17-08-2022

kulsvierne 15 august

Kulsvierne

Kapitel 2

Men hos mor grib i den store skov var der ikke fred og den store gryde kogte med slangeslim og skvalderkål

Det boblede gult og grønt i gryden og skovens dyr var gået i skjul

De havde gemt sig under de tætte graner ,hvorfra de ængstelig kikkede frem

For når mor gribs gryde kogte så grønt ,så var der fare på færde

Pas bare på ,hviskede den brune hare, mens den næse mimrede nervøst

Pas bare på ,hun er farlig her til aften

Når gryden bobler sådan, så kan der ske ,hvad som helst

Hvad finder hun på, hviskede den sorte snog

Spiser hun os eller hvad ? jeg er da ikke bange

Nej nej ,tyssede haren, skrig dog ikke sådan op,

Hun kommer en masse forskelligt i gryden  og hvis du ikke tier stille, så kan du risikere at ende i nede i det ,som hun koger

Men stille nu

Nu synger hun

Og sandelig om ikke den gamle kone gav sig til at mumle sære ord og lave uhyggelige fagter hen over den boblende gryde.

Uhm uhm

Hjalmar han er dum

Uhm uhm

Han er dum

Øl og skum

Rhum rhum rhum

uh

Hvad siger hun nu ,hviskede snogen

Hun siger ,at du er dum, hvæsede haren ,se nu selv ,nu kommer hun og tager dig

Og sandelig

Med et vældigt snuptag og en hurtighed ,som man ikke forventede af en gammmel kone , blev snogen grebet i halen og kastet i gryden, mens den udstødte det sidste hvæs

Den forsvandt hurtigt i den slimede masse og blev til ingenting ,som bare flød rundt i gryden. Det eneste som afslørede, at den nogensinde havde været der,  var en lille våd plet, hvor den sidst havde siddet og hvisket til haren

Haren pilede væk, alt hvad den kunne’

jeg advarede den jo, jamrede den , mens den forskrækket flygtede. Jeg advarede den jo ,men den skulle absolut sludre

Sludrechartol—det var den og nu er den borte

Og det var jo så sandt, som det var sagt

Mor Grib gnækkede velfornøjet ,mens hun rørte i den store gryde ,hvis indhold nu efter snogens ankomst nærmest var blevet græsgrøn

Uhm uhm uhm

Hjalmar er dum

Mumlede den gamle og hun rokkede frem og tilbage med sit store hoved ,som vist sad fast et sted fremme mellem skuldrene

Hjalmar er dum, når han tror, at han bare kan give mig skylden for alt ,hvad der sker her i skoven

Selv, når det er ham selv ,der dummer sig

Det var ham selv ,som lavede hullet i milen og så giver han mig skylden

Jeg vil hævne mig

Han skal få at føle ,at han er verdens uheldigste mand.

-----------------------------------------------------------------