Landmandsliv juni 2012-06-08

Sommer igen

En noget mystisk sommer lige nu.Om morgenen er det vinter-koldt.Vi har gang i kakkelovnen og de lange bukser og de store sweatere.

Om eftermiddagen bliver det sommer ,af med tøjet ,pyh ha og hen under aften bliver det så piv-koldt igen.

Da jeg elsker at skifte tøj og svine mig til, så er det ikke problemet at skulle skifte ,kun det at man aldrig kan bevæge sig hjemmefra uden at skulle medbringe en stor taske med skifte-tøj for at stå dagen igennem.

Orkestret om mandagen i Helsinge holder sommerferie den næste måned.Det giver et lufthul i min travle hverdag,

Jeg spiller dog ikke mindre af den grund.
Næsten tværtimod.

Så er der jo tid til det .

De sidste høns blev i dette forår dræbt af en mink.

 Nu har jeg opgivet hønsene og ænderne og er færd med at rydde sporene efter dyrene og i stedet tilplante den gamle hønsegård med blomster og grøntsager.

Det går langsomt.

 Dels er jeg mange steder på en dag og dels bliver der så mange brædder og stumper af bygge-materiale, som skal ryddes væk.Så af hensyn til forhavens flora,så må jeg vente med at få brædderne væk til efteråret.

Derfor har jeg nu afskærmet den nederste del af hønsegården med et flet-hegn

Så kan affalds-brædderne ligge der i fred og ro uden at forstyrre synet af blomsterne derude.

Jeg har revet endevæggen ned af hønsehuset ( det gamle gæsteværelse).

Der skal laves en glasvæg.Jeg har tre glasdøre stående og de venter på at blive sat i.

De er bare så tunge, at jeg skal have hjælp til at få dem på plads.

Der er nok at gøre og jeg elsker det .

I denne sommer passer jeg to demente klienter.Køber ind, hyggesnakker, sørger for piller osv.

Så håber jeg, at den dag jeg har brug for hjælp ,så kommer der nogle rare unge mennesker og hjælper mig.

Men det ved man jo ikke .

Jeg vil nødig blive så hjælpeløs som de to.

PÅ Æblevej ved  kolonihuset blomstrer alting smukt for øjeblikket.

Også skvalderkålen .

Det falder nogen for brystet ,at jeg kan lide at mit blomsterhav står skulder ved skulder.
I de små haver er det mange steder næsten en regel, at man skal kunne se den sorte jord mellem planterne, som står i række og geled.

Så skal min have ikke se ud .

Jeg er blevet valgt ind i bestyrelsen som kasserer og sekretær .

Det er ok.

Desværre er arbejdet generet af at nogle af bestyrelses-medlemmerne ikke kan lide hinanden og tiden går somme tider mere med indbyrdes kævl end med egentlig arbejde.

Irriterende.

Mine georginer kikker nu frem .

Det har jeg ikke prøvet før, så det er spændende. Jeg var på plante-bytte-marked i Helsinge en lun sommeraften og handlede mig til en kasse fyldt til randen med georgineknolde.

Jeg sætter små pinde i jorden, når den første spire dukker op.Man kan næsten se dem vokse fra dag til dag.

På Ler-ager væltede drivhuset under en af forårets Gilleleje storme

.

Jeg prøvede at rette det op,men det lod sig ikke gøre, så jeg rev det hele ned og begyndte forfra .

Mange af materialerne kunne heldigvis gen-bruges ,andet måtte anskaffes.

Nu står det færdigt og mine grøntsager trives derinde.

De gamle metal-kanin-bure er rejst på højkant og udgør glimrende plantekasser for salat og tomater.Jeg kan snart høste de første nye kartofler fra egen jord og tomaterne sætter lige nu bittesmå lysegrønne frugter.

På terrassen kan jeg i skrivende stund glæde mig over en musvit ,som ser på lejlighed i den opsatte stære-kasse.

Det var en gave fra Pernille.

Tænk, hvis der kommer små musvitbørn i den .Dem kan måren da ikke tage,

Jeg savner mine høns og ænder, men luner mig alligevel ved tanken om ,at jeg ikke i år skal rense 20 ænder til jul.

 

 

 

05-06-2012

5 juni 2012

05-06-2012

Straf til hunde ,som løber væk.

I dag hedder det grundlovsdag.Mor siger ,at i dag blev der lavet en regel om at små hunde ikke må løbe deres vej og hun siger også ,at hvis de gør det alligevel, så får de en straf og det er, at næste gang de skal have klippet pelsen, så får de al pelsen klippet af halen ,så alle de andre hunde kan grine af e'n.
Uha ,det kilder i maven bare ved tanken om min hale sådan helt uden pels. Det ser bare så dumt ud

1 juni 2012

Er hun ikke bare sød. Det er Sandra der blæser sæbebobler.

Billedet er fra sidste sommer oppe ved Æblehuset .

Orv, hvor bliver her flot. Hele dagen i går vaskede mor tøj. Noget af det blev puttet i store poser . Det skulle ned til en butik i byen .

Noget af det blev hængt på bøjler, det skulle bare hænges på plads-Pjevs ville selvfølgelig ligge midt i vasketøjet og sove .

Det måtte hun ikke .Men mor gav hende en gammel trøje, som hun kunne ligge i.Den lugtede dejligt af mor ,så den var god .Den ville jeg altså også have ,så jeg hev forsigtigt i den for at få den hen til mig,men så skulle I bare se ,hvor min storesøster blev gal.Hun lignede det pindsvin, som vi så nede på vejen den anden dag .

Al pelsen på hende strittede og hun hapsede efter mig.

Jeg blev helt forskrækket ,men så gav mor mig en anden trøje og den lugtede også af mor og så blev jeg jo glad .Og da jeg så oven i købet fik kys på snuden ( det fik Pjevs ikke ) Ja, så følte jeg mig som en lille meget heldig hund.

Lige nu ligger jeg foran kakkelovnen og snuer på det nye bløde tæppe .Jeg tror ikke ,at Pjevs er stået op endnu.

Forresten, mor, du skal huske at fortælle ,at jeg drømte om fru dyrlægen i nat .

Mine ben spjættede helt af sig selv og jeg rodede rundt i sengen.Det var først da mor puttede mig og snakkede til mig ,at det holdt op. Det var væmmeligt.

2 juni 2012

Der var en gang et skib, der hed Noah's ark.Det siger mor.

Sådan et skib kan sejle igennem en masse vand.Sådan et kunne vi godt have haft i går aftes.

Lige pludseligt ,så begyndte det at  øse ned og det blev ved og ved.

Det øsede sådan, at jeg blev helt bange.Jeg sad hos mor i udestuen og kikkede ud.

Der kom en hel masse vand på en gang.

Og det larmede sådan på taget .Jeg er helt sikker på ,at hvis hønsene havde været her ,ja, så var de gået ind i huset .

Sidste gang det regnede sådan, da tog mor tøjet af og stod ude på terrrassen og kikkede lige op i himlen.Det glemte hun i går.Vi sad bare og kikkede.

