26-08-2022

kulsvierne 26 august 2022 fredag

Jeg er ikke en bangebuks, sagde Hjalmar fornærmet ,men jeg har set nok for i aften

Det kan slet ikke passe altsammen

Hvad kan ikke passe, sagde den lille alf og den holdt op med at hoppe af bare forbløffelse

Hvad er det ,der ikke kan passe?

Dig ,for eksempel ,sagde Hjalmar og han rakte en rystende  pegefinger frem imod alfen

Fingeren gik lige igennem  kroppen på den lille alt og ud på den anden side

Hjalmar trak forskrækket fingeren til sig

Det må du undskylde ,sagde han ,jeg vidste ikke ,at du var så tynd

Jeg er ikke tynd, sagde alfen roligt ,det skal du ikke undskylde ,for jeg er lavet af et stof ,som menneskerne ikke kender, derfor gik din hånd igennem mig

Se selv, sagde han og trak op i blusen  og til Halmars forfærdelse kunne han nu se lige igennem alfen ,der, hvor hans hånd havde været

jeg vil hjem ,stønnede han, der kommer aldrig noget godt ud af at strejfe rundt i skoven  om natten

nu går jeg tilbage til de andre kulsviere og i morgen tidlig, så er dette her bare noget, som jeg har drømt

som du vil, sagde den lille alf fornærmet

jeg ville ellers bare hjælpe dig

og så drejede den hurtig rundt og forsvandt i en grå tåge

Hjalmar, Hjalmar, sukkede skoven

Hjalmar, det skulle du ikke have gjort nu er du helt alene

Hjalmar så sig forskrækket om

alene

ja ,det var han

Selv træerne, som før havde rystet deres grene  af latter ,stod stive og stille og viste ingen tegn på liv eller medføllese

hjælp mig, jamrede Hjalmar  og han satte sig nu ned på den våde jord

hjælp dog

jeg er bare en stakkels kulsvier

hvad skal jeg dog gøre?

jeg finder aldrig tilbage igen

jeg får aldrig mere min Ane at se

nå, mon ikke ,sagde en gammel rynket kone , som kom rokkende ud af mørket

du skal nok få din ane at se ,sagde hun og så så venligt på Hjalmar, at han med et vidste, at det hele nok skulle gå

du er vist ikke rigtig dig selv i nat vel?

sagde den gamle kone

nej, Hjalmar måtte indrømme ,at natten havde været lidt usædvanlig

jeg fulgtes med en alf ,sagde han forsigtig og så på den gamle kone

mon hun ville le af ham nu, fordi han sagde det om alfen

men hun rystede bare på sit hoved og nikkede.

Ja, det ved jeg ,sagde hun så ,for det er mig der har sendt alfen efter dig

du var jo helt forstyrret og det kunne da aldrig gå

havde du sendt alfen  ? sagde Hjalmar

jamen ?

er du da ?

er du ? ? or Grib ? ja, nikkede den gamle

ja, det er jeg da

den store dybe Gribskov er mit hjem

her bor jeg og her lever jeg  og her vil jeg dø, når min time kommer

men hvad vil du mig ?

jeg hører, at du ligefrem leder efter mig

har jeg gjort dig noget ?

næh, Hjalmar hang med hovedet ,det har du vist ikke ,for milen brændte ned og jeg troede, at det var dig ,der var skyld i det, men min ven nils fik mig til at forstå, at det faktisk var min skyld  og så ville jeg bare finde dig for at bede dig om et råd

jaså ,den gamle Mor Grib nikkede eftertænksomt

et råd er altid godt at få, men man kan ikke få alting gratis

hvad kan du betale ?

betale?  Hjalmar trak på skuldrene, jeg kan overhovedet ikke betale dig en eneste øre

jeg ejer ingenting.

------------------------------------------------------