afsnit 10

Den grimme tand.

I dag skulle Lillemus til lægen med mor.

Musemor havde haft ondt i en tand i rigtig lang tid ,men hun kunne ikke lide at gå til tandlægen ,så derfor gik hun til den rare gamle muselæge.,

Han kikkede længe på tanden og hørte på ,hvad musemor havde at sige og så rystede han på hovedet.

"Du må gå til tandlæge ,musemor" sagde han så . "Jeg kan ikke hjælpe dig med din tand.

Du skulle have været til tandlæge for længe siden."

"Jamen," sagde musemor ,"hvis jeg nu binder en snor om den ,kan du så ikke trække den ud.?"

"Nej", sagde lægen bestemt ,"det kan jeg ikke ,du skal til tandlægen.

Nu må du vise ,at du er voksen."

Så blev musemor vred på den rare doktor.

"Det kan du ikke være bekendt ",sagde hun og så tog hun Lillemus i hånden og gik ud af døren og hun smækkede endda med den .!!!!

"Dumme doktor", sagde Lillemus og prøvede at trøste mor.

"Dumme doktor ,at han ikke ville tage den grimme tand."

"Ti stille", sagde musemor bestemt, for hun var sur og så blev Lillemus helt forskrækket.

Hvorfor blev musemor nu sur på ham.???

Han begyndte at springe lidt frem og tilbage på fortovet ,fordi han ikke rigtig vidste ,hvad han ellers skulle gøre.

"Gå ordentligt,Lillemus" sagde musemor ,"ellers falder jeg jo over dig."

Og det var netop hvad hun gjorde.

Bums sagde det og så faldt hun over Lillemus.

Lillemus slog sit knæ og kom til at græde og Myusemor faldt og slog sin næse, som begyndte at bløde.

"Av av", sagde Lillemus og" av av" sagde Musemor.

Men så tog hun sig sammen .

Hun tørrede sin næse og trøstede Lillemus.

"Nårhhh. du skal ikke være ked af det, nu skal vi to være rigtig gode venner og så skal jeg nok gå til tandlægen i morgen med den grimme tand."

"Nej ,det skal du slet slet ikke "sagde Lillemus og rystede på hovedet;" for den slemme tand faldt ud ,da jeg væltede dig.

Se her den ligger lige her."

Og han samlede musemors grimme tand op fra vejen.

Der var et stort hul i den og nu var den væk.

"Du er den allerbedste Lillemus" sagde musemor og gav ham et kæmpeknus.

Og Lillemus puttede sig ind til mor og sagde med babystemme:

"Lillemus skal nok slå alle dine tænder ud for dig.!!!!!!"

Tror du, at musemor gerne vil have det ???

afsnit 11

Den blå ballon .

I dag vidste Lillemus virkelig slet ikke, hvad han skulle lege.

Han sad i et skyggefyldt hjørne nede under det store træ og viftede forsigtigt med halen ,mens han tænkte på, hvad han dog skulle finde på.

Han tænkte,at han kunne løbe hen til det næste træ og kikke op til uglen.

 Men det var farligt, for uglen kunne godt finde på at spise små nysgerrige musebørn.

Så tænkte han ,at han kunne kravle op i træet ,men det måtte han ikke, for så kunne man falde ned.

Øv ,det var virkelig slet ikke sjovt i dag.

Men så skete der pludselig noget, som gjorde dagen helt anderledes .

En stor  blå ballon kom pludselig svævende ned fra himlen.!!

Lillemus havde aldrig set en ballon før og var ved at gå bagover af forskrækkelse-

-----Og så talte den.-----!!!!

"Goddag, Lillemus "sagde den blå ballon. "Hvad laver du nu?"

"Hvem mig"? sagde Lillemus forskrækket. "Mener du mig?

Jeg laver ikke noget,

endnu", tilføjede han forsigtigt.

"Nå "sagde den blå ballon, jeg har da ellers hørt ,at du er sådan en, som hele tiden finder på gale streger.

Er det ikke rigtigt."?????

"Nårh", Lillemus skrabede forskrækket i støvet med sine små bagben og han pudsede sin næse med de små forben,

"jeg er vist ikke så slem, men jeg er uheldig en gang imellem ."

"Ja, det har jeg hørt" sagde den blå ballon.

Lillemus var frygtelig forskrækket.

Hvad var dog dette her for noget.

Der var malet et stort ansigt på ballonen ,men det var ikke munden ,der talte, det kom inde fra den store blå ting.

