23-05-2022

holger 23 maj 2022 mandag

Ham gøede jeg altså af

rigtig meget og mor sagde ,at det måtte jeg godt

han blev også bange 

Han sagde :" uha, det er en af de farlige hunde "

så gik vi videre, men ih, hvor var jeg stolt

han troede, at jeg var farlig !

Det var en fremmed mand ,ja der var faktisk to, så jeg bagefter 

de havde begge to orange tøj på og de stod og gravede et kæmpehul lige midt i vores pæne vej

Et mægtig dybt hul og al den jord som de havde gravet op ,det lå i en stor bunke midt på vejen

det var oppe ved LONE

Det var noget med snavset vand ,som løb ind i LONES køkkenvask og det er ikke rart.Så kan man blive syg i maven

nu skulle de grave sig ned til det rør nede i jorden ,som var gået i stykker ,men de kunne ikke finde det rør nede i jorden ,så hullet blev kæmpestort

Så da vi gik tilbage sad de inde i den store bil og snakkede i telefon .Måske var der nogen hjemme på deres kontor ,som vidste, hvor det der rør nede i jorden ,var

det er noget værre rod med den vej

1.'Først kom der nogle mænd og lappede hullerne i vejen ( altså små huller) det var for en måned siden

Men de gjorde det sjusket og da de så syntes ,at nu gad de ikke mere, så smed de en masse grus overpå det hele og så kørte de hjem igen

2.så nogle uger senere, så kom der nye mænd

de skulle grave noget( kabel hedder det) ned i siden af vejen 

Det hed Wifi.

De gravede grøfter i græsset ved siden af vejen, så alt græsset blev dækket af mudder nede fra hullerne 

Da de så var færdige, så smed de den sidste jord bare ovenpå græsset og da det var det, som kom nede fra hullerne ,så var det fyldt med store sten. Så bliver græs-klippe-maskinen ødelagt- når man kører den for at klippe det græs- som var tilbage

Gruset fra de første mænd det ligger stadig på vejen 

det ser grimt ud og det gør ondt i poterne at gå på

3.De mænd skal komme tilbage og støvsuge vejen ,så den bli'r pæn igen,

4.Men nu er der altså nye mænd, som graver huller i vejen og leder efter kloakrør.

Hvad bli'r det næste mon ? Stakkels vej

-------------------------------------------------------------------------------------

I dag er det mandag ,så begynder ugen forfra 

tænk at det bare bli'r  sådan hele tiden

i går var det  søndag og så kommer mandag og bagefter alle de andre dage

Der er syv af dem ,så starter det igen.Da jeg først lærte det, så tænkte jeg ,at det måtte være kedeligt med de samme dage om og om igen ,men det er det,slet ikke 

For hver eneste dag bli'r alligevel en helt særlig dag

Se nu bare: i dag er det ikke bare en kedelig mandag.

Det er en dag ,hvor vi fik et stort hul i vejen og i går var det ikke en bare kedelig søndag

Det var den søndag, hvor mor fandt sin sommerjakke ,som hun havde ledt efter længe

Hver eneste dag bliver anderledes og ikke bare kedelig.

Somme tider sker der noget rart og somme tider sker der noget væmmeligt eller sjovt eller spændende eller måske får vi ny slags mad 

Så når jeg vågner om morgenen, så tænker jeg lige med det samme : "jubiii ,hvad mon det bli'r for en dag i dag ."

Det er derfor, jeg vækker mor ,

lige når jeg er vågen

Det er så spændende hvad der skal ske

----------------------------------------------------------------------------.

Det der hul oppe på vejen 

der var så langt ned til bunden og der lugtede rigtig grimt

Lidt af prut faktisk

men der er da ingen, der prutter ude på vejen

Lone gør da ikke ,for hun kan godt lide ,at der er pænt og rent der, hvor hun bor

I gamle gamle dage der boede der mennesker fra gamle dage der, hvor vores gillelejehus er 

Da var der skov og mark og masser af sten ,for det hed i STEN-ALDEREN

og der er jo også stadig mange sten i jorden 

Måske har det været deres 'pruttested' der, hvor mændene gravede i morges

adrrr, hvor ulækkert .

-------------------------------------------------------------------------------------

MISSER kastede op i går.

Lige på gulvet henne ved sofaen ,en hel masse.

Mor tørrede det op og så sagde hun, at det var MISSERS egen skyld

Hun havde haft så travlt med at spise, først min mad og bagefter sin egen mad ,så blev hun så fuld af mad i maven ,at hun måtte kaste det op.

Men det var godt ,at mor opdagede det ,for ellers kunne have trådt i det og måske trådt det rundt på hele gulvet

Nu blev det bare tørret og og i dag skal hele gulvet vaskes .

Så kommer det til at dufte næsten lige som FIE ,når hun har været i bad.

Så i kan selv se ,der er masser ,der  skal ske på denne her mandag

( Så den bli'r slet ikke kedelig).

------------------------------------------------------------------------

Seneste kommentarer

16.06 | 07:35

hvorfor kan jeg ikke komme ind og redigere min side,.Jeg kan komme ind og læse den .( jeg har fået ny computer)
den står under musikforsjov.dk

28.12 | 10:29

Jamen, så er det da godt, at I er en dag for langt fremme. Så forsvinder den dag da ikke? Måske er det derfor mor alligevel ikke ringede til moster Sussi i går.

13.12 | 12:21

Kære Holger, jeg synes, du er rigtig god til at skrive vrøvlevers.

01.12 | 09:00

Hej Farmor, du har glemt at skrive om Holgers tur til Glostrup hvor han besøgte Sally

Del siden