03-12-2022

holger 3 december 2022 lørdag

Jeg har været hjemme og lege med Fie

Det var fordi Fie stod og kaldte på mig ,da vi gik forbi og  så snakkede vi jo og så syntes LONE ,at vi skulle komme ind i varmen

Så legede Fie og mig en hel masse på Lones store gulv.det var rigtig hyggeligt

Fie kan også komme op til os en dag og lege, men så skal vi først ryddet helt op.

I kan tro ,at mor har travlt med at lave julegaver

I går var der en stor bunke af dem på sofabordet, men der er mange flere tilbage

De ligger og venter i en stor kasse ,som står under den lille sofa

og de skal være færdige, før vi skal i seng

Hver aften så tager mor noget op fra kassen og lægger det på bordet

------------------------------------------------

Vi ser julekalender på fjernsynet

Den hedder noget med julehjerter og der er sådan en sød pige ,som er der inde i tv'et

Der er også en mærkelig nisse

Ham gøede jeg af første gang ,jeg så ham, men det gør jeg ikke mere, for nu ved jeg godt, at det er bare en dreng som gemmer sig i nissetøj,

Og han skal foretille en rar nisse, som hjælper pigen

Vi ser ikke den anden julekalender, den med Tinka.

Mor siger, at vi kan ikke se tv hele tiden

så får vi firkantede øjne

Jeg  tror ikke, det er rigtigt

Det er bare noget, hun siger.

---------------------------------------------------------

I går købte mor en julegave til sig selv.

Det var en slags frakke ,men der var ingen ærmer i. Dem havde butikken glemt at sy i.

Men mor er glad for den alligevel.

Der er en laaaang lynlås foran og store lommer og det er smart, for vi finder tit noget, som skal med hjem.

Æbler og nødder og den slags og så kan hun putte det i lommerne 

Der er også en slags pels-stof på den foroven

Hvis hun tager den af ,når hun skal rydde op, så vil jeg gerne se nærmere på den

Måske den er lækker at putte sig i, hvis man vil snue lidt.

Det må jeg gerne ,for jeg er forsigtig

MISSER må ikke ,for hun river i alting

Mon alle katte er så dumme?

--------------------------------------------------------

Forresten

Mor har Puls-varmere på.

Ved du, hvad det er ?

Nu kan du jo tænke over det til i morgen  ,så skal jeg fortælle dig det

Det har også et andet navn,men jeg siger ikke hvad det er.

Det får du først at vide i morgen.

farvel

farvel

farvel

farvel

farvel

farvel

farve...

..

.

Seneste kommentarer

16.06 | 07:35

hvorfor kan jeg ikke komme ind og redigere min side,.Jeg kan komme ind og læse den .( jeg har fået ny computer)
den står under musikforsjov.dk

28.12 | 10:29

Jamen, så er det da godt, at I er en dag for langt fremme. Så forsvinder den dag da ikke? Måske er det derfor mor alligevel ikke ringede til moster Sussi i går.

13.12 | 12:21

Kære Holger, jeg synes, du er rigtig god til at skrive vrøvlevers.

01.12 | 09:00

Hej Farmor, du har glemt at skrive om Holgers tur til Glostrup hvor han besøgte Sally

Del siden