"Hvem er du ";sagde Lillemus "jeg har da aldrig set dig i skoven før."

"Jeg er den store blå ballon, som spiser små mus",brølede den blå ting.

Lillemus rykkede forskrækket et skridt tilbage ,da den blå ting kom stormende hen imod ham.

Han holdt sine små spidse kløer frem mod ballonen og-----

Bang ----sagde det og så var der ingen ballon mere.

Istedetfor stod tykke onkel skovmus og grinede ,så hans tykke mave hoppede op og ned.

"Er det bare dig" sagde Lillemus,

"pyh ,hvor blev jeg forskrækket ---og bange."

"Det var smadderskægt at gøre dig bange", sagde onkel skovmus. "Du troede virkeligt ,at jeg ville æde dig."

"Ja det gjorde jeg og det var ikke spor skægt " sagde Lillemus. Og han tænkte :

"Han kan bare vente sig, jeg skal nok gøre ham bange en anden gang.

afsnit 12

Lillemus møder trolden

Inde i skoven, hvor mor og Lillemus boede ,boede der en trold, sagde mor.

Lillemus troede ikke rigtig på det.

Han tænkte, at når mor sagde det ,så var det bare  ,fordi hun ikke ville have, at Lillemus løb alt for langt ind i den store skov og blev væk.

Hver morgen ,når Lillemus var blevet vasket og skulle ud at lege, kikkede han langt ind i den store skov og en gang imellem tænkte han : " bare den trold snart ville komme-"

Og så en morgen var han der pludselig.

Lillemus sad i sin sandkasse og var ved at bygge et sandslot ,da trolden lige pludselig stod der.

"Davs",sagde han

Lillemus så forskrækket op og der stod han ----TROLDEN!!!!!

"Mor ,mor "råbte Lillemus og han han tabte skovlen, han gravede med.

"Mor, mor, der er en trold!"

"Davs ",sagde trolden igen" skal vi lege ?"og så så han så fjollet ud, at Lilletrold ikke kunne tro ,at han var farlig.

Trolden foldede de små hænder og smilede til ham og sagde igen:

"Åh ja,vil du ikke nok lege med mig.

Alle render deres vej ,når jeg kommer og jeg er sådan en rar trold og jeg er god at lege med."

Lilletrold syntes, at det var synd for den lille trold ,at de allesammen rendte fra den ,så han sagde:

"Jeg vil gerne lege med dig, men så skal vi lege her i sandkassen, for mor siger, at jeg ikke må gå ind i den store skov."

"Det kan vi godt", sagde den lille trold, men hvis din mor kommer ,så render jeg min vej, for jeg er bange for voksne":

"Hvorfor dog det"; sagde Lillemus forbavset,

"min mor er da sød."

"Det kan godt være", sagde den lille trold ,"men lige så snart, der kommer en voksen og ser mig ,så hyler de og kommer med kosten og fejer efter mig og det kan jeg ikke lide."

"Nåh sådan" sagde Lilletrold," det var da underligt "

Og så legede de sammen i Lillemus' sandkasse.

De byggede et slot og en trold og et troldehus og havde det dejligt sammen og Lillemus var glad for sin nye legekammerat.

Men så kom musemor for at se til ham.

Hun stod i døren og kaldte:" Lillemus ,Lillemus, hvad laver du?"

"Hvem mig? ikke noget ",sagde Lillemus og så blinkede han til trolden.

Jeg har fået en ny legekammerat.

Den lille trold foldede de små hænder og så peb den :

"Piv piv ,du må ikke sige at det er mig for så,   slår hun mig med kosten"

"Hvem leger du med ",sagde musemor og kom nærmere .Hun havde kosten i hånden ,fordi hun var ved at gøre rent.

"Med trolden "sagde Lillemus ,"og han er sød."

"Nej se nu her,du har smidt en masse sand ud på fliserne "sagde musemor og så fejede hun så sandet stod om ørerne på hende.

"Du må passe bedre på."

"Hvem var det ,du sagde, du legede med?"

"Ikke nogen " sagde Lillemus ,for trolden var forlængst flygtet tilbage til skoven og kom aldrig mere igen.

Hvorfor tror du, at trolden løb sin vej???

afsnit 13

Lillemus klatrer op og falder ned.

I dag havde musemor bestemt sig for at rydde op i gæsteværelset.

Nu var det jo snart ferie-tid og det kunne jo være, at der kom gæster.

