jeg tænker !!!

Landmandsliv marts 2012

Så er vinteren vist overstået .

Der er ikke længere is på baljen med badevandet i badeværelset og hønsene tramper glade rundt i mudderet i hønsegården .

Februar var kold ,men huset holdt varmen, takket være den nye isolering.

Blæsten har været hård ved haven og ved det nylagte tag på musikstuen .

Der blev lagt tag-shingles . Det skulle være bedre og mere holdbart ,men hvad hjælper det, når Gilleleje blæsten sniger sig vandret ind og løfter pladerne e’n for e’n ,trods søm og klister.

Det så godt ud ,så længe det varede .

Næste gang bliver det gammeldags tagpap.

Hegnet fra hønsegården ind til naboen væltede og sendte glade høns ind på hendes plæne .

De blev ikke modtaget med jubel.

I et vrissent brev fra hendes svigersøn meddelte  han,at han syntes, at det væltede hegn så grimt ud .
Det kunne vi kun være enige om.Jeg var allerede i gang med at fjerne det.

Nu er det monteret igen ,men denne gang 6 meter inde på grunden .Vælter det nu ,bliver det da inde hos mig.

Den gamle fyr nede ved vejen lagde sig lige så stille ud over vejen under den første storm.

Der måtte maskin-sav til og jeg har kørt tre læs grene på lossepladsen og mangler endnu et læs, før det hele er væk.

Nu skal Petter sættes i gang med at rydde op i haven .

Køre gamle brædder væk og samle visne stauder ,så haven kan vokse sig fin til sommer .

På denne årstid ser det hele forsømt ud .

Fra min plads ved computeren mærker jeg den blide brise fra mit solcelle panel.

Lige så snart solen skinner ,så går det i gang.

Pengene til det var givet godt ud .

Det suser lige så stille og holder varmen i stuen-- altså når solen skinner.!

Mit lille damp-barn Vimmer har rettet sig i vinter og er blevet en kærlig lille vovse ,som gør alt for at rette sig efter mine anvisninger.

Det er hende, som skriver dagbog nu på min hjemmeside og jeg tror, at den ekstra opmærksomhed ,hun har fået på den måde, har hjulpet hende

I hvert fald er det mærkbart dejligt.

Pjevs slapper mere af nu, hvor hun ikke hele tiden bliver hapset i ørerne af en overglad lilesøster.

Måske man skulle starte med en ny lille hvalp for at holde de to andre i gang.???

Jeg har overvejet, om Pjevs skulle have hvalpe, men det bliver vist for omfattende at indrette sig efter. Det er heller ikke sikkert, at Vimmers nuværende *artighed* kan respektere babyer i huset .

Vi får se, hvad foråret bringer.

Se lige hvor hun snorker

Se lige hvor hun snorker

vimmers dagbog 1 marts 2012

Ih ,hvor har jeg været artig.Jeg bliver så træt  af det, men det er alligevel bedre ,end at mor er vred på mig.
Jeg tøffer i hælene på hende hele tiden og så ser jeg på hende med det der hundeblik ,du ved .
Hovedet på skrå og store øjne.
Det virker hver gang
Kys på snuden og kram.
Mor var hos Bibi og imens prøvede jeg at rydde op i soveværelset for hende.
Jeg rev alle dynerne ned på gulvet og rodede rundt i puderne, indtil jeg kom ned til lagnet .
Det prøvede jeg at glatte ud ,ligesom mor gør, men mine kløer kom til at rive hul i det .
Det var også, fordi det var så gammelt.
Jeg blev ike helt færdig med det ,for så kom Pjevs og ville sove og så lagde hun sig oveni det hele nede på gulvet og så kunne jeg jo ikke lægge det på plads.
Jeg blev helt søvnig af at se på hende og så lagde jeg ved siden af og faldt i søvn. Der lå vi begge to ,da mor kom hjem .
Jeg hørte hende slet ikke komme ,så hun måtte gå rundt og lede efter os.
Ved I ,hvad hun gjorde????.
Hun lagde sig ned på gulvet sammen med os og så lå vi der alle tre og puttede.
Nede på gulvet.
Så skulle vi ud at gå i mørket .
Jeg kunne ikke begribe, hvorfor hun ville gå den vej ,ned i bunden af vejen( det var jo der, jeg rendte væk  forleden dag )
Men da vi så kom ned til haven ,hvor jeg løb rundt, så sagde hun med en kæmpestor stemme
Nej ,Vimmer, nej
Nå, det var derfor ,vi skulle den vej.
Det må man vist ikke
Så stod jeg helt stille ved siden af mor og så tog hun den lange snor på mig.
Jeg ville bare lige kikke derind ,ikke ,men så var den der igen:
Nej, Vimmer, nej
Nu tror jeg nok, at jeg har fattet det .Hun behøver da ikke at råbe sådan hele tiden .
Jeg gør det aldrig mere ( tror jeg )
Pjevs stod og hev i snoren ,hun blev bange fordi mor råbte sådan .
Pattebarn.
Jeg blev da ikke spor bange.
HA HA

Jeg kan bedst lide at putte under dynen.
Dette her er mors dyne .Min er grå

Jeg kan bedst lide at putte under dynen.
Dette her er mors dyne .Min er grå

2 marts 2012

Mor skal til dr Lau i formiddag og det er hønens skyld.
I går var en af hønsene fløjet ud af hønsegården og den gik rundt i haven.
Det måtte den ikke ,så mor gik ned i haven for at hjælpe den ind igen, men den dumme høne, den løb om bag hønsegården, hvor alle brædderne ligger og  da mor så skulle fange den ,så trådte hun lige op på et brædt med et stort søm i.
Sømmet sad fast i foden og hun måtte hive det ud .
Så kom hun ind til os og der kom en masse blod fra foden og så kom hun noget på.
Men for ikke at blive rigtig syg af sømmet ,så skal hun til doktoren og stikkes.
Det tør hun godt .
Vi skal også stikkes, men det er hos dyrlægen.
Vi har fået brev om det ,men vi har ikke bestemt, hvornår det skal være.

I dag skinner solen og det er smadder koldt.
Mor glemte at tænde for varmen i går aftes ,da vi gik i seng ,så her var kun 13 grader her til morgen .
Altså inde i stuen.
Det er ikke ret meget ,så mor har den tykke trøje på og det rumler alle vegne fra varmeapparaterne ,så vi hurtigt kan få det varmt.
Der er ikke mere gas på kakkelovnen ,så det skal mor købe ,når hun har været til doktoren.
Der er meget, sådan en mor skal gøre.
Nu får vi ikke lov til at gå alene mere på tur. Det var ,fordi jeg stak af forleden dag .
Ærgerligt, for det var så dejligt.
Det er min skyld ,fordi jeg var så dum.
Ih, hvor jeg fortryder.Men jeg er blevet gode venner med hende igen .
Det er mig med sele på.Ser jeg ikke dum ud ?.Billedet er taget ovre i hønsehuset .Når jeg er med derovre, løber jeg ikke efter hønsene mere .

Det er mig med sele på.Ser jeg ikke dum ud ?.Billedet er taget ovre i hønsehuset .Når jeg er med derovre, løber jeg ikke efter hønsene mere .

