Nu er det den sidste dag i denne her måned, så skal jeg lære at sige februar.
Det er svært
Min mund bliver helt krøllet ,når jeg prøver at tale.
Jeg skal nu nok få det lært
I går hapsede jeg slet ikke.Mor var rigtig tilfreds med mig.
Jeg må gerne gnave på hende og sutte på hende og slikke på hende, men det er forbudt -strengt- at hapse ,så det gør ondt
Jeg bliver bare så glad og så kommer jeg til det .! ! !
På mors skrivebord ,der sidder sådan e'n ,som ligner en hund
Den er jeg godt gnaven på, for når hun laver musik på computeren, så synger den musikken for hende og det vil jeg ikke have
Den ville jeg gerne hapse.
Det er ikke en rigtig hund, men den synger meget bedre end mig og så bevæger den hovedet og så bliver jeg gal
I går mødte jeg en fremmed hund ,da vi var ude at gå tur
Den kom sammen med sin mor
Ih, hvor blev jeg bange .
Det var sådan en sort og hvid e'n
Den ville gerne snuse til mig, men jeg blev genert og gemte mig bag ved mor.
Næste ganG vi møder den, tør jeg godt sige dav ( tror jeg ) mor sagde, at det var noget pjat at blive så bange for en hund.Men jeg kendte den jo slet ikke .
Den havde snor på lige som mig.Det var lidt dumt af mig.
Jeg fik nyt halsbånd i går.
Det gamle var allerede blevet for lille og så havde jeg tygget på det
Vi vil gemme det ,så vi kan se, hvor lille jeg var ,når jeg engang er blevet voksen
Vi har sådan en bog ,hvor vi sætter billeder og den slags i og der skal halsbåndet også være
Måske skal vi lime det fast
Det var ellers et pænt halsbånd ,det var både rødt og blåt ,det nye er bare sort ,men jeg er stolt af det ,for det er magen til det, som Oscar har
Det er for store hunde
det her billede skal forestille at ligne mig
jeg ser rigtig dum ud
det er første gang, jeg har prøvet at tegne
det er rigtig svært
jeg sad på skødet af mor og så sagde hun, hvad jeg sku' gøre.jeg skal vist øve mig noget mere
Kærlig hilsen LUNA
God morgen med jer alle sammen .
Mor er skrap i dag
Jeg må ikke hapse hende i fødderne,når hun går , DET
er ellers så sjovt , for siger hun iiiiiih og så hopper hun
Men det må jeg altså ikke
Der er en masse,som man ikke må
Mor kan ikke finde sin ene brune støvle ,en har jeg gemt
hun har kikket en masse steder
jJg siger ikke,hvor jeg har gemt den,( den er vist inde under sengen) ,en jeg siger det ikke
Den har sådan nogle sjove lange snørebånd,som man kan sno vildt mange gange rundt om et bordben eller sådan noget
jeg siger det altså ikke
Vi gik tur på vejen i går
Det er da meget sjovt,men jeg vil hellere være hjemme i haven jeg skal sådan passe på,at der ikke kommer biler ,for dem kan jeg ikke li',når de sådan pludselig kommer kørende
Når de holder stillle , så er jeg ikke bange for dem,så ved jeg godt,at der er et menneske indeni.
Villy kommer indeni en rød bil og når han skal hjem,så skal vi ned og vinke og så sætter han sig ind i den røde bil og kører væk
Det er ikke farligt
Jeg har hilst på Helga,som bor ovre på den anden side af vejen
Hun er sød.Hun gik rundt i haven og samlede grene op
Altså hendes egen have
Vi samler grene op i vores have
Ellers er der ikke ret mange mennesker på vores vej
Det er,fordi det er vinter
i morgen kommer skraldemanden
Han kører i en kæmpestor bil og den er jeg rigtig bange for
Han smider skraldebøtterne op i bilen med et ordentlig bump og så tygger bilen alt det,der var i skraldebøtten.
Den er virkelig farlig,den bil
Den kikker jeg på sammen med mor oppe fra terrassen
Den kommer om onsdagen
I dag er det tirsdag
Så kommer Villy og spiller,det kan jeg godt li',han er rar
Han klapper mig og snakker med mig,men når de så skal spille,så skal jeg gå hen på mit tæppe og være stille .Det er svært.
Altså ikke tæppet,men det at være stille
Det er frygtelig svært,men jeg skal nok lære det
God morgen
Sikken et regnvejr
Det øsede ned i går aftes, så det larmede på taget og her til morgen er den en lille smule slags sne ude på terrassen
Jeg har siddet på skødet hos mor, mens hun lavede musik, for hun har sådan en hund ,der synger
Den sidder ved siden af computeren og når musikken spiller ,så synger den med
Det kan jeg altså ikke rigtig li'
Jeg kan ikke forstå det og så bliver jeg rigtig vred.
jeg ved jo ikke rigtig, hvad den vil. Måske vil den spise min mad
Sådan en væmmelig hund
Nu er jeg gået ind i sofaen
Derfra kan jeg ikke se den og så kan jeg måske få lidt fred
Mor skal spille koncert i eftermiddag, så derfor skal hun øve-spille her i formiddag
I går lukkede hun den ene harmonika op, i dag skal vi samle den og se om den vil spille.
Hvis den vil det, så kommer den med ud at spille
Ellers tager hun bare en af de andre harmonikaer med.
Nu har jeg lært at 'sitte'
Det er egntlig meget nemt
Nu skal jeg lære at komme, lige når hun kalder
Det bliver vist svært, for det er ikke altid mine ører kan høre ,når hun kalder
Så kommer hun hen til mig og så hiver hun mig forsigtigt i ørerne
Det hjælper
Så ved jeg godt, hvad det er jeg skal
Sikken en masse en lille hund skal lære
Jeg har tygget mit halsbånd helt i stykker
Det gør ikke noget ,for det var ved at blive alt for lille
Mor tog det af og så legede jeg med det ,så vi skal købe et nyt
Mor har e't i skuffen ,men det er alt for stort til mig endnu
Det kan jeg først bruge ,når jeg bliver voksen
hej, jeg var med ude at køre bil igår
jeg skulle i min kasse, men det gør ikke noget ,for jeg kender den godt nu
der er et af mine tæpper i den og jeg kan sidde og kikke ud ,mens vi kører
jeg må ikke sidde på forsædet hos mor, før jeg er blevet 1 år og det varer vist rigtig længe
nå, men først skulle vi hente benzin
der var en fremmed mand ,som ikke kunne finde ud af ,hvordan man gjorde, så ham måtte mor hjælpe
jeg sad helt stille og kikkede på det
så kørte vi på æggegården, for mor havde solgt 90 æg siden i torsdags
den gamle mand var der ikke ,for han er blevet så gammel ,at han ikke kan huske, så han blev inde i huset sammen med sin kone
efter æggene skulle vi på besøg hos Hans og Ina .
