september

September allerede.

 Rønnens bær lyser mod den blå, blå himmel og svalerne flyver træningture hen over husets tag .

Frem og tilbage, frem og tilbage .
Min sidste hvide due er blevet taget af høgen.Sådan går det hver gang.

Jeg er for tæt på det vilde liv.

Kun to grunde herfra ligger det store fredede areal ,som strækker sig mod Smidstrup.

Her holder høgen til og i øvrigt også den store majestætiske fiskehejre.

Men den skal blive ved små-søerne derude.

 Forleden morgen traf jeg den på musik-terrassen i færd med at fiske guldfiskene op af mit havebassin.

Den blev vist lige så chokeret over at se mig i den røde badekåbe, som jeg  blev over at se den langbenede tyveknægt vade rundt i min mini-sø

Naturens gang,

ja-tak, den kan fiske der, hvor den hører til.

Nu svæver høgen højt, højt oppe blandt skyerne .Den udnytter sit kikkert-syn til at udse sig den morgen-mad-s-mus, som den nu har lyst til.

Lille mus,gem dig godt, for høgen er på spil.

Musene kommer ind fra marken ,nu hvor der høstes. De banker på døren her om aftenen og vil ind,men med to små ivrige vovser er det et dårligt gemmested.

Jagten går ind med det samme og musen har ikke en chance for at komme igennem aftenen .

 Så jages der på tværs af stuen ,ud i køkkenet og ind i stuen, ud i hønsegården og retur.Der er ingen ro på de to, før musen kan afleveres plaskvåd og meget død i skødet på mig.

Så følger byttelegen

: Næh ,skal jeg have den ? hvor er jeg glad for den , skal I så have et gnaveben?:

Så kan freden brede sig over mit hus.

Jeg læser eller strikker eller kikker tv om aftenen alt sammen i sofaen .Det sker, at vi alle tre falder i søvn i en stor rodet bunke . Varmt og trygt og dejligt .

Det kan jo også ske ,at jeg i de sene nattetimer motionerer ved klaveret.Så lægger Pjevs sig under instrumentet med snuden på mine tæer,mens Vimmer med en foragteligt snøften vandrer ind i seng.

Dagene er endnu varme og gode ,men om aftenen viser årstiden allerede tænder og jeg må have en varm trøje på.

jeg lukker dog endnu ikke døren ud til det frie om natten, så temperaturen går mod de 15-16 grader i stuen om morgenen .Det får mit solpanel dog hurtigt styr på.

Det suser venligt.

Varmer det ikke ,ja ,så ventilerer det.

Sandra røde kaniner har fået selskab af en hvid hankanin .Den sad ensom i sit bur oppe i en af kolonihaverne .Efter den første begejstring over selskabet af hun-kaniner har lagt sig, så er den nu bare tilfreds og jeg tror, at den er kastreret ,for der kommer ingen små.

Fint nok.

De bor i det nedlagte hønsehus. Der står også det store bur med undulater  samt to store kasser med gule bønner.De trives i hønse-gødet jord og jeg fylder fryseren op med vinterforråd.

Jeg plukkede 5 kg brombær forleden dag og jeg rå-sylter og fryser ned.Hele baghaven er fyldt med de dejligste sorte bær, men de lange stikkende ranker lægger snubletråde ud .

Jeg stod på hovedet over en af dem forleden dag og endte med begge hænder fyldt med torne .

Gale katte får revet skind!!

I hvert fald `tornet `skind.

Jeg henter stadig torne ud af hænderne .De små spidser har begravet sig dybt i mig og skydes ud efterhånden .Så kommer jeg med nålen og fjerner endnu en torn.

Bare kom an ,jeg kommer efter jer .

Det vilde liv kan sandelig være farligt,men jeg har endnu ikke lært at sidde stille

.Det er vist slet ikke min natur.

Forleden dag gled jeg i en dræbersnegl på trappen fra huset og ned i haven.

Jeg satte venstre hånd i flisen .
Næste dag lignede hånden en vante .Jeg kunne ikke vrikke fingrene fra hinanden.

Nu er der ved at være luft igen,men hånden er gul og blå.

Jeg måtte så aflyse spilleriet en uge .Det var ikke godt.

Det gjorde ondt,men sådan er det jo, når man gør flere ting på en gang.

1 september 2012

Nå, så er det min tur igen til at føre dagbog. Det har været meget rart at slippe for det, mens Vimmer har skrevet, men jeg  må dog lige tilføje ,at det er somme tider en smule overdrevet, når hun fortæller om, hvordan hun hjælper til.

Jeg har faktisk hørt mor mange gange sige : så ,Vimmer, nu er det nok: og det betyder, at hun enten har væltet spanden med vand eller har stukket næsen i malerbøtten eller har kravlet rundt på bordene mellem blomster og andet .

Forleden dag f eks var det mors puslespil, hun vadede rundt i, oppe på bordet i udestuen.

Og det var ikke engang færdigt . Men efter at Vimmer havde været der, måtte mor begynde helt forfra.

Vimmer er svær at holde styr på. Jeg holder meget af hende,men det er somme tider besværligt at passe på ,at hun ikke igen gør noget, som hun ikke må.

Hun er dog blevet roligere og sover som regel om formiddagen, når mor går . Før i tiden måtte jeg rende rundt efter hende ,for at passe på,at det ikke gik helt galt.

Nå,men det var jo ikke Vimmer alting skal handle om. Nu er det mig ,der skriver og mig ,der bestemmer, hvad der skal stå.

Lige nu i dag ,der skal mor ud for at købe brædder til gulvet i den nye stue.

Der er mægtig meget rod i huset ,fordi den stue skulle tømmes ,men når gulvet er lagt derinde ,så skal computeren og bordet derind og stå og så kan vi rydde op.

Jeg er nu ikke særlig god til at rydde op, jeg er bedre til at kikke på.Så som regel så hopper jeg op i sofaen eller op i en af stolene og ligger der og holder øje med at alt går, som det skal .

I morges var jeg en tur i hønsegården og gennem nettet kunne jeg se ud i haven.Der kunne jeg se den lille vilde kanin.

Så løb jeg ind og hentede mor, så hun også kunne se den .Så siger hun : nej, hvor er den sød,men det er du også: og så får jeg en * nuldre* i ørerne .

Det er dejligt.

2 september 2012

Jeg må indrømme, at jeg har en smule kildren i maven ved tanken om, at det er mig ,der skal føre dagbogen nu.

Vimmer har jo haft mange læsere.I sidste uge var der 1783, der havde læst den --på bare en uge .

Nå ,jeg må jo gøre det, så godt jeg kan .

I dag hedder det søndag ,så skal mor ikke til Sonja ,fordi hendes søn er der .Men hun skal til Silvan for at købe gas ,fordi man kan spare noget, der hedder moms i dag .Det ved jeg ikke ,hvad er, men det er noget med penge .

Så får vi billig varme ,siger mor.Det er godt ,så kan hun købe kødben for de penge, som hun sparer.

mor synes ,at det er sjovt at spare .Så har hun penge til at købe andre ting for .F eks.så kom hun hjem med en harmonika i går, som hun havde sparet.

Den var i stykker og mor pillede den helt fra hinanden, men den er stadig i stykker .

Måske Børge Harmonika kan hjælpe med det .Han er en Georg Gearløs ,siger mor.Og han har så meget værktøj.

