16-10-2020

jævndøgn oktober 2020

Tirsdag er det jævndøgn – fra i morgen bliver natten længere end dagen

Tirsdag er det efterårsjævndøgn, og det betyder, at vi astronomisk set bevæger os ind i vinterhalvåret. Bøtten vender igen den 20. marts 2021 til forårsjævndøgn, hvor dagen igen bliver længere end natten. 

I efteråret hænger dis og tåge tit et stykke op ad dagen, idet solen har mindre magt. Foto: Inger Nielsen, Aalbæk.

Disen hænger tungt om morgenen, den første nattefrost har meldt sig, og bladene begynder at skifte farve. Efteråret er så småt ved at gøre sit indtog i landskabet.

De fleste har nok også bemærket, at solen går tidligere ned, og at det er mørkere om morgenen, med andre ord: nætterne bliver længere end dagen, og det starter i morgen.

Når det er jævndøgn, passerer solens højeste punkt på himmelbanen ækvator, og dag og nat er lige lange astronomisk set. Det sker for anden gang i år tirsdag den 22. september kl. 15.31 dansk sommertid.
Efter passagen får den sydlige halvkugle flere soltimer end den nordlige halvkugle - og det gør den helt frem til det næste jævndøgn i marts 2021.

Inden vi når så langt, bliver dagene kortere og kortere frem til vintersolhverv, hvor dagslængden når sit minimum den 21. december.

Fordeling af nat og dag på jorden set fra et punkt lige over ækvator på længdegraden 0 klokken 06:00 GMT/UTC (08:00 dansk sommertid). Øverst de to jævndøgn med forår på den nordlige halvkugle til venstre og efterår på den nordlige halvkugle til højre. Nederst de to solhverv med sommer på den nordlige halvkugle til venstre og vinter på den nordlige halvkugle til højre. Foto fra METEOSAT-8 satellitten EUMETSAT.

Til den tid er dagen blot 7 timer lang, og vi har tabt næsten 10 timer i forhold til sommersolhverv (ved DMI på Østerbro i København).

Jordens omdrejningsakse styrer begivenheden

Forklaringen på efterårs- og forårsjævndøgn, skal findes i, at jorden roterer rundt om sin egen akse, og aksen hælder i forhold til den bane, som jorden har rundt om solen.

Aksens hældning lyder på 23,5 grader, og det betyder, at solen kun står op omkring en opretstående (nord-sydgående) linje to gange om året, nemlig ved jævndøgn (to øverste fotos til højre).

Om sommeren hælder det øverste af aksen ind mod solen, og derved får den nordlige halvkugle flere timer med sol. Om vinteren er hældningen derimod væk fra solen, og soltimerne er i mindretal på den nordlige halvkugle (to nederste fotos til højre).

Jordens bane om solen udgør en ellipse med solen i det ene brændpunkt. Jordens akse hælder 23,5° i forhold til en linje vinkelret på ellipseplanet. Jordens akse peger mod Nordstjernen.

Sommerhalvåret er længere end vinterhalvåret

Hvis forårsjævndøgn og efterårsjævndøgn er markør for hhv. sommerhalvåret og vinterhalvåret, så er sommerhalvåret cirka én uge længere end vinterhalvåret.
Det hænger sammen med, at jordens bane omkring solen ikke er cirkulær men elliptisk, og at sommeren på den nordlige halvkugle (altså den periode, hvor den nordlige del af jordaksen peger ind mod solen) i øjeblikket falder i den del af banen, hvor jorden kommer længst væk fra solen.

