14-11-2020

14 november 2020

hej 

Ved I hvad ?

I den uge,som lige er gået, er der 5400 ,der har læst min dagbog

Det er rigtig mange ,som gerne vil vide, hvad jeg laver.

Så jeg må hellere fortælle lidt om mig selv

Altå:

Jeg hedder Luna og jeg bor sammen med mig mor i Gilleleje i et træhus ,som er rødt på bagsiden, men på forsiden er der noget, som hedder gran-rafter ovenpå det røde, så det ser ud som en cowboyhytte .Mor har selv lavet det og det var et stort arbejde,men det har virket,siger hun, for der er dejlig varmt inde i huset, fordi de der gran-rafter sidder på huset 

Det hedder ISOLERING

.............................................

jeg er en cairnterrier,jeg er lige blevet tre år og i mine papirer står der, at jeg er honningfarvet

jeg ved faktisk ikke, hvad honning er for noget, det har jeg ikke lært endnu ,men jeg er en slags lysebrun.Mest på ryggen

jeg har en meget flot hale ,som jeg er meget stolt af 

det gør sommetider ondt, når den skal børstes, men det er ,fordi jeg har logret så meget og mor siger, at hvis jeg piver, så klipper hun pelsen på halen helt væk

så når hun river i pelsen ,når hun børster mig ,så ser jeg ud som om jeg elsker det

jeg bliver børstet hver morgen .

Først skal mor have tøj på og så siger hun :"så, er det din tur" så kommer jeg springende op på vores seng. Så kysser hun mig ( det elsker jeg ) og så børster hun

jeg har flere forskellige børster

den sidste hun bruger ,den hedder KAM

det er den, der river .

Når det er overstået ,så skal jeg ligge på ryggen, mens hun børster der og så endelig kommer kæle-turen

så siger hun en hel masse om det ,der er på mig

min mave og mine poter f eks og mens hun siger det ,så rører hun ved mig.( altså lige der, hvor det er på mig)

det er mægtig hyggeligt

så skal vi går tur

det gør vi nede på gaden

morgenturen går den samme tur hver morgen og vi møder næsten de samme hunde

somme tider er der rådyr på vejen eller et egern i træerne 

de hører til her i Gilleleje 

der er også fugle .Nogle er store og nogle er små

de skal være her .

omme bag ved huset har jeg en hønsegård.

Der boede en gammel høne, som jeg var rigtig gode venner med.

somme tider sov vi sammen inde i hønsehuset og ind imellem gik vi ind i huset til mor ,Men det ville hun ikke ha',( for hønen pruttede på vores gulv)

det er nu ellers hyggeligt

en gang gik vi ud i udestuen og kikkede i den kasse med æbler ,som stod derude.Det var vist ok.Hun skældte da ikke ud 

Men forleden dag blev 'fru hønsen' til en engel

hun var også rigtig gammel

resten af hende lå i hønsehuset og det skulle hun jo ikke bruge mere ,så det smed vi ud .

Nu har vi fået en ny høne .Måske hun skal have en legekammerat.Det har vi snakket om

..............................................

VI har også en kanin

den har lange ører og den er sort

den har sit eget hus ude i hønsegården 

mor løfter mig op hver morgen, så jeg kan snakke med den 

det er en dreng--men den er sød nok alligevel

Den hedder NINUS'

......................................

Og så har jeg mor

Hun passer os allesammen og hun passer også på sig selv

sommetider er hun glad og somme tider er hun ked af det , hun kan også blive rigtig rasende, så skal man gå et andet sted hen ,til hun er blevet sød igen

om eftermiddagen tager vi tit en 'morfar' i den store stol.Somme tider så kalder hun på mig eller også så kommer jeg selv og vil op.

Så har vi det gule tæppe på og ligger rigtig og hygger'

...................................................

Bagefter går vi aftentur nede på marken

der er masser at snuse til og jeg må snuse lige så meget, jeg vil,

Det er mest min tur, siger mor.

Så står hun bare og kikker på træerne, mens jeg snuser eller graver et hul

I går gik turen til stranden ,det elsker jeg ,men man bliver kold af det 

hvis det blæser bare en lille smule oppe i haven, så blæser det *en halv pelikan * på stranden og så løber vandet efter mig ind på stranden

jeg tør godt gå ud i det (lidt altså)

....................................................

man kan også gå i skoven.Det gjorde vi på på min fødselsdag

Der er også sjov.Der er mange pinde og træer og den slags og jeg rullede mig i noget, som hed HESTEPÆRER

Det lugtede så dejligt.De lå lige der på stien, som vi gik på

Mor hun sagde bare :" åh,nej" 

sådan siger hun en gang imellem

Det betyder vist ikke noget, men hun siger det som regel, når jeg har haft det rigtig sjovt 

ÅH,NEJ

..............................................

når det så bli'r aften, så spiser vi sammen foran fjernsynet.

Mor strikker og læser og jeg roder lidt rundt i puderne og kikker efter om gnavebenet fra i går, stadig ligger der

Somme tider så er det væk, så siger mor, at SKOLETROLDEN har taget det ?.

Men der er vist bare noget, hun siger

Når det så bli'r sovetid, så sover vi sammen inde i vores seng

En gang imellem holder vi pote eller mor klør mig på maven og hun synger altid den der :JEG ER TRÆT OG GÅR TIL RO

Det er smart ,for så ved jeg ,at nu skal jeg være stille og sove

......................................... 

Så: nu ved du en masse om mig. !

.

Seneste kommentarer

16.06 | 07:35

hvorfor kan jeg ikke komme ind og redigere min side,.Jeg kan komme ind og læse den .( jeg har fået ny computer)
den står under musikforsjov.dk

28.12 | 10:29

Jamen, så er det da godt, at I er en dag for langt fremme. Så forsvinder den dag da ikke? Måske er det derfor mor alligevel ikke ringede til moster Sussi i går.

13.12 | 12:21

Kære Holger, jeg synes, du er rigtig god til at skrive vrøvlevers.

01.12 | 09:00

Hej Farmor, du har glemt at skrive om Holgers tur til Glostrup hvor han besøgte Sally

Del siden