I dag blæser det bare lidt forsigtigt, det gør ikke noget, men i går blæste det helt meget .Bladene blev revet af træerne og en masse af de fine planter ned i haven er væltet og ligger og roder ud på fliserne ,hvor vi skal gå ned til lågen.Dem må vi tage væk i dag.

Det var ellers rigtig sjovt i går. Vi fik for første gang lov til at lege i hønsegården ,mens mor var derude.

Man måtte snuse og klatre og hoppe og rende og gå ud og ind fra stuen.Det var en super legeplads.

Mor lavede hul i hønsehusets væg. Der skal sættes vinduer i.Jeg prøvede at hoppe ind i en af hønsenes små huler.Det var rigtig hyggeligt.Der var lidt snavset på bunden, for mor havde lige   taget al halmen væk, men der kommer vist noget nyt og så man måske ligge og sove der ,mens mor er derude..

Det er spændende, hvad det bliver til.Måske vil mor male billeder derovre .Hun vil altid gerne lave noget nyt.

De store glasruder står nede ved bilen,men de er så store ,at det bliver svært at få dem op til huset .Måske skal Petter komme og hjælpe os med det .

3 juni 2012

Brrr ,det er koldt.Computeren siger ,at der er 8 grader i Hillerød ,men at det føles som 4 grader, fordi det blæser .

Vi har også varme på i stuen.

Mor skal til loppemarked ved Æblehuset i dag .

Bare hun så ikke kommer hjem til os med lopper, for de klør sådan .Vi har lige haft lopper og så fik vi sådan noget koldt noget i nakken og så hoppede lopperne væk.

Så loppemarked er vist ikke for hunde.Jeg gider heller ikke ,for så skal man sidde stille hele tiden og det er ikke rigtig noget for mig.

Så hellere blive hjemme i varmen vd kakkelovnen .

Vi har fået et nyt lege tøj.Det er sådan en kasse, som mor putter mad i og så skal man skrue på noget og så kommer der en slags skuffe op og så ligger maden der og så må man spise den .

Det er ret svært.

Mor skal være der ,når jeg leger med den, ellers bliver jeg gal i hovedet.

I går kunne jeg ikke finde ud af det og så væltede jeg den der kasse og så kom maden ud helt af sig selv, men det var ikke meningen.

Jeg skal nok få det lært.

Pjevs kikker mest på, hun er vist ikke interesseret i at lære det .

I går gik vi tur helt ned til vandet .Mor tog billeder af det og mens hun gjorde det,så kom der nogle mennesker med to små sorte hunde. menneskerne var bange for os ,fordi der var en sort hund ,som havde bidt damen .

Men vi bider da ikke .

Vi fik da også lov til at snakke med hundene ,da vi først havde logret en hel masse .De var da meget søde,men de stod bare og gloede. Jeg prøvede ellers at hoppe lidt, men det ville de ikke .Måske havde de aldrig prøvet det .Menneskerne sagde, at jeg var sød ,fordi jeg hoppede lidt .

Med venlig hilsen

lisbet kaae

4 juni 2012

I dag skal mor ikke til spil i Helsinge fordi der er sommerferie fra orkestret .

Det er dejligt, for så er hun vist nok hjemme .I morgen skal hun spille med Børge og så skal hun øve sig i dag .Hun øver sig på noget ,der hedder Moldau.Det er noget med en flod.Der er masser af musik i det stykke og hun spiller det på klaveret.

Nåh, mor ser strengt på mig ,så jeg må vist hellere indrømme .

Jeg gjorde det igen . Øv

Jeg var ude i hønsegården og så skubbede jeg lågen op til baghaven.Der sad ganske vist en krog på, men sådan en er jeg rigtig god til at løfte af .

Jeg ville bare se, hvordan der så ud, men så var det ,at jeg glemte ,at mor bliver gal på mig, når jeg render rundt i andre foks haver og så spænede jeg .
Pjevs fulgte efter, men hun er så mor-syg ,så hun løb ned til mor, som var nede i haven og sladrede til hende.

Så gik mor rundt og ledte efter mig igen.

Jeg havde helt glemt ,at det var forbudt, så jeg spænede rundt .

Tilsidst kom jeg op på den næste vej, hvor der gik en mand i haven.

Der er en lille hund her, råbte han og så prøvede han at fange mig ,men jeg stak bare af .

Sådan gik det i fire timer .Tilsidst så rendte jeg ind til ham igen, fordi jeg kunne lugte ræven i hans have og så snuppede han mig, mens jeg snusede.

Jeg har den, råbte han til mor og så kom hun lige med det samme.

Hun tog rigtig hårdt fast i mig og sagde fyyyyyy,så opdagede hun at jeg havde et væmmeligt stykke ståltråd i poten .Et tyndt og væmmeligt et, som havde snoet sig ind i min stakkels pote .Så mens mor holdt mig fast ,så tog manden ståltråden væk.

Jeg tror, at han er en rar mand.Ham vil jeg gerne besøge en anden gang. Altså ,når jeg har fået lov.

Da jeg kom hjem, hapsede Pjevs mig i øret ,det gjorde ondt, men det havde jeg vist fortjent.

5 juni 2012

Se lige en gang oppe foroven på dagbogen for juni. Der er en nyhed.

Uha, bare jeg ikke kommer til at løbe væk igen .Tænk ,hvis hun klipper min hale helt bar og lyserød. Det ville være så pinligt .

I går var vi i hønsegården med mor. Vi legede med mudder alle tre

Det var, fordi at vi skulle tømme ændernes badekar.Nu skal vi jo ikke bruge det mere og så skulle det væk. Men der var mange lag plastik i bunden af badekarret og de var så mudrede .

Vi var helt fulde af mudder alle tre.

Mig mest og så mor og så lidt Pjevs.Til sidst så gik mor ind i badeværelset og tog al tøjet af og puttede det i vaskemaskinen.

Så fyldte hun vand i badekarret og så blev vi skrubbet fri for mudder .

Vi pjaskede og pjaskede.Det var så sjovt.

Det var godt, at det var i badeværelset ,for der er sådan et hul i gulvet med en rist i og der løber vandet væk.

Da mor så senere på aftenen ville hænge tøjet til tørre, så pjaskede det ned ude i haven .Derfor blev tøjet hængt op på stativet i køkkenet .

I dag skal hun købe ind for Bibi ,for hun ringede i går, hun havde ingen mælk.I dag skal mor ellers til Saltrup ,så hun havde eller regnet med at hun skulle bruge formiddagen til at øve sig.

Men det går jo ikke ,at Bibi ikke har fået mad .Det skal mor sørge for, ligesom hun giver os mad.I dag har vi fået leverposteg madder.Det elsker jeg .

6 juni 2012

I dag skinner solen og det er helt stille .Det er så dejligt og der dufter af forår alle vegne ,mor går rundt og synger, fordi hun er glad.Hun har taget de nye gule bukser på .De ser anderledes ud end dem ,hun plejer at have på.

 Alle de andre bukser er blå og hedder cowboy.De her ser-----------gule ud .De gør helt ondt i øjnene ude i solen .

