Her er jeg. Jeg hedder Pjevs og bor hos min mor i Gilleleje. Jeg er født den 12 november 2008 .

Her er vores hjemmeside.Min og mors.


Her kan du følge med i mit liv i det kolde nord ,hvor jeg bor med hundehvalp ( pr 15 november 2009 hundehvalpe.Se nederst på denne side), Undulater og zebrafinker.
Jeg stoppede den 1. december 2008 med opdræt af marsvin og kaniner ,og har for nyligt( 2012) opgivet at have høns og ænder, da ræven besøger mig jævnligt. 
 Jeg underviser stadig i musik. Derfor hedder en masse af det ,jeg har, navn som 'Musik for sjov'. ( det står ovenikøbet også på min bil)
 Lige nu er det sommerferie ,så er der ingen elever, men når det bliver efterår, så tager det nok fat igen .
Jeg spiller en gang om ugen-om mandagen- i et harmonikaorkester i Helsinge .Om tirsdagen spiller jeg i Saltrup med en anden harmonikaspiller.Det er både harmonika og klaver.
Ind imellem spiller jeg på plejehjem.

Jeg har  fået to nye knæ. Det første i november 2007 og det andet 24 april 2008.
Det gør ikke ondt mere ,men jeg skal jo passe på dem , så derfor må jeg ikke slæbe på fodersække og hø-baller. 
Den 9 og den 16 september 2009 blev jeg opereret for grå stær på begge øjne. Jeg så så dårligt, at jeg ikke måtte køre bil.
Nu bruger jeg ikke briller og kan både læse og køre bil.Så nu kan jeg også se ,hvad jeg spiller!!!!.
  Jeg har lavet musikrum i mit hus , og det er blevet rigtig godt at undervise heroppe .
Jeg lægger vægt på ,at eleverne skal synes, at det er sjovt at lære at spille.
 
 



  


Lørdag den 24 januar 2009 blev jeg 'mor' til en West Highland white terrier.En lille pige , som kom til at hedde Pjevs.
Jeg opretter så et afsnit ,så I kan følge med i hendes dagbog.
Året efter kom Wimmer til. Hun har samme mor, men der har været en cairnterrier på besøg , så hun er koksgrå.
Hun er kær og sød ,men et 'damp-barn' ,som giver mig nok at bestille .

26 oktober 2012
Bestanden er udvidet.jeg har købt en ko!!
Det er en lille dreng, som er i dagpleje på en af gårdene .Den har fået navnet Mads Muko.
Mon ikke også der skulle komme en historie om den lille fyr.Det tror jeg.
Den er sort og hvidbroget med lodret stribede sokker


telefonnummer:24 48 58 16
MAIL:lisbetkaae@gmail.com
123hjemmeside.
www.musikforsjov.dk




julefoto 2009

Jeg er vagthund, hønsehund, ballademager,kælepotte,vandhund og mors bedste ven.
jeg sover i hendes seng,læser hendes aviser og gemmer alting ,så hun må lede efter det .
Jeg har tygget på min  kam,revet hendes strømper i stykker,jaget med hønsene . prøvet at sove i hønsenes reder og lagt en masse ting ned på plænen .Mor siger at hun elsker mig, det kan jeg da godt forstå.Jeg er da også dejlig.

Her er vores nye lillesøster hun er født den  19 september 2009. Hun kom til os den 15 november 2009.
Hun er halvt Westie og halvt cairnterrier  .
Pjevs er stolt over sin nye værdighed .
Så nu er vi en hel familie

Hun skal døbes VIMMER

VImmer er blevet en engel den 20 december 2017. Hun fik lungeorm ,som beskadigede lungevævet, så efter et månedslangt sygdomsforløb valge vi så den sidste udvej

Julen 2009
Julefoto---og så skal man sidde stille.
Vimmer kravler væk hele tiden .
GAB

Vimmer. 21 april 2010

 December 2010  ( 2011 rapport)
Her sidder jeg begravet i sne, det sner og det sner

Det fyger  ned fra taget og jeg fløjter: sne flokke kommer vrimlende:

Klima-topmødet må virkelig have stoppet den globale opvarmning i Gilleleje

Nu har sneen ligget i tre uger og det bliver tilsyneladende ved

Istapperne når fra taget og ned i sneen på bagsiden af mit røde hus.

De står som glinsende tremmer ned foran vinduet og reflekterer solens stråler ---når den en gang imellem kikker frem.

