25-07-2017

25 juli 2017

Nøj, hvor det regner

Nu har det næsten regnet 2 hele dage og vores vasketøj, det hænger ude på snorene endnu

Det er helt fjollet

I går tog mor en masse af det ind i stuen på et stativ, så det kunne tørre ,men det var så pjaskevådt ,at det dryppede på gulvet

Jesper er her stadig og han ville have vasket sit tøj,men han skal hjem i dag og så må han jo have sit våde tøj med hjem

det er da fjollet

Han skal hjem og bo hos Bente, fordi han har lånt sin lejlighed til nogle mennesker, som bor på Grønland

de skal nok besøge nogen ,som de kender i Danmark

Så bor de hos Jesper imens og Bente er ude at rejse med Amanda, så hun skal ikke bruge sin lejlighed

DET ER DA SMART ,IKKE

 Mor og mig vi bor sammen

Jeg ville da ikke bo i et hus helt alene

Jeg har set på film ,at der er nogle hunde, som bor i et lille hus ude i haven og så er de bundet fast til det, så de ikke løber væk

Det er da væmmeligt

Men måske det har været nogle væmmelige hunde

Måske nogle ,som bider og gø'r alt for meget

Jeg har også set på tegnefilm ,at den der hund, som hedder Pluto, den bor i sådan et lille hus, men den er da ikke bundet fast

Hvis jeg skulle bo ude i haven i et lille hus, så ville jeg helt bestemt løbe min vej og finde en familie, som syntes ,at det var synd for mig og så kunne jeg bo hos dem

Men så ville jeg nu nok savne mor

Vi snakker så godt sammen mor og mig

Når vi ligger i sengen om morgenen og er ved at vågne, så snakker vi rigtig hyggeligt

Så siger mor noget eller synger en sang og så siger jeg noget og så synger jeg for hende

Det er smadderhyggeligt

Seneste kommentarer

16.06 | 07:35

hvorfor kan jeg ikke komme ind og redigere min side,.Jeg kan komme ind og læse den .( jeg har fået ny computer)
den står under musikforsjov.dk

28.12 | 10:29

Jamen, så er det da godt, at I er en dag for langt fremme. Så forsvinder den dag da ikke? Måske er det derfor mor alligevel ikke ringede til moster Sussi i går.

13.12 | 12:21

Kære Holger, jeg synes, du er rigtig god til at skrive vrøvlevers.

01.12 | 09:00

Hej Farmor, du har glemt at skrive om Holgers tur til Glostrup hvor han besøgte Sally

Del siden