Hun siger ,at det var så sjovt i går sammen med Børge, hvor de spillede musik sammen .Den der Moldau ,den var kæmpesvær, men den er så pæn.Jeg har selv hørt den .Jeg kan også godt lide den

I dag skal vi støvsuge .Det bliver jeg så træt af ,fordi jeg hele tiden skal rende efter støvsugeren og bide i den .
Pjevs siger ,at det er jeg da for gammel til ,men det er jeg altså ikke .Den der dumme maskine ,den larmer og mor skubber den frem og tilbage og den kravler ind på alle mine gemmesteder .Det vil jeg ikke have.

Lige nu står den ude i udestuen og venter på hende.

Det er ikke dens faste plads, men det er, fordi den skal huske hende på ,at den skal bruges.I går gik hun bare frem og tilbage hen over den , som om den slet ikke var der .

Hun skal bare skrive min dagbog færdig, så tager hun fat .

7-8 juni 2012

Vi havde altfor travlt til at skrive dagbog i går .Vi skulle sætte et stakit op i hønsegården så vi ikke kunne se alle de gamle brædder .

Jeg dumpede lige ned i mudderet i den gamle andesø, mens vi gjorde det ,så jeg blev helt mudret på maven.Det er rart at  hjælpe mor og når den slags uheld sker, så siger hun bare : pyt med det, så vasker vi dig bare bagefter.

Jeg er snart vant til det vaskeri.

Somme tider så gemmer jeg mig ,når hun hælder vand i badekarret, men hun finder mig alligevel.
I går var det ,fordi men smukke hale stak ud fra stolen, hvor jeg havde gemt mig.

Så hev hun bare i halen og så var jeg jo i den anden ende.

Nu er det faktisk ikke så slemt at blive vasket.Det er bare det der håndklæde, som hun kommer med tilsidst, som jeg ikke kan fordrage .Så holder hun mig fast og så nuldrer hun ,så jeg bliver helt rundtosset .

Det kan jeg ikke lide.Så gemmer jeg mig eller hopper op i sofaen og så kommer Pjevs rendende.Hun elsker at blive nuldret, også når hun ikke er blevet vasket .

Vi har begge to fået medicin på pelsen, fordi der var nogle små dyr, der kravlede rundt på os .

Det var nu ikke rigtige hunde-lopper, for de er sorte .

Disse her var røde.

Det var pindsvine-lopper .De kom fra det pindsvin, som vi mødte i sidste uge .

Men det kløede .

Så mor købte medicin og nu er det væk ,

Måske vi skulle give pindsvinet medicin næste gang ,vi møder det ,det må da være væmmeligt at være fuld af små røde lopper.

De kravler og kravler og det klør.

Uha

Forresten er myrerne forsvundet fra køkkenet.

I går var der masser af dem og mor sprøjtede og fejede myrer ud, men der sidder døde myrer alle vegne, hvor hun har sprøjtet, så de skal vaskes væk i dag .

jeg håber ikke at jeg får myrer i pelsen , de ser 'væmmelig kravlede' ud

9 juni 2012

I går var det regne-vejr. Masser af regnevejr, men i dag er det solskin.Masser af solskin.Jeg elsker solskin.

Det er næsten bedre end kakkel-ovnen ,for man kan ligge alle steder, hvor der er sol og blive varm i pelsen og så kan man gå ind i stuen ,når man er for varm ,for der kommer solen ikke alle steder .

I dag skal mor hjælpe Sonja .

Det synes hun er hyggeligt og hun skal vist også besøge Bibi.

Sonja skal have vasket tøj ,for det kan hun ikke selv og mor skal lave afløbet i brusebadet for hende.

Men ellers skal hun bare være hos os .I går fik jeg lov til at lege helt alene i hønsegården .Og jeg rendte slet ikke væk. Man kan snuse alle vegne og der dufter dejligt af høns.

Der er brædder og jord og pinde og grønne grene og vand og man må røre ved det hele

Man må bare ikke røre mors blomster ,men det kan jeg godt finde ud af .Det er da let nok.

Blomster er der farver på og det er mors .

Pjevs og mig har fundet noget gammelt legetøj frem fra kassen .
Det er sådan en stor hvid ting, der siger piv, når man hapser den .

Først så ville vi have den begge to ,men så fandt mor e'n til ,der var magen til ,så nu har vi en hver.

Jeg prøvede i går at hugge dem begge to ,bare for at drille Pjevs, men jeg kunne altså ikke have dem i munden begge to på en gang.

Så tog jeg først den ene og gemte den og så tog jeg den anden lige ud af munden på Pjevs,men  så løb hun ud og sladrede til mor.

Så kom mor. Hun tog lige den sidste ud af munden på mig og gav den til Pjevs.

Så hentede jeg bare den anden, jeg vidste jo ,hvor den var ,så nu har vi en hver

piv piv piv

10 juni 2012

Nænæ har sovet her i nat. det var nu lidt underligt.

det var fordi at Nænæ's far blev syg og skulle på hospitalet.

Mor rendte rundt hele dagen.Først så skulle hun hjælpe Sonja med at vaske tøj.Så skullehun hjælpe Bibi med at lukke et vindue og rense en vask der var stoppet .men hun var der så ringede Jan som er Nænæ's far at han var syg.Så kørte mor ned til ham .
Han var smaddersyg og der kom en doktor som sagde at jan skulle på hospitalet.

se lige mig, jeg har gemt mig under dynen .men mor fandt mig alligevel

se lige mig, jeg har gemt mig under dynen .men mor fandt mig alligevel

Så kom mor hjem med Nænæ's og vi legede dejligt hele eftermiddagen.
Så ringede jan. Han skulle hjem igen og mor tog Nænæ og kørte .Men hun kom hjem med han igen for Jan var blevet endnu mere syg og skulle blive på hospitalet og der må man ikke have hunde.

Så kom hun hjem med Nænæ igen .han ville ikke sove sammen med mor for det var han jo ikke vant til men han lånte Pjevs' hundeseng med ind i soveværelset og så sov han i den .

han er vældig flink men også lidt kedelig for han gider ikke rigtig lege

han sidder bare og ser bedrøvet ud fordi han savner sin far .

Lige nu ligger Pjevs og mig foran kakkelovnen og Nænæ sidder ved siden af mor.Det må han også gerne men det er altså ikke hans mor han låner hende bare lidt mens han egen far er syg.

11 juni 2012

I går kom Nænæ's far hjem fra hospitalet ,så skulle Nænæ hjem, det var ærgerligt, for det var sjovt at være tre hunde på en gang.

Men Nænæ ville gerne hjem til sin far .

Han er far-syg.

Jan har stadig ondt i poten, men det går vist snart væk.

Mor har ikke ondt i poten .Hun syr på symaskinen ,en hel masse som lå i en bunke og ventede på hende ,siger hun

Det er Arnold ,der laver noget for mor oppe ved Æblehuset .

Det er Arnold ,der laver noget for mor oppe ved Æblehuset .

Det hedder reparationer.

Hun syr kun lidt på en ting ,så tager hun en anden ting.