der fik jeg hundemad af Hans og snakkede pænt med dem begge to ,men så blev jeg fjollet og begyndte at hapse og så sagde mor ,at nu skulle vi videre
så kørte vi til Græsted for at besøge Jytte
det var sjovt
og farligt ,for der var en kat og den havde sådan en kæmpestor hale ,som den krøllede ,da den fik øje på mig
der var vi så lidt og Jytte spillede på en stor blank ting ,som larmede forfærdeligt
vi skulle have en masse papkasser med fra Jyrttte
de skulle på lossepladsen ,de kunne næsten ikke være i bilen
Så kom vi hjem ,alle kasserne blev puttet ned til alt det andet i traileren og jeg var smadder søvnig
så jeg skyndte mig ind i soveværelset og sov længe ovenpå mors hjemmesko
Nu er jeg blevet for stor til at sove i dem ,men jeg sover så bare ovenpå dem ,det er næsten det samme
i dag skal mor rode med noder og øve sig til i morgen ,for så skal hun spille til koncert
jeg skal huske at fortælle ,at det vasketøj ,som hængte og blafrede ude i køkkengården ,det blev tørt ,så vi kunne sove med det i nat .Var det ikke flot, selv om det stadig er vinter
Jeg er ved at blive gode venner med støvsugeren
Altså ,når den ikke siger noget
Jeg har ikke prøvet at være modig, når den snakker
Den står i udestuen og hver gang jeg går forbi den, så hopper jeg bare op ad den og siger :"jeg er da ikke bange for dig"
I går huggede jeg ledningen og smed den ud på terrassen
I dag vil mor starte den, så må vi se, hvordan det går
Jeg vil vise mor, hvor modig jeg er
Måske skal hun holde pote med mig ,mens hun starter den
( så bliver hun heller ikke bange )
I dag er det lørdag og så skal vi ikke noget rigtigt
I går ordnede vi i køkkengården og nu er der en hel masse, der skal smides væk ,men det skal bæres hele den lange vej ned til traileren og det er et stort arbejde.
Vi er ved at rive det gamle skur væk
Det ,der står nede ved lågen
Måske skal vi fortsætte med det .
Og så skal vi køre til Smidstrup for at hente mors nye noder
Og vi skal lede efter nogle noder ,som vi ikke kan finde, bogen hedder " de grå synger "
Måske har mor lånt dem til nogen, som ikke har afleveret dem igen
Så finder vi dem måske aldrig
Men mor har købt nye noder og dem vil hun ikke låne ud .Men der er en bog, som Villy skal have af mor ,så derfor har hun købt to af dem
E'n til Villy og e'n til hende selv
Jeg vil med ud at køre.Så sidder jeg i det lille hus bagi bilen og kikker ud .Det er rart og hvis jeg bliver ked af det, så synger mor den der med :" jeg er træt og går til ro " den elsker jeg .
Den synger hun også om aftenen, når vi skal sove,så ved jeg at det er sovetid.
z z z z z z z z z
Nå nej ,det er ikke nu ,vi skal sove
jeg blev bare pludselig så søvnig.
Nu er jeg klar igen.
Vi har startet vaskemaskinen .Den er jeg ikke bange for
jeg vil lige løbe over og se ,om den ikke snart er færdig. Det er vores natbetræk ,der bliver vasket
Der er Peter Plys på og det er smadder flot.
Når det er vasket,så skal det hænges op på snoren i køkkengården, for i dag er det solskin
Jeg må være meget god til at skrive dagbog, for i denne uge har der været 1000 mennesker ,som har læst det ,som mor og mig har skrevet
Tusinde mennesker.
Jeg vil sende et morgenkys til dem alle sammen
I kan tro, at min pels bliver pæn nu
Der kommer masser af den og alleryderst på min halespids, der kommer sorte hår.
Mor siger, at det ligner en fin malepensel.
Jeg er rigtig stolt af ,at jeg er sådan en fin hund.
I dag skal mor til gymnastik , så skal jeg passe huset ,det er jeg så vant til.
Jeg lægger mig bare et godt sted og sover, så kommer mor lige pludselig og så skal vi lege
jeg er blevet god til den der SIT leg
Det var svært i begyndelsen, men nu kan jeg godt
I denne uge skal jeg lære en ny leg
Det er noget med, at jeg skal hente ting til hende
Jeg kan godt lidt, men nu skal jeg lære det helt
Mor har lavet et diplom ( hedder det ) og når jeg har lært noget ,så skriver hun det på mit diplom og så bliver det sat i min mappe.
Så kan vi se på det ,når jeg engang er blevet til en stor hund og så kan vi se, hvornår jeg lærte tingene
Det allersværeste, det er at komme lige ,når hun kalder ,men den øver vi hele tiden
jeg skal nok få det lært
PS:JEG ER VED AT BLIVE VENNER MED STØVSUGEREN
DEN STÅR I UDESTUEN OG GLOR OG NÅR JEG KOMMER DERUD, SÅ HOPPER JEG OP AD DEN OG SNUSER.JEG ER MÆGTIG MODIG ( SÅ LÆNGE DEN IKKE SIGER NOGET )
Så nu forsvandt denne her side og vi var endda lige ved at være færdige med den .
Nå, siger mor, så gør vi det bare en gang til
Jeg er lige gået ind for at få en formiddags lur
Jeg har haft travl her til morgen og det bliver man træt af
Der er så meget, jeg skal være med til. Først skal mors klædes på og de der strømper, de vifter lige foran snuden på mig
De bliver rigtig lange, når man bider fast i dem og så hiver til .
Jeg har fået et par, som mor har bundet knuder på ,dem må jeg hive i, lige så meget jeg vil
Men mor har fundet opå at sidde oppe i sengen med benene oppe, når hun tager strømper på, så hopper jeg alt, hvad jeg kan, men jeg kan ikke nå derop.Bare vent ,til jeg bliver større, så kan jeg selv hoppe op i sengen
Jeg er ved at lærte at sitte
Det er, når jeg skal have en godbid
Så sige hun ,sit ,og så skal jeg sætte numsen ned på det kolde gulv i køkkenet
Det er såmænd ikke så svært ,man bakker bare lidt ,så kommer det helt af sig selv, men man skal blive siddende
Det er det svære
Hvis jeg gør det, så får jeg en svingtur bagefter
Så snupper hun mig højt oppe i luften og svinger mig rundt og bagefter kysser hun mig på maven
Det er noget pjat, sådan pludselig at svæve oppe i luften ,men jeg kan godt lide det og der er jo ingen, der ser det
Denne dagbog er ikke færdig, men vi skal ud til Birgitte og spille og jeg skal med
fortsat:
Jeg har været med mor ude at spille
Det gik egentlig meget godt
Først så snakkede de længe og rodede med papirer, så hapsede jeg hende Birgitte i tæerne og så kom jeg ud i haven for at tisse, men der var en fremmed hund, der gøede ,det kunne jeg selv høre ,så der ville jeg ikke tisse
Da vi kom ind igen, så spillede de længe, tilsidst så gad jeg ikke høre på det og så gik jeg ind i et andet værelse og sov lidt
Nu er vi hjemme igen
Det er nu alligevel bedst, jeg har fået en fin kasse i bilen til ,når vi skal køre
Den er vældig rar og jeg er ikke spor bange for vores bil
Det er jo mor, som styrer den .
