28-05-2020

28 maj 2020

hej

Så skinner solen igen

i går malede mor terrassen og hun malede også gangen ud til hønsegården

det blev rødt og det så flot ud

jeg måtte stå bagved døren og kikke ud ,men jeg måtte ikke gå derud, for så fik jeg røde fødder

og man har da aldrig hørt om en lille honningfarvet hund med røde fødder

det ville da være for mærkeligt

Men for at komme til at male, måtte mor jo flytte alle tingene, som stod der ,hvor der skulle males, så det skal vi flytte på plads i dag

--------------------------

Mor skal med Bibi til frisøren

Bibis hår vokser lige op i vejret ,så hvis ikke hun bliver klippet tit, så kommer hun til at se fjollet ud, sådan med håret op i luften

Det er ellers blevet helt hvidt oppe i toppen, siger mor

Mors hår er lever-postej-farvet, siger hun

det kan godt være at det passer, men det lugter ikke som leverpostej.Jeg har prøvet at snuse til hende og hun lugter bare af hår-sæbe.

..................................................

Når alle møblerne og blomsterne er sat på plads, så kommer turen til gangen over til badeværelset

der er masser af ting

Mange af dem bruger vi slet ikke, så de skal bare smides ud ,men mor skal så bære poser med 'smid ud ting' igennem huset og ned ad alle fliserne og ned til lågen og da vi ikke har en trailer mere, så skal en masse af poserne stoppes ind i vores fine bil og køres på lossepladsen.

Men vi skal passe meget på ,når vi rydder op derude ,for der er en lille bitte fugl, som har lavet små fuglebørn på en af de hylder, hvor vores ting ligger.Fuglebørn  skal have ro og fred, så vi kan ikke rydde op lige der.

Jeg har fået lov til at kikke .Mor løftede mig op,men jeg må ikke stå og kradse og 'pive' derud,så bliver fuglemor bange og flyver sin vej

........................................................................

Der skal også luges nede ved det nye stakit.Der er meget at gøre, når man bor i et hus på landet.Det er da godt, at hun har mig til at hjælpe sig.

Hun siger, at det er hyggeligt, at vi har hinanden .

Det er også nemmere at finde ud af ,hvad der skal gøres, når man har e'n at snakke med

Og jeg er glad for at kunne være til nytte .Det var en smule mærkeligt i går ,at jeg ikke måtte være med til at male ,det så spændende ud,men på den anden side kunne jeg godt forstå, at det ikke kunne lade sig gøre. Så da jeg havde kikket lidt, så løb jeg ned til det nye hegn og gøede lidt til Jan Peter, som gik i sin have ovre på den anden side af hegnet.

,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,

I skulle bare se .Her i morges havde han sat sådan nogle flotte træstykker ned ved lågen

Vi har ladet dem stå dernede ,fordi mor vil snakke med Jan Peter om ,hvad det er for et stykke træ, de er lavet af .Det har Jan Peter god forstand på ,for hans arbejde har været engang at save og passe træer i en stor park  ( Park,det er, når haven er blevet kæmpestor.Så hedder det park)

De flotte stykker træ skal stå oppe hos os og så kan vi fortælle alle der kommer på besøg, at Jan Peter har savet dem til os.

Måske skal vi slibe dem og komme olie på, så de bliver helt glatte .

 

 

Seneste kommentarer

16.06 | 07:35

hvorfor kan jeg ikke komme ind og redigere min side,.Jeg kan komme ind og læse den .( jeg har fået ny computer)
den står under musikforsjov.dk

28.12 | 10:29

Jamen, så er det da godt, at I er en dag for langt fremme. Så forsvinder den dag da ikke? Måske er det derfor mor alligevel ikke ringede til moster Sussi i går.

13.12 | 12:21

Kære Holger, jeg synes, du er rigtig god til at skrive vrøvlevers.

01.12 | 09:00

Hej Farmor, du har glemt at skrive om Holgers tur til Glostrup hvor han besøgte Sally

Del siden