 Hele vinteren havde musemor brugt gæsteværelset som pulterkammer.

Dvs, at hun havde lagt alle de ting ,som hun ikke vidste ,hvor skulle være, ind i gæsteværelset og nu var det helt fuld af ting helt op til loftet.

Lillemus syntes, at det var enormt spændende at komme derind, for der var så mange ting ,men mor var nu ikke så sikker på, at det var en god ide ,at han var med.

"Du kommer bare galt afsted", sagde musemor og så skal jeg også gå og passe på dig.

"Jeg skal nok være musestille", sagde Lillemus og så artigt ud."jeg rører slet ingenting,jeg kikker bare".

"Nå ,så lad os prøve ,"sagde musemor, men det kommer til at vare hele dagen.

Og så tog hun fat.

 Det var helt utroligt, hvor meget der kunne være i sådan et lille rum.

Musemor blev ved med at tage ting ud og stille dem udenfor huset.

Der var gamle æsker og gulvtæpper, der var farveblyanter og papir og strikkegarn og en lille plastikfrø fra et spil.

Den legede Lillemus meget længe med mens musemor masede rundt .

Hun ville helst sætte alting ud i skoven mens hun gjorde gulvet rent, men hun var bange for at det skulle blive regn  , så derfor tømte hun kun det halve ud i skoven.

Og så skramlede hun rundt derinde.!!!

Lillemus begyndte at kede sig

Han havde jo lovet at sidde stille ,men det var da helt umuligt.

Musemor havde lavet et vældigt klatrebjerg af stole og borde og gamle gulvtæpper.

Det kriblede i Lillemus efter at prøve bjerget.

" Mor, mor", kaldte han forsigtigt .men mor hørte ikke .

Hun vaskede gulv og flyttede møbler.

"Så må jeg godt "sagde Lillemus til sig selv og så begyndte han forsigtigt at klatre op på den store bunke.

Det var svært.

En gang  var det hele ved at vælte og så måtte Lillemus sidde meget stille og vente på at bjerget holdt op med at ryste.

Han var bange nu og ønskede ,at han aldrig var begyndt at klatre op.

Nu rystede det igen og en af stolene faldt ned med et ordentlig bump.

"Moar ,hjælp" hviskede Lillemus ,"jeg falder ned".

Og det gjorde han .

Bjerget begyndte at ryste og Lillemus faldt ned mellem alle stolene og bordene ,men han faldt heldigvis blødt- for der lå et gulvtæppe nederst.

Nu kom Musemor ud.

"Puha" sagde hun. "Nu skal jeg have en pause".

"Har du været sød.?"

Lillemus nikkede.

"Ja mor, jeg har været sød og jeg har slet ikke gjort noget galt".

"Jamen, det var jo godt "sagde mor."Har du ikke lyst til at klatre lidt i bunkerne ,nu hvor jeg er her og kan passe på dig?".

"Nej tak", sagde Lillemus meget hurtigt ,

jeg kan ikke lide at klatre.!!!!!

Hvorfor tror du, at Lillemus ikke kan lide at klatre ???

afsnit 14

Når man driller så!!

Lillemus glædede sig.

I dag ville han drille onkel skovmus, fordi han havde gjort ham så bange med ballonen den anden dag.

Lillemus vidste godt ,hvordan man gjorde onkel skovmus forskrækket, for det havde musemor selv læst for ham i en bog.

Man tog et lagen over hovedet og så gik man hen til den ,der skulle gøres bange og så sagde man BØ og så blev de rædsomt bange og så løb man sin vej.

Det var smadder nemt.

Lillemus vidste, at onkel skovmus altid sad og læste sin avis i sin stue om morgenen, så det ville ikke blive spor svært.

Så da musemor sagde:" Lillemus, du skal huske at rede din seng ,inden du går ud at lege", så nikkede Lillemus for en gang skyld lige med det samme og sagde:" ja ,det skal jeg nok mor."

Musemor så  forbavset efter ham.

Fordi han   plejede altid at gøre vrøvl, når han skulle rede seng.

Men i dag var det bare sjovt.

Lillemus trak det store hvide lagen ned på gulvet og  glattede pænt dynen og hovedpuden ud.

Så lagde han sengetæppet over og nu var han færdig.

Så skulle han bare over til onkel mus og sige BØ .

Lillemus glædede sig, så han rystede over hele kroppen ved tanken om, hvor forskrækket onkel skovmus ville blive.

Det var nemt nok at komme ud af døren med det store lagen ,for musemor støvsugede og havde ikke tid til at kikke efter ham.

