29-06-2022

holger 29 juni 2022 onsdag

Hej

I skulle bare se en ballade, jeg havde med at få hende ud af sengen i morges

Først så logrede jeg

så pev jeg

så gøede jeg

så hoppede jeg op og trampede hende

intet resultat

og så så jeg jo ,hvorfor !

MISSER lå i sengen i mors arm ! ! !  og de snorksov begge to

så gøede jeg 

Det satte dem i gang begge to

MISSER sprang op med et hyl.Hun vidste godt, at hun ikke måtte ligge der.Det er min plads

Hun fo'r ud af døren og ud af kattelemmen i køkkendøren 

så vågnede mor

Hun så godt nok søvnig ud . Helt forvirret

:"hvad sker der  ?" sagde hun " vil du så holde op"

Jeg hev og halede i dynen og så endelig forstod hun

"Er det ståoptid? ,sagde hun

Ja ja ,stå nu op det er ståoptid og det har det været længe

Så satte hun endelig fødderne ud på gulvet 

Så ved jeg ,at når hun først er der, så er hun i gang.

pyha, sikken et job at have.

Jeg er reduceret til et HUNDE-MORGEN-VÆKKE-UR

Det er for galt.

I morgen vækker jeg ikke ,så må hun selv finde ud af at stå op

---------------------------------------------------------------------------------

Jesper kom i går for at hjælpe mor.

Først så hentede hun ham på stationen, for han havde kørt med det gule tog.

Så kørte de til Helsinge for at købe hønsemad og bagefter spiste de frokost i Brugsen 

Jesper havde sagt, at han ville hjælpe  med at rydde op nede ved lågen.

Det var et stort arbejde .Imens så ordnede mor på terrassen og vandede alle blomsterne

Nu er der snart mange tomater på vores mark,de er grønne endnu, men de ser vældig fine ud .

Da hun så kom ned i haven,så havde Jesper flyttet alt rodet ud på parkeringspladsen og så havde han ovenikøbet lavet rosenbedet klar til at mor kunne plante.

Var det ikke sødt af ham.?

Mor græd ,da hun så det

det var, fordi hun blev så glad.

Det var smaddervarmt og Jesper havde taget tøjet af og havde bar mave.

Det ser altså underligt ud .Mennesker har slet ingen pels.Kun det, som hedder hud.

Jeg kunne næsten ikke kende ham .Da han så skulle ned på stationen for at køre hjem ,så tog han tøj på igen.Det var godt, fordi han så fremmed ud.'

Alle mennesker nede på stationen havde også tøj på-Men bagefter kørte vi ned til vandet og der var mange mennesker og de fleste af dem var næsten uden tøj

og de var glade alligevel

Mange af dem hoppede rundt ude i det kolde vand

Nogle af dem skreg, fordi vandet var for koldt.De kunne da bare la' være at gå ud i det

Der var en dame ,som var ude i vandet 

Hun var sort i huden og kom fra et fremmed land.Hun havde to små børn med 

De hoppede rundt i vandet og hun passede på ,at de ikke druknede.

Men da de så til sidst gik op af vandet, så så jeg,at damen/'moren' 

havde bluse med lange ærmer og gamacher på

Hun var helt plaskvåd og alt hendes tøj ,det sad så fast inde på hendes krop, at hun så helt bar ud. Det havde hun nok ikke tænkt på, for jeg tror ,at hun var for genert til at have en badedragt på og hun så meget mere bar ud ,selv om hun havde tøj på

Men vi sagde det ikke til hende

det ville have været synd 

De skulle køre hjem fra stranden i deres bil og de var jo pjaskvåde alle tre, så nu bliver deres bil også våd.

Når så 'faren' kommer og skal køre, så bliver han også våd.

Så kan han tænke, at han også har været i GILLELEJE vandet

-----------------------------------------------------------------------------

-------------------------------------------------------------------------------------

Seneste kommentarer

16.06 | 07:35

hvorfor kan jeg ikke komme ind og redigere min side,.Jeg kan komme ind og læse den .( jeg har fået ny computer)
den står under musikforsjov.dk

28.12 | 10:29

Jamen, så er det da godt, at I er en dag for langt fremme. Så forsvinder den dag da ikke? Måske er det derfor mor alligevel ikke ringede til moster Sussi i går.

13.12 | 12:21

Kære Holger, jeg synes, du er rigtig god til at skrive vrøvlevers.

01.12 | 09:00

Hej Farmor, du har glemt at skrive om Holgers tur til Glostrup hvor han besøgte Sally

Del siden