afsnit 20

Lillemus standser tordenvejret!

I dag regnede det og lynede.

Lillemus stak næsen udenfor, straks da han vågnede.

Himlen var sort og det var puh-varmt.

"Mor ,bliver det badevejr ?"spurgte han

  "nej ,Lillemus " sagde musemor ",det bliver tordenvejr."

"Hvad er tordenvejr for noget ?"spurgte Lillemus, for det havde han aldrig prøvet.

"Det er, når skyerne støder sammen ,så siger det Bang og så regner det", forklarede mor.

"Nåh", Lillemus blev ikke meget klogere, han havde da masser af gange set skyerne støde sammen, men han havde da aldrig hørt ,at det sagde Bang .

"Kom nu hellere ind" ,sagde musemor ,"det begynder lige straks."

"Jeg vil hellere være herude", sagde lillemus for nu var han for alvor nysgerrig, "jeg vil se skyerne støde sammen og høre dem sige Bang ."

"ja ja," sukkede musemor

"du kommer nok ind af dig  selv, men lad nu være med at blive alt for bange."

Lillemus så vigtig ud.

"jeg bliver da ikke bange for skyerne ",sagde han og så trampede han rundt udenfor musehullet for at vise ,at han ikke var bange.

Nu kom onkel skovmus løbende.

"hov,onkel skovmus, hvor skal du hen", råbte Lillemus.

"Jeg skal hjem inden tordenvejret begynder" ,sagde onkel skovmus forpustet .

"Du skulle også hellere se at gemme dig i din seng."

"Hvorfor det", spurgte lillemus ,"det er jo bare skyerne, der støder sammen."

"ja, tak skal du have ",sagde onkel skovmus og så var han væk.

Nu var himlen kulsort og det rumlede langt borte .

"Jeg er da ikke bange", mumlede Lillemus.

Han lavede ovenikøbet en lille melodi ,så han kunne synge det.

Jeg er da ikke bange

skyerne er lange

og de siger bange

 men jeg er ikke-------

Bang lød det i det sammen og straks efter kom det er stort lyn

Bang sagde det igen .

Lillemus stod bumstille

Hvad var dog det for en larm og hvad var det for et lys.???

Nu kom der flere lyn.

 De zigzag-gede sig ned over den sorte himmel og det bragede løs.

Nu kom der et rigtig stort knald og lynet slog ned i det største træ i skoven.

Træet begyndte at brænde med store flammer og onkel ugle tudede og fløj forskrækket omkring.

"Mit træ ,mit træ" ,jamrede den.

"tordenen har taget mit træ."

Nu fik den øje på Lillemus, som stadig sad udenfor musehullet.

"Hvorfor er du ikke inde hos din mor og blive trøstet" ,spurgte den.

"Fordi jeg vil se tordenvejret ",sagde Lillemus. "Jeg er ikke bange ,for det er bare skyerne, der støder sammen."

Nu begyndte regnen.

 Onkel ugle fløj hastigt videre med lange bløde vingeslag og Lillemus vendte ansigtet op mod himlen.

Regnen væltede ned.

 Den strømmede ned over Lillemus og gjorde ham sjaskvåd.

 Den løb ned i musehullet og fyldte gulvet og sengene med vand og den lavede en lille sø ,der hvor Lillemus plejede at lege.

Myrerne flygtede fra deres bo ,som fyldtes af vand og trolden kom styrtende ud af skoven.

"Hjælp ,hjælp" ,skreg den ,"jeg bliver våd og ren.Det er væmmeligt .

Få det til at holde op."

Nu stoppede regnen lige så pludselig, som den havde startet .

Tak skal du have, sagde trolden til Lillemus ,

det var pænt af dig ,at få det til at holde op.

Tror du ,at det var Lillemus, der fik regnen til at holde op?

afsnit 21

Efterår i skoven.

Det var ved at blive efterår i skoven.

Lillemus sad i musehullet og kikkede ud på bladene ,der dryssede ned fra træerne, da haren kom hoppende forbi.

"Godmorgen", sagde den langørede hare.

Ih ,hvor er det koldt  .

Nu bliver det  nok snart vinter.

Skal du ikke have vinterfrakke på.?