3 marts 2012

Der var et  dyr udenfor vinduet i soveværelset .
Det hed et egern.Det var brunt og havde en lang hale og så kunne det klatre i træerne .
Sådan et har jeg ikke set før .
Pjevs kendte det godt ,hun kikkede bare ud af vinduet og så snorkede hun videre .
Men jeg stod henne ved vinduet og holdt øje med det ,indtil det var løbet væk.
Men det gjorde ikke ingenting, så en anden gang behøver jeg ikke blive forskrækket .
Mor holdt mig i starten ,fordi jeg blev bange ,men så kælede hun mig ,imens vi så på dyret og så gik *bange* over.
I dag tør jeg godt kikke på det alene ,hvis det kommer igen.
I går kørte mor for at høre Lucas spille musik og hun kom først hjem ,da det var mørkt.
Så vi gik tur på gaden med snor på.
Det var pive koldt, så vi gik ikke ret længe, men der var stjerner på himlen og månen var der ,men den var gået i stykker ,for der var kun en lille smule af den .
Mor siger ,at månen er lavet af grøn ost ,så måske er der mus på månen ,der spiser af den .
Lucas var meget dygtig og mor gav ham et keybord ,så han kan spille derhjemme . 
Tænk, at Lucas kan spille ligesom mor og som fætter Mikkel.
Det er Lucas som spiller på sin nye skole. Han er meget dygtig.Mor er stolt af ham.

Det er Lucas som spiller på sin nye skole. Han er meget dygtig.Mor er stolt af ham.

4 marts 2012

Mor var ved Æblehuset i går .jeg gad ikke tage med ,for vi havde fået et stort kødben begge to og så havde mor sat lemmen i døren ud til terrassen .Det var smart.
Så kan jeg selv gå ud, når det passer mig.
Jeg er nu stadig en lille smule bange for den lem ,for den klapper mig bagi ,hvis ikke jeg er hurtig nok.Men Pjevs får ingen klaps bagi ,hun har lært det .
Det er den gamle lem fra sidste år.
 Den er ikke helt tæt ,så mor vil købe en ny til os og så vil hun bede Børge om at sætte den i .Han er smaddergo' til den slags ,så det vil han sikkert gerne .
Mor er ikke så god til at save, men i går lavede hun en helt ny dør  i hønsehuset og den blev flot. Nu kan ræven ikke komme derind ,for der er både rigtige vinduer og en jerndør.
Det er længe siden ,at ræven har været her -Heldigvis,
Men når det bliver rigtig forår ,så har ræven unger og så skal den finde mad til dem og så er det, at den løber rundt og leder efter en god middagsmad til de små ræve-babyer.
I år bliver det ikke vores høns.
Vi har fået foderkasse til fuglene ude på terrassen .
Man må ikke gø af fuglene, når de spiser mad derude ,men det er svært at lade være.
Mor har fortalt, at hvis vi er meget stille, så kommer det der egern og spiser der også.
Det vil jeg gerne se.
Jeg ved nu ikke, om jeg kan være stille ,men jeg vil prøve. Jeg er nu ikke den, der gø'r mest .
Pjevs er en rigtig gø-hund.
Det er, fordi hun passer på os ,men det er et værre spektakel at høre på.
 Så råber mor:Pjevs ,hold op.
Men så løber hun bare ind i soveværelset og gø'r videre .
Det gør jeg da ikke .
Det er duerne ,som sommetider sover hos os om natten.Nu spiser de morgenmad på terrassen .

Det er duerne ,som sommetider sover hos os om natten.Nu spiser de morgenmad på terrassen .

5-6 marts 2012

Øv, en kedelig dag i går.
Mor var væk hele tiden .
Hun kom først hjem, da det var blevet mørkt. Men så havde hun også:

spillet i harmonika-orkestret
købt ind
svømmet i Helsinge svømmehal
været til middag hos Petter
været til møde i kolonihaven!

Mon alle mødre løber deres vej hele tiden fra deres hundebørn? eller er det bare vores mor, der har så travlt.
Jeg keeeeeeder mig ,når hun ikke er der .Til gengæld ,så sker der en hel masse, når hun endelig er hjemme.
I går legede vi *kom og tag mig* igennem hele huset .
Ind og ud og ud på terrassen og ind igen og over til hønsehuset .
Det var mor ,der blev træt først .
Så satte hun sig i sofaen og tog benene med derop og så legede vi * hoppe rundt på hende*.
Tilsidst legede vi en stille leg ,den hed * rode mor i håret *
Det er en svær leg, fordi man skal være forsigtig for ellers, så gør det ondt på hende.
Man skal bare bruge en forsigtig pote til at rode med .
Tilsidst så ligner hun den gule kost i håret .
Alt håret stritter alle vegne hen .
Da vi havde gjort det ,så faldt jeg i søvn og jeg drømte om kødben , for min mund sagde sådan helt af sig selv
:grrr vuf vuf vuf.
Så vågnede jeg og så at mor lå og kælede med Pjevs.
Det vil sige, det var Pjevs, der kælede,------ for mor var faldet i søvn.!
Så puttede jeg mig tæt ind til dem begge to og lå og havde det så dejligt.
Det er dejligt at have en mor.
Jeg har fanget en fugl i udestuen.Det må man ikke ,men det er så sjovt, at det er svært at lade være. jeg må ikke tage den med ind.

Jeg har fanget en fugl i udestuen.Det må man ikke ,men det er så sjovt, at det er svært at lade være. jeg må ikke tage den med ind.

7 marts 2012

I dag har mor aflyst Bibi for at blive hjemme hos os . Det er dejligt ,så kan vi være sammen hele formiddagen .
Efter frokost skal mor ud og spise og i teatret med Kirsten.
Der skal vi ikke med ,men vi har aftalt med mor, at når hun f eks bare skal køre i byen, så får vi lov til at komme med ,så vi også kan opleve noget .
Så kan vi sidde i bilen mens hun køber ind .Det glæder jeg mig til.Så er der både hunde og mennesker at kikke på.
I går var mor ude at spille med Børge .Hun havde legetøj med til Bruno ,men han er så stor, at han tygger alting i stykker ,så da mor skulle gå så,så havde han allerede tygget sin ting helt fra hinanden .Mor siger:
Pyt med det, for han har haft det dejligt ,mens han gjorde det .
Mor fik et helt hø-læs med hjem .
Det er til kaninerne og til hønsene , de elsker at gå og rode i høet.
Børge har lovet ,at han vil lave vores lem i døren .Han har lavet en til Bruno og den er rigtig flot, så nu skal han lave en til os.
Det bliver dejligt, for klappen er lavet af gummi, så den klapser ikke så hårdt bagi, som den gamle .
Men det er utrolig smart ,at man sådan selv kan hoppe ud i den friske luft ----altså, når klappen virker.
Lige nu er der bare hul og mor har hængt et håndklæde op foran ,så man stadig kan smutte ud og ind .
Men det ser nu ikke så pænt ud og der bliver alligevel koldt i stuen. Når Børge har lavet det , så virker det, for han er rigtig dygtig til at lave ting.
Det er Gilleleje-vand, når det blæser.
jeg bliver faktisk bange ,når bølgerne er så store.

Det er Gilleleje-vand, når det blæser.
jeg bliver faktisk bange ,når bølgerne er så store.

