26-11-2022

holger 26 november 2022 lørdag

 

ih, hvor går det hele hurtigt

i dag er det lørdag ,jeg synes lige det har været lørdag

Nu er den der igen

I går skrev vi en laaang dagbog og så har maskinen spist det hele

Det gør den somme tider og det er altså ikke min skyld.

æv æv

Så skriver vi bare en lang e'n i dag

i går aftes skrev mor og mig en masse fjolle-digte

Måske jeg kan få hende til at skrive dem her,

jeg havde sådan noget, som hedder INSPIRATION

Det er sådan noget, som gør, at ordene de kommer helt af sig selv og det gik hurtigt

Mor skrev ned, men det skulle gå så hurtigt, at hun slet ikke havde tid til at skrive pænt, så måske kan hun slet ikke læse det i dag

Det var nærmest kruseduller og ikke rigtige bogstaver

Det er altså helt sikkert, at hvis der var andre ,der skulle læse det, så ville de græde

kruseduller hm

---------------------------------------------------------

I går spillede mor med Swingerne

det var ude i Helsinge

Der var mange mennesker, som skulle høre på det og de klappede

Samanta spillede også med på sin mundharmonika

Den er så lille ,at den er inde i hånden på hende, når hun spiller og hun skal puste i den og derfor holder hun godt fast på den, så den ikke falder på gulvet

Da hun var færdig med at spille, havde hun et blåt mærke på den ene lille finger

Det var bare af at holde fast

sikken noget

Mor får ikke blå mærker af at spille, men hun får sommetider ondt i ryggen, hvis stolen ikke  er lige tilpas høj

Så gør det ondt i ryggen, men det går altså hurtigt væk igen, når hun holder op med at spille

På mandag ( i over-morgen ) ,så skal hun spille med harmonika-banden

Det er også i Helsinge .Så kommer der mange mennsker for at synge med

Mor synes, at det er hyggeligt

De skal spille 25 numre, som de har øvet sig på i november måned.

Det er ikke altid ,at det lyder særlig godt,når de spiller, men folk klapper alligevel, fordi de synes ,at harmonika-banden er gode til at spille

--------------------------------------------------------

I dag skal vi bare blive herhjemme

julenoderne ligger på spisebordet og de skal sorteres og sættes i mapper, så de er klar til julemåneden

Og det er snart.

----- -------------------------------------------------

Nu kommer vrøvle-versene ( hvis mor kan læse dem )

;Ih, hvor jeg glæder mig

til det bli'r jul

det der med engle

som leger skjul

vi skal ha' gaver

og dejlig mad

mor er herhjemme

så bli'r jeg glad

 

jul jul, jeg elsker jul

man skal være rød og sød

jul er pragtfuld

der kommer sne

det er ganske vist

sneen kommer til allersidst

det siger mor

og hun ved det jo nok

 

man skal så også

hænge en sok

pænt op på væggen

og så skal der stå:

julemand, julemand

du skal fylde på

sokken

gaver til mig

julen er en dejlig leg

 

---------------------------------------------------

her i min dagbog

digte skal stå

skrevet af Holger

det er ganske vist

mor hjælper til

måske til allersidst

så kan jeg selv

skrive løs

jeg er alligevel

en smule nervøs

---------------------------------------------------------

her er jeg

jeg hedder HOLGER

sokker skal hænges

jeg har ingen sokker

jeg låner af mor

det gør jeg så

når de ligger på gulvet

det gør de tit

så snupper jeg sokken

og spæner min vej

så råber hun af mig

hvor er du slem

og jagten ta'r fat

over stok og sten

for jeg har jo sokken

altså bare e'n

den anden har mor på sin ene fod

jeg har den anden

hvor er jeg god

tilsidst så får hun sokken igen

jeg er alligevel ikke så slem

en anden gang

skal jeg spørge først

så får jeg den nok

vi bli'r indendørs

------------------------------------------------------------------

Se ,hvor jeg kan rime

det går jo meget nemt

nu har vi skrevet fire sider

og intet er glemt

mor ,hun skriver bare løs

 

Jeg tror, det er svært

Hvis du vil skrive

mange vers

sig det til din mor

hun syn's ikke

det er svært

Og jeg er nu bare

ufaglært

hun skriver gerne løs for dig

jeg ta'r en lur

og 'lille mig'

jeg elsker bare leverpostej

--------------------------------------------------------------------------

Jeg har lagt mig i sofaen

jeg ligger op ad mor

mens hun skriver om mig

hvorfor?

jo ,jeg har jo ikke lært endnu

at skrive selv

det kludrer ,du

så mor hun skriver ned for mig

men ordene ,de er fra mig

jeg er en ægte

digterhund

og alle de læser mine digte

men kun,

når mor har skrevet dem for mig

de kommer i dagbogen

i morgen

stol trygt på mig

hun skriver gerne for sin lille hund

jeg skriver ikke

det gør hun

jeg elsker jul

med julekager og andesteg

i morgen besøger vi Bedstemor Ann

der vi nemlig kan

 

 bestille vores juleand

----------------------------------------------------------------------------

 

 

Seneste kommentarer

16.06 | 07:35

hvorfor kan jeg ikke komme ind og redigere min side,.Jeg kan komme ind og læse den .( jeg har fået ny computer)
den står under musikforsjov.dk

28.12 | 10:29

Jamen, så er det da godt, at I er en dag for langt fremme. Så forsvinder den dag da ikke? Måske er det derfor mor alligevel ikke ringede til moster Sussi i går.

13.12 | 12:21

Kære Holger, jeg synes, du er rigtig god til at skrive vrøvlevers.

01.12 | 09:00

Hej Farmor, du har glemt at skrive om Holgers tur til Glostrup hvor han besøgte Sally

Del siden