,som han burde være. I stedet for smilede han uartigt . Nu skal jeg rigtig lave sjov med nissebørnene  ,tænkte han, og så bugtede han sig hurtigt af sted hen imod dem ’. De to nissebørn kælkede  og Regn-orm Rød måtte flytte sig i en fart ,når den store kælk kom bumpende. ellers kunne han jo risikere at blive helt flad .   Men hvad skulle han nu finde på? Jo ,nu havde han det . Han snoede sig stille op ad kæmpehøjen ---helt oppe på toppen standsede han og så sig omkring. Her oppe fra så nissebørnene ud som to små sorte prikker mod den hvide sne. , Kik herop, råbte han ,kik herop. prøv og se, hvor jeg er . BUUUUUUUUU hva??? Nissebørnene så sig forskrækket omkring hvor?Hvem råber ??????   Her råbte Regn-orm Rød og så tog han nissehuen af og svingede med den . Men det var nu en dårlig vane ,han havde fået, for så kunne man jo se ham. Den lille gule krop skinnede klart i månelyset  og de to nissebørn råbte: Regn-orm Rød ,din drillepind. Nu kommer vi op efter dig. Regn-orm Rød smækkede nissehuen på igen . Sørens også, mumlede han . Nu fik de øje på mig . Og han bugtede sig hurtigt hen under det nærmeste træ Men her havde han nu heller ikke heldet med sig ,for under træet lå en lille hare og sov trygt og godt. Selvom den en gang imellem var blevet forstyrret af nissebørnene og deres kælk.. Men nu satte den sig forskrækket op ,krummede ryg og spjættede med bagbenene. Og det var ikke så godt.           For nu fik Regn-orm Rød et ordentligt puf  Hans lange krop rullede sig sammen og han begyndte som en bold at rulle ned af kæmpehøjen . Som han nu rullede nedad ,sad der mere og mere sne fast på hans krop og efterhånden blev han til en kæmpesnebold . Nissebørnene der var på vej op af højen ,standsede forskrækket op ,da de så den store snebold komme rullende ned. De kunne jo ikke vide ,at inde i midten af den, lå der en lille uheldig regn-orm Af vejen. Pas på. Brølede de to nissebørn og de sprang til side for snebolden ,som kom susende.   Bolden rullede langt ned ad bakken, fortsatte ned ad skråningen ,ned mod skoven, indtil den med et brag stødte imod et træ og gik i tusinde stykker   Og ud kom en lille rundtosset regn-orm’ Hjælp, peb den, hjælp mig, jeg har ondt i hovedet og jeg fryser. Men Regn-orm Rød ,sagde nissebørnene forbavset, hvad laver du der? Du stod jo lige oppe på højen og drillede os. Jo ,snøftede Regn-orm Rød ,det passer, men det var bare for sjov og så kom haren og så kom jeg ind i den der snebold  og nu har jeg ondt i hovedet ,ondt i ryggen og jeg fryser  Vil I ikke godt hjælpe mig ind i varmen?   Jo, nu syntes nissebørnene alligevel, at det var synd Lille regnorm Rød rystede af kulde og han var ganske blå på hele sin gule krop.       Nu skal vi bære dig ind. Nisselisbet bar Regn-orm Rød og lille Nisseniels tog hans nissehue. Det var et sørgeligt optog ,der lidt senere kom spadserende ind i nissehulen . Nissefar blev da også helt forskrækket . Han tabte en maske i den strømpe ,som han var ved at strikke. Jamen dog , jamen dog, sagde han ,hvordan er det dog du ser ud, lille Regn-orm Rød? Har du nu igen gjort noget, som du ikke skulle have gjort. Jeg fryser ,peb Regn-orm Rød, vil I ikke nok putte mig i seng .?   Jo det kan du lige tro at jeg vil, sagde nissemor, der netop nu kom ind i stuen Hun havde været ude på værkstedet for at lave en stor kælk til nissebørnene . Det er jo det sædvanlige ,lille røde Vi kan godt huske sidste år , hvordan vi alle sammen måtte holde øje med dig og når det gik galt ,så måtte vi redde dig. Du er nu mere til besvær end du er til fornøjelse , men sød er du nu , sagde hun og så løftede hun ham op og bar ham hen i seng. Men da hun puttede ham, så hun forbavset på ham . Hvad er det, sagde hun. Jeg synes ,at den gule farve er væk. Og ganske rigtigt , Nu da Regn-orm Rød var holdt op med at fryse, var han begyndt at få sin sædvanlige lyserøde regnorme-farve igen. Den gule farve var frosset af .   Et øjeblik efter var det en træt men veltilfreds og varm lille regn-orm, der rullede sig sammen i sin lille seng  og snart efter snorkede han.   Nissefamilien fortsatte så med deres arbejde og så var der ro og fred i nissehulen.   Nissefar rystede på hovedet: Den regn-orm, den regn-orm ,sagde han Ja , sagde nissemor Og så blev der stille .       3. kapitel ,hvori Regn-orm Rød er blevet forkølet og han møder  en edderkop som vil stjæle.       Det blev langt op af formiddagen  den næste dag, før Regn-orm Rød vågnede op Han var blevet forkølet og havde ondt i halsen Nisselisbet ,som skulle passe ham, gav ham et tørklæde om halsen ’det var et som en af hendes bamser ellers brugte  og hun følte ham på næsen for at føle om han skulle have feber. Det havde han nu ikke , mente hun ,men hun tog nu alligevel nissehuen fra ham og sagde strengt, at han skulle holde sig inde i hulen i dag .   Regn-orm Rød strakte sig veltilpas i sin lille seng Han havde såmænd ikke noget imod at putte lidt endnu og det gjorde han så. Han kneb øjnene i  og forsøgte at sove ,men han var så forkølet  ,at han næsten ikke kunne trække vejret  ordentligt, når han lå ned. Så nu lå han her. Forkølet, ondt i halsen , og oplagt til ballade alligevel. Hvad skulle han nu finde på?   