I dag vil jeg være uartig. Nu har jeg været sød i flere dage ,men i dag skal der gang i den
Jeg har fået en ny lyd
Den siger sådan her: bjæf bjæf grrrr ,det siger jeg hele tiden ,
for det knurrer så sjovt i halsen og når jeg siger det, så kommer mor farende for at se, hvad jeg nu har gang i og når hun kommer, så spæner jeg et andet sted hen og så må hun rende og finde mig
Hæ hæ
Jeg er styg i dag
Jesper har en bog om en gris, som pludselig bliver styg
Den skal mor låne på biblioteket, så kan hun læse den for mig, så jeg kan få nye ideer
Jeg render lige ud i køkkener for at se, hvad der er der
Der er sikkert noget ,som jeg kan bide i
Nå, der er mit gamle kødben
Kunne hun ikke give mig et nyt
Ha, hvor er det sjovt
Det bliver sikkert en rigtig god dag
Ved I ,hvad hun sagde lige før ?
Hun sagde, at hvis jeg ikke kølede lidt af, så kom vi ud at gå en laaaaang tur,så ved hun godt, hvor træt jeg bliver og så falder jeg i søvn
Det gør ikke noget
I går mumlede hun noget om en tur til stranden
Det har jeg ikke prøvet endnu,det er sikkert skægt
vov,vov,vov
Kom nu mor og leg med mig.
Næh, hun skriver på min dagbog
Pyha ,sikken en dag
Først hjalp jeg hende at vaske gulv i køkkenet
Ved I ,hvordan man gør ?
Først så tager man en klud og lægger på gulvet og så kommer der dejlig varmt sæbevand og så det sjove
,Så kommer kosten og den går frem og tilbage i alt vandet
Jeg fik en ordentlig svingtur
Bagefter tog jeg den våde klud med ind i stuen og legede med den
Imens tørrede mor op med en anden klud
Sådan en våd klud er sjov at lege med
Mor synes også, at den er sjov
I skulle bare have hørt hende, da hun trådte på den ,
Hviiiiiin hviiin
Men bagefter tog hun den ud i køkkenet og lagde den i en kurv
Der skal den ligge, indtil jeg vil lege med den igen
Så skulle vi besøge Bibi
Nu kender jeg det hele
jeg skal i den der kasse i bilen og hvis jeg hyler ,så synger mor "jeg er træt og går til ro "
Så bliver jeg så søvnig og holder op med at hyle
Til gengæld, så var jeg jo rigtig i hopla ,da vi så kom derud
Bibi har en kat og den har altid en masse mad
Så jeg skynder mig altid hen for at spise af den, inden mor eller Bibi flytter skålen
Så hoppede jeg hen for at sig dav til Bibi og hun syntes ,at jeg er så sød ,men så kom jeg til at give hende et haps på hånden og det kunne hun ikke lide
Av ,sagde hun og så ved jeg ,at jeg skal holde op.
Da vi så kørte derfra, så skulle vi gå tur et nyt sted
Det hed Rusland
Altså ikke det rigtige Rusland
Det er et sted med en masse bakker og så er der nogle mennesker, der er kunstige og de står rundt omkring i bakkerne og ser mærkelige ud
Dem var jeg bange for til at begynde med, men de blev bare stående og strittede med armene
Der kom en lille pige og hendes mormor.
Pigen villle gerne lege med mig og hende hapsede jeg slet ikke
På hjemvejen faldt jeg i søvn og da vi kom hjem ,måtte mor bære mig op i sofaen
Så ringede Kirsten og mor skulle ud for at synge .Heldigvis ,for jeg var så træt , så træt og så slipper jeg for at passe hende så længe
Men jeg hoppede alligevel ned, for jeg så i morges en anden lille hund henne ved væggen og mor prøvede at forklare mig ,at det var mig selv, jeg kunne se i et spejl ,men jeg troede ikke rigtig på det
Hunden var der endnu, så den har været der hele dagen ,mens vi har været ude, så det passer ikke helt ,hvad hun siger
Det gør mig lidt usikker
Jeg har fået en tandbørste ligesom mors. Jeg må gerne rende rundt med den og bide i den og smide med den, men lige pludselig, så leger mor med og så stikker hun den ind i munden på mig og kører rundt med den
jeg ved ikke rigtig ,om jeg synes om den leg.
men hun synes, at det er sjovt
nej ,hvor er det dejligt ,siger hun
det synes jeg nu ikke rigtig
Så kom hun med et flot lille hus ,som jeg skal bruge, når vi kører bil
Lige nu står den oppe i stuen, så jeg kan prøve det sammen med mor
Jeg har prøvet at sove i den, fordi mit tæppe lå derinde
Det var rart
Det er sådan en stor flot kasse Den er en ligesom lavet af stof ,ligesom mors vindjakke og så er den grå
Den er vældig pæn, så jeg glæder mig til at prøve den i bilen
jeg kan godt lide at kørte bil, men jeg er bange for biler ,når de kører på vejen
så gemmer jeg mig bag ved mor
Igår så rystede jeg, fordi der var en bil ,der kørte på min vej
Så tog mor mig op og så klappede vi vores egen bil
Så holdt jeg op med at ryste
Nu er vi snart færdige med at ordne køkkenet
I går vaskede vi alle de klude, som mor havde brugt
Bagefter skulle de hænge på stativet
Det er vældig smart for så kan jeg hjælpe hende med at tage vasketøjet ned
Det gjorde jeg lige, da hun havde hængt det op.
Det er nemt nok, man springer bare op og bider sig fast og så hiver man
Mor hængte det hele op igen, så jeg kunne prøve en gang til ,men så satte hun stativet ud i udestuen og døren blev lukket derud til.Så jeg kunne ikke hjælpe med det længere
Så hentede jeg bare nogle rene klude på hylden i køkkenet og løb ind til mor med dem . Jeg er meget hjælpsom.