 "Det kan da godt være", sagde Lillemus ,men jeg har slet ikke tid til at snakke med dig nu, for jeg skal samle nødder ,som vi skal spise til vinter ",siger mor.

"Skal du allerede samle mad til vinteren .  Det gider jeg da ikke", sagde den langørede hare,

"Kan du ikke vente lidt med det,så kan vi lege sammen?".

"Nej ,for mor siger,at man ikke kan finde nødder  og anden mad ,når der først ligger sne over det hele."

"Hvorfor er det så vigtigt med nødder  og sådan noget?"spurgte haren nysgerrigt.

"Om vinteren kan man da bare spise bark og der er masser af træer i skoven."

"Ja ja ,det sagde du jo også sidste vinter", sagde musemor, som lige nu kom op fra musehullet, hun havde en vindjakke med til Lillemus, som han skulle have på .

"Men da sagde du også ,at  du var sulten og at bark ikke smagte godt,

og du sagde også ,at du ville bygge dig en rigtig hule til at være i til vinter".

"Har jeg virkelig sagt det", sagde haren og så rystede han på hovedet .

" Det kan jeg slet ikke huske , det var da dumt af mig at sige sådan, jeg kan da bare bo under en eller anden busk".

"Jamen sidste vinter var du ked af det", sagde musemor ,"kan du slet ikke huske det?

Du frøs og du var sulten" .

"Det kan jeg overhovedet ikke huske", sagde haren, "det er noget vrøvl ",og så hoppede den videre.

"Mor", sagde Lillemus og så efter haren. "Hvorfor vil haren ikke samle nødder, sådan som vi gør og hvorfor vil den ikke bygge en hule.?""

"Det er svært at forstå   ,Lillemus". sagde musemor

"Haren har ikke lyst til at bestille noget lige nu og så må den fryse til vinter ,som den plejer."

"Men vi vil ikke sulte og fryse til vinter ,så vi må   bestille noget ",sagde hun   ".

    Der skal samles mange nødder, inden det bliver koldt ".

 "Ja mor", sukkede lillemus, men han så langt efter haren ,som hoppede glad omkring og lavede ingenting.

"Bare jeg kunne gøre ligesom haren",tænkte Lillemus.

Hvem tror du, kommer til at fortryde ,når det bliver vinter

Er det Lillemus eller haren?

afsnit 22

Lillemus havde samlet mange nødder.

Masser af nødder

Kollossale masser af nødder

enorme bunker af nødder og nu var han altså træt

smaddertræt

dødtræt

enormt træt

rigtig træt

Nu sad han eller hang op af træet ,der hvor musehullet var og pustede ud

rigtig pustede

sådan her

pust pust

så kom egernet pludselig farende

Det sprang fra gren til gren i det store træ og grene og blade raslede ned  i hovedet på Lillemus.

"Hov, lad være med det ",sagde Lillemus fornærmet

"Hvad laver du deroppe."

"leger og har det sjovt" sagde egernet og så rystede den en stor kogle ned i hovedet på Lillemus

Boing

"Og hvad laver du så" ?

" Hvem mig ? jeg puster", sagde Lillemus for jeg har samlet masser af nødder og nu skal mor bare gemme dem så godt ,at der ikke er nogen ,der kan finde dem igen, for det skal være vores vintermad."

"Hvad siger du", råbte egernet og så klaskede den med sin lange tykke hale,

"siger du, at der er nogen, der vil stjæle jeres vintermad?

de må vel nok skamme sig.

Hvem kan det være, der gør sådan noget ?"

"Ja ,det kunne jo for eksempel være dig" sagde musemor, som slæbte  de store bunker af hasselnødder ind i hulen.

"Jeg tror, at det er dig, der stjæler fra os.

Sidste år havde vi hele kælderen fuld af nødder, men da vi skulle bruge dem ,så var de pist væk.

Der var nogen, der havde ædt dem alle sammen."

"Hvad siger du" ,råbte egernet, "det er for galt, siger du at jeg stjæler.

Næ ,det er vist dig ,der stjæler, for da jeg skyulle spise mine nødder sidste vinter ,havde musene spist dem allesammen".

"Det var bestemt ikke os" ,sagde musemor vredt ,"for vi stjæler ikke".

