oktober 2012

Septembers himmel var så blå

Ja tak

Oktobers himmel er meget våd.

Men så må vi jo hygge os inden døre.

Det går nok også.

Nu fyrer jeg i kakkelovnen hver dag og hundene har genfundet deres faste pladser i hundekurvene lige foran den.

September har været god og lun ,men nu ser vi fremad.

De første nisser har allerede fået deres plads i ugebladene og i Kvickley i Helsinge rydder man allerede sen-sommer-udstillingen til fordel for stearinlys og julepynt.

Jeg elsker jul ,men det tager noget af glæden ved at se det hele i september- oktober.Det må godt vente lidt.

Aftenerne bliver mørke nu og jeg vaskede sommergardiner forleden dag og monterede nye vintergardiner.

I år er de støvet/grønne tartan-ternede.De klæder den nye sofa og stuen i det hele taget.

Jeg kom til at tænke på turen til Skotland med 9.klasse og Kirsten Stenså for snart mange år siden.

Vi besøgte bl. a. et slot ,hvor man havde hængt klanens ternede stoffer op som gardiner i de store 5 meter høje vinduer.

Kirsten og jeg talte senere om ,at man godt kunne have brugt et par meter af stoffet til en nederdel.

I øvrigt besøgt vi Pringles væverierne og jeg hjembragte stof til nederdel.

Da den er fodlang, bruger jeg den med glæde vinter-aftener og mindes den dejlige tur.

Jeg har vrøvl med den højre skulder og har fået behandlinger for myoser.Det har hjulpet, men ikke nok. Så jeg skal scannes, så vi kan se, hvad der er i vejen.

Det skulle vel ikke være resultat af at: lægge et gulv, reparere et tag ,slæbe på harmonikaen, rydde pulterkammeret og lave det om til kontor. Flytte rundt på møblerne .

Nej vel?

Det kan da ikke være årsagen.???

I haven flyder mine kæmpe springbalsaminer rodet rundt mellem hinanden.Nu skal de væk.

Det ser rædsomt ud.Jeg bruger en le til formålet og de store ,4 meter høje planter, overgi’r sig med det samme.

Vandet sprøjter fra de hule stængler og i løbet af et par dage besvimer de og kan rives sammen og køres bort.

Jeg tager lidt ad gangen under hensyntagen til min arm.

Her bliver lys og luft.

Edderkopperne spinder nye spind over en nat og afstanden imellem planterne bliver således brugt til lumske fangstnet for de intetanende små-insekter, som fredeligt har færdedes i min have hele sommeren .

Nå ,det er vel naturens gang.

Jeg kan ikke fordrage at se en flue sprælle i et fangst-net.Jeg slipper den fri,nyder at se den flyve bort og ærgrer mig senere over den samme flue, som summer veloplagt i mit vindue.

Nu flygter de sidste standhaftige sommergæster til byen.Bilerne kører med sommerens bagage hjem til de små lejligheder for at vente på næste sommers fornøjelser.

Jeg hører til de heldige .

Jeg bliver i mit dejlige hus.

Jeg talte med en sommergæst forleden dag, som spurgte bekymret til mit velbefindende.

Kunne jeg få tiden til at gå?

: Var det nu ikke farligt at bo helt alene i et hus i Gilleleje om vinteren?.

Var jeg ikke ked af at se alle drage bort?.

Næh

I Gilleleje har vi kun to årstider.

Den med sommerhus-gæsterne og så den uden sommerhus- gæster.

To meget forskellige årstider med hver deres charme .

På Lørdag drager min ene Alzheimer klient hjem.

Hun har været her i 4 ½ måned denne gang og vi har haft sommeren sammen.

Det har været en god tid med mange samtaler. Nu skal hun til vinter-lejligheden og starte med hjemmehjælp.

Pøj pøj.

Vi ses forhåbentlig næste sommer

Den anden klient bor ligesom jeg heroppe hele året.

Hun er allerede i hjemmehjælp-systemet og fungerer med det .

Jeg køber så ind, ordner vasketøj og senge,gør en smule rent og drikker kaffe og snakker ,snakker, snakker.

Jeg håber ,når det bliver min tur, at der er nogen ,der vil tage sig af mig.

Snakken er den vigtigste og den har hjemmehjælpen ikke tid til.