Mikkel Ræv lusker sultent omkring min hønsegård og sætter afslørende fodspor i sneen .

Men den går ikke Mikkel, for efter mørkets frembrud er alle dyrene forsvarligt lukket inde.

Jeg har fyldt haven med sol-celle-lamper og lige pt med lyskæder ,så selv om jeg er alene på vejen om vinteren, så vender folk bilen ned ad min lille vej for at få et glimt af lysene .

Mine 18 juleænder tumler rundt i haven glade og uvidende om deres snarlige forvandling til julemad.

,da jeg fik dem daggamle hjem i august. Nu siger vægten
.
De små pus vejede

De har spist alt, hvad de kunne nå af grønt i haven i efteråret .

Jeg faldt i det, der var tilbage af min plæne, for tre uger siden og forvred min ankel.

Av av av

En tur på skadestuen blev det til Forstuvet

Hold den i ro.

Ja ja ,nemt nok sagt.Foden har gjort ondt ,men med høns, ænder og to hunde er det ikke så lige til at holde en ankel i ro

Jeg har gjort ,hvad der var muligt .Ugen senere vred jeg om på den samme ankel

Så nu var jeg nødt til at skåne den.

Rullestolen stod jo i garagen, så den kom op i stuen, så jeg futter rundt i den i huset.

Det skåner anklen for mange små skridt.

Ude færdes jeg med forsigtighed for ikke at komme til skade igen

I dette efterår har jeg haft susende travlt.

Der har været brug for mig som entertainer i det myldrende foreningsliv ,der trives heroppe.

Jeg spiller til dansk folkedans en gang om ugen

Spiller privat norsk folkemusik med en anden harmonikaspiller, underholder hver fjortende dag på plejehjemmet i byen,her synger og snakker og hygger jeg med de gamle.

4 gange om ugen træner jeg i varmt vand og har nu fået tilbud om at undervise i bassinet efter nytår.

På bil står der stadig *musik for sjov*. Jeg har da også fra tid til anden elever .Mit musik-værelse bliver flittigt benyttet.

På mit visitkort står der *konen med æggene*

Mine 30 flittige høns producerer langt mere end jeg kan spise, så æggene sælges fra køleskabet nede ved vejen

Jeg har æg med til træning .De sælges så sig selv til gymnasterne ,mens jeg svømmer.

De 18 ænder er forudbestilt og de skal slagtes hos en bondemand i den kommende uge. Jeg skriver på min hjemmeside flittigt hver dag

Min 2 år gamle Westi fører dagbog sammen med mig . Sidste år kom Vimmer til. Hun er lige fyldt et år .Også en Westie. Hun er grå og noget af et DAMP-barn.

Hun har bragt liv i huset.

Hun sover til middag på spisebordet,springer derop fra gulvet.

Klatrer i birketræerne og stikker af ved enhver mulig lejlighed.

Hun bader i søernes iskolde vand og boltrer sig i sneen, mens Pjevs og jeg hovedrystende ser til.

Rådyrene springer yndefuldt over vejen, når vi går morgentur.

De store dyr pynter i landskabet

Lige nu skyder jægerne lystigt, men denne flok har opdaget, at når de bliver hos mig ,så er der fred og ingen fare

Hundene har vænnet sig til dem, men de får stadig hikke ,når flokken springer hen over hovedet på dem under morgenturen .

Der bor en mus i min bil.

Den tror, at sækkene med hønsefoder er mad for mus. Den må være kommet med sådan en
sæk fra foderstof-firmaet i Helsinge.

Den tygger på sæde-betrækket og er ikke til at finde

Jeg kører rundt med musefælder i bilen.!!!

Den sidste uge har bilen været sat i pleje på værkstedet.Musene har ødelagt ledningsnettet og det skal fornys sammen med en masse andre skader, de har forvoldt.

Jeg får den tidligst efter nytår!!!

Det er godt at have en forsikring,der dækker

Hønsefoder og musefælder.Hunde, høns og ænder.

jeg er i sandheden

landmands-konen, fra det kolde nord. *.

Pjevs og Vimmer og jeg vil gerne ønske jer alle sammen en glædelig jul og et godt nytår

Julefoto 2010

julefoto 2011

Landmandsliv januar 2012

Kære alle sammen

Så er tiden inde til at, den sædvanlige hilsen fra det kolde nord ,er på vej.

December måned har været mild om end med meget blæst/ storm

Det gamle fyrretræ nede ved vejen bukkede under og lagde sig dramatisk ud over vejen.