8 marts 2012

Der er kludder i vejret .
Det sner udenfor i haven og der ligger masser af sne alle vegne .
I går lagde mor et tæppe ud på terrassen for at vaske det og nu er det helt fuld af sne .
Så kan hun vaske det med kosten , det er smart.
Om lidt skal vi ud for at se, om ræven har været inde i haven i nat .
Hvis den har det ,så har dens fødder lavet spor i sneen .
Smart ikke ?
I dag er det gymnastikdag .
Mor skal til Helsinge ,men først skal hun se om det er for glat til at køre bil ,for hvis det er det, så bliver hun hjemme.
I går var hun i teatret med Kirsten .
Det var noget med en mand, der havde lavet buler i sin bil .
Teatret varede ikke så længe, så for en gangs skyld kom hun hjem ,inden det blev helt mørkt.
Det var smadderkoldt ,da vi gik tur og mor havde glemt sin hue.
Da vi så kom ind i stuen, så sagde hun sådan en sjov lyd
Brrrr ,sagde hun og så lukkede hun op for al varmen .
Så blev her smadder-varmt.
Vi så en film på tv'et ,den handlede om en masse hunde og en stor bjørn ude i skoven.
Jeg gøede af hundene, men når bjørnen kom ,så holdt jeg pote med mor . Den var kæmpestor og sagde sådan en kæmpestor lyd
RRRRRRRRRRRRRRR
Det er da godt, at der ikke er sådan nogle store dyr i Gilleleje .
Der er kun Lindas gamle hund.
Den er kæmpestor ,men den har tabt næsten alle tænderne ,fordi den er så gammel.
de to drenge-ænder kan ikke li' hinanden.

de to drenge-ænder kan ikke li' hinanden.

9 marts 2012

Vi har en stor bunke hø i udestuen.
Egentlig er det hønsenes ,men de skal kun have en lille smule af gangen og så ligger det i udestuen imens.
Jeg elsker hø. Man kan rode i det og sprede det alle vegne hen , man kan ligge i det og man kan bygge hule i det .
Pjevs kan også godt lide hø ,så vi roder rundt i det .Tilsidst så er der hø helt ind i stuen, men det gør ikke spor ,for mor *koster* det bare ud, hver gang hun går forbi.
I går aftes kom der en fremmed mand som skulle hjælpe mor med nogle papirer .De sad ved spisebordet og snaaaakkkede længe
Det var så kedeligt ,så mig og pjevs vi gik ud og legede i høet.
Da manden skulle gå ,så måtte han hoppe rundt i høet for at komme hen til døren .Det så fjollet ud .
Jeg vil lege derude igen i dag.
Mor har skruet brædtet med lemmen af og så vil hun køre ud til Børge med det, så han kan sætte en ny lem på.Imens er der bare et håndklæde for hullet, men det er jo ikke helt tæt og så bliver der koldt i stuen.
I dag kommer der en dame, som mor skal hjælpe med en sang. Men mor  skal vist også i byen ,men det varer ikke så længe ----tror jeg .Man ved aldrig med mor.
Det var ham, som spillede spansk guitar nede i remisen .Mor siger, at han er lækker. det forstår jeg ikke rigtigt.

Det var ham, som spillede spansk guitar nede i remisen .Mor siger, at han er lækker. det forstår jeg ikke rigtigt.

10 marts 2012

Børge har lavet vores nye lem ud til udestuen.
Mor hentede den i går aftes.
Den er smadderflot,men den er også rigtig svær, fordi den klap ,som Børge har sat i ,den er sort og man kan ikke se igennem den.
Jeg skal nok få det lært ,men lige nu er jeg en smule bange for den .
Mor hjælper mig med at komme ud af den.
Udefra kan jeg godt finde ud af det ,det går nemt.
Jeg ved ikke ,hvorfor det er sværere indefra .
Man skal skubbe lidt mere end før.
Men den er helt tæt.
 Der kommer ingen kold luft ind i stuen.
Og så har Børge lavet ligesom et lille tag udefra .
Smart.
I dag skal mor se ,om hun kan få gang i vaskemaskinen.Det er lidt besværligt, for maskinen skal rykkes ud fra væggen og der er ikke så meget plads derovre .
Mor siger, at hvis hun selv kan lave den ,så bliver hun meget tilfreds.
Hun kan godt lide at prøve alting selv. 
Selv om hun er 100 år om 26 år ,så kan hun godt klare en hel masse selv.
I nat har de to hvide duer haft to grå duer med hjem og sove i hønsehuset .
Er det ikke sødt.?
 Det var nok, fordi det regnede i går eftermiddag .Så har de måske været med hjemme for at lege og så er de blevet i nat .
Det må de gerne for hønsene, for de sidder jo bare højt oppe under loftet og sover på en pind.
Hønsene sidder også oppe ,men de sidder på redekasserne og på kaninens bur. Det er kun moskus-ænderne ,der sover på gulvet.
Den ene af drenge-ænderne er blevet uvenner med den anden dreng, så den sover ovre i det gamle hønsehus.
Der går den ind om aftenen .
Den er kæmpestor og den er helt rød i hovedet af at være uvenner.
 Jeg har været med mor i hønsegården ,mens den var der .Uha
Jeg lod bare, som om jeg ikke havde set den , for den er større end mig.
farligt dyr og så siger den en lyd!
schhhhhhhhhhhhhh
Det er mig, som prutter.
Hun skal da også fotografere alting.

Det er mig, som prutter.
Hun skal da også fotografere alting.

11 marts 2012

Vi har kørt bil og været med mor på stranden .
jeg kender godt det sted ,der har vi været før.
Lige før man går ned på stranden, så står der en stor sten.Den er der mange hunde ,der har tisset på ,så der må man snuse og snuse ,lige indtil man bliver helt mærkelig i hovedet .
Så gik vi ned til det store vand.
Der var bølger på. Det var en smule farligt. Pjevs turde ikke, men mig og mor vi sprøjtede på hinanden .
Tilsidst så blev jeg rigtig modig og gik langt ud i det kolde vand, men så kom der er stor bølge og gjorde mig våd på maven.Det var nu ikke så sjovt.
 Så var det meget bedre, at der var små søer inde på stranden
Der kom ingen bølger og der kunne man gå og snuse og rode. Jeg fandt noget, der hed tang. Det havde vist været tang meget længe ,for det lugtede meget stærkt.
Det tog jeg i munden og løb rundt med det.
Pjevs ville ikke ,hun ville hellere stå hos mor og se på.
Tilsidst så smed jeg det væk og i stedet for ,så rullede jeg mig i en anden hunds prut.
Det måtte jeg ikke ,men det var skægt.
Der var masser af sten og sand, som man kunne grave i .Jeg elsker stranden .
( da vi kom hjem, så kom jeg i bad ,man må ikke lugte af andre hundes prut.Øv)
Vi sad begge to på forsædet ,da vi kørte hjem. Jeg har lært at sidde stille, når vi kører. Måske skal vi køre med mor helt til Jylland til Mikkels fødselsdag .
Det er rigtig langt ,så vi skal have hundekurven med i bilen og vandskål og hundemad .
Derovre bor Balder .
Ham har jeg leget med, da han var lille ,nu er han blevet en rigtig stor hund.Men han vil vist stadig gerne lege .
Det håber jeg . 
 
Bibi har lavet lagkager sammen med mor

Bibi har lavet lagkager sammen med mor

12 marts 2012

Den lem, som Børge harmonika har lavet til os, er smaddergo'
Nu kan jeg godt finde ud af den selv-
I går var jeg vist bange for den, men det har jeg glemt og mor siger det ikke til nogen.
Men tænk en gang ,da hun kørte i morges ,så slukkede hun for varmen, fordi solpanelet skulle holde huset varmt.
Og det gjorde det
Der var dejlig varmt hele dagen .Det er først nu klokken 17 ,at vi gang i kakkelovnen .

