30-08-2022

kulsvierne 30 august 2022 tirsdag

davar og blev forsvundet

lagde han to og to sammen  og han vidste nu prudseligt hvem der havde skylden for den udbrændte mile

 Hjalmar   !

hvor er han sagde han

og han spyttede i de sorte næver

jeg skal----

Hjalmar et stukket af råbte en af de andre

han stod med Hjalmars få ejendele  i hænderne

teltet er tomt men han har efterlådt alle sine ting

her er en trøje  en pung ( den er forresten tom) og et billede af en pige

min elskede ane står der

lad mig se

en af de andre flåede billedet ud af hånden på den talende

hm det er en yndig pige

hvad vil hun dog med at fæ som hjalmar

nåh nåh pludselig brød nils ind

hjalmar er ikk et fæ

han begik en fejl af uvidenhed og han er stukket til skovs i fortvivlelse over det han har gjort

han var parat til at fortælle jeg det  men så besluttede han sig for at finde mor grib for at få hjælp

mor grib

de andre så bestyrtede på nhils

er han gået ind i skoven alene ved nattetide ?

han m,å være temmmelig desperat eller også modig

måske befgge dele nikkede nils

han bankede piben ud og fortsatte

lad os bygge milen op endnu i nat og lad os så i ro og mag vente på hjalmar

han kommer vel tilbage sagde klaus betænkelig 'han var nok den som havde råbt allerhøjest lige før

bare der ikke sker ham noget inde i skoven

der er både trolde og elverpiger og åmænd og mange andre farlig ting

--------------------------------------------------------

afsnit

men anna

hvor var hun henne i alt dette her

ane som i det tidlig forår havde givet hjalmar sit ja-ordhun var et pige med ben i næsen

du skal tjene penge til vores fremtid  hjalmar havde hun sagt på en måde så sødt og bestemt  at hjalmar havde forstået at nok elskede ane ham men kun hvis -------

og så var det at han havde taget arbejde  hos kulsvierne i den store mørke gribskov

ane havde da fældet en tåre da han drog aftsed men hun havde på den anden side side trukket vejret dybt og lettet

nu havde hun en tid til sig selv

ane led af angst

angst for fremtiden ,for livet  ja ganske enkelt hun var bange

som ganske ung havde hun været ude at tjene på gården og det havde ikke været en god tid

hun var abnge for alt muligt

mor hjælp mig skrev hun hjælp

gårdmanden jager mig

jeg er bange for de mørke nætter ,stalden og karlene som griner af mig når jeg græder

lille ven trøst dig stol på gud han vil hjælpe dig til at overvinde angsten og nu har du jo din elskede hjalmar

det hele skal nok  gå

din elskede kommer tilbage  efter sommeren

så bliver i gift og til den tid har du sikkert glemt SIEGfred i Santiago

stol du på dig gud og tænk på hjalmar  min pige

vi ses snart igen

men ane bar stadig et brev fra siegfred på sig

i hemmelige stunder tog hun så brevet frem og læste det mens tårerne dryppede ned over det lasede papir

kære frøken ane skrev han

det er å længe siden at jeg har skrevet til Dem

men De må ikke tro at jeg har glemt mine gode venner

det har jeg ikke

men CHILE og Sydamerika er ikke Danmark