Nisselisbet var gået ud i køkkenet Nissefar var ikke i stuen, men han kunne høre Nissemor og Nisselisbet udenfor højen, hvor de var ved at bygge en snehule. Nu kunne han lugte kage fra køkkenet og han slikkede sig om munden .  Mon der kom nogen med kage til ham om lidt??   Det var faktisk ikke så dårligt at være syg  og ligge i sengen . Nu ville han ligge ganske stille ,så kom de  nok og så til ham ,men så skete der noget  ,som fik Regn-orm Rød til at glemme, at han ventede på kage .   Fra et hjørne af stuen ,oppe under loftet, kom en stor edderkop frem. Den havde lange ben og et stort kors på ryggen . Den så sig forsigtigt om til alle sider ,som om den havde dårlig samvittighed  og så begyndte den at kravle ned ad væggen. Regn-orm Rød lå ganske stille og fulgte edderkoppen med øjnene ,mens han spekulerede på, hvad den ville gøre.   Nu var den nået helt ned og nu kravlede den hen over gulvet . Regn-orm Rød satte sig op i sengen og fulgte den med øjnene . Hvad ville den dog? Edderkoppen var lige så stor som Regn-orm Rød og den så lumsk og farlig ud . Men Regn-orm Rød var ikke spor bange for den . Hvis edderkoppen var farlig ,så skulle han, Regn-orm Rød  nok forsvare nisserne, som var så søde ved ham. Den store edderkop kravlede omkring på gulvet ,som om den ledte efter noget . Nu standsede den og dens lange ben begyndte ivrigt at undersøge nissefars strikketøj. Pas dog på, tænkte Regn-orm Rød bekymret . Maskerne falder jo af pinden. Men det generede slet ikke edderkoppen. Nu var den blevet ivrig. Den rev og flåede i strikketøjet ,mens den forsøgte at slæbe det  og det store garnnøgle igennem stuen. Nu blev Regn-orm Rød vred. Han rømmede sin ømme hals og sagde så med dyb  og forkølet Stemme: jeg spiser alle garntyve         Edderkoppen stoppede forskrækket og så sig om  til alle sider, men Regn-orm Rød gemte sig  under dynen i sin lille seng og brummede derfra :’jeg er den store juleflue ,som æder alle edderkopper og nu æder jeg også dig. Nu blev edderkoppen virkelig forskrækket . Den lod garnnøgle og strikketøjet ligge og pilede op ad væggen og ind i sit hul . Da den var helt forsvundet hørte Regn-orm Rød, at den råbte: undskyld ,fru flue, men jeg ville bare lave et varmt uldent spind til mine små børn, de fryser heroppe.  Regn-orm Rød blev flov.  Det var synd, det han havde gjort mod edderkoppen og nu spekulerede han på, om ikke han kunne hjælpe edderkoppens børn. Nissefars strømpegarn kunne de ikke få, han så ned ad sig selv og så fik han en ide . Det grimme lilla halstørklæde som Lisbet havde bundet om halsen på ham,det kunne varme de små edderkoppebørn i det mørke hul .   Da han først havde fået ideen, var det bare om at skynde sig . Han kunne stadig høre nissemor og Niels udenfor, så der var fred og ro i stuen lidt tid endnu. Lisbet rodede i køkkenet. Nu var det om at finde på. Han så sig omkring . Hvordan skulle han bære sig ad med at nå op til hullet helt oppe ved loftet ?   Ja ,hvis man nu satte sengen ovenpå bordet og så stod op i den og rakte sig ,så kunne han vist lige nå at stoppe det lilla tørklæde ind. Det var snart gjort. Men det gøs nu trods alt i ham, da han stak fingrene ind i edderkoppens hul. Værsgo’ ,sagde han ,nu kan dine børn holde varmen . Edderkoppen stak et af sine lange ben ud for at sige tak ,men så blev Regn-orm Rød forskrækket og tabte balancen. I næste øjeblik lå han på gulvet. Sengen lå ved siden af ham i stumper og stykker Så kom nissemor og Lisbet løbende.   Regn-orm Rød ,skændte de ,hvad laver du nu ? Hvordan er det her ser ud ---og nissefars strikketøj, tilføjede nissemor forskrækket. Hvorfor roder du med det ?,her er jo garn over det hele! Der er altid vrøvl med dig . Nu skal jeg sige dig en ting . Nu er det slut med min tålmodighed  Du kan ikke bo her i julen ,når du er uartig hele tiden. Ud med dig . Hun tog et fast tag i Regn-orm Rød og ville smide ham ud i den kolde skov ,men Lisbet gav sig til at græde. Det er synd for Regn-orm Rød græd hun og det fik nissemor til at besinde sig. Lad os så høre på ham en gang til, sagde hun med et suk og lagde ham på stolen. Hun satte sig selv på gulvet ved siden af stolen og  lænede træt hovedet tilbage. Men så fik hun øje på det lille lilla tørklæde oppe under loftet og hun rynkede panden igen. Og hvorfor hænger så tørklædet oppe i loftet? spurgte hun. Hvad skal det nu forestille  ?   Nu begyndte Regn-orm Rød at snøfte Det var bare edderkoppeungerne ,der frøs ,snøftede han Så jeg ville jo bare hjælpe dem. Edderkoppen  ville stjæle nissefars strikketøj. Det var bare, fordi den ville varme ungerne , men jeg gjorde den så bange ,at den løb sin vej og så ville jeg bare give den halstørklædet i stedet for. Nisselisbet tog Regn-orm Rød på armen. Du er sød, sagde hun , og du skal have en julekage. Og så tog hun ham med ud i køkkenet, hvor han spiste så mange julekager ,at han var lige ved at revne .         4 kapitel Hvor Regn-orm Rød har ondt i maven og vil pynte huset op til jul sammen med musen Rasmus –men egernet  blander  sig       Regn-orm Rød havde ondt i maven  Det var resultatet af at spise for mange julekager. Hans lille mave var kæmpe tyk og det bankede og rumsterede i den . En gang imellem var han nødt til at vende sig i sengen og så kunne det godt ske, at der kom en grim lugt fra ham. Regn-orm Rød ,du fiser, kom det strengt fra lille Niels ,men Regn-orm Rød stønnede bare med svag stemme – det er ikke mig, der lugter slet ikke hernede . Nisseniels stak næsen ned til ham og snusede  ’puha, hvor du lugter ,skreg han ,så og han holdt sig for næsen.   