Mor har spillet og sunget og handlet og lavet gymnastik i vandet, så hun var længe væk og så kommer det smarte.
Vores lem var åben, så vi selv kunne gå ind og ud i udestuen og på terrassen .
Det var dejligt.
Hynderne er lagt i sofaen og stolen ,så man kan ligge i solen og nyde det dejlige vejr.
Jeg kom til at rive den ene hynde ned på gulvet ,men det gjorde ikke noget.
Mor samlede den bare op igen .
Vi fik ros ,fordi vi havde passet huset så fint. Så fik vi seler på og gik tur. Vi gik en ny vej, så der var en masse at snuse til.
Vi skal passe nogle guldfisk hos en mand ,som er ude at rejse.
Vi var med til at give dem mad og jeg prøvede at drikke noget af deres vand.
Det smagte af fisk
bvadrrrr.
Det er Bibi.Hun bliver 72 år

Det er Bibi.Hun bliver 72 år

13 marts 2012

Solen skinner og der er varmt inde i stuen.Mor stryger cowboybukser ,som hun har hentet oppe fra skabet i soveværelset .
Det er lidt svært ,når hun stryger, for der er sådan en ledning, der dasker og den må man ikke hoppe op og bide i ,selv om den ser sjov ud.
Nu er lemmen åben hele dagen .Men fordi vi har slæbt en masse havrehalm ind i stuen, så vil mor i dag lave det sådan ,at halmen bliver ude i udestuen.
Så må vi gerne lege med det .
I går satte mor en krog på lemmen udvendigt, så den også kan være åben ,selv om mor ikke er hjemme.
Ude på terrassen sidder der en stor due og spiser mad på det nye fuglebrædt.
Hvis man gø'r eller kradser på vinduet ,så flyver den sin vej,så det må man ikke ----men det er sjovt.
Så flyver den højt op i luften hen over huset .
Jeg ved ikke ,hvordan den gør.
Nu er der to duer derude.
 De kan vist ikke lide hinanden ,for den ene hakker den anden .
Så, nu fløj den ene sin vej.
Næh ,nu kommer den igen og den har en ven med, så nu er der tre duer derude.
Det kilder i maven, når jeg ser på dem
Åh, hvor er det svært at være artig
vov vov vov vov
så nu fløj de.
Hvem mig ?
jeg gjorde ingenting?
De fløj bare lige pludseligt.
Ah ,nu kan jeg da slappe af .
Mor siger ,at dette her er duer.
Jeg synes nu ikke ,at det ligner

Mor siger ,at dette her er duer.
Jeg synes nu ikke ,at det ligner

14 marts 2012

Ah, solen skinner igen i dag .Jeg kan næsten ikke vente på at komme ud og ligge i solen.
Det er faktisk rigtig længe siden, at jeg har været uartig.
Jeg er så gode venner med mor ,men i morges var der en masse sorte fugle, der sad ude i vores store træ nede ved garagen og så gøede jeg altså ,selv om jeg ikke må, og så sket der noget mærkeligt.
For da fuglene så var fløjet ,altså fordi jeg gøede ,så kom mor og kyssede mig på snuden og sagde ,at jeg var en flink lille hund
Så nu er jeg ganske forvirret
må man gø eller må man ikke gø?

Fuglene hed alliker og de leder efter et sted at bygge rede ,fordi det er forår. Men de skal altså ikke bygge reder i vores træer, for de siger sådan en grim lyd og så spiser de andre fugles unger og det vil vi ikke have
Så dem må man altså gerne gø af .
Så kom skraldemanden og så gøede jeg igen.
Men det må man ikke, for han vil jo ikke bygge rede i vores træer, han vil bare bytte skraldeposer med mor.
Han får den fulde pose, som mor har lavet specielt til ham og så får vi en tom pose.
Hvad mon han bruger poserne til????

Han må da gerne få dem ,men hvor gemmer han alle de poser, som han henter hos os ????
Der er så meget ,som jeg gerne ville vide.
Men skraldemanden må man ikke gø af ,for han er rar ,siger mor.
 Han ser nu ikke særlig rar ud .Han er smadderbeskidt og så smider han sådan med vores pæne skraldepose.
 Sådan BUM lige op i den store bil og så maser han den sammen med en masse andre poser .
Jeg er en lille smule bange for ham .
Det er måger.De spiser de fisk og rester som fiskerne smider ud fra bådene

Det er måger.De spiser de fisk og rester som fiskerne smider ud fra bådene

15 marts 2012

Av ,hvor er hun gal på mig.
 Det var altså ikke med vilje .
Det var nærmest hendes egen skyld.
Petter var her  og så skulle han bære alle pindene til det nye drivhus ned fra terrassen og ned til traileren .Derfor stod døren åben ned til haven, mens jeg var inde i stuen med døren lukket .
Så ville mor hjælpe med at bære pinde og så gik hun også.
Det ville jeg ikke have ,så jeg hoppede op og åbnede døren
.---Det er jeg nemlig god til.
Så spænede jeg efter mor .
Men da jeg først var ude i haven ,ja, ude på gaden, så blev det jo alt for sjovt og så var det, at jeg kom til at løbe min vej.
Petter og mor kaldte og ledte efter mig, men jeg løb da bare en tur .
Til sidst så fangede Petter mig og da han begyndte at skælde mig ud ,så blev jeg først klar over ,at nu var den gal igen .
Så da mor bar mig op til huset ,så skyndte jeg mig for en sikkerheds skyld at gemme mig inde under sengen.
Øv
Bare fordi man er i en smule godt humør, så skal man skædes ud. Jeg tror, at jeg gør det igen i dag, hvis jeg kan slippe ned i haven. Så render jeg helt ned til det store vand ,gør jeg ,så kan hun have det så godt .
Tænk, hvis jeg skældte ud, hver gang hun skal et eller andet sted hen og det varer længe, før hun kommer hjem igen .
Måske skulle jeg prøve det
Jeg er faktisk lidt sur på hende.
Og så lugter hun mærkeligt .
Ikke særlig rart.
Det er hønsenes skyld.
Mor synes, at hønsene lægger for få æg og så i morges,så opdagede hun ,hvor hønsene havde gemt dem .
Inde under et brædt, hvor man ikke kunne se det ,så mor måtte have brækjernet med derover for at tage et brædt op.
Og så lå der 52 gamle æg derinde.!!!!
Det er dem ,mor lugter af ,for nogen af dem gik i stykker og hun fik det der æggesnask på fingrene og på skoene .
Puha, hvor det lugtede .
Men nu er hylden væk og så må hønsene lægge æg der, hvor mor vil have det .
Puha ,hvor det lugter
Jeg kan ellers godt lide lugte ,men dette her !!!!
Puha
Mor er ved at male et billede. det kommer til at se sådan ud----siger hun.
det er svært, fordi der næsten ingen farver er .Hm

Mor er ved at male et billede. det kommer til at se sådan ud----siger hun.
det er svært, fordi der næsten ingen farver er .Hm