Bagefter siger hun :næh, hvor er jeg dygtig og så siger hun: se, Vimmer, er det ikke flot?.

Det er noget værre pjat, for jeg har ikke forstand på sytøj ,men jeg springer bare op ad hende og snuser til sytøjet, så er hun tilfreds.

I dag skal vi vist bare være hjemme . Ude på terrassen står der en hel kasse med blomster . De skal plantes og der er stadig lidt, der skal ryddes i hønsegården ,men ikke så meget .Der er også ved at være pænt inde i hønsehuset.Der er så sjovt i hønsehuset, for der dufter stadig af høns.

Man kan gå og skrabe i det altsammen .

Så kommer mor med skovlen.
Hun er ved at kommer hønse-resterne op i nogle store kasser ,som der skal gro planter i . Planterne hedder bønner og dem skal vi spise til vinter.

Lige nu sover jeg inde i sengen.Vi har fået et nyt dynebetræk og det er så blødt og lækkert.Uhm .

Bare at rulle sig ind i det og vride sig og så ligge og smaske lidt og så tage en 'morfar', det er lækkert

Det er dejligt at være en lille hund i Gilleleje

12 juni 2012

Solskin igen, ah

I går solede vi sammen med mor i laaaang tid.

Til sidst så vækkede jeg hende, hun kunne da ikke bare ligge der og sole.

Så vågnede hun og gik i hønsegården for at vande i drivhuset .jeg ville bare se ,hvad hun lavede og da jeg så helt uskyldigt kikkede derind, så vende hun sig lige om og vandede mig med alt det kolde vand

Ih, hvor blev jeg forskrækket og mor tog mig op og knusede mig og så sagde hun: undskyld, det var ikke med vilje

Jeg var pjaskvåd og det blev hun så også. Så kom Pjevs ,hun gloede dumt på os ,som var våde og knusede .

Så satte mor mig ned og tog vandslngen igen og så vandede hun PJEVS.Nej ,hvor var det sjovt ,altså

Pjevs pivede og pivede og mor lo og sagde: Pjevs, det er bare en lille smule vand .

Men Pjevs blev sur og gik ind i stuen og der lagde hun sig op i stolen og var ville ikke snakke med os.

Vi fnisede, mor og mig ,men så kom hun med det røde håndklæde. Det kan jeg altså ikke fordrage .Men Pjevs, hun  rullede med det samme om på ryggen og alle benene strittede lige op i luften, for hun ville gerne nuldres.

Og mor nuldrede og kyssede hende på maven.Så var Pjevs ikke sur mere, men mor glemte helt mig, altså.

Så gik jeg hen op hapsede hende i benet .

Nåh nå ,sagde hun og så nuldrede hun mig med det røde håndklæde og det var faktisk dejligt .

En anden gang vil jeg ikke løbe min vej.Det er jo bare kæl på en ny måde.Tænk, at jeg har været så bange for det røde håndklæde, det gør jo ikke spor.

I dag skal mor hjælpe Sonja og købe ind for Bibi og måske skal hun spille med Børge .Det ved vi ikke endnu

Måske er vejret for godt til at spille musik.Det sagde Børge, sidste gang mor var der .
:Hvis det er alt for dejligt vejr, så kan vi ikke spille :.
Det er da en god ide.

I aften skal vi spise grillmad .Måske i Æblehuset .Det  er lidt længe siden ,at vi har været med mor der.

Græsset i hundegården er sikkert blevet kæmpelangt.Så kan man rulle rundt i det og det er dejligt.Det kilder alle vegne.

I går snakkede vi med Sandras kaniner .
Pjevs var inde i buret og lege med dem .Det ville jeg ikke ,så jeg stod på gulvet og kikkede på-Man må ikke jage med dem, men man må gerne lege med dem, hvis de selv vil.
Pjevs slikkede dem og puttede dem .Det er jeg altså ikke særlig god til.

Jeg vil hellere rende efter dem og måske hapse dem ,så jeg må hellere blive udenfor .

Så det er kun noget, som Pjevs får lov til og mor er der hele tiden for at passe på ,at de allesammen har det godt.

Uh, min hale ryster bare ved tanken om de kaniner.

13 juni 2012

I morges skulle mor smadder-tidligt afsted.Det var, fordi hun var kommet til at putte bukserne i vaskemaskinen med telefonen i lommen .Sådan e'n kan ikke lide at blive våd ,så derfor kunne mor ikke ringe på den .Så hun kørte først til bilmanden for at få nye dæk på og bagefter kørte hun til telefonbutikken for at få en ny telefon.

 Så kørte hun på Æblevej uden os, fordi hun jo allerede var i Helsinge .Da hun så kom hjem, så skulle vi gå tur .Det er sjovt at gå tur for der lugter alle vegne .Ovre på den anden vej var der en dame ,som inviterede os ind i hendes have.
Så fik mor kaffe og kager og vi fik også kager .
Der var fugle på græsplænen ,som vi ikke måtte fange og der var også er rådyr næsten lige i nærheden.Nu er vi hjemme og jeg er så træt af at være artig, så lige nu tager jeg en morfar i den store stol. I aften skal vi spise noget, der hedder kantareller og spagetti. Jeg kan godt lide spagetti ,men  kantareller ved jeg ikke ,hvad er .

13 juni 2012

Mor har fået ny telefon og hun skruer og skruer på den hele tiden, fordi hun skal finde ud af den .
Butikken havde ikke en telefon, der var magen til den gamle ,så nu er det en anden slags.

Den siger ikke som en hane, når den ringer ,den siger bare ring ring og det skal vi lige vænne os til.

I kan ellers tro ,at vi leger godt her til morgen

Vi leger tagfat gennem hele huset og bagefter ud i hønsegården

Først så løber jeg efter Pjevs og så spæner hun efter mig .Så gemmer vi os for hinanden og hvis Pjevs så ikke kan finde mig, så siger jeg sådan lige bjæft og så spæner jeg igen .

Vi har krøllet gulvtæpperne og revet puderne ned fra sofaen, men det gør ikke noget ,bare vi leger godt ,siger mor.

<jeg må ikke hoppe op på sofabordet, men det er så sjovt, for der kan Pjevs ikke komme op og så bjæffer hun og kalder på mor.

:Ned: siger hun så og så hopper jeg ned og spæner videre

Lige nu tager jeg lige en tur ud i hønsegården .Der er jo en stor bunke brædder og hvis man passer på sømmene, så kan man liste ind under bunken og rode rundt .

Det må man godt.

Mor har fortalt, at Jans brune ko har fået sin kalv.Den er brun med hvidt hoved.Den er rigtig sød ,siger hun, men den ville ikke komme ud af sin mor, så Jan måtte hive den ud .

Katten Strid har fået en killing ,men den har betændelse i øjet.Mor lavede den iorden for Jan i går, men den skal have medicin.Det er synd for Strid ,at dens lille barn er syg.

16 juni 2012

I dag rumler det fra skyerne og det ser ud til regn.

Vi skal med mor til Æblehuset i eftermiddag ,men i formiddag skal vi arbejde.

Gøre rent her og mor skal  besøge Sonja og Bibi.Så kommer hun tilbage og henter os, det har hun lovet .

