27-10-2018

27 oktober 2018

Hej, i dag er der Gillelejeblæst og Hans ( ham fra harmonikabanden ) har lige ringet for at høre, hvordan mor har det og hun har det bedre ,siger hun

Det blev han glad for at høre

På mandag skal banden optræde for en masse mennesker og der skulle mor meget gerne være rask nok til at spille.

Vi må se, hvordan det går

I dag skal mor stryge og sy de nye bukser færdige ( måske skal hun så have dem på på mandag ,hvis------)

Mor og mig havde sådan en dejlig dag i går.

Vi var hjemme begge to og vi havde det så rart

Jeg gik selv en tur  midt på dagen, fordi mor ikke skulle ud i kulden ,men senere tog hun en masse tøj på og så fulgtes vi ad en lille tur

Jeg har fået en gammel lygte af mor

Det er min helt egen og jeg må bide i den, lige så meget jeg vil

Den er stor og tung og rund det ene sted og har en tap et andet sted

Da jeg fik den, kunne den brumme, men jeg har bidt knappen af ,så det kan den ikke mere

Det gør heller ikke noget

Jeg blev lidt gal på den ,da den brummede, fordi jeg troede, at den var levende

Det var den ikke ,men nu brummer den ikke mere, så nu behøver jeg ikke at blive gal eller bange

Det er ret fedt, sådan at have sin egen lygte

Hvis der kommer nogen på besøg i dag, så vil jeg vise den frem og så siger de sikkert :" se ,den lille hund har en lygte " og så vil mor sige :" ja, det har hun, det er hendes egen lygte,jeg har givet hende den  "

Så bliver de nok forbavsede

Jeg er vældig glad for den og jeg har haft den med i seng i nat.

Midt i nat skulle jeg prutte . Så slikkede jeg mor i ansigtet og så stod hun bare op og lukkede mig ud i køkkengården

Huj ,hvor var det koldt

Men jeg fik da pruttet i en fart og så skyndte jeg mig ind i seng

Mor stod og ventede, på at jeg skulle komme ,hun havde slet ikke set mig ,så hun lyste ud i mørket og kaldte på mig og så var jeg jo allerede inde i sengen

Så gøede jeg til hende, så hun ikke skulle vente længere

Næh, hvor vi puttede

Det er helt nyt, at vi er sådan nogle puttegrise

Vi ligger sådan i en stor bunke og er helt snoet sammen

Somme tider så må man vride sig lidt og i nat var mor  kommet til at ligge på min lygte

Så måtte vi tænde lyset og lægge den lige ved siden af mig og der var den ,da jeg vågnede i morges

Jeg blev bare så glad, da jeg så den

Der er en mus i huset igen

Jeg snusede i morges i udestuen ved den store pose med majs til hønsene

I dag skal vi finde en  fodertønde til majsen

Men musen var ikke der og den havde heller ikke været der

Så prøvede jeg omme bag ved posen

Der lugtede godt nok af mus, men den var der ikke

Når jeg nu har fået min formiddags *morfar*, så vil jeg snuse i soveværelset

Der havde været e'n forleden dag, men den er der ikke mere ,

Så prøver jeg i stuen

Der er så mange steder ,den kan være

*søg*, siger mor ,* søg*

ja ja, jeg skal nok, det er noget hun har lært på hundeskolen *SØG*  

Seneste kommentarer

16.06 | 07:35

hvorfor kan jeg ikke komme ind og redigere min side,.Jeg kan komme ind og læse den .( jeg har fået ny computer)
den står under musikforsjov.dk

28.12 | 10:29

Jamen, så er det da godt, at I er en dag for langt fremme. Så forsvinder den dag da ikke? Måske er det derfor mor alligevel ikke ringede til moster Sussi i går.

13.12 | 12:21

Kære Holger, jeg synes, du er rigtig god til at skrive vrøvlevers.

01.12 | 09:00

Hej Farmor, du har glemt at skrive om Holgers tur til Glostrup hvor han besøgte Sally

Del siden