"Nej, det gør vi ikke", sagde Lillemus og han så vredt på egernet i træet

"Vi stjæler ikke mad ,nej"

"Jamen ,det var musene" hvinede egernet

"jeg hader mus ".

og vips var han væk

Trætoppene gyngede, så man kunne følge hans hopperi igennem skoven.

"Kom Lillemus", sagde musemor.

"Nu må vi gemme vores nødder et andet sted."

"Hvorfor det, mor? spurgte Lillemus forbavset," har du ikke båret dem allesammen ned i kælderen".

" Jo ,det har jeg", sagde musemor træt ,men nu hvor egernet ved ,hvor vi har gemt dem ,så kan vi ikke have dem her i fred.

Vi må bære dem allesammen over i kælderen hos onkel skovmus."

Og det gjorde de så.

Hele eftermiddagen slæbte musemor og Lillemus de dejlige nødder over i kælderen hos onkel skovmus.

Og onkel skovmus?

Ja- han sad i sin stol med hænderne på maven og kikkede på.

En gang imellem smilede han så fornøjet og sagde:" uhm, uhm".

Hvorfor tror du han gjorde det?

Var det nu også et godt gemmested?

afsnit 23

Lillemus bliver vred på mor, han møder hvepsen og bliver stukket.

På denne septemberdag  blev Lillemus
 
uvenner med sin mor.

Han ville ikke spise sin morgenmad op og mor blev vred og sagde ,at så måtte han ikke komme ud at lege.

Så blev Lillemus gal og han besluttede ,at han ville   bygge en hule ude i skoven.

  Han havde længe haft lyst til at bygge en hule og  i dag skulle det være, når mor var så dum.

  Så ville musemor nok blive ked af det, når han gik  sin vej og så ville hun fortryde ,at hun havde været vred.

ÆV BÆV , så kunne hun have det så godt.

  (Men musemor  vidste jo nok, at Lillemus ikke ville gå alt for langt væk.

Han var jo kun en lille mus.)

  Han byggede nok ikke hulen  længere inde i skoven, end at hun kunne se den fra museboet.

  Og så gik Lillemus .

Han var meget sur og gal.

 Han ville ikke engang sige farvel til musemor.

Og så gik han med næsen i sky lige forbi hende.

  Lillemus vidste lige bestemt, hvor hulen skulle ligge.

Lige henne ved tante ugles træ, lå der på jorden et væltet træ fra sidste vinter.

Under det ,var der allerede et hul og der ville han så bygge videre.

Det skulle blive en rigtig flot hule med plads til en hel masse .

  Lillemus slæbte af med en stor skovl og en saks med runde hjørner og en masse snor.

  Farvel ,farvel, din gnavpot ,sagde musemor og vinkede til ham.

 Da han var gået ,satte hun sig i solen med en kop kaffe.

Herfra ,hvor hun sad ,kunne hun se ham .

 Det var rart for hende og det var også rart for Lillemus ,for det var alligevel lidt farligt at være så tæt på tante ugle ,når mor ikke var med.

  Hvad laver du", sagde den gamle ugle og så stak hun hovedet ud af hullet i det gamle træ.

"Goddag ",sagde Lillemus og så kravlede han for en sikkerheds skyld ned under det væltede træ

"Jeg skal bare bygge en hule hernede ,

jeg forstyrrer slet ikke".

"Det var godt", sagde uglen og så kravlede hun ind i sit hul igen og faldt i søvn med hovedet under vingen.

  "Jeg kan jo spise den lille mus til frokost",tænkte hun ,

lige inden hun faldt i søvn.

  Lillemus sad under træet

Det var et smaddergodt sted,syntes han ,altså lige til en lille Mus, der var sur på sin mor.

BZZZZZZZZZZ sagde det lige i det samme.

"Hvad laver du her".

  "Hvem mig"!!!

"jeg skal bygge en hule", sagde Lillemus forskrækket.

"Hvem er du" ?, som siger BZZZZZZZZZZZZZZZ BZZZZZZZZZ  BZZZZZZZ BZZZZZZ BZZZZZ

"Det er vores sted   , her må du ikke være"

"Hvem er det, der taler "? sagde Lillemus ,

"hvorfor må jeg ikke være her?".