Vi er færdige med gulvet i det nye rum. Jeg måtte nu hjælpe hende til sidst, for en af brædderne  ville ikke lægge sig på plads,så jeg fandt et helt andet brædt ude på terrassen, der hvor hun havde stået og savet

Det tog jeg med munden og hev det ind til hende. Hun sad nede på gulvet og snakkede med det brædt ,som var forkert.

:Vil du så komme på plads:, sagde hun til brædtet, men det ville det ikke ,for det var jo forkert.Så gav jeg hende det andet brædt og tænk engang ,det var lige det ,som hun skulle bruge .Sikken en krammer jeg fik ---og ros.

Jeg blev helt varm og stolt.Vimmer fjollede bare rundt ude på terrassen mellem alle brædderne ,men hun kunne ikke finde det rigtige brædt ,fordi hun er så fuld af pjat.Der er aldrig ro på hende.

Hun render rundt alle vegne og piller ved ting, som hun ikke må røre.Lige nu har vi jo bunker alle vegne ,fordi mor har ordnet det nye rum,og så hopper hun rundt og roder.En gang imellem så vælter bunkerne og så siger mor: altså ,Vimmer. Hun er ikke til megen nytte.

 I dag skal møblerne på plads derinde.Så går hun sikkert i vejen alle vegne .Altså ,Vimmer!

3 september2012

Mor er ikke kommet på nettet

Endnu, så derfor må jeg skrive min dagbog her og så flytte den i aften ,når hun kommer hjem.

Nu er møblerne flyttet på plads og det ser pænt ud .

Heldigvis, for ellers så skulle det hele laves om igen .

De nye sofaer er kommet på plads og de gamle er hentet og vores *sove-til- middag-stol* er sat ind i stuen.

I går hentede mor gasflasker i Silvan, men de var så tunge, at hun næsten ikke kan løfte den højre arm i dag og det er jo ikke så godt, når hun skal ud og spille harmonika.

I kan tro ,at den nye sofa en lækker.Den er lysebrun og med læder på og så de nye tæpper ovenpå.

Der er også en lille sofa ,den står ovre ved vinduet og  den kan Vimmer godt lide at ligge i.Så nu har vi en sofa hver .

Jeg har fundet et nyt sovested i soveværelset .Det er helt mit eget .

der er inde i skabet mellem skoene .Der kan Vimmer ikke lide at sove ,så det har jeg helt for mig selv.

Her tidligt i morges kravlede jeg op under dynen til mor for at få en ’morgenput’ ,men Vimmer opdagede det lige med det samme og så kom hun listende og ville også være med .

Det var ærgerligt .

Jeg troede ,at jeg havde mor for mig selv et lille øjeblik.

I dag kører hun til Helsinge for at spille ,men hun har lovet ,at så kommer hun hjem til os bagefter .I aften skal hun til møde og så kører hun igen ,men så har hun da i det mindste været sammen med os i eftermiddag.

Så vil jeg snue i den store sofa mens hun er væk.det bliver dejligt.

4 september 2012

I dag har mor ondt i armen .det er fordi hun har båret så mange ting rundt i huset .Hun vil ringe til Rikke og spørge om hun kan hjælpe. Måske vil hun stikke nåle ind i mor ,for at få det der ondt til at gå væk.

Så derfor kan vi ikke mase så meget rundt i dag.Det er fint ,så kan vi hygge os .

I går kom mor hjem fra spil ,som hun havde lovet og så fik vi en liiiiilllllle tur,men så kørte hun altså igen, fordi hun skulle til møde med Petter.

Petter var irriterende. Han sagde hele tiden dumme vittigheder

I går aftes fik vi kødben, som mor havde købt i Brugsen .Der var et til mig og et til Vimmer og et til Bruno.

Vimmer huggede mit lige med det samme og så gemte hun det under puden i hundekurven det var tarveligt.Og lige så snart jeg prøvede at få det, så sagde hun lige som Lindas dumme kat.

schhhhhhhhh

Så blev jeg bare hos mor. Da vi så skulle i seng ,så kom Vimmer jo slæbende med sit eget ben og mit ben ,det var jo gemt.

Men så sagde mor: næh ,nej, sådan gør man ikke : og så hentede hun mit kødben og jeg fik lov til at have det i sengen .

Det var dejligt. Men da mor så skulle i seng, så kom hun til at lægge sig på det og det syntes hun ikke var særlig rart.

Øv ,sagde hun og så flyttede hun det læmgere væk. Jeg sprang hen for at få fat i det, inden Vimmer kom igen .

Ha, hun prøvede, men jeg var hurtigere.

Mor har fået en ringeklokke af en ,der hedder Henning.Den er blevet hængt op ude ved lågen i æblehuset,Så kan man ringe med den, når man kommer på besøg. Smart ikke?

5 september 2012

I  dag blæser det Gilleleje-blæst.Måske vi skal en tur på stranden .Mor skal samle noget ,der hedder hyben.

Hun samler en masse ting, som bliver til mad.

Det der hyben samlede vi også  sidste år. Det  bliver til vinter-the.

De sidder på nogle grene   ,der stikker, men de er ikke så slemme ,som dem ,der hedder brombær. Det har jeg prøvet

Føj

Grenene sidder fast i pelsen og man kan næsten ikke bevæge sig, før mor har hjulpet til.

Vi har sådan nogle i baghaven.Mor siger ,at der er havens pigtrådhegn.

jeg skal i hvert tilfælde ikke derind ,det har jeg prøvet, det er rigtig væmmeligt.

Der er kun e'n ting, der er værre og det er de små burre-snerrer nede ved lågen,Dem fik mor i håret i går ,så kan hun selv prøve, hvordan det er .

De hænger ned fra stakittet og så kan de lige nå mors hår, når hun går forbi, så derfor skal de tages væk i dag .

Vimmer gik med mor i brusebad i morges ude i hønsegården . Hun kom ind og var helt pjaskvåd og smadderfjollet. Hun hoppede og sprang og rullede rundt i den nye sofa , det er da godt ,at mor har lagt et tæppe i den .

I dag skal jeg rigtig meget børstes, fordi min pels er ved at vokse ud igen og nu krøller den så flot. Vimmers stritter bare

Hun er ikke nær så pæn som  mig. I skulle bare se min hale , der er krøller på!!!!

6 september 2012

Nu hedder det sensommer.

Der er masser af dug på græsset og blomsterne og der er 17 grader inde i huset .Det er ikke særlig meget ,synes jeg ,men jeg ved jo godt, at om en time så har solen varmet huset op.

I går aftes havde vi tændt for kakkelovnen .Det elsker jeg . Så kan man ligge i hundekurven foran den og hygge.Mor har også en gang prøvet at ligge i den sammen med mig.Hun syntes også, at det var rart ,men så blev jeg så fjollet ,at jeg slikkede hende i ansigtet og så ville hun ikke ligge der mere.

SE,her ligger vi foran kakkelovnen. Vi er mest smaddergode venner.

SE,her ligger vi foran kakkelovnen. Vi er mest smaddergode venner.

I morges prøvede jeg at tale med hende

Jeg sagde sådan : wouffff woouuff

Det betyder :godmorgen mor: på hundesprog.Og det kunne mor godt forstå ,så hun sagde også: wouf wouf.:

Så skyndte jeg mig at kysse hende godmorgen, men desværre blev jeg så glad ,at min pote kælede hende på kinden.Det var jo også ok , men jeg glemte ,at jeg har kløer, så nu har mor 'kælestriber' på kinden.

Det var jo bare, fordi jeg blev så glad.Men mor synes ikke ,at striberne ser pæne ud.Det synes jeg nu, for det er jo ' kælestriber'.

