27-02-2022

holger 27 februar 2022 søndag

hej

så er der fuld af is og sne igen både på på vejen og på græsplænen.

jeg kan ikke li' februar '

godt, den snart er slut

vi har tændt for den elektriske ovn henne i vinduet ud mod hønsegården 

Der var 17 grader i stuen i morges og så fryser mor.

Nu er her 22 grader, det er ,som det skal være

nu fryser vi ikke 

Men vi glæder os til det bli'r sommer

det gør vi.

----------------------------------------------------------------------------------

I dag skal vi flytte printeren et andet sted hen

mor synes ,det er svært at bruge den, fordi den står højt oppe 

måske den kunne komme et nyt sted, hvor det var nemmere at bruge den .

Det skal vi gøre først

bagefter ,skal mor så lige lave noder på den .

Hov

Der fik hun lige ideen om, hvor den skal stå

Man skal give sig god tid, når der skal 'ordnes om', siger mor. Så kommer ideerne flyvende helt af sig selv og så behøver man ikke flytte rundt mere .

Altså,når det er gjort,

 Så skal hun læse det, der hedder korrektur.

Det går fremad.

Langsomt ,men sikkert ,siger hun

jeg siger ikke ,hvad det er, hun har så travlt med

Det skal være en overraskelse.

----------------------------------------------------------------------------------

Forresten

I går gik vi en kæmpe-lang tur,gjorde vi

det var slet ikke meningen ,at vi skulle gå så langt

det var faktisk min ide

mor havde sagt lige fra begyndelsen ,at det var mig, der måtte bestemme vejen og så valgte jeg vejen forbi de mange vintergækker,ind i den lillebitte skov,henover den kæmpestore vandpyt og ned ad vejen med de mange huller med vand i .

Så kom vi forresten tilfældigvis ned forbi Stellas hus. Men hun var ikke hjemme

Jeg løb endda hen og kradsede på døren

 Hvis Stella havde været der,så ville hun have gøet til mig. Men de var der ikke . Bilen var der heller ikke .

Da vi så alligevel var kommet så langt ,så fortsatte vi ned mod skrænten

Mor ville se ,om Sverige var der endnu

Det var det 

og nede på stranden hos os i Gilleleje, var der slet ingen bølger og der var næsten ingen blå farve tilbage ,hverken på vandet eller på de store sten, som lå nede, hvor vandet begyndte 

Solen var ved at gå i seng nede i vandet og stenene fik en masse solskin og de lyste ,som om der var ild i dem .

Det så underligt ud 

Der stod også mennesker og kikkede  og der var en dame, der sagde:"næh, hvor ser det kønt ud"

Jeg kikkede og kikkede, men jeg kunne ikke se noget ,som var kønt

jeg ku' bare se vandet, som var næste hvidt og stenene, som der var lys på.

----------------------------------------------------------------------------------------