  BZZZZZZZ, se lige her op", sagde hvepsen, for den var det.

Lillemus lagde nakken tilbage og oppe i loftet sad en kæmpestor rund bold.

 Ud af bolden fløj en masse hvepse frem og tilbage .

"Hvis du bygger hule herinde ,så kommer vi bare til at stikke dig".

"Hvordan stikke?", sagde Lillemus.

  "Sådan ",sagde hvepsen og så fløj den ned og satte sig på Lillemus' hale og  der  stak  den ham.

"Av av av av", hylede Lillemus og han pustede på sin stakkels hale

"av av av av , du er rigtig dum".

  "Så kan du bare gå hjem med dig,din dumme museunge" sagde hvepsen,for ellers kommer jeg og stikker dig igen.

BZZZZZZ BZZZZZZ BZZZZZ

"Hjælp, mor", hylede Lillemus.

"Hvepsene kommer efter mig".

Han løb hjem til sin mor, så hurtigt hans små ben kunne bære ham.

Han fo'r lige i armene på mor og væltede kaffen ned af hende.

"Mor, mor ,jeg er hjemme igen og jeg vil aldrig mere gå væk fra dig."

Tror du, mor blev glad for at Lillemus kom hjem igen?

afsnit 24

Lillemus møder en mariehøne, der kan lave regnvejr.

Ih, hvor var det sjovt i dag.

Lillemus sad udenfor i solen og legede med et lille rundt rødt dyr med sorte prikker.

Det kravlede på hans finger frem og tilbage og gjorde slet ingenting.

Det var pludselig kommet flyvende helt af sig selv og havde sat sig på hans finger og nu kravlede det rundt frem og tilbage på hans hånd og kildede.

Det var et rigtig flot lille dyr.

 Den røde farve var lige så rød som det danske flag og prikkerne var helt sorte . Inde Under alt  det røde,der sad dyrets vinger og de var helt gennemsigtige.

"Hvad hedder du", spurgte Lillemus det lille røde dyr ,der kravlede på ham .

Ved du hvad dyret hedder?

"Jeg hedder en mariehøne", sagde det lille dyr og det er mig ,der bestemmer vejret.

"Hvaffornoget! Hvad mener du med det", sagde Lillemus," er det dig ,der bestemmer om solen skal skinne og om det skal regne og blæse"????

. Ja, det er det", sagde det lille røde dyr vigtigt.

Jeg flyver op i himlen og siger ,hvad det skal være for et vejr i dag,"

"Det passer  slet ikke "råbte Lillemus

"Det tror jeg ikke på ,det er  bare noget du siger "

"Næh", sagde mariehønen og så fløj den fornærmet sin vej.

Nu kom onkel skovmus forbi

"Nå, Lillemus ",sagde han," hvad sidder du og tænker på?"

"Jeg har set et underligt dyr", sagde Lillemus," det sagde ,at det kunne lave vejret, altså bestemme det"

"Nåh", sagde onkel skovmus. "Jamen så har du mødt en mariehøne."

"Ja", råbte Lillemus ,"det var lige det, den sagde,den hed."

"Er det vel ikke rigtigt, at det er den, der bestemmer, hvordan vejret bliver?.

Altså om solen skal skinne og sådan.?"

"Nja", sagde onkel skovmus og så kløede han sig i sin tykke pels.

"Min mor sagde altid,at det var mariehønsene, der bestemte vejret ,men jeg ved nu ikke rigtigt ,om det kan passe."

"Det tror jeg ikke på ",sagde Lillemus bestemt.

"Næste gang jeg møder sådan en' høns', så be'r jeg den om at lave snevejr . Så må vi se, om den kan finde ud af det ".

"Ja,ja, gør du det ",sagde onkel skovmus og så gik han videre.

Lillemus sad helt stille og kikkede efter mariehønen.

Der var den, den sad lige der henne på et blad.

Den havde en hel masse små unger rundt om sig.

"Nå, der er du ",sagde Lillemus og så rystede han bladet, så alle de små mariehønse-børn faldt ned på hans hånd.

"Davs med jer".

"Davs ,davs, davs, davs ,"peb de små unger forskrækket, mens de pilede omkring på Lillemus' hånd.