Lillemus snublede og faldt ellers ligepå dørtrinet  og slog sin næse,men der var ingen der så det ,så han behøvede jo ikke at græde.

Vejen over til onkel skovmus var ikke lang-den var  nærmest kort ,men i dag syntes lillemus ,at den var meget lang.

Han blev ved med at falde i det store lagen og det blev mere og mere snavset.

Nu var han lige udenfor onkel skovmus' vindue.

Når han forsigtigt listede nærmere ,kunne han se onkel skovmus sidde i sin store lænestol med avisen.

Næh ,hvor skulle han nu blive bange.!!!!

Lillemus masede med det store lagen.

 Nu var det endelig over hovedet og Lillemus trak vejret dybt.

"BØØØØØØØØØ" , råbte han lige så højt han kunne

Onkel fo'r op og kastede avisen efter det snavsede lagen ,der stod udenfor hans vindue.

Lillemus fik avisen i hovedet og han begyndte at græde.

Onkel skyndte sig ud og tog Lillemus på skødet.

"Nårh ",sagde han," nu skal du ikke græde mere ,jeg vidste jo ikke ,at det var dig.

Ih, hvor blev jeg bange ,da jeg så det snavsede lagen udenfor mit vindue."

"Blev du rigtig bange", sagde Lillemus tilfreds. "Det var ,fordi du gjorde mig bange med ballonen den anden dag."

"Jamen ,jeg blev vældig bange ,"sagde onkel. "Det er ikke så tit ,der står snavsede lagner udenfor mit vindue og siger BØØØØØØØ ".

"Det var godt ",sagde Lillemus tilfreds ," men jeg blev også selv bange ",tilføjede han.

Skal man det ?????

Hvad tror du????

afsnit 15

Lillemus er træt  .

Allerede fra morgenstunden, da han vågnede og kikkede ud af vinduet, var han træt.

Solen skinnede ham i øjnene og han sukkede.

Nu havde der ikke været en sky på himlen i mange dage.

Kun sol og sol fra morgen til aften, det blev man altså træt af.

Men det syntes musemor ikke

"Op med dig, din dovenkrop ",sagde hun, "du skal op, op ,op!"

Lillemus halede dynen til sig igen og bad;

"Må jeg ikke godt sove videre, jeg er så træt"

"Ikke tale om", sagde musemopr bestemt ."solen skinner, og du skal ud at lege i det gode vejr.

Du skal kun have de korte bukser på og så ud med dig"

.

Lillemus sukkede

Der var ikke noget at gøre.

Han gabede.

" Må jeg så spise udenfor træet "?spurgte han.

"ja, ja," sagde musemor,

"I dette vejr kan du sagtens spise ude,

kom nu bare op med dig"

Og Lillemus måtte finde sig i at se sin dyne blive hængt ud af vinduet til luftning.

Det gav ham en ide.

"Jeg går ud nu, mor "sagde han og forsvandt ud af døren i en fart.

Musemor så hovedrystende efter ham.

Tænk at være så træt ,når solen skinnede,

det var da godt, at hun havde fået ham jaget ud i solen.

Lillemus sad ude foran træet ,han var stadig træt og han havde en plan.

Nu skulle han bare have musemor væk.

"Mor, mor," kaldte han," hvad laver du?"

Musemor stak hovedet ud af døren

"jeg rydder op", sagde hun forpustet

"kan du nu ikke passe dig selv lidt og være stille ,så jeg kan blive færdig."

"Jo", nikkede Lillemus," jeg skal nok være stille."

"Det var godt"

musemor havde allerede trukket hovedet til sig igen og han hørte hende skrumle og skramle inde i museboet.

Godt, så var der fred.

Lillemus listede om bag træet .Ganske rigtigt !

Der hang hans dyne til luftning.

Jo ,han skulle nok være stille.

Han halede dynen ned fra vinduet og bredte den ud i solen.

Så smed han sig lige så lang han var og lukkede øjnene.

Godnat!!!!

afsnit 16

Den store flyve-myre-dag

Det var sådan en dejlig solskinsdag. Netop sådan en, som der ikke er mange af på en sommer.

Lillemus hoppede i sengen af spænding ,

Han kunne nemlig godt huske, hvad der skete sidste år på sådan en dag og måske det ville ske i dag.!!!

I dag skulle myrerne måske op at flyve!!!

.