Hun var ellers farlig i går .Ligesom vi allerbedst lå i solen og nød det, så kom hun snigende og så snuppede hun Pjevs og gik med hende.Hun sprællede faktisk en hel masse ,men mor holdt fast .
Så kom hun op på bordet i udestuen og så kom klippemaskinen fra .
Nå tak,så er det bare om at komme væk.

Jeg kravlede langt ind under sengen og lå der meget længe ,men så ville jeg jo gerne se, om hun snart kom efter mig, men ork nej, der var masser af tid.Pjevs var slet ikke færdig .

det så nu ellers ud som om, det var meget hyggeligt .Mor snakkede og sang for Pjevs og hun fik masser af kysser .

jeg gøede lidt af dem, fordi jeg også ville have kysser .
Jeg følte mig helt udenfor .

jeg fik også et kys lige på mulen, men så snakkede hun videre med Pjevs.,

ØV, så kunne jeg bare sidder der og se på.Det var surt .

Så prøvede jeg at kradse lidt på hende og det hjalp. Så blev jeg løftet op på bordet ved siden af Pjevs og så klippede hun lidt på Pjevs og lidt på mig-Det kildede.

Men så lige pludselig, så holdt hun stramt på min hale og jeg tænkte: åh nej ,nu klipper hun pelsen af den ,fordi jeg løb væk i sidste uge .Men det var slet ikke det, hun ville

Hun klippede mig i numsen !!!!!

Det var væmmeligt.Det kildede sådan og da jeg prøvede at sætte mig ned, så hev hun bare i halen ,så jeg blev nødt til at stå.Hun klippede en masse pels af deromme .jeg kunne lige frem mærke, at jeg blev kold.

Pjevs sad og gloede dumt på mig, så jeg hapsede hende lige lidt i øret .Så lige pludselig var jeg nede på gulvet og mor snakkede med Pjevs igen .

Øv, så rendte jeg bare ind i soveværelset igen .Jeg havde et gammelt kødben inde under sengen og det hentede jeg og så  lå jeg og gnavede lidt på det ,

Men mor var slet ikke færdig .
Nu kunne jeg høre vandet pjaske og så vidste jeg, hvad der ventede .Vi skulle vaskes.Åh nej

Ind under sengen igen .Holdt hun da aldrig op.

Der lå jeg længe, men hun kom slet ikke ,så jeg måtte jo frem for at se, hvad der skete og så var det mor ,der var i bad.
Ude i hønsegården har hun lavet en bruser ,der bruser varmt vand fra køkkenet og der stod hun og pjaskede sig selv .Der var ingen bad til os i denne omgang 

Pyha . 

17 juni 2012

Næh, hvor var jeg altså træt i går aftes

Vi var i æblehuset hele dagen .
Der kan man gå ind og ud til hundegården ,men der var alt for varmt i det lange græs.

jeg prøvede at gå derud, men græsset kildede og man kom til at nyse af det.

Så gik vi ind i huset, Pjevs og mig.

Der var ikke nær så varmt

Gennem den store rude kunne vi se mor arbejde i haven .

En gang imellem kom hun ind til os .Det var mest for at hente river og den slags.

Man må ikke løbe rundt ude i haven af sig selv, fordi jeg stikker af .Så derfor sagde hun nej, hver gang hun gik ind og ud .

Vi fik gnaveben og vand og alligevel var det lidt kedeligt.
Så kom Petter

Han havde frikadeller med og de smagte godt ,men man blev tørstig af dem .Jeg fik en halv og Pjevs fik også en halv og så kunne man selv gnave på det .

Petter er flink.

Ham og mor, de snakkede og snakkede .
Petter var træt ,fordi han havde været på Bus-arbejde hele ugen .
Det er den første uge ,at han har været på den slags  arbejde længe .

Inde i Petters have er der masser af ukrudt, fordi han har haft så travlt og mor hjalp ham en lille smule med det .

Da det blev aften ,så skulle vi hjem .Jeg kan godt lide at køre bil-
Vi så Jans lille brune kalv med det hvide hoved.Den er rigtig sød.

Den drak mælk hos sin mor .

Men vi fik ikke lov til at se katten Strid. Den har lige fået en lille katte- baby.Den ville måske blive bange, hvis den så os .

Men da vi så kom hjem ,så var vi begge to så trætte .

jeg gik ind i seng og Pjevs sov i sofaen .
Vi sov begge to i to timer.

Mor prøvede at åbne vaskemaskinen ,så hun kunne tage vasketøjet ud .Det kunne hun ikke ,fordi vaskemaskinen er gået i stykker.
Vi får en ny på tirsdag.Der koimmer en ,som hedder Peter ,med den .

Ps: i dag er det Jacobs fødselsdag .
Måske han får sådan en dejlig lagkage .

Mon han også giver frikadeller ?????

18 juni 2012

Æv, en kedelig dag

Mor kørte til Helsinge for at spille ,men det varede længe før hun kom hjem igen, fordi hun skulle besøge Bibi og Sonja .

Da hun så kom hjem, så øsede det ned,men vi gik bare tur alligevel.
Der var store dejlige vandpytter at pjaske i.Det kan jeg faktisk godt lide, men Pjevs vil ikke være våd ,så hun går udenom pytterne .

Så sprøjtede jeg på hende.

Hun gav et vældig spjæt, da vandet ramte hende og mor sagde: Lad være med det, Vimmer.

Så gjorde jeg det bare igen ,men så sparkede mor masser af vand i hovedet på mig og så grinede hun af mig.

Der stod jeg, plaskvåd.

Jeg prøvede at sige :piv piv ,men mor sagde bare: det var du selv ude om.Du skal lade Pjevs være.

Æv, mor holder med Pjevs.

Jeg jokkede i alle de vandpytter, jeg kunne, på vejen hjem ,jeg var jo våd alligevel.

Hjemme igen kom mor med håndklædet og hun holdt mig stramt i halsbåndet, mens hun tørrede mig.

Men hun var ikke sur

Nej nej ,hun hviskede og kyssede mig og nussede mig ,så jeg blev helt varm og glad.

Hvorfor mon hun gør det ??????

19 juni 2012

I dag er det en god dag.Mor er her hele tiden og vi får lov til at hjælpe hende med at rydde op ude på broen.

Først så tager hun det skab væk ,som musene har boet i. Det skal smides væk.Bagefter laver hun gulvbrædder i det nye brusebad og så rydder hun op i badeværelset, for i dag kommer den nye vaskemaskine.

Den gamle var  helt brugt op, så den skal køres væk ,når mændene kommer med den nye vaskemaskine.

Jeg bliver træt af alt det arbejde ,så lige nu har jeg krøllet mig sammen og sover på puden ude i udetuen.Der er dejlig varmt .---og blødt.

Jeg elsker, når det er blødt.

Lindas kat, den sover nede i lysthuset ved garagen.Der er jord i kassen, men katten synes vist, at det er lækkert at ligge der, i ro og fred.