Davs
Jeg er smadderglad i dag ,jeg har sovet så dejligt og jeg har hjulpet mor med at tage tøj på
Det er en masse ting ,hun skal .Det er meget nemmere med mig ,for jeg har jo tøjet på hele tiden
Hun har sådan nogle sjove lange ting ,som hedder strømper
Dem hiver jeg i ,så hun bedre kan få dem på
Så skal hun have bukser på, men ikke dem fra i går ,for dem var der mudder på
Så hun skulle finde nye inde i skabet
Jeg ville have valgt de røde ,men hun ville have nogle andre,
Så rendte jeg med de røde imens
Ind i stuen
Der legede jeg ,at de var et frygtelig uhyre ,som skulle slås ihjel
Det var mig ,der vandt, for jeg krøllede dem sammen og trampede på dem og tilsidst ,så lagde jeg mig til at sove ovenpå dem
Imens så måtte mor jo klare resten af tøjet selv
Nu sidder jeg på skødet og skriver dagbog
Om lidt skal vi vaske op, så sidder jeg på køkkenbordet på mit håndklæde og snakker med hende
Man bliver træt af alt det arbejde, så jeg skal nok lige have en lur om lidt
I går aftes kastede jeg op.
Det var lige midt på mors trøje.Det kom lige pludseligt
Det var ulækkert og det lugtede væmmeligt.
Mor siger, at det er, fordi jeg prøver at spise alt, hvad jeg finder og det kan da godt være, at det er rigtigt
Men jeg er da nødt til at smage på tingene for at vide, hvad det er for noget
Hun tager hele tiden ting ud af munden på mig og så ved jeg jo godt ,at det der det var ikke mad
Der er meget ,man skal lære, når man er en lille hund.
Jeg er forresten ved at få en rigtig fin pels
En af dagene skal vi køre til Hornbæk og besøge det sted ,hvor jeg er født.
Jeg tror godt, at jeg kan huske stedet. Vi skal ringe og spørge damen ,om hun vil hilse på mig.
Det bliver mærkeligere og mærkeligere
I går var jeg med mor i vaskerummet og da kom der vand ud af en ting, som jeg stak næsen ind i
Det så bare så sjovt ud og lige pludselig ,så var jeg pjask våd
Mor måtte bruge det store lyserøde håndklæde til at tørre mig med og bagefter pakkede hun mig ind i et tæppe og så skulle jeg ligge stille og blive tør
Det ville jeg altså ikke ,så mor måtte sidde med mig og synge for mig
Så faldt jeg i søvn og da jeg vågnede var jeg tør og varm og måtte gerne løbe rundt og lege
Så hentede jeg en urtepotte ude i musikgården og tog den med ind i stuen
Men den var fuld af dejlig sort og våd jord og lige pludselig kom det hele ud på gulvtæppet ,så man kunne skrabe og snuse i det
Så kom mor med kosten og den elsker jeg, for man kan bide i den og få en svingetur ,når hun koster
Før middagsmaden skulle vi lige gå en tur nede på vejen og minsandten, om der ikke kom sådan noget vådt, hvidt noget ned fra himlen
Hvis man lukkede munden op, så kom det ind i munden på mig
Jeg hoppede rundt for at fange en hel masse af det og så blev jeg våd igen
I morgen skal jeg have frakke på ,når vi skal ud at gå
Den er pæn
Den er mørkeblå og har sådan noget varmt indeni ,der er hvidt
Den er ikke spor fjollet
Den har Vimmer brugt ,da hun var lille og nu er det altså min
I dag er der hvidt ude i verden ,så måske skal vi prøve at gå tur i det med frakke på!
Hej godmorgen
I dag er det frysevejr i mit Gilleleje Ude på terrassen siger tæppet knas ,men inde i huset er der dejlig varmt
Mor skal besøge havfruen i eftermiddag
Hun skal have klippet pelsen på hovedet
Jeg er lidt bekymret
Hvis hun nu kommer tilbage og har fået klippet al pelsen af ,så kan jeg jo ikke kende hende igen
Måske er hun så slet ikke min mor mere
Jeg må vist hellere gå med derned, så jeg kan holde øje med ,hvordan hun kommer til at se ud
Ellers skal der vist ikke ske noget særligt i dag
Vi er ved at gøre rent i køkkenskabene, sådan vaske og smide væk og den slags
Det skal vi være færdige med i dag
Så skal der vist nok males bagefter
Men man bliver træt af al det hjælperi
Det siger mor også
Jeg behøver ikke hjælpe hende hele tiden, siger hun
Men jeg vil jo så gerne
Jeg kan faktisk slet ikke forstå ,hvordan hun før har klaret sig uden min hjælp
Jeg gik tur med snor på i går.Nede på vejen .Det var, fordi vi skulle se Villy komme, men jeg vidste jo ikke, at han kom kørende i sådan en stor rød bil
Jeg blev så bange ,at jeg rystede og mor måtte løfte mig op. det var godt ,at hun var der.
Og så var der bare Villy indeni
Han er sød og han kæler
Ham tog vi med op i stuen, fordi han skulle spille med mor.Men så blev jeg gal ,fordi han spillede og ikke kælede mig mere.Så gøede jeg en hel masse af ham.Det måtte jeg ikke, mor sagde stop og så rigtig gal ud
Så lagde jeg mig ind i soveværelset og sov lidt ,mens de spillede
Somme tider er det svært at være en lille hund.
Så tager hun den dumme støvsuger frem
Den kan jeg ikke fordrage
Den gør mig en lille smule forskrækket
Kosten er jeg ikke bange for ,den bider jeg bare i, når mor bruger den og hvis jeg så holder ordentlig fast ,så får jeg en svingtur med frem og tilbage
Men støvsugeren, den er væmmelig
Jeg render ind i soveværelset ,bare hun tager den frem
Men der kommer den nu nok også, for jeg har 'læst' en reklame derinde ,så der er bittesmå stykker papir over det hele
Jeg synes, det er hyggeligt med al det papir
Det ser da sjovt ud og så kan man tygge på det en gang til ,når det ligger der ,men det synes mor altså ikke
Måske jeg skulle lade være med at gnaske papir ? ? ?
Det vil jeg tænke over
Ellers er vi meget enige om, hvad der er hyggeligt
I morges ,da mor skulle tage sit rene undertøj i skabet,så havde jeg en overraskelse til hende
Jeg havde gemt min halve appelsin derinde !
I skulle bare have hørt hende
:"Nej ,tak skal du have
nu kommer mit undertøj til at dufte af appelsin, det er vel nok dejligt"
Så fik jeg knus og kys på næsen og så bliver jeg helt varm indeni
jeg skal hjælpe hende hver dag, så vi bliver glade begge to
I går aftes da legede vi *hvem kan fange mig*
Så fangede jeg hende og bed i hendes bukser, men så faldt hun over mig og væltede stolen og den ene harmonika og så var hun pludselig nede på gulvet sammen med mig
Hun er smaddergo' til at finde på lege
Så legede vi bare videre nede på gulvet, indtil jeg blev fjollet og begyndte at hapse
Så var det slut
Det vil hun ikke ha'
Så siger hun STOP
Det betyder, at nu skal jeg lukke munden ,så mine små tænder ikke gør ondt på hende
Det var ellers så sjovt
Jeg synes, at den snor er dum.Når vi skal gå tur om morgenen, så sætter hun en snor fast i mit halsbånd.Det er ,fordi hun vil bestemme ,hvor jeg må gå.