Der måtte maskin-sav til.

Lige nu ligger de sidste grene nede på rabatten og venter på at blive kørt væk.

Det har givet et hul ned til vejen, men til gengæld bliver der så plads til noget andet. 

I foråret blev jeg ejer af et kolonihave-hus på Æblevej i Nejlinge

Egentlig har jeg siden mit 12. år drømt om et kolonihave-hus og da så chancen var der, så sprang jeg til.

Mange gode timer er tilbragt i mit lille gule hus, .mange solskinstimer  med hundene tøffende rundt i hundegården.

 At tage til Æblehuset er som at tage på ferie

Kolonihavefolket er rare mennesker ,som jeg nyder at være sammen med

Jeg har bygget, malet, renoveret og brugt mine kræfter ,så huset nu i det store og hele fremstår, som jeg ønsker mig det.

På Lerager i Gilleleje har året været en dyr affære

Mit nye vindue skulle monteres i nord-væggen, men Rasmus tømrer opdagede hurtigt, at hele væggen skulle fornys og at den bærende konstruktion var rådden.

Men da Rasmus tømrer så helt uventet fik fast arbejde ,så måtte mit hus jo vente til Rasmus fik tid

Bag-væggen var fjernet,det gav frisk luft i den våde sommer.

En måned senere blev væggen så lavet  og det nye vindue sat i.Det er større end det gamle og det har forandret lyset i stuen betragteligt.

Den næste væg i musikstuen skulle nu have samme tur

Den nye dør var tre cm for høj ,så derfor blev væg nr 3 revet ned og døren sat i her.

Det var tre vægge .

Væg nr 4 ind mod soveværelset skulle have samme tur, men nu sagde økonomien stop.

Efter et par tilløb lavede jeg væggen selv,  isolerede og lagde damp-spærrer og kryds-isolerede.

AH, Færdig

Nu regnede det ned gennem taget i musikstuen og jeg måtte på taget og lægge hele taget om.

Den første storm sendte halvdelen af de nye tagplader ned i haven.

På den igen  

Jeg er meget glad for byggeriet, men det har sendt økonomien ned i det røde felt.

Så må der spares

Det er ok

Jeg har alt ,hvad jeg behøver

Mit hus, min kolonihave, mine høns ( det andet hold,ræven tog de første )

Sandra barnebarns kaniner velsignede mig med 4 unger, som hopper glade rundt i volieren sammen med undulaterne

Alt trives

December er våd og mild

Jeg er sund og rask og nyder mit landliv

Mor blev en engel i foråret

Hun blev 98 år og sov ind mæt og træt af dage.

 Hun efterlader et hul i rækken ,jeg savner hende og jeg er pludselig blevet den ældste generation.

( det er Jespers yngste datter Sandra )

Jeg bliver 74 år i marts og kan da godt mærke alderen trykke en gang imellem

Jeg dyrker vandgymnastik tre gange om ugen og har masser af musikopgaver

 Underviser og skriver musik ,spiller folkemusik med en anden harmonikaspiller  en gang om ugen

Mødes med trioen hver 14 dag –underholder med spil og oplæsning på Bakkebo( Gillelejes største plejehjem) fast hver 14 dag

Passer mine høns ,ænder, fugle ,kaniner og 2 hunde

Roder i haven og i huset ,skriver hundenes dagbog hver dag på min hjemmeside

( musikforsjov.dk)

Stormen gav også oprydningsarbejde

Så ind imellem mærker jeg ’alderen trykke’ og jeg bliver træt

Så tager jeg mig ’en morfar’i min gode stol med mine to hunde på maven.

Så kan jeg til gengæld fortsætte til midnat.

Månen står udenfor mit sovekammervindue ,når jeg går i seng og stjernerne lyser kun for mig.

Godt nytår

fra

Konen på landet

Lisbet

julefoto 2011

mads Muko 12 uger 26 okt 2012



januar 2013

Er det virkelig sådan, at jo ældre man bliver,  desto hurtigere går tiden ??.

Var det ikke lige 2012 vi gik ind i ???

Nåh, men med et roligt tilbageblik, så har der jo alligevel været mange dejlige ting at tænke tilbage på i 2012.

Dyrene og musikken er jo blevet en fast bestanddel af mit liv heroppe i ’det kolde nord.’

Pjevs er blevet 4 år og Vimmer er nu 3 år.

Det har gjort hende blidere, men hun har stadig en kolossal appetit på livet,

Forleden dag stak hun af og blev væk i 7 timer.