I dag skal mor begynde til svømning for første gang siden ferien.Kirsten skal med.

I eftermiddag skal hun ud til Børge.

Hvad er nu det ord ,som hun bruger, når Vimmer stikker af ?????

Jo, nu husker jeg det.

Hun er en RENDEMASKE!!!!

7 september 2012

Hvorfor står hun dog så tidligt op.????

Klokkene er kun 8 og jeg kan sagtens sove længere.

Det regner og blæser og jeg ligger så dejligt i dynerne ,så her bliver jeg et stykke tid.

I går var hun væk en hel masse tid.

 Hun svømmede først med Kirsten ,

så var hun hjemme,

 så kørte hun til Børge

og bagefter til Sonja.

Det kan være en smule træls at komme igennem sådan en dag

.Men i dag bliver hun  her ,for vi skal sylte

Vi har både en stor spand med brombær og en pose med hyldebær og en gryde og en stor skål med tomater og en skål med æbler og det skal altsammmen være færdigt i dag.

Først så skal det laves og  bagefter skal det ned i den store fryser i garagen.

Så har vi mad til  vinter ,siger mor.Det er da sjovt, at lave alting selv.

I går  så vi Bonderøven på fjernsynet. Den udsendelse kan jeg godt lide, for der er altid dyr ,som man kan kikke på.Han har en hund med en masse pels.Den har snor på ,fordi den ligesom Vimmer kan lide at løbe sin vej.Der er mange mennesker, der synes det er synd, at den er bundet, men Bonderøven forklarede, at den slags hund ,som kommer fra Norge, er sådan, at den gerne vil ud og rende.

Måske Vimmer også er fra Norge?????

 

 

 

september 2012

Hvor er det mærkeligt

I morges ,da vi kom  over i hønsehuset for at sige godmorgen til Sandra's kanin ,så havde hun plukket en masse pels af sig.Det lå et hjørne af buret og rodede.

Jeg snusede til det udefra ,men så blev hun  gal på mig og det plejer hun da aldrig.

Så hentede jeg mor og mor fortalte ,at kaninen måske skulle have babyer ,så al den pels var,til at babyerne skulle putte i .

Jeg forstår ikke et ord.

Hvor skulle de babyer dog komme fra????

Jeg rendte rundt i hele hønsehuset og ud i hønsegården for at se efter kaninbabyer, men der var ingen.

Så er det hele nok bare noget vrøvl, tænkte jeg .

Men så kaldte mor inde fra hønsehuset .

:Pjevs, kom her.:

Og så var det altså godt, at jeg kom lige med det samme.Mor sad foran kaninburet og kikkede og jeg kom op på skødet .:Du skal være meget stille: sagde mor :og kik så:.

Detv var da godt, at Vimmer stadig sov, ellers havde hun gøet.

Nu ved jeg ,hvor de små babyer kommer fra .

Ud af fru kanin kom de små babyer og hun var så glad for dem og slikkede dem.

Så blev de puttet ned i den varme pels og det var godt ,for de havde slet ingen pels selv.

Næh, hvor var det spændende.

Så skal vi have flaget op. For de små har jo fødselsdag .

Mor flyttede dem sammen med deres mor til et andet bur, som var lidt varmere.

Nu har jeg fortalt Vimmer om det ,men hun gloede bare på

mig og sov videre .

Jeg tror slet ikke, at jeg kan sove i dag .

Det var så spændende.

I dag kommer der ikke billede i dagbogen, for mor vil fotografere i hønsehuset i dag og så kommer der billeder senere.

I formiddag skal mor besøge Scheanette oppe i Vejby.Det er i formiddag.Bagefter kommer hun hjem til os.

9 september 2012

Vi var på stranden med mor i går aftes. Der var store bølger.

Det er sådan noget vand, der går op og ned.

Bølgerne er først  ude i det store vand , men lige pludselig så kommer de farende lige der, hvor man står, og så bliver man pjaskvåd over det hele.

Vimmer syntes selvfølgelig, at det var sjovt, hun var da ligeglad med at blive våd ,men jeg blev faktisk bange.

Det ene øjeblik står man lige så stille og kikker og det næste øjeblik er der vand over det hele. Jeg er bestemt helt sikker på, at jeg ikke bryder mig om  vand ,når det gør sådan .

Er det ikke et sjovt billede.det fandt mor på nettet.En sur kat.Uha

Er det ikke et sjovt billede.det fandt mor på nettet.En sur kat.Uha

Jeg vil meget hellere være ved søen inde på marken .Den er flad og uden bølger

Der kan man soppe og selv bestemme, hvor våd man vil være.

Vi fik to nye kaniner i går

De kom fra Scheanette ,som skal flytte i lejlighed og så kan hun ikke have kaninerne med.De er grå og temmelig kedelige.Men jeg var jo nødt til at snuse rundt derovre for at finde ud af, hvad de var for nogle .

Det er en far og en mor og de går i hvert sit bur.

Jeg fik lov til at komme ind i buret til moderen, men hun blev bange og rendte omkring. Hun skal nok bare vænne sig til det.

Jeg gør hende jo ikke noget.

Sandras kanin løber rundt med halm i munden og putter sine unger, er det ikke sødt.??

Jeg må ikke snuse til dem endnu ,de er for små. Mor må heller ikke .Det er spændende om de får rød pels lige som deres mor eller måske lidt hvid pels ligesom deres far .

I dag hedder det søndag.Mor skal  til udsalg i Gillelejehallen,men det varer vist ikke ret længe .

I går lavede vi syltetøj og saft i mange timer.Lige nu står det hele på spisebordet, men det skal ned i fryseren i garagen.Så har vi masser af mad til vinter.

Mor lavede tomat sovs og kom hvidløg og kokos i. Vi skal have spagetti i aften ,så skal vi prøve en af de nye tomatsovse

10 september 2012

I dag skinner solen ,men det er nu ikke særlig varmt udenfor.

Der er vand på ruderne i drivhuset og fru kanin farer rundt i sit bur med halm i munden for at putte sine babyer.

Hun har aldrig haft babyer før og hun har ikke lært det af sin mor ,for hun er død, så det er godt klaret .

Hun har pillet en masse pels af sin krop ,så hun ser helt tynd ud .Al den pels har hun givet til babyerne ,for de har ikke pels på endnu.

Hun passer rigtig godt på dem.Jeg må ikke se dem og det må mor hellere ikke .Det er noget pjat, for mor vil jo bare se ,om de har det godt, men så kommer moderen farende og hakker med tænderne .

Det er en Rasmus-kanin.Sådan en har mor haft engang. Den er næsten lige så stor som mig.Måske skal vi have sådan en igen.Mor kender en mand som hedder Alexander.Han har mange Rasmus-kaniner.

Det er en Rasmus-kanin.Sådan en har mor haft engang. Den er næsten lige så stor som mig.Måske skal vi have sådan en igen.Mor kender en mand som hedder Alexander.Han har mange Rasmus-kaniner.

I morges gik jeg i brusebad med mor. Det var altså ikke med vilje ,men jeg ville bare bede om et morgen-gnave-ben og så kom jeg til at gå ind under vandet til mor.

Jeg blev pjaskvåd på ryggen og meget forskrækket ,men mor tørrede mig med hendes gule håndklæde og sagde, at jeg var sød ---og lidt dum ,når jeg sådan går ind i vandet.

Det gør ikke noget, at hun siger det ,for hun gør det på sådan en sød måde og jeg elsker at blive nusset med håndklæder.

Vimmer ??????????

Hun snorksover endnu inde i dynerne .!!