I dag prøvede jeg at hive i den snor, lige så meget jeg kunne ,men jeg var ikke stærk nok og mor blev bare stående og ventede på ,at jeg skulle blive træt af at hive
Nå ,så må jeg hellere gå ordentligt
Jeg er ellers temmelig god til at gå tur
I dag gik vi forbi hele fire huse, før vi skulle hjem
Men så var jeg også træt
Da jeg så skulle hoppe op ad det høje trin på trappen, så hoppede jeg alt for lidt og så dunkede jeg lige panden ind i det næste trin
Så blev jeg båret op. Pinligt
jeg er en stor hund ,jeg skal ikke bæres ,jeg ville bare prøve igen
Jeg skal nok få det lært
Der er mange ting ,som man skal lære.Både dem, som man skal kunne og så de allersværeste, det er dem ,som man ikke må
Man må ikke hapse mor i sokkerne
Man må ikke bide hende i næsen ( jeg ville bare kysse)
´Man må ikke springe op ad små børn
Man må ikke rende rundt med mors sko
Man må ikke traske rundt på køkkenbordet (man skal blive siddende på sit håndklæde)
Man må ikke bide i ledninger
Der er mange flere ting ,men jeg kan ikke huske dem lige nu
ps: DER ER SNE PÅ TERRASSEN
HEJ
Tak,fordi I alle sammen ville komme
I dag er vi kommet for at fejre at Luna skal døbes
Så nu spørger jeg dig Luna:
Vil du hedde Luna?
mor: ja
Vil du bo hos din mor for altid?
mor: ja
og vil du være en sød og artig hund?
mor: ja
( Så putter jeg vand i hendes hår)
:Så hedder du hermed Luna
( og så klapper vi alle sammen og siger tillykke.)
Skrevet og udført af Sandra 10 år
Så er jeg 'døbet' og hedder Luna helt rigtigt
Det gjorde ikke ondt
Det var Sandra, der skulle 'døbbe' mig og det var hun dygtig til. Vi snakkede om det, da de allesammen var kørt hjem og mor sagde, at det var meget flot det, som Sandra havde fundet på.
Så skulle jeg have sådan en fjollet kjole på.Det skal man
Det var e'n ,som mor havde syet til mig
Hun tog den heldigvis af mig bagefter
Sandra hældte var på hovedet af mig og tørrede mig bagefter og til sidst ,så sagde de alle sammen tillykke .
Flaget var oppe i flagstangen ( det gøede jeg af ,for det havde jeg ikke set før.)
Jeg satte tænderne i det ,da hun tog det frem ,jeg kunne jo ikke vide, at det skulle helt op i toppen af flagstangen,det var alt for langt oppe, til at jeg kunne nå det
Men det skulle hænge der ,fordi jeg skulle døbes.
Jeg fik et dejligt pivedyr af Sandra og små hundehapser ,men dem må jeg ikke spise for meget af ,for så får jeg ondt i maven
Men så har jeg dem til jeg bli'r en stor hund. Mor skal flytte alle billederne fra nettet og herhen til min dagbog, så I kan se, hvor sød jeg ser ud.
( Ude på centret ,hvor mor spillede i formiddag ,da var der en dame ,som sagde til mor, AT JEG LIGNEDE EN LILLE ULV!
JEG ER EN STOR OG FARLIG ULV, SOM KOMMER OG SPISER JER ALLE SAMMEN
JEG ER ULVEN LUNA!
Hej jeg tager mig lige en 'morfar' inden gæsterne kommer
Jeg
skal døbes i dag.
Jeg ved ikke rigtig, hvad det er ,men det er min dag, siger mor
Det troede jeg ,at det var hver dag, men i dag er det altså særlig min dag
Jesper kommer med hans familioe
Sandra skal døbe mig. Bare det ikke gør ondt !
Bagefter skal vi lege og jeg skal prøve ikke at være så fjollet som i går.Jeg var ovre hos de nye naboer for at hilse på de små børn, men de hoppede sådan rundt og så råbte de og så blev jeg helt fjollet og hoppede op ad dem og den lille pige hun faldt og så hylede hun
Så måtte vi gå hjem'
Mor sagde, at det var hendes skyld, for hun skulle have holdt mig i snor, men det har jeg alderig prøvet før ,så hun havde jo ikke en snor med
Så bar hun mig hjem
Øv, hvor jeg sprællede ,jeg ville ned, jeg kan godt gå selv, men det måtte jeg ikke
Så kalder hun mig en bølle,hva' er det for e'n ?
I går aftes lukkede mor op for fjernsynet og jeg tror, at jeg så nogle dyr derinde
Jeg er ikke helt sikker, men jeg vil prøve igen i aften
Måske der er nogle hunde, jeg kan lege med.
Jeg har forresten bidt hul i min kravlegård ,så mor har pakket den sammen, indtil den er blevet repareret
Jeg har heller ikke brug for den, for jeg laver ingen ulykker
Mor siger ,at jeg er et fredeligt barn .
Det er kun, når jeg hapser, så får jeg skæld ud.
Jeg er ved at lære at lade være,men det er svært,altså
VENLIG HILSEN
LUNA BØLLE
Det
kribler i mig
Jeg har så mange kræfter i dag
Jeg har gemt mors støvler,jeg har gøet af en lille fugl på terrassen,jeg har hapset mor i tæerne og ødelagt hendes strømper.jeg har spildt alt mit drikkevand rundt
på gulvet og lige nu bjæffer jeg ad et stykke papir , som
ligger på gulvet
Jeg har også spist al min mad og fået en gnavepind.Jeg har også væltet alt det rene tøj ned på gulvet i soveværelset
Lige nu har mor spildt syltetøj ned i computeren
Det var hende selv,der gjorde det,men det var vist mig,der hev hende i armen .Nå,men tørrer vi bare op igen med en pind med vat på
Lige nu sidder jeg på skødet,mens mor skriver.
Jeg er fuld af krudt,så jeg vrider og vender mig. Om lidt skal jeg vist ind og sove .Det har været en skæg formiddag
Mor siger,at så skal hun rydde op. Det kunne jeg da godt hjælpe hende med.!
VENT NU LIGE LIDT,der er frynser på det her gulvtæppe,dem skal jeg lige først ordne ,der er også en lille snor, den hiver jeg lige i,nåh, så faldt der noget ned igen,mon det var noget, man kan lege med?