Mor vil putte halm i ,så den kan sove bedre .Hun siger at den gerne må være dernede.

men den må ikke komme herop så bliver jeg gal.Somme tider så står den udenfor vinduet og glor. Så bliver jeg så rasende ,så rasende.Der sætter jeg grænsen.

Pjevs har fået nye legekammerater.Det er Sandras kaniner.
Når mor gør kaninernes bur i stand, så hopper Pjevs ind og leger med kaninerne.

Hun hapser dem slet ikke .Mærkeligt.
Jeg ville da hapse dem lige med det samme.
Det er lige så min mund klapper op og ned, når jeg står og ser på det .

Så siger mor: fyyyy ,Vimmer.

Men jeg kan jo ikke gøre for det ,Det er min mund, der gør det .

Se lige Petter .Han slår græs oppe ved Æblehuset.

20 april 2o12

Nu er mor færdig med at klippe mig- tror jeg

I morgen skulle jeg igen, fordi hun syntes, at der skulle klippes noget lige  på snuden af mig.

Føj, hvor det kildede.Og også lige hen over øjnene, men det var nu rart bagefter, for jeg kan meget bedre se nu ,hvor den tot hår ikke vifter ind i hovedet på mig.

Og hun bliver ved med at nusse mig ,når vi møder hinanden og så siger hun :Nææææh ,hvor er du sød.

Det er nu næsten alt for meget af det gode.

Pjevs er ikke klippet færdig .Mor ville klippe hende i går, men så gemte hun sig og så sagde mor:

: Det venter vi med til i morgen.

Jeg kan nu ikke helt forstå, hvorfor hun skal slippe, bare fordi hun ikke har lyst

Når det er mig, der gemmer mig under stolen, så trækker mor mig bare i halen og så kommer jeg jo frem.

Forresten, så har hun ikke klippet min flotte hale.

Jeg ser faktisk lækker ud .Måske jeg kan få hende til at tage et billede af mig, så I kan se, hvordan jeg ser ud nu.

Forresten

I går så kom manden mned den nye vaskemaskine  og så fik vi jo snor på.Men da vi så havde hilst på ham ,så prøvede vi noget nyt.

Mot satte os op i sofaen og så sagde hun meget bestemt .:Nu sidder I der og I bliver der .

Så hoppede jeg selvfølgelig ned ,men jeg skal love for, at jeg kom op igen i en fart.

Bum ,hun snuppede mig lige.

Og så blev vi siddende der, lige til manden var gået !!!!!!!

Var det ikke flot.???

Det gav kys på snuden og en af de gode hundekiks.

Vi skal øve os i det hver dag , siger mor. Det skal man kunne ,når man er en lille hund .Det har hun selv læst i et hundeblad .

 

21 juni 2012

Det er Mikkel fra Skanderborg.han er en stor dreng nu.

Det er Mikkel fra Skanderborg.han er en stor dreng nu.

Det er sommervejr igen

Ah, hvor er det dejligt

I går vaskede vi tøj i den nye vaskemaskine .Det blev hængt ud i hønsegården ,der er tørrestativet nu.

Man må ikke hoppe op og hapse i det, men det er svært at lade være, for det dasker jo om ørerne på mig ,når jeg hopper rundt derude.

I dag skal mor til svømning for sidste gang inden sommerferien .Så varer det længe, før hun skal svømme med de andre damer i Helsinge .

I stedet for skal hun svømme i det rigtige vand nede ved stranden .Måske skal hun svømme sammen med Kirsten ,det har de talt om.

Kirsten kender et godt sted nede ved havnen ,som de skal prøve.

Jeg kan ikke lide at være ved stranden, når det er varmt

Der er alt for meget sand .Man får det i pelsen og i øjnene og det er væmmeligt.

Så hellere blive herhjemme og drive i en af de store stole inde i stuen og så en gang imellem daske ud i solen på terrassen .

Nu er Pjevs næsten klippet færdig .Hun er ikke færdig i hovedet ,for hun drejer hele tiden hovedet ,når mor skal klippe hende.

Det gør jeg da ikke

Jeg står helt stille, som mor siger ,jeg skal .

I nat kom manden med vores mad fra Slagteren .

Han skulle sætte kassen inde i haven, men mor havde låst lågen, så han kunne ikke komme ind.Så satte han den lige uden for lågen , men så kunne mor ikke komme ud .Hun måtte kravle op over lågen og det var svært, for lågen er kæmpehøj.Hun rev også benet på låsen .

Kassen var smaddertung og nu er det meste puttet i fryseren nede i garagen. Men hun har taget bøffer med op i køleskabet .Dem skal vi spise i aften.

Jeg elsker bøffer.

Det er Jespers Lucas. Han er også en stor dreng nu.

Det er Jespers Lucas. Han er også en stor dreng nu.

22 juni 2012

Mor har lige snakket med Pernille fra Skander borg og hun fortalte om Balder.

Balder er en sort hund og den vejer 40 kg

Tænk en gang ,den var kravlet ud på taget fra soveværelsesvinduet på 1 sal af huset,fordi den kunne høre naboens hund.Den ville vist lege med den .Men da den så kom ud på taget,så gled den ned til tagrenden .

Nabodamen var kommet ind for at sige til Balder, at  han skulle kravle ind igennem vinduet igen ,men det kunne Balder ikke finde ud af og så faldt han ned fra taget og damen greb ham . Så væltede de rundt på jorden, men der var ingen af dem,der kom noget til.Heldigvis.

Balder må jo være helt tosset at gøre sådan noget.

Når jeg ser ham næste gang,så må jeg snakke med ham om det .

Tænk jer en gang,sådan en stor hund,der kravler rundt oppe på taget af Pernilles hus .

Nu må vinduet ikke mere være åbent ,når Pernille ikke er hjemme.

Se lige på billedet.det er Balder, da han var hjemme hos mig.Han må jo ikke være rigtig klog.Han har da ikke vinger.

Se lige her .det er nogen som mor kender fra skolen .Fra venstre er det Helle Drastrup og til højre er det Else , som jeg også kender og så Hans Petersen .Ham kender jeg vist også,
Vi ved ikke hvem de to andre er ? Måske Else ved det .

Se lige her .det er nogen som mor kender fra skolen .Fra venstre er det Helle Drastrup og til højre er det Else , som jeg også kender og så Hans Petersen .Ham kender jeg vist også,
Vi ved ikke hvem de to andre er ? Måske Else ved det .

Med venlig hilsen

lisbet kaae

23 juni 2012

I dag hedder det Sankt Hans aften.Jeg ved godt hvorfor, for det har mor fortalt mig.

Det er noget med at alle væmmelige damer ---og trolde flyver til et bjerg i Tyskland ,som hedder Bloksbjerg.

De flyver på en kost lige som Harry Potter.Så skal de holde fest dernede og brænde bål.Så derfor er der mange mennesker, der også brænder bål i Danmark i aften.Vi skal også have bål i udestuen i aften.

Men det er også, fordi der var en mand, som hed Johannes Døberen og det er hans fødselsdag .Derfor hedder der Sankt Hans .

