19-03-2018

19 marts 2018

Jeg må vist hellere skynde mig at  skrive denne her dags dagbog, for der er meget at fortælle.

I læste jo i går om alt vandet ,der fusede ud ovre i badeværelset .

Mor kunne ikke lukke for vandet, fordi der var noget der var for gammelt. Måske har de vandhaner været der lige siden huset blev bygget og det var vist i 1960!

Så derfor skulle der lukkes for vandet helt nede ved gaden

Men der var der også noget i stykker ,så derfor kom der en rar mand og lukkede for alt vandet,han var en vand-værks-mand.Han var rar --Der blev også lukket i køkkenet ,så bagefter måtte mor gå ned til Ib for at hente vand til os .

Vi var allesammen pjaskvåde og kolde.

Så nu har vi kun vand  i gamle flasker .Det er lidt besværligt, navnlig, fordi det var søndag i går, så der var ingen mennesker på arbejde

I dag ,da mor kom hjem fra Helsinge, var der en mand ,som sagde ,at han havde lavet vandbrønden nede ved gaden

Det så fint ud, men vi har stadig ingen vand i huset

Så derfor har mor nu ringet til en anden mand ,som sagde ,at han havde travlt,men da han hørte ,at mor blev ked af det ,så lovede han alligevel, at han ville skynde sig at komme

Så måske han kommer i morgen

så vi har stadig ingen vand

nå ,det var det

men mens mor kørte til Helsinge i morges, så  skete der et uheld og mor fik bulet bilen

Så nu er bilen ude hos Henrik i Græsted, fordi den har fået en bule og mor har lånt en sjov bil, hvor der står en masse ting på.Det hedder en låne-bil

Men vi vidste jo ikke, at hun kom hjem i en fremmed bil ,så derfor lå vi bare og sov, da hun kom

ih, hvor blev vi overraskede

Oskar har revet sit halsbånd i stykker, så vi skal købe et nyt til ham .

Måske har mor e't ,som Vimmer brugte, som han kan få.Vimmer skal jo ikke bruge det mere .Det er rødt ,det ser sikkert pænt ud på Oskar

I går kom de to små piger, som skal bo inde ved siden af . Jeg kunne godt huske dem og mor tog både mig og Oskar med ned på gaden, så vi kunne sige davs til dem . De havde flyverdragter på.

Sådan e'n har mor også.Hun kalder den bare en sparkedragt ,fordi hun synes, at det er sådan noget, som babyer har på.Er det ikke sjovt.

Det er også et sjovt ord.Spar-ke-dragt.

Jeg kan ikke sige det ,men det lyder sjovt

Nu håber jeg ikke ,at der sker mere mystisk i dag.
Mor siger, at det må være nok

Ps: Ham manden ,som skal lave badeværelset ,han har lige ringet og sagt ,at han kommer nu.

Hurra!

Seneste kommentarer

16.06 | 07:35

hvorfor kan jeg ikke komme ind og redigere min side,.Jeg kan komme ind og læse den .( jeg har fået ny computer)
den står under musikforsjov.dk

28.12 | 10:29

Jamen, så er det da godt, at I er en dag for langt fremme. Så forsvinder den dag da ikke? Måske er det derfor mor alligevel ikke ringede til moster Sussi i går.

13.12 | 12:21

Kære Holger, jeg synes, du er rigtig god til at skrive vrøvlevers.

01.12 | 09:00

Hej Farmor, du har glemt at skrive om Holgers tur til Glostrup hvor han besøgte Sally

Del siden