Du fiser. Du fiser. skreg han og dansede rundt i stuen Årh ,så hold dog op ,sagde Regn-orm Rød surt og han vendte sig om til den anden side. Men det skulle han nu ikke have gjort, for nu sivede der endnu mere væmmelig lugt ud i stuen ---og man kunne denne gang endda tydeligt høre ,hvor den kom fra . Det var meget flovt. Regn-orm Rød fiser! Regn-orm Rød fiser! Niels blev ved og ved, men nu kom Lisbet ind og sagde ,at han skulle holde op med det. Regn-orm Rød kan jo ikke gøre for det ,sagde hun til sin lille bror . Han har ondt i maven ---og så lugter det’’ ’du må ikke drille ham mere ,selv om han nu tit har drillet os  f,øjede hun eftertænksomt til. Egentlig havde Regn-orm Rød fortjent at blive drillet lidt Men alligevel Sådan gjorde man ikke ,når man var en ordentlig nisse Kom nu, Niels.   Nu går vi en tur for at finde et juletræ ----når vi så kommer tilbage, så er Regn-orm Rød nok færdig med at lugte .     Hun trak af med Niels ud af stuen. Men hun vendte sig i døren og så tilbage på Regn-orm Rød God bedring ,din orm sagde hun så Din orme-drille-pind     Så forsvandt ungerne og Regn-orm Rød var alene med sin lugt og sine tanker. Orme-drille-pind ,havde Lisbet sagt Hvordan mon sådan en så ud ?? Han så en pind for sig Den skulle ligne en pind ---og så skulle den kunne drille Regn-orm Rød rynkede panden Hvor kunne en pind drille ? Nej ,han var da en regnorm med nissehue på. Han puttede sig længere ned under dynen. Lisbet havde givet ham noget at tænke på. Men dynen  var varm og maven var holdt op med at rumle og lidt efter sov Regn-orm Rød         Han drømte, at han var blevet til en pind ,som drillede og så kom der lige pludselig en og knækkede pinden  og så vågnede han  og havde ondt i maven igen. Kom og trøst mig, græd han, men der kom ingen . Lisbet og Niels var gået for at lede efter et juletræ og nissefar og nissemor var optaget andre steder . Det er ikke rart at være alene ,når man har ondt i maven ,så bliver man ked af det . Bare der ville komme nogen og trøste mig lige nu, så ville jeg love ikke at drille i lang ,lang tid.   Og sandelig ,om ikke han fik besøg. Fra det ene hjørne af stuen listede en lille grå mus sig hen over gulvet til sengen ,hvor Regn-orm Rød lå. Den så sig forsigtigt om til alle sider ,som om den var bange . Men da den fik øje på Regnorm Rød ,klarede den op i et stort grin’. Nårh, sagde den, er det bare dig, der ligger og hyler. Jeg var helt bange for ,at det var et af mine børn, der var kommet galt af sted.   Goddag og glædelig jul, føjede den høfligt til ,for det var en velopdragen lille mus . Hvorfor ligger du der ? Sidste år ved samme tid da lå du også i sengen ,det var fordi du havde spist juletræspynten ---- det har du vel ikke gjort i år igen ?? Næh,. Regn-orm Rød måtte så forklare grunden til mavepinen og musen rystede på hovedet. Bliver du da aldrig klogere ,sagde den så----- du må lære at tænke dig ordentlig om, inden du spiser for meget. Brune kager er ikke regn-orme-mad. Nej ,sagde Regn-orm Rød, det ved jeg da godt Han syntes allerede ,at det gik en lille smule bedre nu ,hvor musen var hos ham. Det går bedre nu, sagde han ,så jeg tror jeg står op lidt. Skal vi ikke lege noget?   Det kan vi da godt ,sagde Rasmus Mus og tænkte sig om . Så sagde han. Ved du hvad . Skulle vi ikke hellere rydde op herinde,  så her er fint og rent ,når nisserne kommer hjem. Det var en god ide ,sagde Regn-orm Rød og så sig energisk omkring. Men her er jo fint og rent, synes du ikke ? Rasmus rynkede næsen Nej ,sagde han Her lugter for det første grimt og for det andet er her slet ikke pyntet op til jul. Nåh nej, men hvordan gør man det? spurgte Regn-orm Rød ivrigt og nu sprang han ud af sengen og ned på gulvet. Joooo ,sagde Rasmus, først så fjerner vi den grimme lugt . Ved at lave en dejlig lugt herinde.  Den lille mus løb nu rundt i stuen og tissede flere steder.  Det lugtede nu ikke særlig godt og Regn-orm Rød blev betænkelig Er du sikker på ,at nisserne kan lide den lugt ,sagde han forsigtigt Ork ja ,sagde Rasmus vigtigt, jeg skal nemlig fortælle dig, at min kone siger ,at det er den dejligste lugt i hele verden. Regn-orm Rød klarede op Når Rasmus sagde sådan, så måtte sagen være klar Så lav det nogle flere steder, bad han ivrigt . Og Rasmus gjorde,  som han blev bedt om Alle møblerne fik en lille muse-tis og tæpper og gardiner også. sådan ,sagde han omsider helt forpustet ,nu kan jeg ikke tisse mere lige nu , men nu lugter her altså dejligt. Regn-orm Rød var nu stadig ikke helt sikker, men når Rasmus’ kone sagde det, så måtte det vel være rigtigt .   