Lillemus havde snakket med onkel mus om det og onkel mus havde sagt ,at myrerne skulle Lillemus ikke forstyrre ,fordi de var meget nyttige i skoven.

De ryddede op efter alle andre, havde onkel skovmus sagt og de boede sammen i store huse med mange mange myrer i hvert hus.

Myrerne spiste saft fra planter, sagde onkel skovmus og de små babymyrer spiste kødmad ,som de voksne først havde tygget.

Det havde onkel skovmus sagt mange mange gange og Lillemus havde slet ikke lyst til at høre på det igen.

"Jamen ,onkel skovmus ,hvorfor kan myrerne flyve"? spurgte Lillemus

Men onkel skovmus vrissede:" sludder, myrer kan ikke flyve."

Lillemus kedede sig ,men hver gang han vendte sig væk ,så tog onkel skovmus fat i hans ærme og sagde:" næ, hør nu lige her."

Lillemus sukkede.

Han ville ud i skoven til myrerne og det skulle være lige nu.

Han numsede sig baglæns hen mod døren og onkel skovmus var så optaget af sin historie ,at han slet ikke opdagede, at Lillemus var forsvundet,

puha

Det var dejligt.

Nu var Lillemus ude i det dejlige sommervejr og han så sig om efter myrerne, for at spørge dem om det var 'den store myreflyvedag' i dag og hvorfor myrerne kunne flyve.

Derhenne kunne han se en stor bunke grannåle,sådan en bunke hed en myretue, vidste Lillemus og han nærmede sig forsigtigt, for ikke at forstyrre myrerne.

"Hov ",sagde han til en myre ,der løb forbi ham.

"Jeg har ikke tid ",sagde myren og løb videre.

Nu var Lillemus så tæt ved myretuen, at der var rigtig mange myrer.

De kravlede rundt omkring ham og en af dem løb rundt i hans pels og den kildede væmmeligt.

"Lad være med det", sagde Lillemus og rystede sig.

Den lille myre faldt ned på jorden

"Av", sagde den," hvorfor gør du det"?

"Du kilder" ,sagde Lillemus," du kan gå udenom".

"Jamen ,jeg troede ,at du var mad ,"peb den lille myre ,"er du ikke det."?

"Nej", jeg er en mus", sagde Lillemus ,"ville du da spise mig?".

"Ja, hvis du var død ,så ville jeg spise dig helt op"sagde myren ,så ville der være mad i mange dage til vores små børn.

"Nå ",sagde Lillemus ,"jamen ,jeg er ikke mad ,men kan du flyve?"

"Flyve?", sagde den lille myre,

"nej ,det kan jeg da ikke ,jeg er en myre og myrer kan ikke flyve".

"jo, de kan", sagde Lillemus ivrigt ,"sidste år så jeg mange myrer, der havde vinger og de kunne flyve".

"Jamen ,jeg har ikke vinger ",sagde den lille myre.

"Du vrøvler og jeg  må se at komme videre efter mad. Farvel, farvel ,"og så var den væk.

Lillemus luntede videre igennem skoven ,

han havde fået noget at tænke på.

Når myrerne ikke havde vinger, så kunne de da ikke flyve.

Nu havde han selv set, at myrerne ikke havde vinger og det var jo også det,som onkel skovmus havde sagt:

Myrer kan ikke flyve.!!!!

Lillemus satte næsen hjemad.

Myrer kunne ikke flyve det vidste han nu

Nu kunne han se museboet og han kunne se musemor.

Hun løb rundt med en stor kost og fejede på døren og på muren.

Hvad var det dog hun lavede?

Lillemus skyndte sig nærmere.

"Hvad laver du mor."

"Skynd dig ",pustede musemor tag ,"en kost og hjælp mig med et feje flyvemyrer væk fra døren og fra vinduet.

Det er store flyve-myre-dag i dag.!!

"Jamen, myrer kan da ikke flyve", sagde Lillemus bestemt

 Men alle disse her myrer, der vrimlede rundt på museboet havde nu helt bestemt vinger.

"Det er for varmt i myreboet  og så ville vores dronning pludselig ud at flyve",pustede den lille myre ,  som Lillemus havde snakket med i skoven lige før .

"Så kom de her vinger lige pludselig   og nu skal jeg flyve,jeg flyver efter vores dronning,"

Så satte den af og fløj i en stor bue op i luften.

Lillemus kiggede efter den, mens han skyggede for solen med den ene pote.

Nu havde han noget at fortælle onkel skovmus.