I kulde og sne.

Hun vendte træt og forkommen hjem og bad om at komme ind og så kan man jo ikke hive hende i ørerne og skrige: fyyyyyy, når hun slikker en i ansigtet og siger: her er jeg.

Hun er i aktivitet hele dagen, følger mig i tykt og tyndt, leger med den store kanin Rasmine i hønsehuset og jager mus på broen.

Den foretrukne siddeplads er for øjeblikket bordet i udestuen. Derfra kan hun se ned i haven og holde øje med naboen og den lille vilde kanin, som stadig opholder sig i haven.

Pjevs er blevet en sat ældre dame. Hun springer ikke gerne rundt i møblerne, men lader sig gerne hjælpes derop med et skub i bagen.

Endelig oppe udser hun sig de bedste puder, ruller sig sammen og slumrer fredeligt .

Hun har en sart mave ,får diarre’, hvis hun spiser noget usædvanligt.

Den 24 december slugte hun en lille sangfugl med næb og kløer.

Vi kom ikke på juleferie hos Pernille i Skanderborg ,Men brugte de næste dage til at tørre op efter hende og til at trøste den pivende vovse.

På tredjedagen kastede hun resterne af fuglen op .Det hjalp på helbredet, men maven reagerer stadig voldsomt.

I hønsehuset trives de fem kaniner. Store Rasmine leger gerne med hundene og aftvinger sig respekt, når hun ryster med de store ører. Sandra’s kanin går med to dejlige unger lige nu. En hvid og en broget.

Det er kolonihavens hvide kanin, der er far til dem.

Og så sidst, men ikke mindst.

 Jeg er blevet mor til en tyrekalv!!!!

.Mads Ferdinand Muh. Han er sat i pleje på en af gårdene ude på Græstedvejen.

Han er lige blevet kastreret, så han ikke generer kvierne .Han er nu tre måneder og er allerede vokset betragteligt.

I kolonihaven er det vinter. Snedriverne har ligget højt op ad døren. Lige nu er de væk,og de første grønne spirer tror, at det er forår.

Det er vist en fejl. Men i udestuen kan man sagtens spise sin frokost, bare man beholder frakken på.

Det er tredje sæson mit lille hus og jeg går ind i. Jeg er fortsat meget begejstret for livet på Æblevej. Jeg er kasserer i kolonihaveforeningen. Det har givet en del bøvl, men det kan vel læres.

Den første december 2012 tog jeg hul på 25 liter æblevin lavet på æblerne fra haven deroppe. Vinen er fin og klar og har en dejlig smag og farve.

Det har givet lyst til at prøve igen, så lige nu bobler en ballon med brombærvin  og en med druevin.Blop blop.

Under storm-gæringen i starten dufter huset som et bryggeri.

Jeg er nu i vid udstrækning selvforsynende.

De sidste kartofler blev spist i går og nye er parate i gro-spandene i udhuset.Rødløgene gav et stort udbytte , jeg har til hele vinteren. krydderurterne står friske i udestuen i store potter og i dag kan jeg spise grønkål fra haven.

Fryseren er proppet med tomatpure’ og friske blommer, æbler ,stikkelsbær og brombær. Under loftet i udestuen hænger tørrede urter plukket i sommer og brugt nu til en duftende te.

Lige nu er haven jo i vinterhi, men den er pyntet op med masser af lyskæder. Om en måned, når solen får mere magt, så skal solcellelamperne erstatte kæderne .

Jeg gled på trappen ned til haven i efteråret. Vred skulderen af led i højre side og forstuvede venstre hånd. Derfor er haven endnu ikke ryddet for staudetoppe,men den bliver ordnet, inden det hele begynder at gro igen----stol på det .Skulderen giver stadig problemer, det kniber med at løfte, men så må jeg jo bruge den venstre.

Jeg har ordentlig fået gang i harmonikaen .Den har ellers været forsømt i nogle år til fordel for klaveret, men nu spiller jeg sammen med nogle dejlige mennesker i *Harmonika banden* i Helsinge hver mandag .

Det er hyggeligt og sjovt.

En gang om måneden spiller vi så til *koncert*, hvor folk kan synge til.

Desuden farer jeg rundt på plejehjemmene og underholder de gamle.

Første søndag i advent spillede jeg udendørs med et par fra *Harmonikabanden* til juletræs-tænding udendørs i fem graders kulde. Fingrene var stivfrosne, men alle var glade for at høre  ’Søren Banjomus’.