Så var det  gjort ,så var det julepynten Hvad skal vi lave Regn-orm Rød kunne slet ikke finde på i dag . Men også her vidste Rasmus råd Vi skal have nogle grangrene ,nogle kogler og nogle flæske-svær og noget ost ,sagde han . Regn-orm Rød syntes nu ikke, at der havde været flæske-svær og ost mellem julepynten sidste år, men Rasmus lød så overbevisende ,at det måtte være rigtigt. Jeg henter gran og kogler sagde Regn-orm Rød så ,så finder du de andre ting   Og inden Rasmus kunne nå at protestere, var Regn-orm Rød smuttet ind i den gang ,som førte ham udenfor hulen       Det var helt mørkt udenfor, det var jo endnu morgen Han kunne se både stjernerne og månen, som lyste lige netop så meget at Regn-orm Rød kunne se ,hvor han krøb. Lad mig nu se, mumlede han ,mens han vred sig ned fra højens side . Gran og kogler Hvor finder jeg det ,jeg syntes, at jeg kan huske nogle grantræer lige derhenne fra dengang ,det var sommer Mon de er der endnu?? Regn-orm Rød mavede sig igennem den dybe sne i den retning ,som han syntes, han kunne huske ,at grantræerne stod Månen gled om bag en sky og en ugle tudede    Regn-orm Rød gøs ,der var pludselig uhyggeligt i skoven i mørket. Men her var det vist, han skulle dreje . Regn-orm Rød drejede nu bort fra stien og ind i den tætte skov     Det var nu helt umuligt at se, hvor han var . Sneen blev dybere og dybere  og til sidst måtte Regn-orm Rød give op. Han kunne ikke finde det grantræ og han kunne for resten heller ikke finde tilbage . Det var begyndt at sne og sneen havde allerede dækket hans fine glidespor   Han frøs og han var bange     Pludselig blev han grebet af stærke skarpe tænder og af sted gik det i vild galop gennem den mørke skov       Egernet, for den var det ,havde genkendt Regn-orm Rød og havde besluttet ,at give ham en ordentlig forskrækkelse. Turen gik nu over stok og sten. Regn-orm Rød anede ikke ,hvor han var ,eller hvor han skulle hen ’. Eller hvem det var, der havde bortført ham. Han lukkede øjnene og tænkte :nu er det ude med mig. Nu kunne han mærke, at det gik opad og pludselig følte han at han faldt ned i noget blødt  og varmt og en masse små stemmer råbte’:: Regn-orm Rød ,der narrede vi dig Kik, kik, Regn-orm Rød lukkede forsigtigt øjnene op at så, at han lå i egernets lune rede . 4 små lysebrune egernunger lå omkring ham og på kanten af redehullet sad egern-mor. Det var jo hende ,der havde taget ham. ’hun gned sin næse med de små forpoter og så tilfreds ud Ja, sagde hun og hvæsede af ham . Nu kan du jo prøve, hvordan det er at blive drillet. Drillet, sagde regn-orm Rød. Du har frelst mit liv . Hvis ikke du havde taget mig ,så havde jeg været død af kulde nu. Nu er jeg hos dig i varmen ? Men hvor bor du egentlig i skoven         Du er her hos mig i mit træ, sagde egernet tilfreds . Her er godt og varmt og vi har nok at spise hele vinteren. Ja men, hvor i skoven ligger dit træ ,sagde Regn-orm Rød bekymret . Det ligger vel ikke for langt fra den gamle kæmpehøj ,for der bor jeg hos nisserne.   Den gamle kæmpehøj, sagde egernet og rynkede panden, det ved jeg ikke hvor er, men her er jo rart ,sagde den igen. Vil du have en nød at spise?? Regn-orm Rød sukkede Jeg kan ikke spise nødder ,sagde han så . Nu må du hellere finde nissernes høj og bringe mig hjem . Men nu blev fru egern vred Du bliver her, hvæsede hun og viste  Regn-orm Rød sine store  skarpe fortænder. Du bliver her og passer mine børn ,ellers bider jeg dig ihjel. Regn-orm Rød dukkede sig forskrækket   Ok, ok, sagde han så, så må jeg jo blive her--- foreløbig ---tilføjede han så stille  ,så egernet ikke kunne høre det Jeg skal nok lege med dine børn, hvis ikke de bider mig!     Og her vil vi for et øjeblik forlade Regn-orm Rød for at vende tilbage til den gamle kæmpehøj i skoven.         5 kapitel Hvor vi hører om Rasmus mus i nissehulen og om Regnorm Rød’s redning     Musen Rasmus havde rigtig haft travlt Imens Regn-orm Rød kravlede omkring i den mørke skov Den hentede alle sine mugne osteskorper og gamle flæskesvær  og stillede dem og hængte dem rundt omkring i stuen. Møblerne flyttede han hen i et hjørne for bedre at kunne få plads til sin store lænestol, der var lavet af et udhulet rundstykke. Nu var det snart ikke mere at gøre for Rasmus .  Der manglede   bare gran og kogler,  som Regn-orm Rød jo var gået for at hente . Hvor blev han dog af? Ikke et øjeblik faldt det ham ind  at Regn-orm  Rød kunne være i vanskeligheder .NÆ,den lille mus forestillede sig  såmænd ,at Regnorm  Rød travede rundt i skoven for at finde de allersmukkeste kogler at pynte med Nu skulle det smage godt med lidt julekage sagde Rasmus til sig selv En enkelt gør vel ikke noget at jeg tager Nu har jeg jo hjulpet med at pynte op til jul Rasmus fandt ud i køkkenet til kagekasserne med de brune kager  og snart efter var han i fuld gang med at smage på en enkelt -----ad gangen! De smagte dejligt syntes han men han måtte også lige smage på den næste for at være helt sikker Snart var kagekasserne tomme og Rasmus  sad mæt og tyk på gulvet og bøvsede Han så sig glad omkring i den julepyntede  hule Nu bliver nissefar og nissemor da glade  mumlede han ---og så faldt han i søvn Lige midt på gulvet   Der lå han endnu og sov da familien kom hjem mange timer senere Nissemor udstødte et vræl  da hun så sin *julepyntede* stue  og nissefar mumlede noget om svineri og dårlig mave  og holdt sig for næsen Ungerne løb gennem stuen og ud i køkkenet Her fik de øje på Rasmus             som jo lå der midt på gulvet og sov Mæt og veltilfreds Lå og snorksov midt på gulvet Far,far,kaldte de,kom og se Her er en mus Den har spist Regn-orm Rød     Ved alt det råberi, vågnede Rasmus  og gned