"Hvem er du ? Hvor er vores mor.?"

"Jeg er her ",sagde fru mariehøne og landede med et ordentlig bump lige i nakken på Lillemus ,for hun var vred.

"Vil du lade mine unger være, din dumme mus."

"Ih Altså ",sagde Lillemus ,"jeg gør dem jo ikke noget ,jeg vil bare vide, om de kan bestemme vejret."

"Det kan de ikke", sagde mariehønen bestemt," de er for små ,men det kan jeg - og du kan vente dig" og så fløj hun sin vej.

"Bare vent ",råbte hun.

  Lillemus satte alle de små mariehøns forsigtigt ned i græsset og løb efter onkel skovmus.

Han sad henne på bænken og nød solen.

"Nå ,Lillemus", sagde han-" Fik du talt med Mariehønen ?"

"Jaaaaaa", sagde Lillemus,"men  hun blev sur".

"Nå, for Søren", sagde onkel skovmus ," så er det derfor".

"Hvad derfor ?"spurgte Lillemus.

  Onkel skovmus holdt hånden frem.

  "At det regner nu", sagde han." Du har gjort mariehønen vred og nu regner det.

Man skal aldrig drille mariehønsene ,så bliver det regnvejr".

  Så driller jeg dem ikke en anden gang", sagde Lillemus forskrækket og så råbte han lige så højt ,han kunne:

"Fru mariehøne ,undskyld at jeg drillede dig, jeg skal aldrig gøre det mere.

Men tror du ,at det holdt op med at regne ??? Nej.

afsnit 25

Lillemus hos frøerne ved søen.

Desværre kon han der ikke så tit, for mor var bange for de store maskiner ,som bondemanden kørte med derude og hun sagde også ,at de store fugle kunne finde på at spise små mus ,som løb rundt på marken.

Derfor kom musemor og Lillemus meget sjældent på marken og da kun lige i kanten ,så de stadig kunne nå at gemme sig i skoven ,hvis en fugl eller en traktor skulle nærme sig.

Lillemus stod tit i kanten af skoven og kikkede derud.

Det var jo ikke forbudt.!!!

 Men fordi han vidste, at han ikke måtte gå derud ,ja, så kunne han næsten ikke tænke på andet ,end netop at komme en tur derud.

Ude på marken lå der er lille sø.

 I den kvækkede frøerne om foråret så højt så højt og Lillemus var ved at revne af nysgerrighed ,fordi han ikke vidste ,hvad frøerne lavede i søen.

Engang havde han mødt en lille brun frø ,der skyndte sig forbi ham på vej til søen og så havde han spurgt ham.:" hvad laver I i den sø ,når I kvækker så højt".

Men den lille frø havde bare rystet på hovedet og havde råbt: " jeg har ikke tid til at tale med dig ,jeg skal skynde mig " ,og så var den væk.

Lillemus havde spurgt mor ,men hun vidste det ikke og onkel skovmus havde bare rystet på hovedet og havde sagt "tja" og "hm hm", da Lillemus havde spurgt og det blev han jo ikke meget klogere af.

Men en dejlig forårsdag, da Lillemus sad i kanten af skoven og kikkede ud over marken og søen, så kvækkede frøerne så højt så højt og Lillemus blev enig med sig selv om, at han måtte hen til den sø.

Det gik jo nok også, bare han var forsigtig.

Han så sig tilbage og til højre og til venstre og op og da der ingen fare var i sigte, ja, så pilede han ,alt hvad han kunne, hen over marken og i ly bag et stort skræppeblad ved søen.

"kvaks kvaks "lød det og Lillemus fik øjne så store som thekopper.

Nå, det var det ,de lavede.

Det var frøerne svømmebassin.

Her var store frøer og små frøer og frøer i alle farver.

Der var nogle, der sprang i vandet fra kanten og der var nogle, der bare lå stille og nød at bade

Der var også nogle fjollede frøer, der havde rodet sig sammen i en stor bunke og lå og rullede rundt ude i vandet.

Lillemus nærmede sig vandet forsigtigt.

Mon det var farlig at gå i vandet sammen med frøerne.?

"Hvad laver du her?", lød det i det samme bag ham .