 

11 september 2012

Vi har fået den der Rasmus-kanin.

Det er nu en pige ,så derfor hedder den Rasmine.

Den er brun og stor.

Den er næsten lige så stor som Vimmer. Vimmer hoppede ind i buret for at sige goddag, men så stampede Rasmine med sine store fødder og så blev Vimmer forskrækket og hoppede hurtigt ud igen. Måske der er noget, som  kan få Vimmer til at tænke sig lidt om.

Sådan ser der ud hos Bibi.Hr Olsen, som katten hedder ,er ikke hjemme.Den er ude i haven og fange mus.

Sådan ser der ud hos Bibi.Hr Olsen, som katten hedder ,er ikke hjemme.Den er ude i haven og fange mus.

Jeg har ikke sagt rigtig goddag til hende endnu

Jeg vil hellere tage det roligt og se tiden an .Jeg skal ikke stampes ad.

Men jeg kikker på hende og hun kikker på mig ud gennem buret

Hun har fået grønkål fra drivhuset her til morgen, men mor købte i går en hel masse spåner. De skal ind i buret til Rasmine,for sådan en stor kanin ,den tisser en hel masse og så bliver der alt for vådt i buret. Der skal også halm derind og kaninmad og vand.

Men det er nu hyggeligt ,at den er kommet.Mor siger, at hun har savnet en Rasmus-kanin og nu er der jo plads i hønsehuset.

Så når vi er blevet lidt mere vant til den, så skal den lege med os i Hønsegården..Den skal heller ikke være i buret hele tiden .Den må gerne være på gulvet i hønsehuset, når vi er derovre.

Det skal nok blive sjovt.

I dag skal mor i Gillelejehallen og høre på en mand ,der synger ,men det er først i eftermiddag.

Hun skal også købe ind for Bibi.

 

 

12 september 2012

I går var mor i Møllestuen for at høre en mand, som  skulle synge.

Det var om eftermiddagen og da hun skulle gå, så øsede det så meget ned, at hun måtte have den stribede regnfrakke på.

Så kan jeg slet ikke kende hende.Det er lige som om hun er puttet ind i en stor stribet pose.

Både mig og Vimmer, vi gøede af hende, og så sagde hun ,at vi var nogle små fjolser.Så puttede  hun mig ind i frakken ,så jeg kunne prøve det og finde ud af ,at det ikke var farligt, men det ville jeg altså ikke .

Jeg kom til at kradse mor på armen, da jeg hoppede ned, men det var ikke med vilje .

Så gik hun og vi rendte over i hønsehuset for at glo på Rasmine kanin.

Hun er så stor, så stor.jeg tror, at jeg ville blive bange for hende ,hvis hun bare kom hoppende udenfor buret .

Jeg har prøvet at være inde hos hende, men hun gider ikke lege endnu, hun skal nok bare vænne sig til mig.Vimmer vil  ikke være derinde ,hun tør ikke.Mor satte hende ind til hende i buret igår, men hun hoppede ud igen med det samme.

Vimmer er en bangebuks.

jeg er ikke bange for noget----næsten

I morges var det mig ,der hørte skraldemanden.Han kom ,før vi var stået op. Så trampede jeg hen over mor og rendte ud på terrassen og gøede til ham.Så råbte han tilbage til mig:hold kæft, åndssvage køter :råbte han

og så gøede jeg tilbage til ham.Vi er vældig fine venner. Ham kan jeg godt lide .Han hilser altid så pænt på mig.Han henter vores fyldte skraldepose og så giver han os en ny --hver uge .

Det er da pænt af ham.

13 september 2012

Det er altså min lillesøster Vimmer som for en gangs skyld sidder stille .Hun er altså meget sød.---en gang imellem.

Det er altså min lillesøster Vimmer som for en gangs skyld sidder stille .Hun er altså meget sød.---en gang imellem.

Så nu er sommeren forbi, siger mor.Der er masser af dug og edderkoppespind alle vegne og mor har taget en strikket trøje på for første gang.

Mor har slidgigt i den ene skulder, så derfor må hun ikke blive kold.

Damen, som hjælper mor, hun siger, at mor skal passe meget på den skulder ,så derfor må hun ikke save lige så meget, som hun gerne vil.

Det  var da godt, at hun blev færdig med gulvet i det nye computerrum ,inden det begyndte at gøre ondt.

Men hun må gerne putte med os og gå tur med os og den slags,heldigvis.

Bettina er dygtig ( det er damen, som hjælper mor, og det har ikke gjort nær så ondt i nat, som det ellers har gjort.

Mor skal til svømning i Helsinge i formiddag og bagefter skal hun i et rum ,der hedder sauna.

Der er rigtig meget varmt og det er godt for skulderen.

Jeg har været med mor i hønsehuset .

Kaninerne har fået grønkål fra drivhuset .Da mor hentede det, havde hun natkjole og bare tæer.

Det er så skægt,for så kan man slikke hende på benene og så siger hun :uuuhhhh: og så hopper hun og stamper hurtigt med fødderne og bagefter giver hun krammer.

Når vi så kommer ind i soveværelset, så smider hun sig ovenpå mig og puster mig på maven .Det er så sjovt ,så sjovt.

Så kommer Vimmer farende ud af dynerne og vil være med.

I morges kom  vi til at ligge på hende, fordi hun lå under dynen, men det gør ikke noget, for vi maser hende jo ikke, vi leger jo bare.

Når mor kører til Sonja for at sige godnat til hende ,så siger hun jo altid til os, at vi skal passe huet .Men i går legede jeg lige i hønsegården og så kom jeg ikke, da hun kaldte.

 Så lukkede hun døren til køkkenet ,så jeg ikke kunne komme ind.

Dert var skrækkeligt, for det blev torden og regn og der stod jeg ved døren og pivede.

Vimmer prøvede at åbne døren, men hun kunne ikke, hun skrabede bare malingen og det må man ikke .Så først da mor kom hjem ,så blev jeg lukket  ind.

Næh, hvor var jeg glad for at se hende. Næste gang hun kalder, så kommer jeg lige med det samme .

14 september 2012

Det øs-pjasker ned.Det gider jeg altså ikke gå ud i .

Jeg må gerne tisse i hønsehuset. Der ligger sådan noget halm, som er kasseret og der må man gerne tisse, når det regner.Det er da smart, ikke ?

Mor skal spille på Gyldenlund i formiddag, men så er hun hjemme resten af dagen.Det glæder jeg mig til.

Vi skal bage pandekager.

Så får vi hver en stol i køkkenet og så kan vi sidde og kíkke med og spise varme pandekager. Der skal brombærsyltetøjog flødeskum og sukker på.

 UHm

Det er rigtig regnvejrs mad.

I går var vi alene det meste af dagen

Først var mor til svømning med Kirsten og så drak hun kaffe og snakkede med en ,der hedder Kurt.

Så kom hun lige hjem efter noder og så kørte hun til Gyldenlund for at spille med Børge.Da hun så endelig kom hjem,så var det blevet  sent, fordi hun også skulle besøge Sonja.

Hun havde den nye/gamle harmonika med hjem.Den havde Børge lavet for hende. I dag skal hun spille på den.

Jeg har ikke hørt ,hvordan den lyder endnu.For før Børge lavede den ,var den i stykker og så hylede den bare og det lød grimt.

Forresten, så har mors rugemaskine lavet små kyllinger til Børge og Marianne.Der er kommet fem små kyllinger.

Der er også ande-æg i maskinen, men de åbner sig først om nogle dage .Ænder er længere tid om at blive færdige.

