16-07-2017

vrøvlevers 16 juli

Dengang jeg var lille

Jeg ville gerne spille

På trækharmonika

Jeg skulle rigtig lære

At spille

Alt det svære

jeg ville ha’ det lært

i dag kan jeg så spille

 på trækharmonika

og det er ikke svært

jeg bli’r så glad

og lyk’lig

og jeg er også dygtig

jeg spiller lidt af hvert

at spille er en gave

som jeg kan øse af

jeg spiller for de gamle

det bli’r en dejlig dag

at glæde andre med det

så bli’r jeg helt tilfreds

men jeg er også gammel

langt over de halvtreds

til marts så bli’r jeg otti

og det er mange år

jeg bli’r en gammel pige

men jeg ingen grå hår

de kommer ud som brune

 som sorte, det kan ske

et enkelt gråt  vokser

man kan det ikke se

jeg ønsker mig de grå hår

men kan dem ikke få

så må jeg være glad nok

på håret kan man se

at jeg er ikke gammel

og håbløs

indeni

for jeg kan stadig tænke

og vil jo gerne bli’

i huset her på bakken

for huset det er mit

jeg ved godt det er gammelt

vel også tem’lig slidt

men det gør ikke noget

jeg reparerer løs

for jeg kan bruge ham’ren

jeg er en dygtig tøs

hvis væggen så er utæt

jeg reparerer den

og tagrenden som lækker

blir fin og hel igen

ja jeg er temli’ handy

behøver ingen mænd

jeg bruger selv min hammer

og skruetrækkeren

jeg vander mine blomster

og på den grønne gren

for alting det må vokse’

i mine bede her

jeg elsker alt det grønne

og følger hvad der sker

nu blomstrer akelejen

der er en rose, som

nu stikker hovedet frem

netop nu den kom

så er der plads til mere

min genbo spæder til

og jeg får mange blomster

det skal der også til

de skal i børnehave hos mig

hos mig de står og gror

jeg har snart ikke plads mere

men haven den er stor

så må jeg grave huller

til nye planter som

skal vokse i min have

jeg siger bare kom

ja kom med mange planter

jeg får dem til at gro

ja jeg har grønne fingre

men I må ikke tro

at alting bare vokser

nej ,jeg skal passe dem

med vand og gødning  

og den slags

ellers går de ud igen

men planter skal have kærlighed

og nærhed

ligesom dig

hvis ingen kan dig elske

og holde af dig du

så kan man ikke leve

livet bliver en gru

men ku vi alle leve

med varme ,kærlighed

så gætter jeg at livet

kan blive ved og ved

hvis du nu bliver en engel

og ingen husker dig

så er det jo forgæves

sæt her en tankestreg

for du skal leve livet

i glæde og i fest

så vil du blive husket

jeg spør i øst og vest

om du kan huske Lisbet

og folk de siger ja

hurra hurra hurra

hun var en festlig pige

jeg husker hende godt

hun kunne synge spille

humø’ret det var flot

ja hun var glad i låget

som bolcherne du ved

det var på Nørregade

et ganske særligt sted

at man ku’ lave bolcher

som man blev glad af

 ja man blev glad i munden

og man skal huske på

at glæde det er vigtigt

man får det bedre af

at glæde sig og

navnlig

når den komme inde fra

fordi når glæden bor

i din krop og i dit sind

så kan du livet leve

er det nu sivet ind