I december spillede jeg ’ud af huset’ 21 gange !!!

Nu er julenoderne lagt væk for i år og der venter nye opgaver.

Blandt andet en kabaret i Helsinge i anledning af et jubilæum.

Såååå-

konen på landet keder sig ikke .

Alt dette bare for at ønske venner og bekendte et rigtig glædeligt og godt nytår fra

Det kolde nord

Lisbet

Velkommen til vores hjemmeside

Velkommen til vores hjemmeside

Den 22 december 2015 måtte vi sige farvel til Pjevs. Hun havde fået en kræftknude i ansigtet.

Dyrlægen mente ikke, at den kunne fjernes, uden at fjerne det halve af ansigtet.

Så hun blev en engel.

Jeg var hos hende og hun lå i mine arme .Glad og tryg.

31 december 2016

En tradition gennem snart rigtig mange år er ,at julebrevene skrives når juledagene er vel overstået


Så er der fred og overskud til at skrive lidt mere end bare glædelig jul og godt nytår

Ja, tiden går sin faste gang her i mit hus i Gilleleje

Jeg nyder hver en dag

Glæder mig over dyrelivet, som i disse dage omfatter rådyrene på vejen og de små mus i køkkeskabene

De sidste udrydder Vimmer nu hurtigt.

NÅr musen er aflivet , så kommer hun pænt og afleverer det lille dyr til mig og får det så byttet ud med en godbid.

Hun skriver stadig dagbog hver dag . Den kan læses på 123hjemmeside * musik for sjov*

Hun er for øjeblikket i løbetid og passer sine børn :En grøn plydsfrø og en brun gummigris.

Min have har i år været utrolig frodig

NU ligger staudetoppene våde og slatne alle vegne, men der har ikke været tid

( eller kræfter ) til at få dem ryddet af vejen

Jesper og Lucas kom i efteråret og hjalp til med nedbæring af byggeaffald

Det gav 5 gange en fyldt trailer til genbrugspladsen

Væggen ved køkkenet ud mod bagsiden af køkkenet kunne ikke mere

Jeg rev den helt ned og begyndte så på en frisk

Nu er væggen fin og dobbelt isoleret

Det var en hård omgang, men det er stadig * sejt* at kunne selv

Povl og jeg købte en splinterny dør på lauritz.com for 800 kr

Villy trådte til og monterede den ved indgangen til udestuen

Det ser flot ud og jeg er meget glad for den

Meeeen

Så regnede det gennem taget i musikstuen, når regnen står lige på

NU er taget nødtørftigt dækket ,men det skal fornyes helt til foråret

Ak ja, for en husejer er der altid noget at gøre

Jeg laver så meget som jeg kan selv, fordi jeg synes ,at det er sjovt, men nu er jeg på vej til de 79 år ,så kræfterne er jo ikke, hvad de har været

Vimmer ,min lille hund, følger mig i tykt og tyndt.Hun sover i min arm i sengen og pusler hyggeligt omkring i huset

Hun er til en daglig glæde

Lige p t er hun i løbetid

Så passer hun den grønne plydsfrø og den brune gummigris

Povls lille hund er blevet 1 år

Hun opfører sig stadig ,som om hun var hvalp. Hun bider i alt, hvad hun kan få fat på

Kuglepenne, brillestænger og ikke mindst mit høreapparat, som hun snuppede ud af øret på mig i et ubevogtet øjeblik

Det var da godt, at jeg havde en forsikring

Vimmer tager trofast sin del af opdragelsen og Mulle lytter, når ’storesøster’ rul ler sig ud.

Povls KOL er desværre i tiltagende

Han måtte indlægges babu babu for nyligt med en lungebetændelse

Han kom hjem inden jul, men han er træt og ked af det .

Det er drøjt at være syg, når man hele sit liv har været rask og rørig.

Jeg hjælper, hvor jeg kan, men jeg kan jo desværre ikke gøre ham rask.

Men så spiller vi harmonika sammen og glemmer det for en stund.

December måned har som sædvanlig været en måned med mange opgaver.

Jeg har været i nissetøjet mindst tre/ fire gange om ugen og har så spillet for de gamle på plejehjemmene

Man bliver ikke rig af det men man bliver glad, når man mærker deres glæde over spilleriet ( mange af dem, der sidder på plejehjemmene i dag, er nu yngre end mig!)

