23-11-2022

holger 23 november 2022 onsdag

Så er sneen næsten væk, hvor mon den er blevet af?

Jeg har kikket alle vegne ,inde under hækkene, ude i haven og i hønsegården

Næh ,der er kun en bitte lille smule tilbage

Det var ellers så sjovt

Mor siger, at det kommer nok igen

ihverttifald før jul, for den slags vejr skal det være til jul

Vi har allerede set en masse af julefilm og der er snevejr på dem alle sammen

I går var der en hund på filmen

.Da mor kom hjem i mørket ,så skulle vi sidde lidt og kæle ,inden vi skulle i seng og så var der lige pludselig en sød hundehvalp

Pludselig kunne jeg godt se den i vores fjernsyn

Jeg plejer ikke at kunne se, hvad der sker.

Jeg er god til lyde, men ikke så god til billeder

Men denne her, kunne jeg pludselig se

Den var så sød ,så sød

Den havde  en rød krøllet pels og en hale ligesom min

Men den bor inde i fjernsynet

Den kan ikke komme ud og lege, det ved jeg godt

Det er ærgerligt

Jeg drømte om den i nat, mens jeg sov og så 'pivede' jeg

Mor kildede mig på maven ,så hjalp det er lille smule

Mor har god forstand på hunde

Hun vidste lige med det samme, at jeg drømte og hun vidste også ,at når hun kløede mig på maven ,så gik det væk

Det er meget praktisk ,at mor bor her sammen med mig.

Når mor er ked af det, så slikker jeg hende i ansigtet og hvis jeg bli'r ked af det, så trøster mor mig.

Det er rart at blive kildet på¨maven,men hun kan også noget med en masse 'kysser' alle vegne

Det er smadder rart

-----------------------------------------------------

I går aftes gik mor ud i mørket med lygte. Man skal køre i bil, når man skal besøge Grete og mor skulle ud i det mørke ,mørke

Jeg skulle passe hus

.Når mor ikke er hjemme ,så må jeg ikke se fjernsyn.

For det kunne jo være, at der kom noget, som jeg blev bange for.

Det gjorde nu heller ikke noget, for vi havde lige gået en lang tur ude i blæsten og sneen, så jeg længtes efter en 'morfar' på sofaen

mor skulle spise en hare !  ! ! !

Det lyder væmmeligt, ikke ?

Men der kommer et ord mere til det, der hare

Det hedder en FORLOREN HARE

Det betyder ,at det er bare for sjov, det hedder sådan

Det var bare dejlig mad, men de skulle ikke spise en sød og blød hare.

Det var jo godt.Jeg er sikker på ,at mor aldrig ville finde på at spise en rigtig hare.

Det her var en slags narre-mad

-----------------------------------------------------------

Grete lavede en dejlig mad, sagde mor og der var også andre mennesker .Ham, der hedder SVEND, han var der også .Han er vist Grete's allerbedste ven

Han bor nede ved vandet og han går ned i det kolde vand og vasker sig, hver morgen

Måske har han ikke sådan en ting, der laver varmt vand

vi har sådan e'n ude i køkkenet.Så kan man selv bestemme om man vil fryse af det kolde vand eller nyde det varme vand

Når mor skal bade i det varme vand ,så står hun ude på trappen uden tøj på

Så laver det varme vand små røgskyer på hende .Det ser sjovt ud

Men sådan en varme-vand-ting har Svend måske ikke

Så må han gå ned og bade i det iskolde Gilleleje -vand

Det er synd for ham.

Når jeg skal i bad ,så kommer jeg op i køkkenvasken.Det er rart.

--------------------------------------------------------

Seneste kommentarer

16.06 | 07:35

hvorfor kan jeg ikke komme ind og redigere min side,.Jeg kan komme ind og læse den .( jeg har fået ny computer)
den står under musikforsjov.dk

28.12 | 10:29

Jamen, så er det da godt, at I er en dag for langt fremme. Så forsvinder den dag da ikke? Måske er det derfor mor alligevel ikke ringede til moster Sussi i går.

13.12 | 12:21

Kære Holger, jeg synes, du er rigtig god til at skrive vrøvlevers.

01.12 | 09:00

Hej Farmor, du har glemt at skrive om Holgers tur til Glostrup hvor han besøgte Sally

Del siden