sine øjne Jeg har ondt i maven,mumlede han og så fra nissefar til nissemor Så klarede han op i et fornøjet grin Er der ikke fint inde i stuen,spurgte han glad Det har mig og Regn-orm Rød lavet for at overraske jer Er det ikke fint? Glædelig jul   Nissemor så fra Rasmus til den vrede nissefar Så smilede hun venligt til Rasmus     Mange tak skal I have,sagde hun så Her ser rigtignok meget ---anderledes ---- ud  end,da  vi tog hjemmefra Og lugter anderledes,sagde nissefar,da han tog fingrene fra næsen   Nu skal den regnorm smides ud sagde han og Rasmus  forstod pludselig, at familien slet ikke syntes om juleudsmykningen Jamen,så tager jeg det hele ned igen,sagde han bedrøvet  og når Regn-orm Rød kommer ,så sig til ham ,at jeg er gået ned til mig selv ----og glædelig jul og undskyld   Rasmus begyndte at samle sin julestads sammen Nissemor så til,men så fik hun ondt af Rasmus, Som havde arbejdet så hårdt for at glæde dem Rasmus,begyndte hun,mens hun så strengt over på nissefar   Nu må du ikke være ked af det,vi er skam glade  for den fine stue,men det er bare sådan,at vi altid hænger vores egen julepynt op og nu er der jo ikke plads til den. Nårh,Rasmus klarede op det kan jeg da godt forstå Sagde han lettet Dette her er jo også den julepynt,som jeg bruger hvert år Ja,der kan du se,sagde nissemor,nu bliver din kone og dine børn kede af det, når du hænger deres julepynt op her   Rasmus,tag nu din stol og din julepynt ned i din egen stue,så kommer vi ned og besøger dig der, så skal  du og din kone og dine børn til gengæld komme her juleaften og se vores juletræ Det vil vi gerne,sagde Rasmus  nu var han blevet  glad igen,men i det samme råbte Lisbet,  som havde stået med Niels i hånden og lyttet til snakken Far,han har spist Regn-orm Rød   Hva!!! Rasmus stirrede forbløffet på de to børn Spist Regn-orm Rød Det har jeg da ikke.Regn-orm Rød er gået ud i skoven for at samle gran og kogler  til at pynte med Og han har for resten været væk meget længe, sagde han og så bekymret på de voksne Bare der ikke er sket ham noget Nissefar  sukkede Der sker altid noget,når det drejer  sig om Regn-orm Rød   sagde han så Siden han er dukket op,har vi ikke haft et fredeligt øjeblik Det er det samme hvert år Hvor er han nu henne?? Det sner voldsomt udenfor Alt er dækket og det er næsten ikke til at komme frem Jeg ved jo ikke engang,hvor jeg skal lede efter ham Ved grantræet,sagde Rasmus  ivrigt Han sagde,at han vidste,hvor det store grantræ stod . Nissefar så alvorlig   ud Så er han gået galt ,sagde han,så for grantræet blev fældet  i sommer Det skal bruges til at lave møbler af     Far,du skal finde Regn-orm Rød til os, ellers bliver vi kede af det,sagde nu lille Niels  og han fik blanke øjne ’ Uden Regn-orm Rød bliver det ikke rigtig jul   Næh,det er rigtig nok Nissefar rystede på hovedet De var jo alle sammen kommet til at holde af Regn-orm Rød Selv om han var en rigtig drillepind Og et rigtigt lille fæ ,der  altid kom galt af sted Men det sner kraftigt,sagde han og så på sin kone Jeg må have slæden med for at kunne klare mig   Så trækker jeg den for dig ,sagde Rasmus  Ivrigt, så finder vi ham hurtigere Ja,så går det nok,nikkede nissefar  og smilede til musen Vi to tager frakker på og følges ad Ungerne bliver hos mor og bringer stuen i orden  til vi kommer tilbage   Og sådan blev det Få øjeblikke senere stod slæden parat med musen i selerne  og nissen ved tøjlerne Hu,hvor det gik Det peb om ørerne på dem og øjnene løb i vand Men fremad gik det og snart  stod de ved stubben af det fældede grantræ   Altså,her er han ikke   sagde nissen bekymret Hvor kan han dog være?? Egernet tog ham,egernet tog ham,skræppede kragen fornøjet Hvad siger du? Nissefar så i vejret efter den store gråsorte krage Som sad og vippede med halen i toppen af et træ Egernet tog ham,gentog kragen Regn-orm Rød skal passe de små egernbørn i vinter eller bider hun Regn-ormen ihjel   Nå,så det gør   hun, sagde nissefar Vi må vist hellere snakke lidt med fru egern Tak for hjælpen,krage, nissefar sprang på kælken igen og nu gik det hu hej gennem skoven Egernet boede i træerne i den fjerneste del af skoven,vidste han Og da de først var der,var det ikke svært at finde det rigtige træ,for der lå en masse nøddeskaller på jorden under det     Fru egern,fru egern  kaldte han,så det rungede i den stille skov   Fru egern kom straks til syne i træet ud for sin hule Ja,hvad er der,?sagde hun gnavent Hvad vil du? Regn-orm Rød  er ikke her Næh,det kan jeg tænke mig,siden det er det første, du siger,sagde nissefar snedigt,men du ved vel ikke,hvor han er,for jeg skal sige dig, jeg ved,hvor der er en masse nødder .   