Lillemus vendte sig forskrækket og så nu en stor tyk frøkone ,der sad lige bag ham, hun var bestemt tre gange så stor som musemor og hun var meget meget større end frøerne ude i søen.

"Undskyld, men jeg ville bare prøve at svømme ",stammede han," gør det noget?".

"Det  er kun for frøer", brummede den store frø.

"Gå hjem med dig, det er ikke for mus"

.

"Kommer du ikke snart ",var der et par frøer der råbte ude fra søen. "Skynd dig, vandet er lige tilpas".

"Ja ja", svarede den store frø ,"jeg kommer nu ,her er bare en mus".

"En mus", hvinede alle frøerne:

"Smut", sagde det og lige med et dykkede alle frøerne ned på bunden af vandet og gemte sig.

Der blev helt stille ved den lille sø.

Ikke et eneste kvæk var der at høre.

"Undskyld", stammede Lillemus," jeg ville jo bare bade----"

"ja ja, det er godt med dig", vrissede frøen ,se nu, hvad du har gjort".

 "Kan du så se , at kome hjem med dig ,inden spurvehøgen tager dig.

Jeg skal nok holde udkik".

"tak tak, mange tak skal du have", stammede Lillemus forvirret," nu går jeg jo",

og så spænede han ,alt hvad han kunne, i sikkerhed i skoven .

Nu vidste han jo også mere end både musemor og onkel skovmus.

Søen var jo bare frøerne badebassin.!!!!

Tror du at det er rigtigt, det Lillemus har fundet ud af?

26

Lillemus finder noget

Lillemus så sig forbavset omkring.

 Hverken mor eller onkel skovmus sagde pip pip

Det lød nu også nærmest som piv piv

hvad var det dog for noget??

Noget som sagde pip pip og piv piv kunne da umulig være farligt ,så han hoppede først på det ene ben og bagefter på det andet ben rundt om det store træ, hvor musehullet var.

piv piv piv piv lød det nu helt tæt ved.

Lillemus stoppede sit hopperi og kikkede rundt i det høje græs og lige der ved siden af, hvor han havde hoppet ,lå en lillebitte fugleunge i græsset.

Nårh ,hvor var det synd!!

"Hvorfor ligger du der", sagde Lillemus nysgerrigt

"Fugle ligger ikke i græsset ,de flyver rundt i luften og bor i træerne ,ved du ikke det?"

"Jo jo, det ved jeg da godt" peb den lille fugl ,"men jeg er en lille unge og jeg er faldet ud af reden og jeg har ikke lært at flyve."

Nåh!

Lillemus gik rundt om den lille fugl og så på den fra alle sider.

Den var lille meget lille endda

Lillemus var faktisk større end den lille fugl.

Han løftede op i den lille fugls vinge

"Du har heller ikke mange fjer", sagde han "så du kan slet ikke lære at flyve, du har ikke ,fjer nok".

"de vokser ud om nogle dage", sagde den lille fugl ,"men jeg kan ikke blive  her ,så kommer katten og æder mig".

"Jamen, du må godt komme hjem til mig", sagde lillemus ivrigt

"Du skal nok få ost og nødder at spise og mor og jeg skal nok passe godt på dig ,indtil du kan flyve"

"ja tak, sagde den lille fugl og så lagde den hovedet på siden og faldt i søvn.

 Den var så træt af at ligge og være bange for katten og ræven.

Men Lillemus spekulerede, så han fik rynker i panden.

Hvordan skulle han bære den lille fugl hjem til musehullet.

Nu kom der en hel flok myrer forbi og det gav Lillemus en ide

"Hov stop ",råbte han," Vil I  I ikke godt hjælpe mig".

"Holdt og stop", kommanderede myrerne arbejdsformand

"Stop, hvad vil du i dag, Lillemus?."

"kan I ikke bære denne her fugl  hen til musehullet "spurgte Lillemus ivrigt.

"Den er faldet ud af sin rede og jeg skal passe den".

Myre-formanden gjorde honnør og kommanderede.:

"Saml fuglen op og fremad march."

Alle de små myrer kravlede ind under den lille fugl og nu gik det ganske langsomt fremad med at flytte den.

"Hvad i alverden er dog det ?"sagde musemor.