Myrerne kunne altså flyve en gang om året, når der blev for varmt nede i myreboet og når dronningen ville ud at flyve  ,så fik de vinger og kunne flyve.

Det var store myre-flyve-dag i dag.!!!

afsnit 17

Legehuset.

Lillemus havde fået et legehus.

Det var et lille , gult og blåt hus med tegninger på siden og et flot tag.

Det kunne stilles op udenfor musehullet i skoven og Lillemus var meget glad for det.

Lige pludselig en morgen havde det stået der,da han kom ud.

Han troede nok, at det var onkel skovmus ,der havde købt det til ham, men når han spurgte ham ,så smilede onkel skovmus bare og sagde, at det var ikke godt at vide.

Men Lillemus var altså rigtig glad for det.

Han kravlede ind og ud af den lille dør og han havde fyldt det lille hus  med tæpper og puder.

"Jeg vil altså sove her i nat", sagde han til musemor, da hun kom ud for at hænge vasketøjet op.

"Nå, mon ",sagde hun bare, men Lillemus var helt sikker på, at han ville sove i huset om natten.

Hele dagen legede han i det lille hus-. både myrerne og sommerfuglene kom en tur forbi for at se det nye hus og en lille rød edderkop kravlede endda indenfor.

"Gå din vej", sagde Lillemus arrigt ,det er mit hus.

"Årh ",sagde den lille røde edderkop fornærmet

"Jeg ville jo bare se dit hus ,øv, hvor er du sur."

Lidt efter var det en stor spyflue, der kom summende  forbi.

"Nej se ",summede den ,"et nyt hus.Det er lige noget for mig ",og så summede den ind i det nye hus.

Men nu blev det for meget for Lillemus.

"Gå ud ",græd han," det er mit hus. Mor kom og hjælp mig ,alle de små dyr vil være i mit lille legehus".

"Jamen", sagde musemor . "De små dyr gør jo ikke noget ,de vil bare se dit nye hus"

.

"Buuhh, jeg vil ikke have det", græd Lillemus,

"Det er mit hus og de må aldrig komme ind i det".

" Så må du vist sætte det lille hus op inde i stuen ",sagde musemor ,"for ellers får du det aldrig i fred", og så hjalp musemor Lillemus med at sætte det fine lille hus op indendøre.

Her kunne Lillemus have huset for sig selv og da det blev aften puttede  han sig   i det lille hus.

"Godnat mor ",sagde han derindefra,

"kan du selv se ,at jeg ville sove i det lille hus i nat."

"ja, det kan jeg se", sagde musemor.

"kan du sove godt, Lillemus"

. "ja ",sagde Lillemus ,"men hvis jeg vågner, så sover jeg hos dig, som jeg plejer ikke?"

"Jo, det gør du ",sagde musemor og så slukkede hun lyset.

afsnit 18

  Den sorte skovsnegl laver slimspor.

Lillemus kedede sig.

Han sad i sin sandkasse udenfor museboet og gravede et stort hul i sandet.

Det havde han gjort så længe nu, at han var nået helt ned til ,hvor sandet holdt op og jorden begyndte.

Han daskede med skovlen i sandet og jorden,så det blev blandet sammen og noget af det fløj op i håret på ham selv.

Det var ikke sjovt at sidde her helt alene.

Det havde været meget sjovere forleden dag ,da den lille trold var kommet.

Den trold ,som musemor jog væk med kosten.

Lillemus rejste sig fra sandet og kravlede ud af sandkassen.

Den trold skulle findes og det skulle være nu.

 På sine små ben traskede han ind i den store skov og lidt efter kunne man slet ikke se ham fra museboet.

"Trold trold ",kaldte han ,men ingen svarede.

"Trold trold."

Det var en lang tur for de små museben og Lillemus blev da også træt og satte sig i græsset.

Den dumme trold, den kunne da godt tage at komme nu, når han,Lillemus ville lege med ham.

En sort slimet skovsnegl kom glidende forbi ham og uden at stoppe sin langsomme fart spurgte den:

"Hvad laver du dog  her, langt inde i den store skov ,her må du vist ikke være?

"Pas dig selv",vrissede Lillemus, jeg venter på trolden.

"jamen, så må du vente længe", sagde skovsneglen ,mens den langsomt gled forbi, "for trolden er taget på ferie til Norge, den skulle besøge sin fætter".

Lillemus så forbavset efter skovsneglen ,somstoppede og  langsomt og roligt gnaskede et blad i sig.