Ih, hvor er det altså skægt.!
Hej
jeg snork
sover lige nu,for vi har været på tur. Vi gik over til de nye naboer,for at fortælle om mig
I morgen kommer de to små piger for at se deres hus,som deres far går og laver og mor syntes,at de skulle vide,at jeg var flyttet ind og at Vimmer ikke var her mere
Det skal deres far og mor fortælle dem i aften.
Deres far tog et billede af mig sammen med mor
Så kan han vise dem et billede af mig og snakke med dem om Vimmer,så de ikke bliver kede af det i morgen
De kommer ind og besøger mig. det glæder jeg mig til
Jeg har ikke set dem før,men de er sikkert smaddersøde.
Mor har været til vandgymnastik med Kirsten i dag.
Så skal jeg passe huset
Det kendet jeg godt
Så går hun og så skal jeg være alene hjemme
Det er jeg blevet rigtig dygtig til
Jeg skal ikke være i kravlegården '
Jeg må selv bestemme,hvor jeg vil være
I dag gik jeg på opdagelse
der er sådan et rum,hvor mor har musikinstrumenter og hun har sat sådan en slags hegn op,så jeg ikke kommer derind,men det kravlede jeg da bare over.
Så kom jeg ind,men jeg kunne ikke finde ud af at komme ud igen,så da mor kom blev jeg glad,for hun løftede mig lige straks ud.
Så fik vi en mægtig kæl.
I aften skal jeg have kødben
Altså,jeg er for lille til at spise det,som er inde i det,så det tager hun ud,men selve benet,det lugter så dejligt og jeg kan gnave på det i lang tid og mine babytænder,som klør sådan,de har så godt af det gnaveri
Somme tider så klør de sådan,så jeg kommer til at hapse mor i fingrene
det kan hun ikke li',så siger hun,av og så holder jeg op
I morgen skal vi på bondegården og hente æg til Havfruen hende kender jeg godt, hun er sød
jeg kender snart masser af mennesker her i Gilleleje og det er vist hele verden ,er det ikke ?
Jeg vil op og sidde og det skal være nu
Hvorfor tager hun mig ikke op
Jeg har lige fået tastaturet til at blinke i alle mulige farver
Jeg tror ikke ,at hun kunne li' det, for så var det ,at jeg kom ned på gulvet
Bum
Så sad jeg lige der
Vi har været nede i haven
Der er masser af pinde og jord og græs og så er der grønne spidser, der kommer op af jorden
De hedder påskeliljer ,når de bliver store
Dem må man ikke tygge på ,for så får man ondt i maven
Ellers må jeg godt tygge på alting
´Hvis det er for stort, så tager mor det ud af munden på mig
Det hedder ,at hun passer på mig
Jeg synes mere ,at det skulle hedde, at hun blander sig
Men sådan er det, at have en mor
Hun vil hele tiden bestemme
Når jeg bli'r stor ,så vil jeg bestemme, hvad hun skal spise ,så kan hun lære det
Jeg er ved at lære at ligge på ryggen og sove, så kæler hun mig på maven og det er så hyggeligt
Navnlig ,hvis hun synger samtidig
jeg elsker, når hun synger
I går var ham Villy her, ham har jeg ikke set før
Han snakkede og spillede musik med mor.Så kan man ikke sidde på skødet, så jeg gik hen i min kravlegård og legede med vandskålen. Jeg har fået en ny, for den gamle kunne jeg vælte og så blev alting vådt.
Nu er vandskålen så stor, at jeg næsten kan soppe i den .Så bliver man herlig våd. Jeg dyppede mulen ned i den i går og så fik jeg vand i øjnene og kom til at hoste .
Man skal passe på.Men jeg skal nok lære det
Hej ,i dag er jeg med til at skrive
I går var jeg også med, da vi skulle skrive årsbrev
Så faldt jeg i søvn på skødet af mor og det var rigtig dejligt
Så i dag vil jeg være med fra begyndelsen
Vi har været en tur i haven
Mor siger ,at jeg trængte til at brænde lidt krudt af
Det betyder, at jeg skal rende rundt og blive forpustet og få kolde fødder ude i haven
Så er der dejlig varmt ,når man kommer ind
Nu skriver vi dagbog
Vi har fået et brev fra Jacob i Hørsholm
Ham kender jeg ikke endnu, men han er rar ,siger mor og det er Pernille også. Det er hans kone
Så om ikke så længe ,så vil mor invitere dem til at besøge os .
Jacob har to hunde, men de er meget større end mig og før jeg er blevet vaccineret tredie gang, så må jeg ikke lege med fremmede hunde
Så det må vente
Vi går også kun tur på gaden, når der ikke er fremmede hunde derude
I haven må jerg gerne rende rundt, for der kommer kun egernet
Jeg tror, at jeg kunne lugte det i går .Der var i hvert fald et hul i jorden, som jeg stak snuden ned i
Da jeg så løb efter mor ,så var jeg fuld af jord i hovedet, så hun måtte tørre mig.
I nat prøvede jeg at putte i hulen sammen med mor,
Der var varmt og blødt og min snude lå lige på mors mave
Når hun så synger den der sovesang ,så falder jeg i søvn
Hun kæler mig ( Luna skriver med) også på maven. det kilder
Det var altså mig, der kom til at trykke og så kom der et hul i det, som mor havde skrevet .
Det må jeg ikke , så kommer jeg ned på gulvet.
Øv, jeg vil meget hellere ligge hos mor hele tiden .
I går faldt jeg i søvn, mens hun skrev og så gik vi forsigtigt hen i den store stol og sov lidt sammen .
På fjernsynet er der en mand, som hele tiden siger: "livet er herligt"
Det synes jeg også.
Hej ,så er det morgen igen
Mor og mig sover så dejligt inde i soveværelset
Det er vist det bedste værelse i hele huset
Så ligger jeg på hovedpuden ved siden af mor og hygger.
Lige nu er mor stået op, fordi hun skal skrive min dagbog.
Jeg bliver derinde
jeg er vokset, siger mor, men alligevel er jeg så lille ,at jeg kan sove til middag i hendes hjemmesko
Men det er kun min størrelse
For jeg er meget modig.
Jeg kan selv gå i hønsegården, også når det er mørkt, og jeg kan også gå på terrassen i mørke og lave en lille tis
jeg har endnu ikke tisset inde i huset og mor praler af det, når hun snakker om mig
Men hun siger ikke, at jeg kom til at kradse hul på min kravlegård
Jeg gider ikke være i den ,så da mor var gået i går,så kradsede og kradsede jeg ,der hvor døren skulle være og da jeg så fik lavet et lille hul ,så masede jeg ud og lagde mig i sofaen i stedet for
Det var vist ikke så godt, men jeg fik ikke skæld ud ,jeg fik masser af kæl.