Hvad er det du kommer med?

 Det er en lille fugl, der er faldet ud af sin rede oppe i det store grantræ", sagde Lillemus ivrigt.

 "Jeg skal passe den, indtil dens fjer er vokset ud ,ellers bliver den bare spist af katten eller ræven. Vi skal give den mad."

"Jamen ,så skal du jo på arbejde", sagde musemor.

"Du henter lige skovlen ude i skuret og graver en masse regn-orme op, det spiser sådan en lille fugl nemlig".

"Regnorme" Lillemus så forfærdet på sin mor ,"skal den have orm at spise,

bvadrr ,hvor er det ulækkert."

"Jeg kan ikke lide orm".

"Nej, men det kan den lille fugl", sagde mor og hvis du skal passe den, så skal den have orm . Mange orm.

Afsted med dig".

Lillemus surmulede ,han havde ikke lyst til ormegraveri.

Over hans hoved lød det nu" pip pip, hjælp mig , hjælp mig"

Det var fuglemor ,der havde opdaget ,at dens lille barn var væk.

Dit barn er hjemme hos mig ", råbte lillemus og vinkede til fuglen.

"Kom herned, så skal jeg vise dig,hvor dit barn er ".

Den store fugl landede lige foran Lillemus, som blev helt forskrækket.

"jeg gør dig ikke noget", sagde fuglen," men ved du, hvor mit barn er henne?,

den er faldet ud af reden ,mens jeg ledte efter orm til den."

"Ja ja, det ved jeg da godt ", sagde lillemus vigtigt.

 Dit lille barn ligger inde i min seng og venter på ,at fjerene vokser ud.

"Åh, det var godt ",sagde den store fugl lettet, , men så giver jeg den mad gennem vinduet.

Tak skal du have for hjælpen".

Lillemus vinkede efter fuglen og så satte han skovlen på plads.

Nu kunne fuglemor selv grave efter orm til sin baby.

Tror du at fuglemor bruger en skovl til at grave efter orm til sit fuglebarn????

afsnit 27

Mosevandet løber sin vej

"Lillemus, op med dig . Solen skinner og der er gæster til dig".

Gæster??'

Lillemus gned sine øjne og kikkede forbavset på musemor ,som så ud som om hun lavede vred med ham.

"ja" sagde musemor.

"der har været mange her til morgen ,der ville have fat i dig.

Der er et eller andet galt ude i mosen, som de vil snakke med dig om".

I mosen.

"Jeg har ikke lavet noget", forsikrede han musemor ,mens hun trak tøjet på ham.

"Det er der heller ikke nogen ,der siger", sagde musemor---"men det kunne såmænd godt være, at du havde lavet noget galt, for sådan plejer det jo at være", sagde hun med et lille suk.

"Tante ugle har været her og onkel skovmus og myrerne ,men hende der står derude nu ,kender jeg ikke og hun vil også tale med dig."

Lillemus sprang morgenvasken og morgenmaden over den dag, så nysgerrig var han.

Udenfor musehullet stod fru and med fem små lysegule ællinger.

Hun snadrede i Lillemus svømmebassin og hjalp de små ælllinger op at svømme.

"Gå væk ",sagde lillemus forarget ,"I må da ikke sådan bare svømme rundt i mit svømmebassin".

Fru and vendte sig om og så Lillemus lige i øjnene

"det kan du tro ,vi kan" sagde hun så.

Hun så så vred og gal ud, at Lillemus blev helt forskrækket.

"Vi bor ude i mosen og der har jeg haft min rede i mange mange år,

Vi har nydt freden derude og det dejlige mosevand ,hvor vi har kunnet spise andemad i ro og fred og så her til morgen vågner vi i reden og opdager, at der slet ikke er mere vand tilbage i mosen.

Vi er mange ,der skal bruge vandet.

Mine små børn skal have vand at drikke og vand at svømme i og nu er der ikke mere  af det i mosen.

Uglemor flyver rundt derude om natten og fanger mus og rotter.

 De kan ikke leve derude uden vand, så nu kommer hun nok og spiser dig i stedet for og myrerne havde en mægtig tue inde i skoven. Den er blevet fyldt med vand ,fordi vandet er løbet ind i skoven.