Det er også onkel Niels' fødselsdag , så vi skal ringe og synge fødselsdagssang for ham. Og til allersidst er det den dag, hvor mor blev gift med Ole .Det var i 1960 , så det er rigtig længe siden .

Det er ikke rigtig solskin endnu, men det bliver det forhåbentligt.

Mor skal spille for de gamle i aften .Det er et sted, der hedder Trongården i Vejby.Når hun så kommer hjem så skal vi tænde vores bål og synge sang.Vi skal også grille og spise bøffer og det elsker jeg .Og kartofler, som vi selv har gravet op i haven.Og salat fra drivhuset .Vi har næsten al mad her i vores have. Kun bøfferne skal man købe.

Ih, hvor jeg glæder mig.

Her har heksen fløjet.Måske kan Du se hende hvis du ser godt efter.

Her har heksen fløjet.Måske kan Du se hende hvis du ser godt efter.

24 juni 2012

Æv, sikken en nat .Nu skulle vi rigtig putte og så begyndte Pjevs at kaste op. Det gør hun tit ---hun har en sart mave, siger mor ----men hun plejer nu ikke at kaste op inde i sengen.
Føj ,hvor var det ulækkert og så trøstede mor hende

Hun skulle have haft smæk fordi hun  ødelægger min nattesøvn.

Mille nede hos Jacob har også ondt i maven.Det er jo ikke særlig godt, for hun er kun en baby endnu. Vi skal læse på Jacobs hjemmeside om, hvordan det går

sådan så der ud nede i byen i går aftes.

sådan så der ud nede i byen i går aftes.

Det kan være, at vi skal sende hende et postkort.

Nå, men lige nu så vasker vores nye maskine sengetæppet ,som Pjevs kastede op på .

Desværre ser det ud som om det bliver regnvejr igen ,så må vi hænge det op i udestuen.

Det var ellers skægt i går aftes . VI legede et-tag-fat .

Da mor kom hjem fra Trongården ,så rendte vi rundt i hele huset .Hoppede op i møblerne og ned igen og vi hapsede hinanden for sjov.

Jeg gemte mig inde under sengen og så kom mor og sagde BØH. Næ ,hvor blev jeg bange . Jeg skyndte mig at komme ud og så trøstede mor mig og hun sagde ,at det kun var for sjov.
Men det kunne jeg da ikke vide.

Somme tider ,når jeg har været uartig, så siger mor også sådan en stor lyd ,når hun skælder ud .Men dette her var altså ikke en skælde-ud lyd. Det var en legelyd.

Det kan godt være svært at kende forskel.

I dag skal mor lægge noder på plads fra i går og så skal hun øve sig på de noder ,hun skal spille på tirsdag hos Børge .

I morgen skal hun hjælpe Petter med noget arbejde ude ved kolonihave-foreningen .

Det er noget med at ordne nede ved fælleshuset sammen med nogle andre fra de små huse.

 

25 juni 2012

Æv ,dumme Pjevs ,hun har været med mor ovre og lege med Sandras kaniner,

Det må jeg ikke, fordi jeg hapser dem .Måske skal de ud og lege med Pjevs og mor på terrassen eller i udestuen en dag.

Så skal jeg have snor på ,ellers går det galt ,siger hun.

Det tror jeg faktisk også.Det er nu underligt, bare jeg tænker på kaniner ,så begynder min mund at klapre .
Mystisk.

I dag skal mor ud til Æblehuset og hjælpe de andre med at gøre hækkene fine nede ved fælleshuset .

Det blæser og regner og hun har vintertøjet på.
Hun skal også have vandstøvlerne og den stribede regnfrakke på.

Når hun så er færdig med arbejdet, så skal hun lige op i æblehuset og se til det og samle jordbær, men så kommer hun hjem til os igen .Hun skal også ud til Bibi med penge og hente en huskeseddel og til Sonja og sige goddag .

Sådan en mor har meget at lave .

Måske hun så gi'r en tur på gaden i eftermiddag.Hvis det altså ikke regner ,for hvis det gør det ,så gider jeg altså ikke .

Det er såmænd ikke så slemt at blive våd ,men bagefter så kommer hun med det røde håndklæde og vil tørre og nuldre og det vil jeg altså ikke .Så gemmer jeg mig under sofaen og når jeg så kommer ud igen, så er der nullermænd i min pels og så skal jeg børstes.Æv

Hun skal bare lade mig være .Alt det pelsroderi det bryder jeg mig ikke spor om.
Pjevs elsker det.Hun kan blive ved med at bede mor om kæl.

I går holdt hun pote med mor meget længe mens der var fjernsyn.Der var en masse bang bang bang  og så blev hun bange, det lille pus.

jeg bliver ikke bange, jeg gø'r bare af det .

jeg er aldrig bange (næsten aldrig,jooooo,hvis mor bliver rigtig gal,så bli'r jeg bange)

26 juni 2012

God,morgen.

I nat har vi sovet ordentligt og Pjevs har ikke kastet op.

Lige nu leger hun med den der ting, der siger piv piv. Næh ,nu hopper hun op i stolen .Ha ,så tager jeg pladsen foran kakkelovnen .

Her ligger pivedyret også, så kan jeg tygge lidt på det -

I denne uge er der 1415 mennesker, der har læst min dagbog. Det er rigtig mange, må jeg sige .
Nu skriver jeg lige en hilsen til nogen af dem

 hej alle sammen

hvad med at skrive til mig i gæstebogen.

Vi har sådan en opslagstavle henne ved Pjevs' snue-seng.

Det ku' være så sjovt ,at få en masse breve fra jer .

I dag skal vi gøre rent herhjemme og så skal mor øve sig ,fordi hun skal spille med Børge .Hun er blevet rigtig god til det spilleri, men hun er altså også flittig

Sommetider ,når hun spiller forkert ,så dasker hun hånden sådan bum lige ned i klaveret og så larmer det .Det er ,fordi hun har temperament, siger hun .Det er vist noget med at blive gal i hovedet, fordi det ikke helt går ,som man har tænkt sig .

Det kender jeg godt.

Jeg kan blive så gal ,så gal, hvis hun støvsuger, mens jeg sover

I forvejen hader jeg den maskine

Den larmer og den kører frem og tilbage og hvis hun så lige pludselig kommer  og støvsuger mig på ryggen

Så bliver jeg fuld af 'det der *tampramænd* og så hopper jeg rundt efter den, mens jeg gø'r.

Mor synes ,at jeg er sjov ,når jeg gør det .
Fjollet ikke ??

27 juni 2012

Så kører hun til Børge for at spille og så siger hun :

Kan I nu passe godt på huset .

Ja ja ,det plejer at være nemt nok ,men i går lod hun døren stå åben ud til hønsegården og så fløj den sidste hvide due ,vi har, ind på broen og satte sig på buret med undulaterne .Buret må vi ikke røre, men det er altså svært at passe på huset på den måde.

Nå ,men vi passede på. Vi sad faktisk og gloede på den due, jeg ved ikke ,hvor længe, men vi kunne jo ikke få fat på den

Så pludselig, så fløj den ind i badeværelset og satte sig på den nýe vaskemaskine.

Der var det måske nemmere at få den væk.