SE LIGE DE SMÅ HUNDEHVALPE
ER DE IKKE SØØØØDE

SE LIGE DE SMÅ HUNDEHVALPE
ER DE IKKE SØØØØDE

15 september 2012

I næste weekend skal vi på hundehotel, for mor skal til Jylland og besøge Pernille og det er ikke for hunde.

Det gør heller ikke noget, for damen er rar og somme tider så er der andre hunde, som man kan lege med.Vimmer skal med og vi skal dele værelse, så jeg er ikke alene .Så går der kun  en nat, så kommer mor tilbage .

Mor siger, at hun skal på ferie hos Pernille og så kan jeg jo også sige, at vi skal på ferie på hundehotellet.

Mor kalder mig et snorketræ.

Mor kalder mig et snorketræ.

I dag skal hun i byen med Sonja

Sonjas kaffemaskine er gået i stykker og mor skal hjælpe hende med at købe en ny.De skal vist også købe andre ting .Vin og øl og den slags ting .

Nu er det mørkt om aftenen og så er der hyggeligt inde i huset og så kan Sonja drikke et glas vin eller en øl og læse i en bog. Mor har et sytøj, som hun vil låne hende.Sonja siger, at hun godt kan lide ast sy og mor synes at det tager for lang tid. Så måske er det en god ide at låne det til Sonja.

Vi har masser af ting ,der skal lægges på plads i vores eget hus .Det skal også gøres en gang imellem, siger mor.

I morges tog hun lagner og den slags af vores seng. Det synes jeg er sjovt, for så kan man lege gemmeleg i det, imens hun kommer rent på sengen.

Hun sagde sådan her:hvordan skal jeg blive færdig ,med jer to i nærheden: og så kastede hun sig ned i dynerne oven på os og så legede vi.Først var jeg øverst, så var jeg nederst, så var Viommer nederst  og så var mor øverst og vi slikkede hende på næsen og rev hende i håret .Til slut var vi alle tre dejlig varme og glade.Det er da godt ,at hun har os,hvem skulle ellers lege med hende.!!!!

16 september 2012

Altså Vimmer

Hun snorksover endnu.Inde under den rene dyne.Vi har det fine dynebetræk på, det med de røde blomster.

Det er så blankt og glat og så lækkert at putte under.Vi kan  alle sammen godt lide det, men nu er klokken 9 ,så mon ikke hun skulle stå op. Jeg har været derinde et par gange og prøvet at vække hende, men hun vender sig bare om på den anden side og snorker videre.

I går samlede mor en pose fuld med plantefrø til Børge og Marianne .Der skal ikke længere gro korn på deres mark ,kun blomster.Det bliver sikkert rigtig flot.

Derfor skal de have blomsterfrø af mor.Nu er vores blomster ved at være trætte og så skal de væk. Det bliver vist en kæmpe bunke,der skal køres væk .Det gør ikke noget, for blomsterne kommer igen til næste år.Så ligger de små planter og sover nede i jorden hele vinteren og når det så bliver forår, så kommer de igen.Sådan gør planter

Sandras lille kaninbarn er død. Den fik ondt i maven, så nu er den blevet til en kanin-engel.Det er synd for mor kanin, men hun får lov til at få nogle nye børn.Det er kun første gang ,hun har prøvet at have unger.

Den lille var ellers ved at få pels på.Den var rød og lidt brun.

Vi er allesammen kede af det .Jeg fik lov til at snuse til den ,da den var død. Den lugtede af sprut-mave.

Tænk engang,en engel med racer-mave !!!!

17 september 2012

Ah, solen skinner smadder meget og der er varmt på terrassen ,så man kan ligge i solen .

Jeg har gravet i mudderet ude i hønsegården ,så jeg må vist hellere gå uden om mor lige nu. Våd mudder-hund det er ikke noget, som hun bryder sig om,men en gang imellem er det nu dejligt.

Det køler og man kan både rulle sig i det og grave i det.bagefter ser man farlig ud.Det gør jeg lige nu.

Hun bliver sur,gør hun.

Skidt, det tørrer hurtigt derude på terrassen og så skal jeg bare gnide snuden et eller andet sted, så er mudderet væk.

Bare hun ikke kalder på mig lige nu, for så bliver jeg jo nødt til at vise mig.

Nåh nej ,det gør hun ikke ,for hun er på vej over til Sonja.Når hun så kommer hjem ,så skal vi ud og gå tur.

I dag vil jeg gå helt ned til vandet.jeg trænger til at strække mine ben.Da mor kom hjem, havde hun en fremmed mand med hjem og de bar på en ny seng ,som skal ind til Jesper.Jeg prøvede at smutte ud og jeg nåede da ned ad trappen, men så skulle I bare have hørt mor:VIL I SÅ LIGE SE AT KOMME IND.IND I STUEN MED JER,FYYYYYYY.:

Æv ,jeg havde lige troet, at jeg kunne rende lidt rundt, men den gik altså ikke .Det er Vimmers skyld ,at vi ikke må komme ud uden snor på.Hun render sin vej hele tiden .

Det gør jeg da ALDRIG.

Det kunne ikke falde mig ind.

18 september 2012

I Dag skal mor på tur med Bibi.De skal til et museum.

Det er et sted, hvor der i gamle dage var syge mennesker.Bibi har været sygeplejerske, så hun vil rigtig gerne se det museum. Så skal hun fortælle mor om alt det ,de ser .Det hedder Æbelholt kloster.

De skal først til Saltrup med blomsterfrø og så kører de til det der museum.

Det er bestemt ikke for hunde.Jeg vil også hellere være hjemme .Jeg gider ikke rasle rundt i en bil hele dagen.

Jeg har fået mit eget hjørne i soveveværelset og min egen dyne.Der sover jeg mest om natten.Når det så bliver morgen, så går jeg hen og vækker mor.

:Væf: siger jeg: væf :.

Så står hun op,lige med det samme, for hun ved godt, at ellers bliver jeg bare ved.

:væf væf væf:

:Stå så op mor,jeg skal tisse:

NU!

Så står hun op og lukker døren op til hønsegården, så jeg kan komme ud.

Bagefter går jeg ind  igen i sengen, mens mor tager tøj på.Lige nu ligger jeg og snuer sammen med Vimmer, men mor læser dagbogen for mig senere, så jeg ved, at det er rigtigt ,det hun har skrevet

I sidste uge var der et tusinde syv hundrede seks ti to, 1762! mennesker ,der havde læst min dagbog.

Det er mange mennesker.Så kan jeg ikke forstå, hvorfor der aldrig er nogen, der skriver imin gæstebog.

Det kunne ellers være rigtig hyggeligt.Jeg savner faktisk, at have en hel masse breve at hænge op på min opslagstavle.

19-09-2012

Turen aflyst

Vi skal ikke til hundehotel alligevel.Mor bliver hjemme .Hun ville ellers gerne have besøgt Pernille ,men der er kommet en masse i vejen.
Så mor har ringet til Jan og til Hundehotellet og til Pernille.

19-09-2012

19 september 2012

I dag regner det skomagerdrenge ,siger mor

Jeg har kikket efter dem, men der kommer kun vand ned, der er ingen drenge ,men der kommer virkelig en masse vand.

Hvorfor siger hun  så det? . Jeg kikker og kikker.

Det kunne ellrs være sjovt ,hvis der pludselig faldt nogle drenge ned fra himlen,men det gør der altså ikke .