Såh, egernet så ligeglad ud og sagde så,hvis jeg nu alligevel ved  hvor regn-orm Rød er får jeg så nødderne  til mig selv og mine unger ? ’ja,det gør du,nikkede nissefar og du bliver også inviteret til juleaften  hjemme hos mig sammen  med dine  børn   Egernet forsvandt,men vendte et øjeblik senere tilbage  med Regn-orm Rød  i munden   Jeg har fundet ham---lige pludseligt--- sagde hun, men da hun nu åbnede munden for at tale, så tabte hun ham Og nu faldt han i svimlende fart ned gennem det store træ’s mange grene . Hjælp,skreg han, hjælp og han trykkede den røde nissehue  fast ned over ørerne Jeg falder og slår mig ihjel Eller også bliver jeg mast helt flad Hjælp Nej, du    gør ikke,lød det i det samme Morten krage ,som i nogen afstand havde fulgt  med i det hele, kom flyvende i sidste øjeblik Lige før Regn,orm Rød  ramte en stor gren,snappede han ham i munden Sådan,sagde han et øjeblik efter veltilfreds, da han forsigtigt anbragte Regn-orm Rød  i slæden  hos nissefar Så skulle det vist være i orden   Mange tak skal du have,sagde nissefar rystet Det kunne være gået helt galt   Du skal  komme og holde jul sammen med os, som tak for at du reddede Regn-orm Rød fra at  blive helt flad, da han faldt ned   Morten krage nikkede, Tak, skal du have,sagde han Det vil jeg rigtig gerne Han satte i nogle klodsede hop af bare glæde Og fortsatte, Må min kone også komme? Ja,ja,selvfølgelig,nikkede nissefar Men nu peb Rasmus Mus foran slæden   Jeg fryser,skal vi ikke snart hjem??   Jo jo,nissefar stoppede godt ned om Regn-orm Rød,  som stadig så helt forstyrret ud Det er ikke hver dag man falder  ned fra egernets rede og bliver reddet i sidste øjeblik af en krage,mumlede han træt Godt,at det kun er jul en gang hvert år Ho ho,tænkte nissefar tilfreds ---nu er han endelig træt Så kan vi andre vel få en fredelig jul Han stoppede nu tæppet ekstra godt ned om Regn-orm Rød   og satte sig på slæden Så Rasmus  Mus,sagde han,så skal vi se at komme hjem Og Rasmus  mus løb alt,hvad han kunne,for han havde fået kolde tæer af at stå og vente i den våde sne Nu sneede det igen Stille og roligt dalede sneen ned over skoven og de  tre, som nu hastede hjem i varmen hos nissemor  og ungerne, som spændt ventede på dem . Rasmus mus glædede sig til at fortælle sin kone  om invitationen til juleaften hos nisserene Nissefar glædede sig til at sidde i sin stol foran kaminen og Regn-orm Rød ?? Ja----- han var faldet i søvn og drømte søde drømme om juleaften,brune kager,små mus og egernbørn i en forvirret blanding Nissemor og børnene blev glade,da de tre endelig dukkede op De havde været bange for,hvad der kunne ske dem derude i det voldsomme snevejr .   6. kapitel om starten på juleaften og om julegrøden der brænder på. Regn-orm Rød  sov trygt i sin lille seng den aften og hele natten og da han vågnede, var det blevet juleaftensdag Da han stak sin lille næse op over dynerne, var det  allerede langt op ad dagen Solen var oppe og den nyfaldne sne glimtede  og strålede Nissemor havde hængt familiens dyner til luftning udenfor højen og da hun opdagede,at  Regn-orm Rød  var vågen,snuppede hun også hans dyne   med et ------ ja , så kan du godt stå op,vi har travlt Vi skal have huset fuldt af gæster i aften og alle skal hjælpe til Ungerne er for længst gået i skoven for at hente gran og kogler til at pynte med og du kan passende hjælpe mig med at røre i risengrøden, Regn-orm Rød rakte og strakte sig dovent,så rynkede han misfornøjet på næsen Hvorfor skal jeg røre i risengrøden? Jeg vil hellere ud i skoven sammen med de andre Ja tak,men det var du vist i går,sagde nissemor strengt og da så vi jo,hvordan det gik I dag bliver du her,så vi ikke skal rende og lede efter dig Basta Og stå så op.   Med et suk kravlede Regn-orm Rød ud af sin lille seng . Mens han trak huen godt ned over ørerne,så han langt efter sin lille dyne,som nu hang til luftning udenfor højen  sammen med familiens øvrige dyner. Bliver den nu ikke alt for kold,min lille dyne,spurgte han bekymret nissemor Må den ikke snart komme ind igen? Nissemor lod sig formilde af den lille fyrs fortvivlede ansigtsudtryk og lovede ham,at hans dyne skulle være den første,der blev taget ind igen Men så skal du også være flink og røre i risengrøden,så den ikke brænder på,sagde hun Ja ja,Regn-orm Rød skulle nok røre i grøden. Det havde han jo lovet. Og uden grød blev det jo heller ikke rigtig jul. Han traskede ud i køkkenet for at se,hvad det var,han skulle lave. Gryden hang i en lang jernkæde over ilden og Regn-orm Rød måtte ,for at nå ,kravle op på et søm på væggen  ved siden af ilden  og derfra røre med den store ske Det var et varmt og besværligt stykke arbejde for en lille orm  og Regn-orm Rød var snart helt opkørt og træt Det må kunne gøres lettere på en eller anden måde ,tænkte han, og så efter noget, der kunne hjælpe ham Køkkenet var fuld af ting , som var nødvendige for en husmor, men der så ikke ud til at være en ting ,som kunne hjælpe en lille varm orm med at røre i risengrøden juleaftensdag Regn-orm Rød hoppede ned fra sin plads ved gryden Et eller andet sted i hulen måtte der findes et eller andet ,som kunne bruges . I sin søgen efter denne ting, kom han ind i nissernes soveværelse. Her stod en stor seng ,to natborde og et skab. Der var vist ikke noget, han kunne bruge her . Nu var han træt og varm og ked af det. Der måtte da være en løsning ,han plejede da at være god til at finde på. Men------så let giver man nu ikke op ,når man hedder Regn-orm Rød På nissefars natbord  stod et vækkeur af de store. Regnorm Rød så tankefuldt på det . Hvis man nu-----trak det ur godt op----- og så bandt en ske fast til den store viser,måske endda til sekundviseren , så kunne skeen jo helt af sig selv  røre rundt i gryden Ville den ikke ? Der var ikke langt fra ideen til den blev udført Regn-orm Rød snuppede uden