De har andre pligter og arbejdsområder.

Jeg har mange spille-opgaver om efteråret og vinteren.Jeg spiller fast to gange om ugen ,besøger så plejehjem,og foreninger med sang og spil og oplæsning af mine erindringer.

Jeg kan godt lide gamle mennesker og glemmer tit, at jeg selv er en af dem.

’Lille Palle’ er jo Gilleleje borger .Jeg så ham omtalt i lokalavisen forleden dag .Han bliver 70 år og jeg tænkte: Den gamle mand, han optræder stadig!!!:

Forglemmende, at jeg bliver 75 år til marts!

Jeg kan nu godt somme tider mærke alderen trykke.f eks ,når jeg har kravlet rundt på taget og renset tagrender.Så tager jeg en ’morfar’ i den store stol sammen med vovserne.

Så kan jeg lidt igen

Hvis I følger med i dagbogen på hjemmesiden ,så kan I kikke ind af mine vinduer og følge med i vores hverdag.

(musikforsjov.dk)

Med venlig hilsen

lisbet kaae

1 oktober 2012

I dag spiller mor i Helsinge og vi passer huset for hende.

Det er jeg ret god til.Altså hun kommer og siger: kan I så passe godt på huset : og så ruller jeg mig sammen i dynen og sover videre og når hun så kommer hjem, så skynder jeg mig ud i udestuen og logrer og ser træt ud.

Så giver hun en tur på gaden.

I dag mødte vi en ny hund og den var smaddersød. Det var en lyserød puddel.Den kunne jeg godt lide.

Det var en lille pige.Jeg snakkede meget med den og vi fik begge to små hapser af damen .

Da vi så gik hjem ,så mødte vi den der lille kanin, som løber rundt.

Den må man ikke gø af .

Mor siger, at den skal bo i hønsehuset sammen med vores kaniner i vinter.

Så nu skal hun gå igen.Til møde i Æblehuset.-Så må hun skrive videre i aften.

2 oktober 2012

NØrj, hvor det pjasker.Vasketøjet ,som blev hængt ud i går ,hænger helt stramt ned og vandet løber fra det .Det er da godt, at hun ikke trækker os ud i regnen .

Vi kan gå i hønsegården eller i hønsehuset, hvis vi skal tisse.Men vi er syvsovere.

 Faktisk er jeg slet ikke stået op endnu og klokken er 10!

Der er så hyggeligt inde i dynerne .

Mor har været oppe længe .Hun har altid travlt med at komme i gang.

I dag skal hun først til Bibi i eftermiddag .

Vi så fjernsyn i går aftes med den der store hund ,der hedder Rex. Den springer igennem ruder uden at det gør ondt på den  og den spiser masser af pølsemadder.

Den gø'r vi altid meget af .

Men mor har taget stolen væk, som vi plejer at stå på, når der skal gø's, så nu må vi nøjes med at sidde ned på gulvet og gø.Det må vi gerne

En gang imellem så gø'r mor også.Det lyder lidt anderledes ,hun siger :hi hi hi, ha ha ha: .Men det er mors måde at gø på.

Så har vi det rigtig rart.I kan tro ,at Vimmer er blevet dygtig til at komme når mor kalder.Hun får altså også ros.

Det er da i orden .Jeg kommer altid, når mor kalder ( næsten) jeg får også ros ,men måske ikke helt så meget, for jeg er jo altid artig.Det er mere, når Vimmer gør det, hun skal, så skal der roses ,så hun måske også gør det rigtigt næste gang.

I går aftes legede vi hapseleg.

Det kan sommetider være farligt ,hvis man bliver for vild. Det går ud på at være en stor bunke af hunde og så siger man grrrrr, lige som om man er gal og så hapser man hinanden alle steder.

Altså kun for sjov. Det kan godt somme tider blive lidt vildt.I går blev Vimmer pludselig helt tosset og så gav hun mig et ordentlig haps i øret.

Jeg hylede og så kom  mor farende ude fra køkkenet ,men da hun så, at vi bare legede videre ,så hentede hun fotografi appparatet for at tage billeder af os, men så holdt vi bare op og lagde os med ryggen til hende.

Det gør vi somme tider bare for at drille .Da hun så gik ud i køkkenet igen, så hapsede vi videre .