På ferie , skulle skovtrolden på ferie til Norge?

"ja ja", nikkede sneglen ,"det skulle han da og han skulle være borte hele sommeren."

Lillemus var lige ved at græde.

Nu havde han gået så langt og så var trolden der slet ikke.

"Øv", sagde han," øv, øv".

"Jamen", sagde sneglen," du kan da lege med mig".

"Ellers tak", sagde Lillemus høfligt, men det må jeg ikke for min mor.Jeg må ikke snakke med og ikke lege med fremmede".

"Nå ,men så glider jeg "sagde sneglen og så gled den videre og efterlod et langt slimspor i skovbunden.

Lillemus sad helt stille og så sig omkring.

Hvordan fandt han egentlig hjem igen???

Han havde gået så meget rundt ,at han ikke kunne huske vejen hjem.

"Snegl ,snegl", råbte han og den store sorte skovsnegl var heldigvis ikke kommet længere væk ,end den kunne høre ham.

"Jaaaa", sagde den langsomt . "Hvad vil du nu ??? du måtte jo ikke tale med mig,

husker du det"?

"ja ja" vrissede Lillemus," men jeg kan ikke finde hjem til museboet. Kender du vejen". "Ja", nikkede sneglen, mens dens følehorn drejede sig frem og tilbage.

"Jeg kender godt vejen til museboet, for der kommer jeg jo lige fra.

du skal bare følge mit slimspor,så kommer du hjem".

"Åh ,tusinde tak", sagde Lillemus lettet og så hoppede han rundt i skoven efter sneglens slimspor og det varede ikke længe, før han kunne se museboet og sandkassen.

Udenfor museboet stod musemor .

Hun havde kaldt længe på Lillemus og hun blev både glad og vred ,da hun fik øje på ham.

"Hvor har du været?" sagde hun vredt og så  krammede hun ham.

"Jeg har bare gået tur i sneglens spor", sagde Lillemus ,"det var ikke spor farligt."

Hvad synes du ?? var det ikke spor farligt???

afsnit 19

Lillemus har sultne gæster.

Der  var sommergæster.

Musemor havde en stor familie og særlig ved sommertid kom familien på besøg.

Det var meget morsomt og meget forvirrende.

For der var gæster alle vegne og musemor lavede hele tiden mad.

Som nu i går.

Det var musemors søster og hendes mand og hendes lille pige Amanda på fire år.

Da de kom ,havde musemor kaffen parat.

Da den var drukket, havde musemor frokost parat ,da det var overstået og der var vasket op ,lavede musemor kaffe igen og serverede kage for gæsterne,mens hun tænkte på middagsmaden.

Lillemus undrede sig over, at gæsterne kunne spise hele tiden

Når der ikke var gæster ,så spiste han og musemor kun to gange om dagen og bestemt slet ikke så meget som nu, hvor der var gæster.

"Det er ,fordi gæsterne skal have det rart ",forklarede musemor ,mens hun skrællede bjerge af kartofler.

"Vi giver dem det bedste, vi har og så bliver de glade".

"Kan de ikke blive glade ,når de ikke spiser?" spurgte Lillemus forbavset

"Jeg kan da godt blive glad uden at spise hele tiden".

"Det forstår du ikke", sagde musemor ,

" gå nu ud til gæsterne med dig ",og så skubbede hun ham ind i stuen ,hvor den lille Amanda sad og legede med sin dukke .

Dukken kunne græde og det gjorde den   nu og så sagde lille Amanda:

"Nårh, nu skal jeg give dig noget at spise "og så fik dukken sutteflaske og fik på den måde noget at spise .

Lillemus rystede på hovedet og listede ligeså stille ud i skoven.

Der mødte han en skovskade.

Den gik frem og tilbage i græsset og en gang imellem stak den hovedet ned i jorden og så trak den en regnorm med op og spiste den.

"Hvad laver du", spurgte lillemus.

"jeg spiser "svarede skovskaden.

"Hvis ikke jeg spiser hele tiden ,så bliver jeg syg og jeg skal også have mad med hjem til mine små børn, så de kan vokse."

Og så fløj den

Lillemus gik videre .

Nu mødte han en flok myrer, som masede med en død bille.

"Hvad laver I ?"spurgte Lillemus . "Hvad skal I med den store bille ?"

"Vi skal have den hjem til myreboet og give den til de små unger.

Hvis de ikke får mad at spise ,så dør de".

 Og så slæbte de videre.

Nu kom Mikkel Ræv.

