11-09-2022

kulsvierne 11 september 2022 søndag

men det er nu også ligemeget tilføjede han så

hvis du vil hjælpe mig til at være virkelig og hjælpe mine piger, så de ikke har hul i ryggen, så skal jeg hjælpe dig videre

fint, sagde Hjalmar og rejste sig  op

jeg er parat lige med det samme

hvis du viser mig vej til mor Gribs hule ,så skal jeg nok hjælpe dig på hjemvejen

Nu kaldte elverkongen på de fineste og klareste af sin lygtemænd og bad dem om at følge med Hjalmar og lyse for ham på hans vej igennem skoven

er der flere mærkelige skikkelser ,jeg skal Eære bange for, spurgte Hjalmar ,for nu var han ved at være træt

nej nej ,vinkede elverkongen, du skal kun tage dig i agt for dig selv og dine tanker

hvis du får styr på dem ,så kan ingenting gå galt og husk så at komme her til mig på tilbagevejen og fortæl mig ,hvad du har lært

nu traskede Hjalmar videre ind gennem skoven

han var træt nu og hovedet summede af alle de oplevelser ,han havde haft  ,siden han forlod kulsvierpladsen

tænk ,at der kun var gået fem timer

det føltes som år

lygtemændene begyndte nu at slukkes e'n efter e'n  og himlen farvedes rød i øst

det ville ikke vare længe, før solen stod op og så ville det være slut med trolderiet

ville så alle hans nye bekendte være forsvundet ?

hjalmar grublede ,mens han skridtede stadig hastigere frem

nu slukkedes hans lille følgesvend

hov, sagde Hjalmar

hvad er der med dig ?

vil du ikke med længere ?

jeg kan ikke ,sagde den lille alf bedrøvet

nu kommer solen og jeg må drømme til det bliver nat igen, men du kan sagtens klare dig, for mor Gribs hule, den ligger liggggeeeeee dddddd-----

nu var den lille alf helt gennemsigtig og Hjalmar var igen helt alene

foran sig så han nu en ubetydelig bakke i terrænet

ikke noget hus eller hule ; som han havde forestillet sig

nu skulle han så bare lige finde det der firben ;som havde orangefarvet mave

nå, du kom ,sagde en knirkende stemme og hjalmar snurrede rundt'

bag ham stod........................mor grib !

hvordan i alverden er du kommet her ,sagde Hjalmar forbløffet

kan du flyve ?

mor Grib smilede

nej, ikke ligefrem, sagde hun ,men jeg kan tænke og ved at tænke, kommer man nu hurtigere  og længere med mange ting

Hjalmar rynkede panden

mener du, sagde han så, at hvis jeg havde tænkt mig ordentlig om , så kunne jeg være kommet meget hurtigere frem

mor Grib nikkede

Det er aldrig nogen skade til at bruge hovedet ,sagde hun så

du har tumlet rundt i skoven i nat  for at lære en masse ting, som du ikke før ville tro på

hvad har du så lært?

Hjalmar rynkede panden

Lært ? sagde han

jeg har lært, at mosekonen eksisterer og at hun havde brug for min hjælp til at samle gusen og tågen

mor Grib nikkede

var du bange for hende ?

Hjalmar nikkede, ja lidt ,sagde han, mest da hun spiste min alf  ,men ikke til sidst, da hun bad mig om min hjælp

mor Grib nikkede

godt, sagde hun

hvad lærte du så mere i nat ?

hos åmanden, mener du ?

jeg lærte, at man ikke behøver at tage ham alvorligt

en smule mudder i vandet er jo ikke så slemt ,det går jo væk med tiden

rigtigt, sagde mor Grib og hun nikkede fornøjet

aAt slemt går væk med tiden, hvis det ikke er rigtig slemt

og hvad lærte du hos elverkongen ?