videre nissefars vækkeur og bevægede sig så hurtigt  som en lille orm nu kan,  ud i køkkenet med det . Der lugtede allerede mistænkeligt svedent Passer du grøden ? råbte nissemor inde fra stuen, hvor hun gik og ryddede op. Vi vil altså ikke have sveden risengrød i aften. Det får vi heller ikke ,mumlede Regn-orm Rød ,mens han masede med det store vækkeur ,for at få det op på sømmet, der hvor han havde siddet før. Hvis han nu først fik det derop, så ville det være en smal sag at binde skeen til den store viser og så kunne grøden passe sig selv og Regn-orm Rød kunne så godt  gå en tur i skoven. Regnorm Rød masede og endelig lykkedes det at få uret op på den yderste spids af sømmet.. Regnorm Rød holdt vejret af spænding. Blev det nu hængende eller faldt det ned ? Måske ned i grøden ? Det blev hængende. Heldigvis. Med stive fingre bandt han nu uret fast og bagefter den store røre-ske . Ville det mon lykkes ? Nu var skeen endelig bundet fast og Regn-orm Rød så tilfreds, hvordan den ganske langsomt begyndte at røre i risengrøden Der boblede ganske svagt Så kaldte nissemor inde fra stuen Regnorm Rød ,råbte hun, kan du ikke lade grøden være et øjeblik og hente dynerne ind. Det er begyndt at sne igen . Regnorm Rød hoppede ned fra sin plads ved gryden og bugtede  sig tilfreds ud i snevejret efter sin dyne . Det klarede jeg jo fint, tænkte han fornøjet, mens han rystede dynerne fri for sne. Nu kan jeg holde fri resten af dagen . Jeg tror, jeg vil bygge en snemand  ,som kan byde gæsterne velkommen  og nisserne med ,når de kommer hjem fra skoven. Som sagt ,så gjort. Sneen dalede og Regn-orm Rød byggede en snemand Glemt var dynerne , som blev våde af sne og glemt var det varme køkken ,hvor skeen langsomt rørte rundt i takt med vækkeurets tikken .   Det hele ville være gået godt ,hvis ikke nissemor i sin rengørings-iver havde bumpet sådan med møblerne  inde i stuen,  at uret lige så stille hoppede af sit søm og forsvandt  ned i grøden, mens stanken af brændt grød fyldte rummet.   Regn-orm Rød byggede sin snemand med god samvittighed,  for han troede jo, at grøden blev passet og nissemor anede først uråd ,da en sort kvælende røg sivede ind i stuen til hende. Hun råbte ærgerlig på Regnorm Rød ,men da han ikke svarede på hendes kalden  ,så satte hun kost og spand fra sig og løb ud i køkkenet. Her stod grøden ganske alene og boblede !!!!!!   Skeen lå jo nede i gryden og da hun fiskede den op fulgte nissefars vækkeur jo med . I det øjeblik hun trak det op af gryden,  kimede det længe og højt ,for så at gå i stå med en boblende lyd. Nissemor satte uret fra sig på køkkenbordet, løftede gryden af ilden, tørrede fingrene i forklædet og så sig om efter Regnorm Rød. Nu skulle han få med hende at bestille . Så han for en gangs skyld kunne forstå det. Nu var det alvor. Nissemor Var rigtig vred. Grøden var ødelagt. Man kunne umuligt servere brændt grød juleaften. Måske bedre en stegt lille orm med rød nissehue på, tænkte hun rasende . Nu kunne hun høre ham, den frække lille orm legede minsandten udenfor i sneen  ,mens julemaden blev ødelagt . Nu skulle han få.           Hun gik rask hen til døren og rev den op, men blev så forbavset stående. Udenfor døren stod en figur lavet af sne, som lignede hende på en prik og i den ene hånd havde figuren et skilt ,hvorpå der stod: Nissemor er den rareste i hele verden  Næh!!!! Hvor var han bare sød. Glemt var uret og grøden. Hun stod forvirret og med tårer i øjnene og så sig om efter Regn-orm Rød. Nu dukkede han frem bag figuren med at fornøjet grin. Glædelig jul, nissemor ,sagde han og tak ,fordi du vil have mig her i julen. Det er da ikke noget at takke for, mumlede nissemor rørt, vi er jo så glade for at have dig her, men tag nu dynerne og kom med ind i varmen , så skal vi to hygge os ,inden gæsterne kommer. Jaaaaaa Regnorm Rød stormede ind  ,men i døren standsede han og snusede forskrækket. Her lugter af brændt risengrød????   Er grøden brændt på,??? nissemor , mumlede han forvirret,  jeg havde da sørget for  ,at  der blev rørt i den . Ja ,det havde du vist ,sagde nissemor med et lille smil ,men det virkede nu ikke rigtigt . Jeg har taget en flæskesteg ud af fryseren og puttet den i ovnen . Så giver vi gæsterne den i stedet for den brændte grød. Så nu må vi sammen finde en forklaring til nissefar om det ødelagte ur. Regn-orm Rød blev rød i hovedet . Jeg troede, at det virkede, hviskede han . Jeg blev så varm og øm i armene  af at røre i grøden . Er du slet ikke vred på mig? Han så bekymret på nissemor. Nej, jeg er ikke vred mere. Dit lille fæ. Sagde hun, og slog armene om ham og så gav hun ham en knusetur ,så han blev helt forpustet . Da han endelig kom ned på gulvet igen, stod de to og så helt generte på hinanden . Du er sød, nissemor, sagde Regn-orm Rød. Det kan du selv være, smilede nissemor , men nu skal vi to vist have fart på. Nu kan jeg høre nisseungerne . De kommer med granen og her er møblerne og dynerne ikke engang kommet på plads. Kom og hjælp mig ,Regn-orm Rød Nu kan det nok være, at de skulle skynde sig . Der blev skubbet og maset  og da nissebørnene et øjeblik senere  kom masende med juletræet ,var stuen helt i orden. Se, hvad vi kommer med ,råbte de glade. Det er det flotteste juletræ i hele skoven. Og far siger, at i år skal alle gæsterne være med til at pynte det . De kommer alle sammen nu. Nissemor blinkede til Regn-orm Rød . Det var godt ,at de var blevet færdige til tiden . Fra køkkenet duftede flæskestegen og stuen var fin og i orden  Juleaften kunne godt begynde.       