Pjevs hev ledningen til maskinen ud af væggen og jeg hoppede op på wc låget og derfra op på vaskemaskinen .

Så faldt varmeapparatet ned og lå på gulvet og duen fløj ind i stuen.Der sad den øverst oppe på gardinet og vi hev i gardinet for at få den væk.

 Så kom mor.

Hun tog lige med det samme duen og satte den ud i hønsegården .

Vi fik ros, fordi vi havde passet så godt på og så samlede hun alting op.

Gardinet var kun lidt i stykker.

Varmeapparatet har vi ikke prøvet endnu

Sikken en dag, det var da godt, at hun kom hjem ,så man kunne slappe lidt af .

Op i sofaen og zzzzzzzzzzzz

Men der var ikke ro endnu, for nu kom duen spadserende lige ind på gulvet for næsen af Pjevs.Hun fo'r op med et hyl ,så både jeg og mor blev forskrækkede,.

Duen fløj ind i musikstuen og satte sig på klaveret.Der spillede den et lille stykke ved at trave frem og tilbage på tangenterne og så fløj den af sig selv ud på broen.

Nu er den sat i bur .Den skal skamme sig.

Vi har sagt godmorgen til den ,den ser flov ud .Måske får den lov til at flyve i eftermiddag .----men ikke ind i stuen.

28 juni 2012

Solskin og sommer.

Ah, hvor er det dejligt.

Så skal jeg ligge på terrassen og blive rigtig gennemvarmet.

Vi har fået pølser til morgenmad.

Mor skærer dem i bittesmå stykker, så der er en hel masse mad at spise.

Vi får hver sin skål med mad og mor siger : værs'go Pjevs og værs'go Vimmer ,så vi ved ,at der mad til os begge to .Men i morges kom Pjevs først ud og så fik hun sin skål og hun spiste helt op.

Da jeg så kom dryssende ,så fik jeg jo min skål ,men så kom Pjevs og skubbede mig væk og ville spise min mad.

Jeg blev faktisk en smule forskrækket og i stedet for at skælde hende ud ,så gik jeg ind i stuen for at tænke .
Men så skulle I bare se mor.

Snup ,sagde det og så tog hun maden fra Pjevs.

Det er Vimmers mad ,sagde hun og så satte hun skålen for snuden af mig.

Det var godt, at hun så det ,ellers havde jeg ikke fået morgenmad.

Mor drikker kaffe og spiser madder om morgenen. En gang imellem får vi lov til at smage, men hvis vi plager, så får vi ikke noget .

Lige nu ligger jeg inde i dynerne og putter.Det er så dejligt om morgenen

Pjevs ligger inde i den store stol i stuen ,så jeg har sengen for mig selv.

Måske skal mor til byen i dag. Altså den store rigtige København-by.

Det er ,fordi der er frokost på skolen ,hvor hun har undervist.

Men hun skal også passe Sonja og Bibi, så måske kan hun ikke komme afsted.

Mor har mægtig meget at gøre.

 

 

29 juni 2012

I går sprang vores rævehaler næsten ud .

Det ser flot ud .Derfor har mor klippet grenene af den store hyld ,som står ved terrassen

Ellers kan vi næsten ikke se alle blomsterne i haven.

Jeg tror godt ,at jeg kan huske det fra sidste år.

 Det bliver rigtig flot. Når alle blomsterne er kommet, så skal vi have mange gæster, så de kan se dem .

Måske kommer Balou også.

I går var det rævens skyld.

Mig og Pjevs var i hønsegården og lege og pludselig ,så var der en fremmed lyd. Det var ræven, der var ved at gnave sig igennem lågen .

Så kom den ind i hønsegården til os .
Næh ,hvor blev jeg gal.Mor var i byen ,så jeg jagede rundt med den og så løb den ud af hullet igen og jeg fulgte efter  .

Pjevs kom til sidst, fordi hun passer på mig.

Jeg spænede efter ræven ,men Pjevs blev i haven og ventede på mor. Da mor så kom hjem ,så sladrede Pjevs om, at jeg var løbet væk og så løb Pjevs og mor ud for at finde mig.
Langt nede af vejen havde jeg fundet et pindsvin og jeg gøede af det og det gjorde Pjevs , også da hun kom .
Så kom mor og Pjevs fik snor på.

Jeg løb væk, men mor tog pindsvinet med ud på vejen, så hun kunne se på det sammen med Pjevs .
Det var helt rullet sammen .

De sad der og snakkede til pindsvinet og så ville jeg være med

Jeg rendte hen og snuppede det der stikkedyr og løb lidt rundt med det, men det stak mig i munden, så jeg spyttede det ud .

Så tog mor mig i øret og jeg fik snor på.

 

Øv det var rævens skyld.

Mor gik med os ud i hønsegården, da vi kom hjem og så så hun jo den ødelagte dør, men hun så også ræven ,der var kommet tilbage og den stod lige midt i hønsegården og gloede på os. Men der er jo ikke flere høns og ænder, så der var ikke noget ,som den kunne spise.

Mor smed et brædt efter den og så stak den ud gennem hullet igen.

Nu har hun lavet hullet ,så den ikke kan komme ind igen, men vi måtte ikke lege i hønsegården alene i går .

Jeg fik ikke skæld ud .

Det var, fordi hun forstod ,at jeg bare havde jaget ræven væk.

Jeg er en stor og farlig hund.RRRRRRRRRRRRR

30 juni 2012

Så er den måned brugt op. Det var hurtigt,synes jeg .Så skal vi starte en måned ,som hedder juli.

I juli måned er det sommer, siger mor. Det var det vist også i denne her måned ,men det gik ikke så godt, for det har været koldt og vådt,men der har også været sol og varme.

I dag skal mor ikke ned til Sonja til morgenmad. Hun vil se om ikke Sonja selv kan tage sine piller,men hun skal derned i aften.

Så i dag skal vi hygge os sammen .Mor skal sy på en hel masse tøj , som er gået i stykker.

Der er også Bibi's gardiner ,som var faldet ned.Dem skal mor sy på.

Men hun bliver her, mens hun gør det

Lige nu er det vældig tidligt, for klokken er kun 7 om morgenen .

Jeg snuer inde i sengen endnu og det gør Pjevs også.

Mor har været i haven for at se efter ræven,men den var der ikke .Måske skal vi til fru dyrlægen og stikkes, fordi ræven kan smitte os med en sygdom og det vil vi ikke have.

Seneste kommentarer

16.06 | 07:35

hvorfor kan jeg ikke komme ind og redigere min side,.Jeg kan komme ind og læse den .( jeg har fået ny computer)
den står under musikforsjov.dk

28.12 | 10:29

Jamen, så er det da godt, at I er en dag for langt fremme. Så forsvinder den dag da ikke? Måske er det derfor mor alligevel ikke ringede til moster Sussi i går.

13.12 | 12:21

Kære Holger, jeg synes, du er rigtig god til at skrive vrøvlevers.

01.12 | 09:00

Hej Farmor, du har glemt at skrive om Holgers tur til Glostrup hvor han besøgte Sally

Del siden