16 marts 2012

Nåh, vi er da blevet gode venner igen.Hun råber ikke af mig mere ,men hun ser strengt på mig somme tider .
I morges åbnede hun døren ned til haven og så råbte hun :Nej
Så nu tror jeg nok ,at jeg har fattet det.
Man må ikke gå uden at have fået lov.
Su kom Jan og Nænæ for at sige davs og så ville jeg jo snakke med Nænæ
Jeg ved godt, at det larmer,når jeg snakker, men mor og Jan, de snakkede jo også.
Så lige pludselig så blev Pjevs rigtig gal ,fordi Nænæ snusede hende bagi.
Det måtte han ikke .
Grrrrrr, sagde hun, og så satte hun sig ned ,så han ikke kunne gøre det igen
Men han blev bare ved med at gå hen til hende.
Han gad slet ikke snakke med mig.
jeg gøede en hel masse af ham ,men han ville ikke lege .
Da Jan og Nænæ gik ,så sov vi til middag.
I eftermiddag var vi med i Bilen ned til Kirsten med æg.
Bagefter skulle vi prøve det, der hed havnen.
Orv ,hvor var der meget at snuse til og vi gik helt fra den ene ende af havnen og helt ud på den anden side.
Der var vand og tang og sten og alle vegne duftede der af fisk.
Vi mødte ingen hunde, men jeg rullede mig alligevel i en masse våd tang ,så jeg duftede dejligt, hvis vi mødte nogen.
Nu er vi hjemme igen og vi er trætte
Pjevs ligger under mors stol og jeg har lagt mig ind i dynerne . Der vil jeg drømme om fisk og tang og dejlige dufte.
det er fra Bakkebo.Bibi's fødselsdag

det er fra Bakkebo.Bibi's fødselsdag

17 marts 2012

Jubiiii ,der er en fugl i udestuen.Den skal jeg ud at lege med .
Det må jeg ganske vist ikke, for den bliver så stille, når jeg har leget med den lidt.
Vi har to sorte fugle i fugleburet, de har boet hos os i vinter, fordi jeg hapsede fjerene af dem .
Nu bor de inde hos undulaterne og fjerene er ved at vokse ud .
Når de er vokset helt ud så skal de ud i haven igen ,men lige nu kan de ikke flyve.
Og det er min skyld.
Vent lidt, jeg smutter lige ud gennem lemmen og leger lidt med den fugl. Den er brun.Det er en fru solsort.
Måske den snart skal have små fugleunger . Så man ikke lege med den, for så er den jo blevet til en fuglemor. .
Tænk ,hvis der kom nogen og hapsede min mor . Hvem skulle jeg så putte med om natten.?
I nat puttede vi smadder-meget .
Mor var lidt ked af det og så krammede hun os.
jeg kan faktisk godt lide krammeri.
 Hun er varm og blød og så må man gerne slikke hende på snuden .
Pjevs vil hellere rode hende i håret .
Til sidst så sov vi i en stor rodet bunke og da vi vågnede i morges ,var vi helt viklet ind i dyner og hovedpuder og hinanden .
I dag skal mor til fødselsdag hos Bibi.
Det var i går hun havde fødselsdag, men i dag skal hun have mange gæster og mor skal også være gæst.
Hun skal slet ikke rydde op eller rede Bibis seng . Hun skal bare sidde og have pænt tøj på og snakke med de andre gæster.
Det er ikke så tit, at hun gør det .
Hun gør det aldrig herhjemme .
de hedder Krokus og de vokser i Gilleleje haven

de hedder Krokus og de vokser i Gilleleje haven

17 marts 2012

I dag øser det ned og vi skal være sammen hele dagen.
Det bliver rigtig hyggeligt.
Mor siger ,at i dag skal gulvtæpperne væk, så hun kan gøre ordentlig rent.
Det lyder smaddersjovt.
Så kan man kravle rundt alle vegne og finde ting.
Vi har fået en ny støvsuger
Det er nok derfor, at hun vil gøre rent.
Men jeg elsker det .Så kommer hun med kosten.Den kan man bide sig fast i og så bliver man kørt rundt fra side til side.
Man kan stikke snuden ned i gulvspanden og drikke af vandet, man kan kravle rundt og man kan bide i støvsugeren.
Jeg glæder mig.
I morges lå jeg inde i sengen og snakkede med mor.
Helt puttet ind til hende
Så nulrer hun mine ører, så jeg bliver helt blød og kysser mig på snuden .Pjevs ville ikke være med ,så det var bare mor og mig
Bare hun ville gøre det hver morgen ,men for det meste har hun travlt med at stå op, fordi hun skal afsted til et eller andet  og så er der ikke tid til at snakke.
ved østmolen

ved østmolen

19 marts 2012

I kan lige tro ,at det blæser .
Alting klaprer en om ørerne og min pels blæser rundt i ansigtet på mig og ned i øjnene.
Jeg tror ,at jeg er ved at trænge til at blive klippet igen.
Der var masser af blade nede på gaden ,som blæste rundt, men man kunne ikke fange dem, fordi de var så forvirrede og fløj til alle sider .
Mor har spillet i Helsinge hele dagen og vi har passet huset .
Det er ikke spor svært
Man skal bare gø en hel masse ,hver gang der kommer nogen forbi og eller kan man bare slikke sol på gulvet eller ligge foran kakkelovnen .
Selv om det er sjovere, når mor er hjemme, så er det ok at passe huset .
Men nu er hun her og jeg har allerede duftet, at hun har kødben med hjem
Et til mig og et til Pjevs og et til Bruno, for mor skal spille hos Børge i morgen .
Og Bruno kan godt lide mor . Han tygger på hendes arm og når hun så kommer tilbage til os, så lugter hun af Bruno.
Det gør ikke noget ,for mor siger, at Bruno er en sød hund.
Jeg har set billeder på tv af en hund ,som ligner Bruno.
Den er stor.Men jeg er ikke bange for store hund.
jeg er to år.
Gilleleje havn uden is på.

Gilleleje havn uden is på.

20 marts 2012

I dag er det øse-pøse-regnvejr og blæsevejr.
Det er da godt, at vi ikke skal ud at trave rundt i det .
Vi går i musikgården om morgenen og så er det hurtigt ind igen.
brrr
Ude på bordet på terrassen ligger et af gulvtæpperne ,som mor er ved at vaske .
Nu bliver det skyllet en ekstra gang, men det gør ingenting ,for så kommer det bare i udestuen et par dage og så er det helt tørt og fint.
Så bliver det rullet sammen ,for det skal først bruges ,når det bliver vinter igen----og det varer længe .
I dag skal vi i pulterkammeret for at finde sommergardinerne .Det er sådan nogle tynde nogle .Når de er hængt op så kommer der sådan et sjovt mønster på gulvet,når solen skinner.
Mor siger, at gardinerne skal findes, før hun laver alt muligt andet .
Lige nu driller jeg Pjevs. Jeg hugger hendes gnaveben og løber rundt med det og så spæner hun efter mig. Ind under stolene og ud i køkkenet og ind i soveværelset og nu hvor gulvtæpperne er væk,så man kan lave glidebaner.Så spæner jeg afsted og  lige pludselig  så stopper jeg og så glider jeg helt af mig selv et langt stykke.
Somme tider ,hvis ikke man strammer rigtig meget, så skvatter benene ud til alle sider og så ligger man der og ser dum ud .
Pjevs ved godt, hvordan man gør ---hun er jo også ældre ---så hun griner af mig ,når det sker, men jeg skal nok få det lært .
Mor glider ikke ,for hun har sko på poterne ,så hun kan trave rundt uden at glide.
Tænk, hvis der fandtes sko til hunde . Hvor ville det se dumt ud .
Der er to hvide hunde henne på den næste vej.De får frakker på bare det blæser .
Øj, hvor ser de dumme ud .
Og så går de sådan forsigtigt ,for ikke at blive våde.
Tænk ,alt det sjove, de går glip af . Der er da ikke noget så dejligt som en rigtig mudderpyt.Når man så rigtig hopper rundt i den ,så sprøjter mudderet rundt til alle sider .Pjevs vil ikke ,men somme tider så hopper mor med ,men så skal vi også i bad begge to, når vi kommer hjem.
Men det er sjovt.
Det er nede ved havnen,det der tang, det dufter så spændende.