År

Jævndøgn

tidspunkt

Solhverv

tidspunkt

Jævndøgn

tidspunkt

Solhverv

tidspunkt










2020





22. sep

15.31

21. dec

11.03

2021

20. mar

10.37

21. jun

05.32

22. sep

21.21

21. dec

16.59

2022

20. mar

16.33

21. jun

11.14

23. sep

03.04

21. dec

22.48

2023

20. mar

22.24

21. jun

16.57

23. sep

08.50

22. dec

04.27

2024

20. mar

04.06

20. jun

22.51

22. sep

14.44

21. dec

10.20

2025

20. mar

10.02

21. jun

04.42

22. sep

20.20

21. dec

16.03

2026

20. mar

15.46

21. jun

10.25

23. sep

02.05

21. dec

21.50

2027

20. mar

21.25

21. jun

16.11

23. sep

08.02

22. dec

03.42

2028

20. mar

03.17

20. jun

22.02

22. sep

13.45

21. dec

09.20

2029

20. mar

09.02

21. jun

03.48

22. sep

19.38

21. dec

15.14

2030

20. mar

14.52

21. jun

09.31

23. sep

01.27

21. dec

21.10

2031

20. mar

20.41

21. jun

15.17

23. sep

07.15

22. dec

02.56

2032

20. mar

02.22

20. jun

21.09

22. sep

13.11

21. dec

08.56

2033

20. mar

08.23

21. jun

03.01

22. sep

18.52

21. dec

14.46

2034

20. mar

14.18

21. jun

08.44

23. sep

00.40

21. dec

20.34

2035

20. mar

20.03

21. jun

14.33

23. sep

06.39

22. dec

02.31

2036

20. mar

02.03

20. jun

20.32

22. sep

12.24

21. dec

08.13

2037

20. mar

07.50

21. jun

02.22

22. sep

18.13

21. dec

14.08

2038

20. mar

13.40

21. jun

08.09

23. sep

00.02

21. dec

20.02

2039

20. mar

19.32

21. jun

13.57

23. sep

05.50

22. dec

01.40

2040

20. mar

01.11

20. jun

19.47

22. sep

11.45

21. dec

07.33

2041

20. mar

07.07

21. jun

01.36

22. sep

17.27

21. dec

13.18

2042

20. mar

12.53

21. jun

07.16

22. sep

23.12

21. dec

19.04

2043

20. mar

18.28

21. jun

12.58

23. sep

05.07

22. dec

01.01

2044

20. mar

00.20

20. jun

18.51

22. sep

10.48

21. dec

06.44

2045

20. mar

06.07

21. jun

00.34

22. sep

16.33

21. dec

12.35

2046

20. mar

11.58

21. jun

06.15

22. sep

22.22

21. dec

18.28

2047

20. mar

17.53

21. jun

12.03

23. sep

04.08

22. dec

00.07

2048

19. mar

23.34

20. jun

17.54

22. sep

10.01

21. dec

06.02

2049

20. mar

05.29

20. jun

23.47

22. sep

15.43

21. dec

11.52

21. september 2020.
Af Herdis Preil Damberg

Se flere nyheder fra DMI  ♦ Modtag pressemeddelelser fra DMI på mail
Hent vores app til iPhone eller Android ♦ Følg DMI på Twitter og Instagram

Annonce

Historisk klima-ekspedition i Arktis er slut

12. oktober 2020. For et år siden sejlede den tyske isbryder RV Polarstern fra sin hjemhavn Bremerhaven mod det arktiske ocean nord for Sibirien for at lade sig fryse fast i pakisen og agere base for det største flydende havis-eksperiment nogensinde – MOSAiC-ekspeditionen. Polarstern har nu sat kursen mod Bremerhaven igen med lasten fuld af unik viden om havisen og havmiljøet i Arktis.

Sæt dit præg på DMI’s hjemmeside

7. oktober 2020. DMI søger brugere af dmi.dk, som vil hjælpe os med at gøre hjemmesiden mere brugervenlig. Brugerne skal indgå i et panel, som repræsenterer de mange forskellige typer af brugere, der besøger siden.

Solrig september

1. oktober 2020. September måned er passeret, og et kig i bakspejlet fortæller om en tør måned, der både bød på mere sol end normalt, tidlig nattefrost og lune sensommerdage.

Du skal acceptere "Funktionelle Cookies" for at se Twitter på dmi.dk.
Tryk her for at ændre Cookie-indstillinger.

Du skal acceptere "Funktionelle Cookies" for at se Twitter på dmi.dk.
Tryk her for at ændre Cookie-indstillinger.

Hent vores app

Vejr

Udforsk

Klimaatlas

Frie data

Rådgivning

Forskning

Seneste kommentarer

16.06 | 07:35

hvorfor kan jeg ikke komme ind og redigere min side,.Jeg kan komme ind og læse den .( jeg har fået ny computer)
den står under musikforsjov.dk

28.12 | 10:29

Jamen, så er det da godt, at I er en dag for langt fremme. Så forsvinder den dag da ikke? Måske er det derfor mor alligevel ikke ringede til moster Sussi i går.

13.12 | 12:21

Kære Holger, jeg synes, du er rigtig god til at skrive vrøvlevers.

01.12 | 09:00

Hej Farmor, du har glemt at skrive om Holgers tur til Glostrup hvor han besøgte Sally

Del siden