Jeg spiller fortsat fast om mandagen i harmonikaorkestret i Helsinge. Vi inviterer så til ’ syng sammen ’ fast en gang om måneden.

Når jeg så tilføjer, at jeg dyrker zumba i vand om tirsdagen og work out i vand om fredagen og fortsat underviser hjemme og stadig hjælper et par gamle damer med indkøb, så er det vist indlysende, at jeg er en travl pensionist

Juleaften blev holdt hos min ældste datter Bente og hendes ven Henrik.

Nogle af jer husker måske dramaet omkring Amandas fødsel.

NU er hun flyttet hjemmefra -tiden går.

Pernille giftede sig sidste år med sit livs kærlighed et. De var med juleaften

Pernilles søn Mikkel starter i dag på sit livs rejse til New Zealand. Han bliver væk det næste halve år

Jesper Søn, Lucas er ligeledes flyttet hjemmefra. Har lige taget kørekort

Sidste skud på stammen Jespers datter bliver 10 år til sommer.

Hvor tiden dog løber.!

Det var vist alt for nu

Så er det på tide at ønske for alle et godt nytår med mange glæder og oplevelser

Kærlig hilsen fra

Konen på landet

Lisbet Kaae

Velkommen til vores hjemmeside

juni 2017

Vimmer har haft lungeorm

så hoster man væmmelig og kaster op

De små orm kommer fra ræven, som løber i området omkring os. Den laver prutter, som sneglene spiser

Når sneglene så laver snegleprutter og Vimmer så snuser eller slikker på græsset, så kommer æg fra lungeorm ind i hunden

Vi har været til dyrlægen og har fået piller i en måned

Nu er ormene væk og Vimmer er rask.

Heldigvis

december 2017

men sådan skulle det ikke gå. efter et langt forløb, rask, syg, rask, syg, tog sygdommen fat igen

Lungerne var ødelagt og jeg måtte sende Vimmer videre til himlen den 20 december

Det var det eneste ,jeg kunne gøre for Vimmer til sidst

Det var en stor sorg,hun var en god kammerat

jeg går rundt med en fornemmelse af, at nu er der ikke nogen til at passe mig længere

og det er jo noget sludder

jeg er omgivet af så mange mennesker,men fornemmelsen er der

Nu kommer det nye år og måske kommer der en ny lille ven til mig. Vi får se 

Velkommen til vores hjemmeside

JA SÅ ER MIN NYE VEN KOMMET

HUN HEDDER LUNA OG ER KUN 10 UGER GAMMEL.

HUN ER EN CAIRNTERRIER OG BLIVER NOK MERE GYLDEN.VIMMER VAR EN HALV WESTIE OG EB HALV CAIRNTERRIER, SÅ LILLE LUNA KOMMER NOK TIL AT LIGNE HENDE

KUN FARVEN BLIVER ANDERLEDES. HUN ER FØDT I HORNBÆK I ET KULD PÅ 8 SØSKENDE.JEG VALGTE LUNA, FORDI HUN HELE TIDEN KOM HEN TIL MIG OG SAGDE LYDE, SOM OM HUN VILLE SNAKKE.

JEG HENTEDE HENDE DEN 2. JANUAR 2018 MEN HUN ER FØDT DEN 11 NOVEMBER 2017.

HUN ER EN MEGET NEM BABY.

Kommentarer

23.01.2017 20:30

Merete Franck

Hej søde Lisbeth
Faldt over din skønne hjemmeside - dejligt at se du har det godt med alle dine dyr
Alt vel her.Tanker og hilsner fra din gl.kollega Merete

25.02.2016 21:39

Kirsten Müller

Herlig hjemmeside skøre, skønne Lisbet

Obs!
Har pt. problemer med min mobil.
skal vi svømme i morgen 26.2. ??????
Håber at vores "welness-dag" er i hus ????

Seneste kommentarer

16.06 | 07:35

hvorfor kan jeg ikke komme ind og redigere min side,.Jeg kan komme ind og læse den .( jeg har fået ny computer)
den står under musikforsjov.dk

28.12 | 10:29

Jamen, så er det da godt, at I er en dag for langt fremme. Så forsvinder den dag da ikke? Måske er det derfor mor alligevel ikke ringede til moster Sussi i går.

13.12 | 12:21

Kære Holger, jeg synes, du er rigtig god til at skrive vrøvlevers.

01.12 | 09:00

Hej Farmor, du har glemt at skrive om Holgers tur til Glostrup hvor han besøgte Sally

Del siden