Mor har aflyst turen til Jylland. Hun skal til behandling med sin arm.Det kunne Pernille godt forstå.Det var en smule ærgerligt,men Jan siger, at så kører de bare en anden gang.Det er sødt af ham.

I dag skal vi bage brød. Jeg elsker at bage .Det dufter så dejligt.Og det smager så supergodt.

Måske bager mor nogle bitte små boller til os. Det har hun gjort før.Så får man sådan et lille bitte brød en gang imellem og så knaser det .Uhm.

Jeg er sort og våd på munden .Jeg har lige været en tur i hønsegården for at se ,om alt er, som det skal være. Så drak jeg lige en smule vand i en gammel spand derude.

 Det var vist regnvand,men der havde vist også været noget andet i spanden, for jeg blev smadder snavset.

Måske får jeg ondt i maven af det ,men en gang imellem er det dejligt at gøre sådan noget tosset noget.Jeg kan da ikke være artig hele tiden .

I går mødte vi en stor gammel hund.Mor snakkede længe med dens mor og vi snakkede med hunden .Først Vimmer ,hun fjollede og hoppede op til den ,men det kunne den ikke lide .Så holdt Vimmer op og sad bare og gloede efter en kat.

Så gik jeg lige så stille og roligt hen til den og snusede den på mulen og det var ok. Så snusede jeg andre steder og det gjorde den så også ,så nu kender vi godt hinanden .

Damen fortalte ,at den plejede at sove i hendes søns seng ,men nu har han fået en veninde og så er der ikke plads til hunden .Er det ikke synd??.

Damen sagde også ,at den 'pivede'

Det er da godt, at mor ikke har en veninde, der skal sove i sengen, så der ikke bliver plads til os.

 

fundet på nettet.træt vovse.

fundet på nettet.træt vovse.

20 september 2012

Nu er sommeren forbi.Det er koldt udenfor ,selv om solen skinner.Bladene er også begyndt at falde af træerne og mor samler svampe til middagsmad, når vi går tur.

Hun tager en ekstra plastikpose med til dem .

Den ene pose  er til prut.

Hun er så glad for prut.

Vil I tænke jer, hvis jeg eller Vimmer laver en stor prut,mens vi er ude at  gå, så siger hun  :næ, sikken er fin prut: og :nej, hvor er du dygtig: og så samler hun den op i en pose og tager den med hjem.

I den anden pose samler hun svampe til middagsmad.

Men posen med prut bliver ikke brugt til noget, jeg tror ,at hun gemmer den et eller andet sted ,for jeg ser den aldrig mere .

Men hun må gerne få den .Jeg kan sagtens lave prutter til hende hver dag.Hun er mest glad for dem, som vi laver ,når vi er ude at gå.

Dem ,man kommer til at lave et sted herhjemme, de bliver bare samlet op og smidt væk.

Lige for øjeblikket er mine prutter fulde af korn ,fordi Vimmer og jeg har spist alle fuglenes fuglebolde.

De smager smaddergodt.

Mor synes vist ikke om det, for de laver krummer alle vegne.I går havde Vimmer taget sådan en med i seng og sengen var fuld af fnas.

:Øv: sagde mor, da hun kom i seng og så rystede hun alt fnaset ud på gulvet.Det duftede ellers så herligt i dynen,men det måtte der altså ikke.

I går aftes bed Vimmer hul i en af puderne i udestuen.Hun troede vist ,at der var noget til at spise indeni den ,men da mor kom ud ,så lå Vimmer og sov midt i alle fjerene fra puden .Så fik hun 'skæld ud' .

Altså VImmer! 

Der er ikke indlagt nogen video

21 september 2012

Regnvejr igen

Vi skal ikke på hunde-hotel ,for mor bliver hjemme hos os. Så må hun besøge Pernille en anden gang og så kan vi måske komme med.

Det er dejligt ,når hun er hjemme hos os, men det havde nu også været skægt at komme på hundehotel og lege med de andre hunde.Det bliver så en anden gang

Vimmer sover endnu og heldigvis for det. Mor spiser morgenmad og jeg sidder ved siden af hende og spiser små bidder af en pølse.

Hvis ikke Vimmer vågner, så kan jeg spise den hele.

Hæ HÆ, Vimmer.

Vi er meget stille, så hun ikke opdager det.

Jeg hverken smasker eller gø'r,og der er en hel pølse der er skåret ud i små bidder.

Mor skal i byen med Sonja .De skal også købe medicin.

Det er et sted ,der hedder apoteket.Der er altid masser af mennesker.Så skal man vente til et nummer bliver råbt op. Så får man de piller, som sygeplejersken har bestilt til Sonja  .

Det koster altså penge,ligesom når mor køber medicin til os. Hun køber den der lakseolie ,som vi får på maden om aftenen, men den køber hun et andet sted.Det er et sted, som er for dyr.

Jeg er blevet rigtig gode venner med den der store kanin, som hedder Rasmine.Når den skal have mad og vand, så hopper jeg ind i buret til den .Vi skal prøve at have den med over på terrassen og lege en dag, når solen skinner.Jeg skal nok passe meget på ,at jeg ikke kommer til at hapse den, for det kan den ikke tåle.

Vimmer og mig legede hapse-leg i går. Vi kan godt tåle det .

Det er sjovt ,men også lidt farligt ,for Vimmer bliver så ivrig og sommetider ,så får jeg et ordentlig haps i øret.

Så sladrer jeg til mor og så tager hun Vimmer væk og snakker med hende.

Men det hjælper ikke altid ,for hun spræller, mens mor snakker til hende og så kommer hun farende igen, når mor giver slip.

Så farer jeg lige i hovedet på hende og siger en rigtig farlig lyd.

Så bliver hun bange og holder op.

Jeg kan faktisk godt styre hende.!!!!

Hun tror vist ,at jeg er en stor og farlig hund!!!!.

Sådan en lille Vimmer er jeg da ikke bange for !!!!

22 september 2012

 Det piver i træerne ude i haven om aftenen.Jeg er nødt til at løbe ud på terrassen hele tiden for at finde ud af ,hvad det er.

Nu har mor forklaret mig, at det er nogle mus, som kan flyve !!!!! Flagermus. De er også i haven ovre hos Sonja ,siger hun

Det har jeg aldrig hørt om før, selv om jeg snart er fire år.

De er vist ikke farlige, men de flyver rundt og piver og fanger små dyr i luften, som de spiser og mor siger, at når de sover, så hænger de i træerne med hovedet nedad!!!!

   jeg har tegnet en flagermus sammen med mor, så I kan se, hvordan den ser ud

jeg har tegnet en flagermus sammen med mor, så I kan se, hvordan den ser ud

Jeg ved ikke rigtig ,om jeg vil have dem her i min have.

Her til morgen har jeg spist ostemad sammen med mor. Det er snart noget ,som vi gør hver morgen.Vimmer sover længe og jeg spiser morgenmad sammen med mor. I dag var det ostemad og så spiste mor vindruer, som havde groet i udestuen.Planten er kommet ude fra haven , men druerne vokser oppe under taget inde i udestuen.

Jeg kan ikke lide druer.De sprøjter, når man bider i dem.Vimmer kan godt.

Hun leger trille bold med dem og så lader hun dem bare ligge, når hun ikke gider mere.Så kommer mor til at træde på dem og så skal gulvet vasket

Forresten ,så er det sjovt ,når hun har vasket gulvet.Så er det jo vådt og så kan man lave glidebaner på det .Det må man faktisk ikke, men det er så sjovt ,så vi gør det ,når mor ikke ser det .

Det gør vi begge to.jeg kan da ikke være artig altid vel?