Lige nu kommer mor farende
Bare fordi jeg siger vov
Jeg er smaddergo' til det der vov .
Jeg har hørt Oscar pive, men min mund, den siger rigtig vov
Heldigvis
Der var et dyr, der hoppede rundt i træet udenfor
Det var derfor ,jeg larmede
Den kendte jeg ikke og den hoppede rundt i træet uden at falde ned
Mor sagde, at den hed egern og at den gerne måtte være der
Så sad vi lidt og kikkede på den
Den har samme farve som jeg vist får ,når jeg bliver til en rigtig hund, men jeg bli'r ikke til et egern.jeg vil ikke hoppe rundt i træerne
Jeg tror, at der er mange dyr i mit gilleleje, som jeg ikke kender endnu
I dag skal vi ud til Bibi og se, om vi kan lave hende telefoner
Det er da mærkeligt, at de hele tiden går i stykker.
Mor kørte til Hillerød i går ,men de kunne ikke lave telefonerne
Det var dumt og så kørte hun hele den lange vej bare for ingenting.
Hun vil skrive til butikken og sige, at det er for galt, at man kan købe telefoner ,som de ikke kan lave.
Hej
Jeg har lige været på opdagelse i den gamle hønsegård
Der er så mange tinge derude og nu har jeg været der så mange gange sammen med mor, så nu tør jeg godt gå derud uden hende
Jeg er en stor og modig hund!!!
I går besøgte vi Lone
Hun bor to huse væk fra os og jeg gik selv derhen
Da hun åbnede døren, så gik jeg lige ind for at se, hvordan hun boede
Der var da meget rart
Så kom mor også ind og Lone sagde: "Nej, hvor er hun sød "og så fik jeg nogle små hapser af kattemad.
Det var da ok ,men vores er faktisk bedre
Da vi havde været der lidt, så gik vi hjem igen
Jeg syntes, at det var en lang tur, så mor måtte bære mig nede fra lågen og op til vores hus
Så fik mor og mig en 'morfar' i den store stol
Sådan hedder det, når man er træt eller søvnig.
Bagefter bagte vi rugbrød. Jeg sad på køkkenbordet og kikkede på,men jeg måtte ikke røre noget,hvis jeg gjorde det ,så kom jeg ned på gulvet ,sagde mor.
Det er svært at sidde stille, når men er en lille nysgerrig hund ,men så fik jeg en halv appelsin at smage på-
Det elsker jeg .
Man kan sutte på den og bide i den og gø af den og løbe rundt med den og gemme den
Mor har en klasse fuld af dem ude i køkkenet, men dem må jeg ikke røre,selvom de står på gulvet
Kun ,når mor siger værsgo'
Hvis jeg tager, uden at få lov ,så snupper hun dem lige ud af munden på mig.
Nej, siger hun og så skal jeg vente på, at hun siger værsgo'
DET ER FRYGTELIG SVÆRT !
Hej ,jeg er blevet ret god til at skrive dagbog. Der er også så mange ting at fortælle
Jeg er en stor hund nu
I går passede jeg på huset ,mens mor var til moster Sussi's fødselsdag, men jeg gad ikke være i kravlegården, så fordi mor havde lukket lynlåsen til døren forkert, så kunne jeg lukke den op igen og så lagde jeg mig i sofaen og hyggede til hun kom.
Jeg blev glad ,da hun kom og vi kælede en hel masse på sofaen
Så daskede min pote lige på mors øre og hendes høreapperat faldt ud , så det skal vi lede efter i dag
Vi har lige været en tur i hønsegården og det var underligt
Alt vandet er blevet stift i nat og man kan ikke engang lave hul med en pote, igennem det der stive noget
Det er ligesom om der er låg på vandet
Græsset siger knas, når man går på det og man får kolde poter, så vi er ikke så længe ude, men vi er ude hver dag
Min verden er snart kæmpestor
I går besøgte vi en dame ,som hedder Bibi
Hun har en kat ,som hedder hr Olsen og den var hjemme ,da jeg kom
Jeg kendte den jo ikke ,så jeg vidste ikke, om den var farlig ,så jeg prøvede først at snakke med den
Jeg sagde:
Vuf vuf ---og det er jeg ret god til
det var en ligeglad med
så sagde jeg Grrrrr, men det gad den heller ikke
så prøvede jeg at hoppe fjollet rundt og så gik den sin vej
Den gider jeg ikke snakke med en anden gang
jeg har fået en ny kasse at være i ,når vi kører bil.
Mor købte den i går på et loppemarked
Den er så stor, at jeg kan bruge den også, når jeg bli'r voksen
Vi skal gøre den rigtig hyggelig med tæpper og alting
jeg får den ind i stuen i dag ,så jeg kan lege med den og prøve at sove i den .
DET BLI'R SPÆNDENDE
Vi har det så sjovt,så sjovt
I morges skulle mor have de nye bukser på. Der var
noget,der hed en bukserem
Den snuppede jeg og så løb jeg ind i stuen og gemte den under sofaen
Det måtte jeg godt
Bagefter gemte jeg mor morgenfutter inde i min kravlegård
og så kom mor løbende og ledte efter det hele
Så viste jeg hende,, hvor tingene lige var
imens så fandt jeg en avis. Jeg kan godt læse aviser ---i bitte små stykker.
jeg har lært en ny lyd. Den betyder,jeg skal ud for at tisse.
Det gør jeg enten hønsegården eller på terrassen der,hvor der står en stor urtepotte
Så løber jeg om bag den og gør det der
Jeg gør det aldrig inde i stuen eller i min kravlegård
Det er noget griseri,siger mor.
I dag er mor her hele tiden
Vi skal rydde op i udestuen og vist nok grave roser ned i haven og et lille bitte juletræ er der også
Jeg ved ikke ,hvor det skal vokse,men det er så fint og jeg har set det flere gange
Det stikker
Det er ikke noget,man kan spise
Men ude i hønsegården er der vådt græs. Det er sjovt,for man kan slikke på det og det kilder
på maven og så bli'r man våd og når man så kommer ind i varmen,så skal man tørres med det flotte håndklæde.
Der er fisk på det
Det har været Vimmers,men nu er det mit.
Jeg har lært en ny leg.
Den hedder "nu er Luna borte og her er hun igen "
Vi leger den inde i sengen og den er sjov ,men man bliver forpustet af den .Mor putter mig i et tæppe helt over hovedet og så siger hun " hvor er Luna henne " og så kilder hun mig og så skal jeg komme frem og logre .
