20-05-2022

holger 20 maj 2022 fredag

godmorgen

nu skal I bare høre .

jeg er verdens dejligste hund 

det siger LONE og hun har endda FIE

Men jeg har PERSONALITY 

siger hun

jeg aner ikke ,hvad det er, men det må helt bestemt være noget særligt, for hun sagde selv til mor ,at jeg havde det og at der ikke var ret mange hunde, som havde det .

så jeg går rundt og føler mig stolt, for jeg har PERSONALITY ( hvad det så ellers er )

------------------------------------------------------------------------

Mor har en bamse ,som hun fandt i en skuffe 

den har hun taget frem, så vi kan se på den 

den er ikke til at lege med

mest til at sidde og kikke på

den kan åbne øjnene og den kan sige små pive-lyde og den kan bevæge hovedet meget lidt og så er den vist meget gammel ,for mor havde den ,dengang hun var en lille pige

Vi har set noget på fjernsynet, som hedder værkstedet

der kommer mennesker med de ting, som de har haft engang og nu er det gået i stykker og så er der nogen på værkstedet ,som synes, det er sjovt at reparere tingene og så bliver menneskerne glade

mor siger ,at det kan vi selv gøre med den lille bitte legetøjsbamse.

den er gået lidt i stykker over det ene øje og også nede på halsen og mor har lige fået sådan nogle smarte sy-nåle af moster Sussi, så dem skal vi bruge 

Bamsen er meget sød,men den er  mors,helt alene.

Så jeg må ikke lege med den,  det kan den ikke tåle.

Den er ANTIK.

det betyder,  at noget er gammelt og helt sikkert også gået i stykker.

Det må være en menneske-leg

Istedetfor at smide de gamle ting ud og så købe noget nyt, så synes mor, at det er sjovt at reparere det gamle .

Hm, mennesker er somme tider underlige

-----------------------------------------------------------------------------------

MISSER er nede på vejen og lege 

Hun kan godt lide at gå omkring og hun kommer altid tilbage, men først når det passer hende !

Men i går gik hun helt op til LONE og FIE.

Der stod vi jo og snakkede og så kom hun lige så stille listende

Så gik Fie hende imøde for at sige davs ,men så blev hun bange og hoppede ind over hækken og gemte sig i haven

FIE vil da ikke gøre hende noget ,men der er mange hunde, som ikke kan lide katte.

De vil både gø af dem og jage dem og måske endda bide dem .

det er rigtig dumt ,synes jeg 

Selvom katte ikke er nær så gode som hunde, så behøver man da ikke at jage dem 

De kan da ikke gøre for, at de er katte .

-------------------------------------------------------------------------------

Hvordan bli'r man forresten det ?

Jeg mener, hvem bestemmer om man skal blive en kat eller en hund eller et menneske eller en ko?

Det ville jeg gerne vide

måske mor ved det ?

i går aftes så vi et stort dyr, som hed et næsehorn,på fjernsynet

Det boede i en zoologisk have og lige pludselig ,så kom der et lille næsehorn ud af det .

Så det er måske sådan, at hvis ens mor har været en hund, så bliver børnene også hunde og hvis ens mor er en kat ,så kommer der katte-unger

Ja,sådan er det nok

Så ud af mig skulle der så komme hundehvalpe !!!!!

Sikke noger vrøvl

Jeg er en dreng , så der kommer ikke hundehvalpe ud af mig ,det gør der af Stella ,for hun er en pige .

Men der var da noget ,som jeg skulle gøre ?

Noget meget underligt,men som jeg pludselig fik lyst til, fordi Stella var så mærkelig den dag.

Jeg tror, at det havde noget med Stellas hvalpe at gøre.

det er også derfor, at der står FAR på min gå-sele.

Mor siger, at jeg har frø i maven

De er til Stella og det bliver til hundehvalpe.Det er derfor, jeg hedder FAR.

Jeg forstår ikke et ord af det hele.? ? ? ? ?

---------------------------------------------------------------------------------------

Seneste kommentarer

16.06 | 07:35

hvorfor kan jeg ikke komme ind og redigere min side,.Jeg kan komme ind og læse den .( jeg har fået ny computer)
den står under musikforsjov.dk

28.12 | 10:29

Jamen, så er det da godt, at I er en dag for langt fremme. Så forsvinder den dag da ikke? Måske er det derfor mor alligevel ikke ringede til moster Sussi i går.

13.12 | 12:21

Kære Holger, jeg synes, du er rigtig god til at skrive vrøvlevers.

01.12 | 09:00

Hej Farmor, du har glemt at skrive om Holgers tur til Glostrup hvor han besøgte Sally

Del siden