04-09-2022
Føj ,sagde hjalmar og spyttede i mosehullet ,han gik forbi ,mens han forsigtigt spejdede fremad gennem den tætte tåge
Sikken et sted
Jeg forstår godt, at mosekonen er gnaven
Tænk ,at bo i den fugt hele sit liv
Ane ville blive rasende, hvis jeg bød hende at bo sådan et sted
Hvad ville du så gøre, sagde den lille alf og han hoppede op og ned på en elletrunte, så den gyngede faretruende
Hvad vill du så gøre ,hvad ,hjalmnar
Hvis der nu var sump og mudder, der ,hvor I skulle bo
Hvad, hvad,
Hold så op med det hopperi ,sagde hjalmar og han greb fat i den lille alf og
Han rystede ham ,så alfestøvet oplyste den dampende sump
Ti lige stille
Jeg kan høre noget, der kommer
En knagen og en bragen fortalte med al ønskelig tydelighed ,at der var noget stort på vej igennem sumpen
Det skvulpede og gyngede i mosegrunden og et par vildænder lettede forskrækkede fra rederne og en enkelt lygtemand ,som havde forvildet sig ind i mosen, slukkede sin lygte
Så blev alt dødstille
Naturen lyttede med tilbageholdt åndedræt
Natten var blæksort
Månen havde gemt sig bag en sky, som om den var bange ,for det ,som skulle ske
Hjalmar følte sveden løbe ned ar ryggen, skønt han frøs
Gå gennem mosen med den største forsigtighed ,havde mor grib sagt, for mosekonen vil have fred, men det var nu lettere sagt end gjort
Mosevandet sydede og boblede mellem fødderne på de to ,mens de forsigtigt listede fra tue til tue
Her kommer jeg, ringlede den lille lys-alf
Vær dog stille vrissede hjalmar eller kommer mosekonen og tager os
Og næppe havde han sagt ’mosekone’, før hun var der
Stor og mudret og stinkende stod hun pludselig truende foran dem
Hjalmar, hvad vil du i min mose ?, spurgte hun truende og holdt en dryppende våd og mudret finger frem
Vi skal til mor gribs hule ,svarede hjalmar, uden at han løftede blikket fra den våde sti
vi forstyrrer dig ikke spor
Vi lister lige så stille gennem mosen, gå du bare igen
Gå og gå, vrissede mosekonen
I forstyrrer mig i mit arbejde
Se nu bare
Min mosedamp er slået helt i stykker
Mit øl bliver surt og det er jeres skyld
Jamen, det er der ikke noget at gøre ved ,sagde den lille alf næsvist
Og den hoppede fra tue til tue
Paf
Det blev det sidste hopperi meget længe ,for pludselig for mosekonens hånd frem og inden den lille alf havde nået at ringle igen, havde hun spist den lille fyr
Hjalmar så forfærdet på hende
Hæ hæ hæ, lo mosekonen og tørrede sig om munden
Sådan går det ,når man ikke viser respekt
Se du nu hellere at komme videre
Men jeg skal måske også spise dig ?
Små alfer fylder ikke så meget
Nååååå????
Næ nej, hjalmar trak sig forsigtigt væk fra den gnavne kone
Jeg skal ikke spises ellers tak , men det var nu ikke særlig pænt af dig at spise den lille alf
Jeg er helt afhængig af den, fordi det er den, som ved, hvor mor gribs hule er
Mosekonen gnækkede
Det skulle du have tænkt på noget før, hjalmar
Men glæd dig , når jeg spiser alfer ,så plejer de at dukke op igen
Der går bare en halv times tid ,så bøvser jeg den op
Derfor er det ikke meget sjov ved at spise dem
Man bliver faktisk endnu mere sulten af at spise dem
Se nu her,nu får jeg hikke !
Seneste kommentarer
16.06 | 07:35
hvorfor kan jeg ikke komme ind og redigere min side,.Jeg kan komme ind og læse den .( jeg har fået ny computer)
den står under musikforsjov.dk
28.12 | 10:29
Jamen, så er det da godt, at I er en dag for langt fremme. Så forsvinder den dag da ikke? Måske er det derfor mor alligevel ikke ringede til moster Sussi i går.
13.12 | 12:21
Kære Holger, jeg synes, du er rigtig god til at skrive vrøvlevers.
01.12 | 09:00