27-04-2017
At rime det er ikke let
Og ja
Jeg rimer temlig slet
Det er en katte pine
Jeg slider med det
Ord for ord
Men ingenting vil rime
Så jeg kan bare mime
En digter bli’r jeg næppe ,men
Jeg kan li’ at skrive
Til ord vil det da blive
At skrive er min største lyst
Se solen, den står op i øst
Det ville andre skrive
Jeg vil prøve andre ord
Min lyst dertil er kæmpestor
Men altid går i kludder
Det bliver bare til sludder
Jeg skriver side op og ned
Og jeg bli’r bare ved og ved
Så vil det sikkert lykkes
Så vil jeg skrive musik dertil
Og hvis jeg rigtig gerne vil
Så vil jeg også synge
Og ordene får ben at gå
Og de må rigtig gerne stå
Og stråle midt i sangen
Det høres jo på klangen
Min digter-åre blomstrer nu
Det vil jeg sige lige nu
At nu vil jeg så skrive
Et digt med rigtig mange ord
De faldet let ,som på en snor
En kæmpe snor med ord på
og er jeg blevet digter så`?
jeg vil bekranset stille stå
og høre folket råbe
hurra for digter lisbet her
hun skriver ingen kragetæer
men smukke ord på stribe
og skulle det så knibe
så skriver jeg er elskovskvad
så bliver publikum så glad
og jeg kan tjene penge
det varer ikke længe
før jeg kan købe mig et hus
en bil, en seng, helt uden mus
men hunden den skal blive
så bygger jeg en hundegård
og jeg vil også have mange får
og høns og ænder og en kat
så tager jeg min gamle hat
og går en tur i haven
og får lidt sol på maven
det hele ,det er noget pjat
for jeg er ikke digter
jeg elsker bare ord som at
rundt på linier vrikker
de hopper rundt og leger med
maskinen skriver rask afsted
og jeg er bare den
der skriver, hvad maskinen vil
det er derfor, jeg er til
at skrive, mine fingre vil
så mægtig gerne skrive
sådan at jeg kan blive
en digter og poet så stor
jeg kender rigtig mange ord
og dem vil jeg så bruge
i hele denne uge
jeg kender
jord og mor og stor
og også ordet moder jord
så kan jeg også rime
i denne skrive time
det hele er jo noget vås
det rimer kun på julegås
så jeg kan bare prøve
at øve mig ,ja øve
mig på de lange svære ord
jeg kender ordet silkesnor
og sangerkor og lillemor
se bare hvor det funker
nu kommer de i bunker
at rime er vist ikke svært
man øver sig
og får det lært
så kan man bare skrive
jeg bliver vist en stor poet
i stjernerne man havde set
at jeg berømt skal blive
jeg skriver mange smukke vers.
Når ordene ,de går på tværs
jeg prøver noget andet
Jeg graver i min havejord
Og finder ro og fred og ord
Som bruges til at digte
For planter gror af havens muld
Og fårene gi’r dejlig uld og
Planter giver glæde
Bare de får væde
Seneste kommentarer
16.06 | 07:35
hvorfor kan jeg ikke komme ind og redigere min side,.Jeg kan komme ind og læse den .( jeg har fået ny computer)
den står under musikforsjov.dk
28.12 | 10:29
Jamen, så er det da godt, at I er en dag for langt fremme. Så forsvinder den dag da ikke? Måske er det derfor mor alligevel ikke ringede til moster Sussi i går.
13.12 | 12:21
Kære Holger, jeg synes, du er rigtig god til at skrive vrøvlevers.
01.12 | 09:00