I morges var vores seng fuld af brødkrummer.Det var Vimmer.Hun havde taget en gammel  flute fra legetøjskassen med i seng og i nat havde hun så gnasket på den.Nu skal vi have rent lagen igen.

Mor siger ,at hun ikke er fakir.Hvad mon det er ,som hun ikke er ???

 

3 oktober 2012

På mors kalenderside for oktober måned er der et billede af Sandra ,der rider på en hest.

En rigtig 'for alvor' levende hest.Jeg kan ikke forstå ,at hun tør. Heste er kæmpestore og så siger de prrrrr.De kan ikke gø og så har de kæmpestore tænder og kæmpestore fødder.

Jeg har selv set  nogle  af dem ovre på bondegården hos Bedstemor Ann.Der er der nogle heste, som går på marken.

De er meget større end mig ,ja, større end mor.

Jeg forstår ikke, at Sandras mor og far har givet hende lov til at sidde på den.Hun har sådan en ting på hovedet for at hun ikke skal slå hovedet ,hvis hesten pludselig bliver sur og bare  smider hende på jorden .

Det er den harmonika som Børge har lavet i stand for mor.den er ikke helt iorden endnu,men i morgen så bliver den lavet færdig.Børge er meget dygtig til at lave ting

Det er den harmonika som Børge har lavet i stand for mor.den er ikke helt iorden endnu,men i morgen så bliver den lavet færdig.Børge er meget dygtig til at lave ting

Hun er smaddermodig, syn's jeg

Det er en fin kalender ,som mor har

Hver måned er der et nyt billede af Sandra og somme tider også et af Lucas.Så hver gang der kommer en ny måned ,så åbner hun for det nye billede og så siger hun :næh: og så bliver hun mægtig glad.

I mandags ,hvor denne her måned startede, så løftede hun mig op ,så jeg kunne se billedet af Sandra på hesten ,men jeg er ikke så god til at kikke billeder

Jeg kan godt se fjernsyn ,men der er også   lyde med og billederne bevæger sig,men billeder er svært,så jeg slikkede mor på næsen og så lod jeg, som om jeg kikkede med.

I dag skal vi  ingenting. Jo , måske skal vi tage døren af ud til køkkenet og så rykke rundt på tingene derude.

Måske vil hun også lave en hundelem til os i køkkendøren.Men det er kun måske

Mor vil  også prøve om armen kan spille harmonika ,for så skal hun spille med Børge i morgen.

Hun skal også på Bakkebo med lommepenge til Bibi.Men det er kun små bitte ture. Måske kan jeg komme med ,hvis jeg sidder stille i bilen, mens hun kører, så kan jeg sidde og kikke på alting , mens hun er inde hos Bibi.

Det har jeg prøvet før. Det er lidt sjovt.En gang holdt bilen nede på havnen og da jeg så kikkede ud af vinduet, så sad der også en hund i bilen ved siden af mig. Den kikkede lige på mig, så jeg blev helt genert.Vimmer gøede af den ,men den var bare ligeglad.Den kikkede kun på mig.

Så kom mor med en pakke ,der lugtede af fisk og så kørte vi vores vej.

Men det var dejligt, sådan at blive kikket på.Det kan Vimmer ikke forstå, hun er kun et barn.

 

4 oktober 2012

I dag sover jeg rigtig længe ,jeg er nemlig i løbetid. Så bliver jeg altid en smule underlig.

I går mødte vi Sandy og Freja, de to sorte skottehunde.Jeg er vist forelsket i Sandy ,det siger mor og det er da også sådan ,at jeg bliver glad, når jeg ser ham og vi ' snuder ' tit, når Vimmer altså ikke opdager det - for så driller hun.

Men i går var det da helt galt. Vi mødte dem ovre på den næste vej sammen med deres far.

De havde været ude at gå. Vi sagde goddag, som vi plejede og vi 'snudede' også lidt, men så begyndte Sandy at snuse mig bagi.

Jeg plejer altid at blive sur , når han gør det ,men lige pludselig så var det dejligt, at han gjorde det og jeg vippede min hale til side, så han bedre kunne komme til.

Men så hev Sandys menneskefar i snoren og sagde, at det måtte Sandy ikke .