Det er ikke spor farligt, for mor er der hele tiden
Vi har en lampe ved sengen med en ledning
Den må man ikke lege med ,så siger hun nej, sådan rigtigt skrapt og så holder jeg op (lidt)
Mor skal til gymnastik i formiddag
Det er ikke for hunde ,jeg skal hygge mig i min kravlegård. Det er det bedste sted at være
Der er masser af legetøj og hundemad og vand og så er der dejlig varmt.Jeg elsker den.
Lige nu er jeg rendt ind i soveværelset .
Der er nogle sko der 'skal ordnes' og det er jeg god til
Der er også en kasse med skosåler ,som mor kom til at sætte på gulvet
Den 'ordner' jeg også lige.
I kan tro ,at jeg har travlt. Når mor skal gå, så sover jeg
Man blivet træt af alt det 'ordne'
I går fik jeg et kødben, som man må gnave på. Det er et, som VImmer har brugt en gang ,men nu er det mit.
Det er rart at gnave i ,for mine små babytænder, de klør somme tider .gnavebenet er en slags rund ring ,som man kan stikke snuden ind i ,mens man gnaver og hvis man smider det ned fra sofaen, så siger det en mægtig høj lyd,sådan BANG
Mor samler det op , så jeg kan gøre det igen, BANG
Hej ,mor, mit kødben faldt ned
BANG
HOV !
Hej allesammen
I går kom jeg til at sætte en forkert dato på min dagbog.
Det var nok, fordi jeg ikke har prøvet det før
I dag er det rigtigt
I går var mor til møde og jeg skulle prøve min kravlegård. det var rigtig hyggeligt
Der er både et lækkert tæppe og mad og vand og gummigrisen derinde
Jeg glemte helt, at mor gik, bare for at undersøge det hele
Så jeg legede bare lidt derinde og tilsidst blev jeg søvnig og lagde mig og faldt i søvn.Jeg vågnede først ,da mor løftede mig op, jeg havde ikke en gang hørt, at hun kom
Vi fik en kæmpe kæletur og så gik vi ud i hønsegården
Det sneede lidt, men vi var der ikke så længe.Der er sjovt derude. Der lugter stadig lidt af høns, selv om de er ude på en bondegård og så er der pinde, som man kan løbe rundt med og der var også planter ,som mor har plantet.
Efter jeg havde tisset ,så gik vi ind igen
Der er en trappe op til køkkenet, som man skal kravle opad, men der er ikke så mange trin og jeg kan det godt.
Stille og roligt, så går det.det er svært at gå ned ad den, men op ,er jeg temmelig god til.
I går formiddag besøgte vi e'n ,der hedder Kirsten
Det var så spændende, at jeg kom til at lave en pyt på hendes gulv. Det var ikke med vilje og jeg gør det ikke hjemme hos mig selv.Mor tørrede det bare op. "Pyt med den pyt ",sagde hun,det glemmer vi bare .
Jeg har min egen kørekasse ,når vi kører bil
der kan jeg sidde ved siden af mor og kikke ud af vinduet.der er masser at kikke på.
I dag skal mor til frokost hos Birgitte.Jeg skal blive hjemme og passe huset ,så får jeg lov til at lege i hundekravlegården
det er dejligt
Der er en dør i den .Den står åben nu og så kan jeg gå ind og ud ,lige som det passer mig.Det er kun når mor er væk, at døren skal være lukket, så jeg kan hygge mig.
Hej, jeg hedder Luna og jeg kom i går.så jeg er splinterny
jeg bliver til en rigtig hund en gang, men lige nu er jeg en baby
Luna betyder månestråle, så det er et meget fint navn
Når mor siger det, så kommer jeg spænende og så vil jeg op for at se, hvad hun laver
I morges sad jeg på køkkenbordet og så på, at hun lavede mad til mig og til sig selv.
Hun sagde ost,men det var ikke til mig, det var til sig selv .
Jeg kan ikke sige det endnu, for min mund er alt for lille, men engang skal jeg nok få det lært
Jeg har sovet i den store seng sammen med mor i nat .
Det gik fint og midt i nat gik vi begge to ud og tissede
Jeg tisser på et grønt tæppe ,der er ude i den friske luft
Det gjorde jeg også i morges ,så jeg tisser slet ikke inde i huset
Mor havde lavet en slags forløbig kravlegård til mig'
Den var såmænd pæn nok med tæppe og legetøj ,men der gider jeg ikke være
Jeg hyler bare og så kommer hun og henter mig
Hun var lidt længe om det i går, men så kravlede jeg bare op over hegnet og ud til hende
Ih ,,hvor blev vi glade begge to
I dag har hun taget kravlegården væk, for postbudet kommer med en rigtig hundekravlegård, som jeg skal være i ,når mor ikke er hjemme
Det har jeg ikke prøvet endnu
i eftermiddag skal mor til møde hos e'n, der hedder Birgitte og hvis ikke kravlegården er kommet, så skal jeg med til møde.Det bli'r sikkert sjovt.
Mors telefon er gået i uorden, så hun kan ikke ringe til jer lige nu.Det er jo ikke så godt, men der er en mand til mødet i dag ,som sikkert kan lave den
Hanne og Børge ringede i går, men mor kunne ikke snakke med dem.Så måske de læser min dagbog, så de ved ,at vi har det godt
fra i morgen vil det være Luna, som overtager dagbogen.
Det er spændende, hvordan hun falder til.
jeg kan næsten ikke vente
Om en halv time kommer Villy og så skal vi spille
når han er færdig, så kører jeg til Hornbæk og henter min baby Luna
PÅ hendes papirer står der Lilo ,men Det bliver nok Luna,der bliver navnet
Jeg har lagt Vimmers brune gummegris ned i kravlegården til hende. Den lugter sikkert stadig af VImmer ( den er altså vasket )
Det bliver sjovt at se ,om det bliver yndlingslegetøjet.
Der er også et lunt tæppe og en lyserød gris i plys,den er sikkert god at sove med.
Det bliver spændende.
Nyt år,
ny dagbogsside og det hagler ude på min terrasse.
jeg rydder lyskæder væk,julen er slut
Men i min stue er der nu en kravlegård.I morgen skal jeg hente lille Luna i Hornbæk
Jeg søgte egentlig ikke ,men pludselig var hun der og jeg har besøgt hende og hendes 7 små søskende
I morgen er hun lige 8 uger og jeg kan hente hende hjem
En rigtig hundekravlegård er bestilt ,men den kommer først på onsdag ,så nu er e'n foreløbig monteret .Det ser ikke kønt ud i min stue, men den skal være der
Jeg er spændt på ,hvordan jeg føler det, når hun endelig er min og skal bo hos mig
Man ved aldrig, når man adopterer en ny, om den vil falde til.
Men hun er født af gode forældre og opvokset under gode forhold.
jeg føler det, som om jeg aldrig har haft en hvalp i huset før .Det er min 5. vovse!
Velkommen lille Luna
Seneste kommentarer
16.06 | 07:35