Det er nede ved havnen,det der tang, det dufter så spændende.

21 marts 2012

  I dag er det mors fødselsdag .jeg tror nok ,at hun bliver to år lige som mig.
Vi har i hvert fald sunget fødselsdags- sang inde i sengen sammen med hende og nu skal vi hejse flaget op.
Sådan gjorde vi også da det var min og Pjevs's fødselsdag .I eftermiddag skal vi have lagkage med flødeskum.
Jeg kan godt lide fødselsdage .
Der er ikke mere gas i vores kakkelovne ,så mor skal afsted efter det .
Det gør ikke noget , det er ikke en særlig lang tur.
I går kom hun hjem fra Harmonika Børge med en blomst ,som hun havde fået .Marianne og Børge vidste lige ,at det var mors fødelsdag i dag .
Det var rigtig sødt af dem .
Jeg har ikke nogen gave til hende, men jeg vil være rigtig sød hele dagen .
Det er sjovt med det glide-bane-gulv, vi har fået .
Mine negle siger klip klap ,når jeg går på det og det ser meget fint ud.
Vi satte også gardiner op i går ,men mor havde glemt ,at der var kommet nye vinduer ,så de gamle gardiner passede ikke længere.Så måske skal vi have nye gardiner .
Der er også noget i vejen med vores dør med lemmen i.Den slutter ikke helt tæt for oven, så der skal saves.
Mor vil prøve at gøre det, mens døren sidder på, for det er så svært at sætte den på igen .Det blæser ikke så meget i dag, men alligevel kommer der kold luft ind af revnen og det vil vi ikke have .
Det hedder: at vi varmer op for gråspurvene .Og de behøver ikke varme ude i haven ,for de er jo vant til at være der .
Men de vil gerne have fuglemad i kassen ude på terrassen .
Jeg kan godt lide at sidde ved vinduet og se på at de spiser.
Så,nu kommer skraldemanden .Jeg gider ikke rende ud i blæsten og gø til ham .Det bliver han sikkert ked af .
For han råber altid tilbage .:Dumme hund, råber han og så gø'r jeg lidt igen
Det er den måde vi taler sammen på.
Det er rigtig hyggeligt.
Han er min ven.

22 marts 2012

Nu er det ikke fødselsdag mere . Nu er det torsdag og mor skal svømme og købe ind for Bibi.
Jeg kom til at tisse på det fine gulv i morges ,men mor blev ikke vred .Hun hentede bare en klud og tørrede det op og bagefter vaskede hun gulvet med noget. som lugtede grimt.
Så der vil jeg ikke tisse en anden gang ,det er helt sikkert.
Men jeg skulle så meget og hun var for længe om at lukke døren op.
Vi fik savet i  døren med lemmen , så nu kommer der ikke kold luft ind i stuen mere,
det er godt.
I går ringede telefonen hele tiden .
Det var andre mennesker, der ville sige tillykke til mor .
I dag skal vi skrive brev til dem og sige ,at det var rart at de ringede.
Helt nede fra Italien skrev Katrine til mor.Det var sødt af hende
Hun bor i noget ,der hedder Pompei.
Det er meget langt væk.
Solen skinnede dejligt hele dagen og Petter var her og hentede nogle planter, som han skulle bruge .
Så lige pludselig ,så sagde han : skal vi ikke køre til Æblehuset ?.
Joooooo ,sagde mor:men vovserne skal med .
Så viste vi Petter ,at vi selv kan hoppe op i bilen og så kørte vi til æblehuset .
Mor og Petter gravede planter ned og vi var i hundegården .
Der må man ikke gø. Det er svært at lade være, men jeg gjorde mig umage.
Mor havde taget alle lagkage-tingene med og så lavede hun lagkage, som vi spiste i udestuen i solskinnet.
Der var flødeskum og jordbær i den lagkage, uhm, det smagte dejligt.
Vi kom først hjem ,da det var blevet mørkt ,men da var jeg også så træt ,at jeg kravlede lige op i hvilestolen og faldt i søvn.Da jeg vågnede igen,så havde mor lavet lasagne.
Det elsker jeg .
Jeg guffede, til jeg var helt rød om munden .
Jeg elsker fødselsdage.!
Til dansebal i Helsinge

Til dansebal i Helsinge

23 marts 2012

I dag hedder dagen fredag.jeg er ved at lære det .
Om fredagen er mor hjemme hos os.
🙃 mandagspiller hun harmonika i Helsinge  og går til gymnastik
😀 Tirsdagspiller hun harmonika med Børge
🤒 Onsdag hjælper hun Bibi
 Torsdag kører hun med Kirsten til   
svømning og så køber hun ind, men
 FREDAG ER HUN HJEMME .
Det er rart.
I går begyndte vi at lave drivhuset klar i hønsegården .Jeg var med derude og jeg jagede slet ikke hønsene ----næsten og jeg kom lige ,når mor sagde det .
Det er så rart at hjælpe hende
Man kan holde hammeren eller vælte sømmene eller trampe hende på tæerne eller kradse hende på benet og bede om en kæl.
Man kan også bare sidde og kikke på, hvad hun laver , . 
Eller også  synger vi måske en lille sang.
Jeg er blevet ret god til at synge
wau wau wau
Måske lyder det ikke så kønt, men det er rart at gøre det
Man bliver i godt humør af det .
Når jeg synger med mor, så gø'r pjevs ,hun kan vist ikke lide lyden , men jeg er da lige glad ,jeg synger bare videre
 Jeg tror, at hun er misundelig, for hendes mund duer vist ikke til at synge med .
Der er mange ting,som hun er god til, men ikke til at synge, det lyder mest som om hun har ondt i halsen ,når hun prøver.
I morges legede vi slåskamp leg inde i sengen med  mor.
Vi rullede rundt i store bunker, både ovenpå og inde under dynen .
Til sidst var vi helt uglede og forpustede .
Det er en god leg, for man kan ligge så tæt op ad hinanden og det elsker jeg .
Det er et skur nede ved øst-molen

Det er et skur nede ved øst-molen

24 marts 2012

I dag er det den 24 .Så er det juleaften.Så skal vi have juletræ og gaver.
Nåh nej, det er ,når det er vinter.
Nu er det ved at blive forår.
Der er 9 lange måneder til juleaften.
Øv,nu var jeg lige så glad.
Det var da godt, at jeg ikke sagde det til Pjevs. Så ville hun sikkert grine af mig.
Hun gør ligesom mor ,når jeg er dum.Så ryster hun på hovedet og så siger hun en lyd, der lyder lidt ligesom miaaaauuuuvv v.
Det betyder :nej, hvor er du dog dum.Det kan jeg ikke fordrage ,når hun gør.Så render jeg efter hende, gør jeg .
I går lavede vi begge to sjov med mor.
Pjevs havde puttet sit pivedyr ind i dynebetrækket og så gjorde jeg det også.
Det lød sjovt ,når man hoppede rundt i sengen
Da vi så skulle sove ,så sagde mor jo godnat, men da hun slukkede lyset og lagde sig ned, så krammede hun dynen og så sagde den :piv piv
Nej ,hvor var det sjovt.
Så tændte hun lyset igen og så rystede hun dynen og der faldt pivedyrene jo ud på gulvet.
Vi fik en ordentlig knusetur begge to og så fik vi lov til at beholde pivedyrene ,mens vi sov.
Jeg kan godt lide at lave sjov.
Mor er ved at lave drivhuset i hønsegården
Hun er helt færdig med den ene side,i dag skal hun lave den anden side.
Siger hun.
Nu skal der jo snart plantes.
Hvis vejret bliver fint i eftermiddag ,så skal vi nok en tur til æblehuset .
jeg elsker æblehuset .