Uha

Der har været læsere på min side i denne her uge 1995 gange.Tænk, så mange får at vide ,at jeg også kan være uartig.

Jeg er da ligeglad.

Hallo allesammen.-Er I aldrig uartige og har det sjovt?? Nårh.

 

23 september 2012

Der var flere flyvemus i haven i går aftes.Nu er jeg ved at vænne mig til dem.Iv IV IV ,siger de, og så flyver de i mørket, meget hurtigere end fuglene .Bare de ville komme og sætte sig et eller andet sted, så jeg kan se, hvad de er for nogle, men det gør de ikke .

Oldemor Lisa, som nu er en engel, fortalte engang mor, at der var en flagermus ,som var fløjet ind i håret på en pige, som hun kendte.De kunne ikke få den ud, så de måtte klippe håret af pigen. 

Kik godt efter ,så kan I se de der flyvemus i luften.Mor har tegnet det oppe fra terrassen

Kik godt efter ,så kan I se de der flyvemus i luften.Mor har tegnet det oppe fra terrassen

Hvis det  virkelig er rigtigt, så vil jeg altså ikke ud og gå i mørket, så længe de er .

Tænk, hvis sådan en flyvemus satte sig i min hale og den så skal klippes af .Nu er den lige blevet så flot.

Jeg vil ikke klippes nu ,for nu bliver det efterår og koldt og så er det godt at have pels.

Det må være fordi det er mørkt ,når de flyver ,så kan de jo ikke se noget.

jeg ser heller ikke særlig godt i mørket.Men så  tænder mor  lyset, når vi skal i hønsegården om aftenen.

DE SKULLE DA HELLERE FLYVE OM DAGEN ,DE DER FLYVEMUS.

I dag hedder det søndag, det er bare en dag som alle de andre, den hedder bare sådan .Nogle mennesker går ikke på arbejde om søndagen, men mor går på arbejde alle dage .

I morgen skal hun på hospitalet med Jan.Jan er syg og han skal lære ,hvordan han kan rense sit blod.

.Det hedder dialyse.

Jan er nervøs ,så er det svært at høre efter og huske det hele .Derfor skal mor med, hun er god til at høre efter.Hun har ører inde under håret .Dem bruger hun til at høre med.

Mine ører stritter lige op i luften. Mor siger, at mine ører hører kun det ,som jeg vil have ,at de skal høre.Det passer nu ikke helt.

Jeg kan da høre de der flyvemus om aftenen.!!!!

24-25 september

Det er en snegl.Den har huset med på ryggen.Dem er der også i haven .

Det er en snegl.Den har huset med på ryggen.Dem er der også i haven .

I går nåede jeg slet ikke at skrive.Mor skal jo også hjælpe mig med det og hun var næsten ikke hjemme .

Søndag var hun i Æblehuset for at slå græs og plukke æbler og tomater.Så kørte hun forbi Morten i Loppehallen og han havde brug for hjælp til at passe en lille hund.

Den havde mor så med hjem.Den er et lille pattebarn på 12 uger og den piver og vil sidde på skødet af mor hele tiden .Da vi skulle sove,så kunne den slet ikke finde ud af det ,så den trampede rundt på dynen.Jeg har prøvet at trøste den, men det er vist kun mor ,der duer.Vimmer gider ikke lege med den og i går blev hun gal på den og snappede efter den .Så tog  mor den med til spil i går morges.

Da hun kom hjem ,fortalte hun ,at den havde løbet rundt i hele huset,hvor mor skulle spille,, så mor måtte rende efter den .

Men så kom det værste ,det var Jan, han er jo syg i nyrerne og mor skulle køre ham til undervisning på hospitalet.

Det tog rigtig lang tid og da hun igen kom tilbage ,så kørte hun til Sonja.

Bagefter??

Fik vi så en tur på gaden????

Næh nej, vi fik en tur i Hønsegården og det er jo ikke helt det samme.
VI passer stadig den der lille hund,men den skal vist hjem i dag .

Sonja skal hjem på lørdag .Så skal mor have ferie, siger hun.

I dag skal hun til koncert i eftermiddag .Det er nede i Gillelejehallen ,der en nogen, der spiller , noget der hedder jazz.Det er  ikke noget for mig, for det er vist musik ,der larmer.

Jeg kan bedre lide, når mor spiller.Det larmer da ikke ------så tit!!!

26 september 2012

Mor har kørt den der lille hund hjem.

Den blev glad for at komme hjem igen, fortalte mor.På en måde var det hyggeligt at have sådan en lille hund i huset, men den peb hele tiden og ville hjem, bare fordi vi drillede den og Vimmer hapsede efter den .

Ah, nu er vi bare os selv igen.

Dejligt.

Vimmer tror vist ,at hun nu skal lege lille hund.Hun går og piver og vil sidde på skødet af mor hele tiden .

Det er noget pjat.Hun bliver tre år snart.Så sidder man ikke på skødet.

Jeg bliver fire år.Og jeg sover næsten ikke i sengen hos mor mere

Jeg har min egen krog inde i soveværelset ,hvor jeg sover.

Vimmer har prøvet det, men hun vil hellere sove på mors hovedpude og ligge og rode mor i håret .

I dag har mor en tyk trøje på og en gul ting indenunder ,som hun købte i går.det er fordi her er koldt

Vores kakkelovn mangler gas. Der står flasker nede ved lågen så mor skal bare hente en af dem.

  Hun har sat et skilt op ved døren .Der står :Trappen er glat: og så har hun tegnet en mand, som glider på trappen.

I går ville mor sætte trillebøren på plads nede i haven og derfor holdt hun ikke fast i snoren, da hun gik ned ad trappen og BUM, så lå hun der, lige på sit ene knæ.

Hun kunne en masse ord ,som jeg ikke har hørt før

Døren stod jo åben til udestuen, så Vimmer kunne løbe væk

-MEN DET GJORDE HUN SLET IKKE- var det ikke flot.???

Hun fik også masser af ros.

Så hun er måske ikke en baby længere.

27 september 2012

Næh, hvor det regnede i går. Det pjaskede ned hele dagen

I musikgården blev guld-fiskenes  bassin fyldt helt op til kanten og guldfiskene var lige ved at svømme ud

Det måtte de ikke, så mor hentede en spand og smed noget af vandet ud.Det var ellers meget sjovt, for når jeg hoppede op på bassinet, som er sådan et ,man puster op ,så bukkede kanten jo ned og så kom der masser af vand ud på mig og Vimmer. Vi gjorde det faktisk flere gange og den ene gang kom der en guldfisk med.Den lå og sprællede i græsset, men så spiste Vimmer den .

Helt levende

bvadrr

I dag skalvi have en rolig dag .Mor skal ordne den der harmonika.Der mangler noget stof på indersiden.Det skal mor sætte på.

Det skal vist nok være rødt.Det bliver sikkert flot.

Jeg skal ikke lave noget bestemt i dag .Måske lege lidt med Vimmer.Vi skal også over til kaninerne i hønsehuset og mor skal vande i drivhuset.Der vil jeg gerne med ,der er så dejlig stille og mor går og 'snakker' med planterne.  

Hun siger : næh, hvor er du fin: eller: hov, du skal have en snor at gro ved: eller: du hedder ukrudt,væk med dig: og så hiver hun planten op.Men så kommer den i en spand og så  bliver den til mad til kaninerne .De elsker ukrudt. 