Han slæbte på en høne og Lillemus spurgte nu:

"Davs Mikkel Ræv"

"Er det mad, som du har der i munden?"

"Ja", nikkede ræven, det er mad til mig og mine unger, de er meget  sultne hele tiden, hvor vidste du det fra?"

"nåh, jeg gættede bare" sagde Lillemus.

"Så er du  dygtig til at gætte ", sagde ræven.

"Alle dyr skal spise for at leve."

"Nå ,sådan", nikkede Lillemus .

"jamen ,så må jeg også hellere løbe hjem for at spise.

Og så løb han alt, hvad han kunne, hjem for at spise ,nu vidste han ,at han skulle spise for at leve og have det godt.

Og han spiste mange rugbrødsmadder den dag sammen med lille Amanda.

Spiser du også mange rugbrødsmadder ?

Lillemus kedede sig.

Han sad i sin sandkasse udenfor museboet og gravede et stort hul i sandet.

Det havde han gjort så længe nu, at han var nået helt ned til ,hvor sandet holdt op og jorden begyndte.

Han daskede med skovlen i sandet og jorden,så det blev blandet sammen og noget af det fløj op i håret på ham selv.

Det var ikke sjovt at sidde her helt alene.

Det havde været meget sjovere forleden dag ,da den lille trold var kommet.

Den trold ,som musemor jog væk med kosten.

Lillemus rejste sig fra sandet og kravlede ud af sandkassen.

Den trold skulle findes og det skulle være nu.

 På sine små ben traskede han ind i den store skov og lidt efter kunne man slet ikke se ham fra museboet.

"Trold trold ",kaldte han ,men ingen svarede.

"Trold trold."

Det var en lang tur for de små museben og Lillemus blev da også træt og satte sig i græsset.

Den dumme trold, den kunne da godt tage at komme nu, når han,Lillemus ville lege med ham.

En sort slimet skovsnegl kom glidende forbi ham og uden at stoppe sin langsomme fart spurgte den:

"Hvad laver du dog  her, langt inde i den store skov ,her må du vist ikke være?

"Pas dig selv",vrissede Lillemus, jeg venter på trolden.

"jamen, så må du vente længe", sagde skovsneglen ,mens den langsomt gled forbi, "for trolden er taget på ferie til Norge, den skulle besøge sin fætter".

Lillemus så forbavset efter skovsneglen ,somstoppede og  langsomt og roligt gnaskede et blad i sig.

På ferie , skulle skovtrolden på ferie til Norge?

"ja ja", nikkede sneglen ,"det skulle han da og han skulle være borte hele sommeren."

Lillemus var lige ved at græde.

Nu havde han gået så langt og så var trolden der slet ikke.

"Øv", sagde han," øv, øv".

"Jamen", sagde sneglen," du kan da lege med mig".

"Ellers tak", sagde Lillemus høfligt, men det må jeg ikke for min mor.Jeg må ikke snakke med og ikke lege med fremmede".

"Nå ,men så glider jeg "sagde sneglen og så gled den videre og efterlod et langt slimspor i skovbunden.

Lillemus sad helt stille og så sig omkring.

Hvordan fandt han egentlig hjem igen???

Han havde gået så meget rundt ,at han ikke kunne huske vejen hjem.

"Snegl ,snegl", råbte han og den store sorte skovsnegl var heldigvis ikke kommet længere væk ,end den kunne høre ham.

"Jaaaa", sagde den langsomt . "Hvad vil du nu ??? du måtte jo ikke tale med mig,

husker du det"?

"ja ja" vrissede Lillemus," men jeg kan ikke finde hjem til museboet. Kender du vejen". "Ja", nikkede sneglen, mens dens følehorn drejede sig frem og tilbage.

"Jeg kender godt vejen til museboet, for der kommer jeg jo lige fra.

du skal bare følge mit slimspor,så kommer du hjem".

"Åh ,tusinde tak", sagde Lillemus lettet og så hoppede han rundt i skoven efter sneglens slimspor og det varede ikke længe, før han kunne se museboet og sandkassen.

Udenfor museboet stod musemor .

Hun havde kaldt længe på Lillemus og hun blev både glad og vred ,da hun fik øje på ham.

"Hvor har du været?" sagde hun vredt og så  krammede hun ham.

"Jeg har bare gået tur i sneglens spor", sagde Lillemus ,"det var ikke spor farligt."

Hvad synes du ?? var det ikke spor farligt???

Læs mere