28-10-2021

holger 28 oktober 21

hej

sikken en hyggelig morgen

det er mig ,som vækker mor og jeg kan klokken ,så hun bliver vækket mellem klokken 7,30 og klokken 8,00.

Det kan jeg bare helt af mig selv

Men på søndag bliver klokken ændret og så vil det vise sig ,om jeg så ved, hvornår mor skal vækkes.

ellers må hun sætte telefonen i gang med at vække,men jeg skal nu nok få lært de nye tider .

-----------------------------------------------------------------

Hun kalder mig stadig for en hønsehund

det synes jeg nu ikke, er spor sjov

bare fordi jeg gik i seng med hønsene forleden dag

det er faktisk nogle meget søde høns, de der brune .

de to hvide er nogle rigtig skrappe tanter ,så dem går jeg uden om.

Den store den hakkede mig en gang lige midt på snuden og det gjorde ondt og den lille hvide,

den vader ind i stuen og går rundt og piller ved alting og det bryder jeg mig ikke om.

Det er da godt, at vi har to forskellige hønsehuse

Det ene er er til de hvide høns og det andet er til de brune .Og det er jo smart, for så kan jeg gå på besøg hos de brune uden at blive hakket.

Det var jo også der, jeg faldt i søvn den anden dag

---------------------------------------------------------------------------------

I går gik vi for alvor i gang med at få alle noderne på plads i musikstuen og mor malede bordet derinde.

Det blev flot hvidt , så nu er der plads til både det store keybord og til alle julenoderne

De skal jo snart bruges

men der er også en hel masse, som ikke skal bruges mere og det skal gives til nogen ,som kan bruge det

Der er også noder, som helt sikkert ikke skal bruges mere ,men noder smider man ikke væk ,siger mor

dem gemmer man

Måske skulle vi lave et loppemarked og sælge dem til nogen, som kan bruge dem .

Måske var der nogen, som kunne bruge dem som julegaver.

det var da en god ide, synes jeg

-----------------------------------------------------------------------------------------------

mor skal spille for de gamle nede i Gilleleje i dag,siger hun

Det er lige efter frokost og så kommer hun hjem inden det bliver mørkt.Så tænder vi lys i en lampe ude i udestuen , den lyser næsten helt ned på vejen

Nu er trompet-krone-træet ved at tabe bladene

Når de er væk, så kan man se helt ned til Helga og så kan hun se alle de lamper ,som vi hænger op.

-----------------------------------------------------------------------------