25 marts 2012

Hæ.
 Pjevs har været i bad.
 Det har jeg ikke
Jeg  gemte mig ellers for en sikkerheds skyld, da hun begyndte at komme vand i det store badekar ,men hun kom slet ikke efter mig.
det var fordi :
i forgårs spiste vi spagetti med kød-sovs og det smager dejligt.
Vi spiste en hel masse.
Da vi så var ude at gå, så lavede jeg en prut og den var kød-sovs-rød ,men Pjevs, som har en sart mave ,hun pruttede en hel masse blævr og det løb ned ad benene på hende og det sad fast på numsen og så var det rødt,
Det så skrækkeligt ud og det lugtede
Heldigvis mødte vi ikke nogen, som vi kendte ,på vejen hjem og Pjevs kurede numsen hen ad vejen .
Hun kunne jo mærke det .
Pyha,
Da vi så kom hjem ,så var det, at Pjevs skulle i bad .
Først så rendte hun for at gemme sig ,men så kom hun alligevel, for hun ved godt, at mor bare vil hjælpe .
Da hun kom ned i det varme vand ,så stod hun helt stille ,mens mor vaskede hende med en klud. Så blev hun tørret og tilsidst  fik hun lov til at løbe.
Hun satte våde poter på vores fine gulv, men nu er det da ikke prut-poter, nu er det bare rene hundepoter .
I dag skal mor besøge Jesper i Gentofte
Både Lucas og Sandra er der ,så det skal nok blive sjovt.
Vi skal passe huset ,men det er vi jo så vant til, så det gør ikke noget.Jeg ved jo ,at hun kommer igen .

26 marts 2012

Der er noget rødt på vores lagen.Det er fordi, det er forår.
En af os er i løbetid.
det er ikke mor.Jeg tror ,at det er Pjevs ,for hun har været så underlig de sidste dage.
Hun knurrede af Nænæ, bare fordi han ville snuse hende i numsen og i går kom Sandi forbi vores låge og han ville slet ikke videre, så der er en af os der er i løbetid.
Jeg gider ikke være det .
Så skal man hele tiden vaskes i numsen og det er så dumt.Og så kommer hun med det røde håndklæde.
ÆV
I morges var der vand på gulvet i badeværelset.
Man kan gå og pjaske i det . Det var vandslangen til vaskemaskinen ,der var gået i stykker ,så nu skal mor i gang igen med at reparere.
I dag skal hun spille koncert i Helsinge og bagefter skal hun til møde i kolonihave-foreningen.
Hun skal både have harmonika og noder og nodestativ og æg og så papirer til mødet med .
Hun skal spise middag hos Petter og bagefter skal de følges til mødet .Det er rigtig rart for mor ,at hun kan følges med Petter.
Men hun har lovet at komme hjem inden det bliver mørkt.
I går blev det sommertid.Så er det længere lyst om aftenen----tror jeg .Det er noget om havemøbler ,der skal frem og tilbage .Men vi har ikke flyttet vores havemøbler.
Vi har stillet på urene .
Er det mon det samme????
Blomsterne hedder krokus.De bor i vores have.

Blomsterne hedder krokus.De bor i vores have.

27 marts 2012

Æv ,nu er jeg også i løbetid. Så kommer vi ikke til Mikkels fødselsdag i Skanderborg, for Balder er en drenge-hund og så laver han os med små hundebørn og det må han ikke .
Så nu må mor ringe til Pernille i dag og sige, at vi ikke kommer alligevel.
Øv øv og atter øv.
Måske vi kan tage over til Pernilles fødselsdag i stedet for .Det er om en måned, så er løbetiden helt forbi.
Æv ,hvor er det ærgerligt.
I dag skal mor spille med Børge .
Hun har fundet en ny taske til harmonikaen ,så der bliver passet bedre på den .
Så får den ikke skrammer ,når hun skal putte den ind i bilen-
Sidste gang væltede den i kassen nede ved lågen og fik et ordentlig bump.
Der er gået et lille stykke af et hjørne, men mor kan lave den igen med en smule maling.
heldigvis.
Vi gik tur med de nye grønne snore på i går aftes, da mor kom hjem fra møde. Nu har det været tåget i fire dage og det er så underligt at gå i det ,fordi alting bliver så stille --og man bliver lidt våd i pelsen .
Men der var masser at snuse til på vejen, for der er kommet en ny hund. Den har ører ,der hænger helt nede på jorden og så er den sort og hvid. Det er vist en meget ny hund ,for dens mor løfter den op hele tiden ,fordi den ikke må få våde poter og den må slet ikke snuse til os .
Det er synd for den ,for det er det allerbedste at snuse til hinanden .
Man kan snuse alle vegne ,både i hovedet og bagi.Det sidste er vist ikke særlig pænt ,for mor hiver altid i snoren, når jeg gør det ,men det er nu den måde,som hunde gør, når de skal finde ud af, hvad det er for en slags hund, de lige har mødt.
Men denne her hund, det er altså en løfte-hund,så den kan man ikke snuse.Jeg ved ikke en gang om det er en dreng eller en pige .Det ved man ,når man snuser den på maven,men når den svæver oppe i luften hele tiden ,så kan man jo ikke finde ud af det .
Bare de mennesker dog ville lade være med det løfteri..

Overskrift 1

28 marts 2012

I dag skal vi til fru dyrlægen og stikkes.
Det er ikke, fordi vi fejler noget ,det er fodi vi skal blive ved med at være raske .
Og det er jo godt.
Fru dyrlægen har sådan en svær trappe, man skal ned ad  og så lugter der så mærkeligt nede hos hende.
Det er ,så fremmede hunde ikke smitter hinanden med sygdomme ,for der kommer mange hunde.
Sidste gang vi var der, var der en dame, der havde en kat med .Hun havde gemt den i en slags kasse, men jeg kunne godt lugte den alligevel ,så jeg skrabede og lugtede til kassen og tilsidst måtte mor gå op i gården med os, fordi jeg larmede .
Fru dyrlægen er vældig rar ,men hun roder os alle vegne og det kan jeg ikke lide .Det må kun mor gøre.
Vejret er dejligt i dag.Der er sol og blå himmel.I går ,mens mor spillede med Børge , så lå jeg ude i sofaen i udestuen og snuede .
Det bryder Pjevs sig ikke om ,hun vil hellere ligge i mors hvilestol inde i huset .
men I går aftes havde Pjevs lagt sig på den gode plads foran kakkelovnen .
Det plejer at være min plads om aftenen, så jeg gik hen og sagde noget til hende
Hun var bare lige glad.
Så knurrede jeg af hende og tilsidst så hapsede jeg hende i ørerne
Nej, hvor blev hun gal.Det gjorde vist også ondt, for hun hylede og så rendte hun efter mig.
Fint, så tog jeg pladsen foran kakkelovnen .
Men så kom hun og hev mig i halsbåndet og så kurede jeg på ryggen hen over det glatte gulv og så snuppede hun pladsen igen .
Øv
så hoppede jeg op i sofaen til mor.
 Det var faktisk meget bedre ,for hun er blød og varm og hun nuldrer e'n på maven
AH