28 september 2012

ser det ikke bare flot ud. Og så er det koldt og vådt og blødt

ser det ikke bare flot ud. Og så er det koldt og vådt og blødt

Øv altså, mor havdelige skrevet en hel masse dagbog og så gik det hele væk.

Nåh, siger hun :så gør vi bare det hele en gang til:.

jeg ville da blive sur, hvis det var mig.Men mor bliver ikke sur.Hun siger bare: på den igen:

I morges var hun i brusebadet i køkkengården .Det blæste koldt oppe fra, fordi der ikke er noget loft i badet, så i dag vil hun lave loft derude.Men det bliver svært ,fordi der er en blomst ,der vokser op ad muren og den skal vokse inde i brusebadet.

:Det er sjovt,  at lave sådan noget: siger hun.Men egentlig kunne hun også flytte det der brusebad ind på broen.

;Det kikker vi på: siger hun.

Lige nu ligger jeg  foran kakkelovnen i  hundekurven .Der er kommet en ny blød pude i,  så det er bare så lækkert at ligge der .Det er smaddergodt ,at Vimmer sover længe om morgenen, så har jeg mor for mig selv i nogle timer.Så spiser vi morgenmad sammen og snakker om ,hvad der skal laves i dag .

Ovre i badeværelset kører den der tørretumbler med Sonjas tøj. Den siger :rumle rumle rumle:

Hun skal ind til byen og bo fra i morgen og hun skal have rent tøj med hjem.Derfor havde mor hendes vasketøj med hjem i går.

Når Sonja så er flyttet ind til byen, så bliver der bedre tid til os, siger mor.

Lad os nu se,hun finder såmænd bare på noget nyt at lave, tror jeg .

I dag skal hun ned og hjælpe Sonja med at pakke kuffert, så hun får alt det med ,som hun har brug for.Mon hun kan finde ud af at bo hjemme i lejligheden.? Hun har ikke været der siden den 15. maj.

Den gang var træerne lige ved at få nye blade og nu falder de af, fordi det er efterår.

Det er synd for Sonja ,at hun ikke er her ,når det bliver snevejr.Det er så hyggeligt.

jeg elsker snevejr. Så kan man tage snuden ned i det og snøfte, så får man snuden fuld af sne .

Nu ved jeg, hvad jeg vil gøre,jeg vil sætte et billede med sne på ,i dagbogen i dag .

29 september 2012

Afsted til Æblehaven på pligtarbejde.Det er noget med ,at mor skal slå græs og gøre rent ved fælleshuset sammen med nogle andre  .Det skal man en gang imellem.Bagefefter skal hun til frokost hos Sonja, fordi hun skal rejse hjem til byen i dag.

Sonja er lidt ked af ,at hun skal hjem.Mor skal hjælpe hende med at pakke sammen .En hel masse tøj og den slags, som damer bruger.Bagefter kommer mor hjem til os.

I går var vi med mor nede i  gilleleje-,haven for at rydde alle de blomster ,som ikke er så pæne mere.Der er nu mange af dem,  som stadig har blomster.Men de er væltet, så det ser rodet ud.Mor bruger noget, der hedder en le,den må man ikke røre eller gå hen til ,for den kan lave hul på hunde og på mennesker.

Den er farlig.

Den skærer lige i de der tykke blomster, så de kommer væk.Hak, siger det og så sprøjter der vand ud til alle sider og så er blomsten skåret over af leen.

Hun er ved at male et billede. Hun maler det om igen hele tiden .I går var der en masse grøn maling på det, i dag er der en masse sort .Hvad mon det ender med ???

Hun sidder i udestuen og maler,men det gør ondt i armen at male, så hun gør det kun en gang imellem.Lige nu er det også for koldt at sidde derude.

Vi har tændt for kakkelovnen og lukket dørene .Kaninerne skal have brød og  hvidkål til aftensmad.Jeg vil med derover ,der er så hyggeligt .Der er masser af halm ,som  man kan lege i og man kan hoppe ind til den store kanin og snakke med den .Den gider godt ,hvis jeg er forsigtigt.I går snusede den til mig.

Det kildede og så hoppede jeg rundt i hønsehuset.

Der er også kommet lys i loftet derovre.Så der er rart for  kaninerne at bo.

 

30 september 2012

se lige hvor grønt det er .Mor har taget billedet fra terrassen og ned mod lågen.det er alle de planter, mor er ved at fjerne, så træerne kan gro lidt, inden det bliver alt for meget vinter.

se lige hvor grønt det er .Mor har taget billedet fra terrassen og ned mod lågen.det er alle de planter, mor er ved at fjerne, så træerne kan gro lidt, inden det bliver alt for meget vinter.

Så har vi igen brugt en måned op.I morgen hedder det oktober.

Så er det efterår.
Mor tager stadig brusebad i hønsegården ,men nu er der kommet tag på brusebadet ,så det ikke regner ned på hende, mens hun bader.

Jeg var med ude at kikke på.Hun ser så underlig ud uden tøj på.

Hvis Vimmer kom herud ,så ville hun gø ad hende.Men jeg har set det før og jeg ved godt ,at det bare en mor uden *pels* på.

Sådan er det med mennesker.

De kan tage 'pelsen' af og på som det passer dem og de kan også lige pludselig tage en anden 'pels' på og måske i en helt anden farve.

Det kan jeg ikke .Min pels sidder fast og den er hvid, hvis jeg altså ikke har stukket snuden i en malerbøtte eller har gnedet mig op ad en nymalet dør.

I sommer var jeg blå på det ene øre temmelig længe.Nu er det gået væk.

I dag hedder det søndag og vi skal bage kager.Uhm, det dufter så dejligt.

Det er ,fordi hun skal spille med harmonika-banden i morgen og så vil hun have kage med.Hun skal også til møde i Kolonien ,så derfor bliver det sent, før vi ser hende igen.

Men hun skal ikke passe Sonja ,for hun er taget hjem til byen.

Mor siger, at hun vil savne hende, fordi hun var god at snakke med.Så må hun snakke med mig istedet for.Jeg er da også god at snakke med.

Jeg hører nemlig godt efter, når hun taler til mig.Det er svært at svare hende på menneskesprog ,men vi kan alligevel godt forstå hinanden .

Bare i nat ,der kunne hun ikke forstå, hvad jeg sagde.

Jeg skulle tisse og så plejer jeg bare at skrabe hende på armen, så står hun op og lukker mig ud .Det gjorde hun også i nat ,men hun glemte at tænde lyset og jeg er faktisk en lille smule bange for mørket.Så jeg tissede slet ikke, men skyndte mig ind igen---og så---kom jeg til at tisse på gulvet.

Pinligt.

Jeg tror ikke ,at Vimmer opdagede det, for mor tog bare en klud og tørrede det op.Jeg skammer mig alligevel ,men mor siger, at nu skal der sættes lys op i hønsegården, så det ikke sker igen.

Der skal også sættes en dør i brusebadet , så det bliver vel nok sjovt i dag .

 

 

Seneste kommentarer

16.06 | 07:35

hvorfor kan jeg ikke komme ind og redigere min side,.Jeg kan komme ind og læse den .( jeg har fået ny computer)
den står under musikforsjov.dk

28.12 | 10:29

Jamen, så er det da godt, at I er en dag for langt fremme. Så forsvinder den dag da ikke? Måske er det derfor mor alligevel ikke ringede til moster Sussi i går.

13.12 | 12:21

Kære Holger, jeg synes, du er rigtig god til at skrive vrøvlevers.

01.12 | 09:00

Hej Farmor, du har glemt at skrive om Holgers tur til Glostrup hvor han besøgte Sally

Del siden