6 kapitel Juleaften og afsked   Og gæsterne kom Først kom Rasmus mus og hans kone De havde slikket hinanden bag ørerne, så de var rigtig fine . Alle ungerne, ni i alt, havde fået sløjfe på halen. Blå til drengene og lyserøde til pigerne.. Rasmus havde en stor flæskesvær med, som han højtidelig gav til nissefar. Den skulle hænges på juletræet. Så kom Morten krage og hans kone . De havde også pynt med til træet . Det var et par tørre røde blade  fra i sommer . De skal minde os om, at det bliver sommer igen,  forklarede kragen med sin hæse røst. De blev straks hængt på træet Så kom fru egern og hendes børn. Hun viste alle tænderne og snerrede  ,da hun fik øje på Regn-orm Rød Hendes gave til træet var et par kogler fra grantræet i den store skov. Nissefar roste hende meget for pynten , hun havde taget med og hun blev så glad for rosen, at hun opgav at være vred på Regn-orm Rød-----altså lige i aften !!! Det gav straks en bedre stemning i stuen. Regn-orm Rød følte sig helt godt tilpas nu. Men de små egernbørn syntes nu stadig ,at han var til at lege med. De blev ved med at tage ham i munden og løbe rundt i stuen med ham . Til sidst var han helt forvirret og træt . Det var slet ikke sjovt at holde juleaften ,tænkte han gnavent. Hvis han hele tiden skulle bæres rundt i munden på egernbørnene. Nissemor syntes vist det samme, for nu klappede hun i hænderne og bød til bords. I år, sagde hun, skal vi prøve noget helt nyt. Vi har skiftet risengrøden ud med en dejlig flæskesteg . Har vi det ?sagde nissefar forbavset, jeg syntes da ,at du havde risengrøden over ilden i morges, da jeg gik. Nissemor sendte ham et strengt blik. Det havde jeg også, sagde hun, men jeg kom på andre tanker.   Nissefar så lidt forvirret ud ,men så strejfede hans blik Regn-orm Rød ,som sad helt stille og stirrede ned i sin tallerken. Nå sådan, sagde han til sig selv. Ja ,det burde jeg have regnet ud. Med den lille orm i huset kan ingenting gå rigtigt til. Regn-orm Rød så bedende op på ham og nissemor sagde: Så ,nu skal vi holde fred . Det er da kun jul en gang om året .   Og så holdt de fred ,når nu nissemor bad om det .   Og det blev en dejlig aften med mange gaver Egernet fik en stor pose nødder af nisserne . Kragerne forærede hinanden  en blank ring, som skinnede . Musene fik en ost med hul i og et nyt rundstykke , som de selv kunne gnave hul i til en ny lænestol. Nisseungerne og Regn-orm Rød fik nye nissehuer og nissemor forærede nissefar et nyt vækkeur --- for som hun sagde---- det gamle trængte til at blive udskiftet. Nissemor smilede til ham og tænkte på uret, som allerede lå i skraldespanden sammen med den brændte risengrød.   Ja, det blev end dejlig aften og det blev sent  ,før gæsterne gik hjem. Og den lille familie kunne gå i seng     Regn-orm Rød blev puttet til allersidst Han havde på fornemmelsen ,at der var noget ,der skulle ske ,men han kunne ikke komme på ,hvad det var, før nissemor kom hen for at putte ham.   Så blev han pludselig lysvågen og han rejste sig op i sin lille seng og rakte armene ud efter hende. Åh nej, ikke allerede vel? Jo, nikkede nissemor, mens hun stoppede dynen fastere ned omkring ham. Hun var rejseklædt med hue og vanter . Ungerne stod ved siden af med vindjakker på. De så helt betuttede ud. Nu tager vi af sted ,sagde nissemor og vi kommer først igen til næste år, når det er lige ved at være jul. Det har været dejligt at se dig igen i år, men nu er vi trætte og vil sove meget længe . På gensyn ,lille Regn-orm Rød og sov godt. Hun bøjede sig ned og kyssede ham på panden . Så trak hun huen fastere ned om ørerne og tog børnene i hånden.     Sov nu, Regn-orm Rød, når du vågner ,er vi borte og så er her kun den gamle kæmpehøj. Snart bliver det forår og sommer og i al den tid står højen tom----- men vi kommer tilbage . Du ved , når den første sne er i luften ,kan du godt begive dig på vej.   Regnorm Rød   puttede sig artigt i sin lille seng .   God tur og på gensyn ,mumlede han. Og mens han faldt i søvn og drømte om sommer og sol, listede nissefamilien sig ud af døren , satte sig i slæden og kørte bort til nisseland, hvor de bliver indtil den første sne er faldet. Så kører de igen imod skoven med den gamle kæmpehøj for at fejre jul med en lille regn-orm med en rød nissehue-----     Nemlig Regn-orm Rød, den lille regn-orm med den røde nissehue.                13 november 2008 Lisbet Kaae Gilleleje
















Seneste kommentarer

16.06 | 07:35

hvorfor kan jeg ikke komme ind og redigere min side,.Jeg kan komme ind og læse den .( jeg har fået ny computer)
den står under musikforsjov.dk

28.12 | 10:29

Jamen, så er det da godt, at I er en dag for langt fremme. Så forsvinder den dag da ikke? Måske er det derfor mor alligevel ikke ringede til moster Sussi i går.

13.12 | 12:21

Kære Holger, jeg synes, du er rigtig god til at skrive vrøvlevers.

01.12 | 09:00

Hej Farmor, du har glemt at skrive om Holgers tur til Glostrup hvor han besøgte Sally

Del siden