Du kan tro, at vi bliver i dit badebassin, lige til der er vand i mosen igen.

Lillemus  forstod ikke et muk.

"Jeg kan da ikke gøre for ,at der ikke er vand i mosen", sagde han forskrækket. "Det       hjælper da ikke , at du bliver gal på mig!"

"Nå, mon ikke ",sagde fru and fornærmet og pruttede  hun en stor prut i bassinet.

de små ællinger gjorde det samme

"det er godt søde børn", sagde fru and ,"bare bliv ved".

Lillemus var lige ved at græde.

Nu kom onkel skovmus løbende.

"Lillemus, lillemus", råbte han," skynd dig at komme ,den er gruelig gal"

.

"ja, det ved jeg" sagde lillemus forvirret ,"men hvad har det med mig at gøre".

"Det har det med dig at gøre, at du var med mig på fisketur forleden dag,som du måske nok husker"

Jo det huskede Lillemus godt

"Vi var ude i mosen og du fangede en gedde", sagde han ivrigt.

"Ja ",sagde onkel skovmus," men hvad lavede du imens".

"Mig ",sagde lillemus.

 "Jeg var helt stille ,så du kunne fange gedden og den smagte dejligt", tilføjede han.

"ja", sagde onkel skovmus ,"og hvad lavede du så, imens du var stille?".

"Jeg byggede en bro over vandet", sagde lillemus ,"så vi kunne komme over åen uden at blive våde."

"Ja",sagde onkel skovmus "og hvad gjorde du så bagefter".

"Jo" sagde lillemus ,"Nu kan jeg huske det, jeg stoppede nogle plastikposer ind mellem grenene i den dæmning ,jeg havde bygget, så den blev helt tæt".

"ja, det tænkte jeg nok ",sagde onkel skovmus.

"Sikke noget svineri. Nu kan vandet ikke løbe ind i mosen og det er derfor det er forsvundet .

Istedet for, er det løbet ind i skoven.

Myrernes bo står under vand og der er vand på gulvet i min stue.

Vi to skal i mosen nu og fjerne den dæmning, afsted".

Og nu måtte  Lillemus traske den lange vej til mosen med onkel skovmus.

og ganske rigtigt.

Inde i skoven var der kommet en stor ny sø og i mosen var der helt tørt.

Onkel skovmus skældte ud hele vejen derud.

"Du må lære at tænke dig om, lillemus "skændte han.

"Plastikposer kan lave store ulykker i naturen.

 Nu er der ingen vand i mosen og der er vand på mit gulv.

Flyt så den dæmning eller du bliver uvenner med alle dyrene i skoven".

Lillemus sukkede og begyndte at fjerne poserne.

Allerede da den første pose kom væk begyndte vandet at strømme ind i mosen igen.

Efterhånden som vandet kom begyndte fuglene at synge og inde i skoven kunne han høre ,at myrerne fik travlt med at bringe deres bo i orden.

Nu kom også fru and vraltende

Hun var stadig sur og gal og gik lige forbi lillemus, som masede med at fjerne den sidste rest af dæmningen  ,uden at sige et ord til ham.

Lillemus begyndte at snøfte

"Jeg gjorde det ikke med vilje ",snøftede han ,"jeg vidste det jo ikke ".

"Så må du tænke dig bedre om en anden gang",vrissede fru and.

Nu pjaskede hun ned i det kølige mosevand og dukkede under et par gange.

 De små ællinger hoppede rundt af glæde og lillemus og onkel skovmus kunne ikke lade være med at smile.

"Nu er vi gode venner igen", sagde fru and. "det friske vand er herligt. Men hvis du gør det en anden gang, så får du ballade med mig".

"ja, fru and ",sagde lillemus.

"Jeg lover dig at tænke mig om en anden gang og jeg tager plastikposerne med hjem ",tilføjede han.

Da han og onkel skovmus fulgtes hjem ,var lillemus meget stille og så sagde han:

"onkel skovmus var du også uartig ,da du var lille."?

" Hm hm.

Det skal jeg fortælle dig om en anden dag" sagde onkel skovmus og så gav han lillemus et stort knus.

Tror du ,at onkel skovmus engang har været en lille uartig mus?????