29 marts 2012

Fru dyrlægen var slet ikke hjemme, selv om vi havde aftalt det med hende
Der stod bare en seddel på døren, at hun stadig var på Grønland og at vi kunne komme igen i morgen .Men det kan vi altså ikke ,for mor skal til gymnastik om torsdagen.
Jeg havde ellers glædet mig til at sige davs til hende og mor havde børstet os og redt vores haler så fint.
Så kørte vi et fremmed sted hen og gik en tur i stedet for .Det var da også spændende.Det er bare lidt besværligt med det der løbetid, for hver gang vi møder fremmede hunde ,så spørger mor om det er drenge eller piger og hvis det er drenge, så må vi ikke snakke med dem .
Der kom en brun e'n i går. Den var samme slags som os og den så rigtig sød ud, men den var en dreng.
Den havde ingen snor på, men da mor fortalte, at vi var i løbetid ,så kom dens far med det samme og gav den snor på.
Den ville jeg ellers gerne have snakket med.
Så kom der en dame, som mor kendte . Så stod de og snaaaakkede læææænge
Hun havde to små hunde med lange bløde ører.
Det var piger ,så mens mor snakkede med damen ,så snakkede vi med dem .
De var søde
Men tænk, lige pludselig så gik Pjevs hen og slikkede den ene af dem i numsen .
Nej ,hvor blev jeg flov.
Det plejer hun aldrig at gøre.
Hun plejer at stå bag ved mor og se på,mens jeg fjoller.
Og tænk så ,at slikke en fremmed hund i numsen .
Det var både flovt og mærkeligt.Mor sagde også: jamen Pjevs dog, hvad er det du laver? ,men Pjevs var helt ligeglad .
Hun blev bare ved med at gå rundt om den fremmede hund og nusse den alle mulige stedet.---Og den kunne godt li' det !!!
Måske Pjevs bedst kan lide piger????

30 marts 2012

Der er så koldt i stuen ,så Pjevs og mig har puttet os under dynen igen.
Mor lukker for varmen om natten og så bliver her koooldt om morgenen .
Mor er ligeglad .
Hun vasker op og fejer gulv og en masse andet.
Lige nu ringer Petter.
I dag vil han sætte drivhuset op på Æblevej.
Det bliver sjovt , så skal vi nok med.Jeg kan godt lide at køre bil og jeg lukker ikke vinduet op mere, for det ved jeg godt ,at jeg ikke må.
Nej, siger mor ,nej, og så kommer jeg om bagi bilen og så kan jeg sidde der og kikke bagud.
jeg vil hellere sidde på forsædet sammen med Pjevs .
Men så skal man altså sidde stille .
Pjevs sidder altid stille .
Hun er så artig .
Det er sværere med mig, for jeg vil se det hele.
Det kilder sådan i min krop, så jeg må vride og vende mig .Det kan jeg da ikke gøre for
vel???
I Morgen er det fætter Mikkels fødselsdag .
Han bliver 15 år. Det er rigtig mange år.
Jeg er kun to år, men de gælder for mere, fordi det er hunde-år,så jeg leger, at jeg er ti år.
Måske Pjevs så næsten er 15 år .
Hi hi ,så vil jeg kalde hende fætter Mikkel i dag.
Så bliver hun nok sur igen.
Nej ,det hedder ikke sur. Mor har lært mig et nyt ord.
Når Pjevs er i løbetid , så bliver hun deprimeret.Det betyder ked af det og sur på samme tid .Hun bliver hurtig gal og hun vil sove hele tiden .
Jeg er ligeglad med det der løbetid. jeg bliver da ikke deprimeret ,nej ,jeg er altid glad   ( og somme tider en smule uartig)

31 marts 2012

Ih ,hvor er Pjevs sjov at drille .Jeg kan næsten ikke lade være.
Bare man går hen til hende og snuser hende bagi ,så bliver hun så gal ,så gal.
Mor siger, at jeg skal lade hende være, men mor er der jo ikke hele tiden og så driller jeg Pjevs igen.
Vrauuu ,der kommer hun .Nu løber jeg hen og snuser hende.
bare vent.
Vimmer, vil du så holde op!
Øv ,mor så det ,så må jeg hellere find på noget andet
jeg ved det
Jeg render ind i soveværelset og finder Pjevs' allerbedste sovedyr og så render jeg ind i stuen med det lige for snuden af hende ,så skal I bare høre
Vimmer ,vil du så holde op!
Øv hun er da også over det hele .
Så stikker jeg ud i udestuen og leger i halmen .Det må jeg vel godt.
Vimmer ,hvor skal du nu hen!
Nej ,nu bliver jeg sur
Man skulle tro ,at hun også var i løbetid ,men det kan mennesker vist ikke være. Så må hun være sur over noget andet .
Måske ,fordi vi ikke kom til Jylland ,når det er Fætter Mikkels fødselsdag .
Jeg kan da ikke gøre for, at jeg er i løbetid.Det kommer jo bare af sig selv .
Nu lægger jeg mig i sofaen og tænker på i går.Det må jeg vel nok ,uden at hun råber af mig.
Vi var på stranden i går . Der var store bølger og det blæste, så ørerne flappede omkring hovedet på mig.
Der ligger en stor sten lige der ,hvor man går ned til stranden
Den er der mange hunde ,der har tisset på, så den er man nødt til at snuse til rigtig længe .
Det må vi gerne, for det er os ,der er ude og gå tur, mor er bare med for at passe på os .Så hun står bare stille og venter, til vi gerne vil ned til vandet .
Vandet er smadderkoldt, men jeg elsker at pjanke rundt i det og mor kaster sten ud og så skal jeg finde dem igen ,men det er svært, for så får jeg munden fuld af vand
Lige som jeg stod der og ledte efter stenen ,som mor havde kastet ,så kom der en kæmpe stor bølge og jeg fik hele hovedet under vand.
Det var godt nok farligt .
Men så rendte jeg hen til mor og så tørrede hun mig med sine vanter.
Det var synd ,sagde hun ,men så syntes jeg,at jeg var blevet nusset nok og så vred jeg mig løs og rendte ud i vandet igen.
Pjevs snusede i noget tang.Hun vil ikke i vandet .
Hun er pivet.

Seneste kommentarer

16.06 | 07:35

hvorfor kan jeg ikke komme ind og redigere min side,.Jeg kan komme ind og læse den .( jeg har fået ny computer)
den står under musikforsjov.dk

28.12 | 10:29

Jamen, så er det da godt, at I er en dag for langt fremme. Så forsvinder den dag da ikke? Måske er det derfor mor alligevel ikke ringede til moster Sussi i går.

13.12 | 12:21

Kære Holger, jeg synes, du er rigtig god til at skrive vrøvlevers.

01.12 | 09:00

Hej Farmor, du har glemt at skrive om Holgers tur til Glostrup hvor han besøgte Sally

Del siden