Han sagde overikøbet ,at hvis Sandy gjorde det for meget ,så kunne jeg få små Sandy babyer!!.

Underligt!!.

Men det var nu rart.

'Mor skal svømme i Helsinge i formiddag.Så vil jeg ligge og  drømme om Sandy.

Og jeg siger det ikke til nogen.

Det kan man vel ikke få babyer af??

5 oktober 2012

I aften skal mor til fest med Bibi.De skal spise dejlig mad og høre musik.Men det er først klokken 15 ,det begynder, så indtil da er mor hos os.

I går var det en rar dag .Vi gik en kæmpelang tur og mor havde en spand med ,fordi hun skulle plukke svampe hos en fremmed dame .

Det havde de aftalt. Vi var med derinde .Først så ville jeg ikke, fordi mor altid siger:man går ikke ind til fremmede mennesker : Men her havde vi jo fået lov.

Mor syr  på et billede af en julegås.

Mor syr på et billede af en julegås.

Der var masser af svampe ,så vi fik næsten spanden fuld.

Mor har næsten spist svampe hver dag de sidste tre uger .I går var det rørhatte, vi plukkede .

Vi har fået en stoooor vase ude i køkkenet

Den står på kommoden, så den kan vi ikke nå. Der skal vist ikke være blomster i den, der skal være æblevin.Børge harmonika skal købe det,som mor mangler for at komme i gang  i dag .

Så skal den stå fyldt med æblevin og boble.Det bliver først til vin til jul.

I går pruttede Vimmer på gulvet inde i  musikstuen.Hun havde spist græs ude i hønsegården og så kaster man op og får racermave.

Det plejer at være mig ,der får dårlig mave, men i går var det altså Vimmer.jeg kikkede på , mens hun gjorde det og bagefter sladrede jeg til mor ,så hun kunne tage det væk.

Hun blev slet ikke sur, for Vimmer kunne jo ikke gøre for det.Hun tørrede bare op med noget papir, som hun bagefter smed i skraldespanden .

Mor er aldrig sur. Hun kan godt blive gal på os,rigtig meget faktisk, men sur er hun aldrig. Det er, fordi hun er glad for at bo hos os i Gilleleje.

Når hun bliver gal ,så er hun farlig.

Hun bliver gal ,hvis jeg hapser Vimmer eller hvis Vimmer kravler rundt på bordene eller hvis man graver i de store krukker med blomster.

Så river hun en i ørerne og  råber højt.Så er det bare om at komme væk.Jeg plejer at kravle ind under sengen.

Vimmer løber ind under den store stol i stuen og bliver der ,indtil mor ikke er gal mere .

Det er heldigvis ikke så tit, hun er gal.Men hun er smaddergo' til det.

6 oktober 2012

Jeg tror, at jeg er bedre til at skrive dagbog end Vimmer er.

I denne her uge er der 3419, der har læst min dagbog. Er det ikke mange? Det kunne være spændende at få brev fra nogen af alle dem, som har læst, hvad jeg har skrevet.Ih, hvor er jeg dog stolt.

I går var mor til fest med Bibi.

 Hun var mægtig flot i tøjet, da hun gik.Med perlekrans og alt muligt.

Sådan ser der ud hos Sonja .Er det ikke pænt?

Sådan ser der ud hos Sonja .Er det ikke pænt?

 Og hun kom først hjem, da det havde været mørkt længe

Heldigvis havde hun tændt lyset i stuen og i udestuen, så vi kunne hygge os. Desværre kan jeg ikke selv lukke op for fjernsynet, det ville ellers have være hyggeligt at se vild med dans.

Når de danser, så står jeg nede på gulvet og danser med.

Jeg snurrer sådan med rundt og så vrikker jeg fra side til side.

Vimmer gør ikke, hun snorker bare videre .Men hvis der så kommer noget med dyr, så er hun vågen lige med det samme .Så gø'r hun,men så siger mor : hold op: sådan rigtig skrapt.Så stopper hun.

I går lagde  mor gulvtæpperne på gulvet i stuen.Nu er det efterår og så ser det hyggeligt ud.Det er også  lækkert at ligge på dem -og mine poter glider ikke, når vi leger tagfat.

Om sommeren er det bedst bare med gulvet, fordi kommer græs og sand ind hele tiden. Så  kan mor bare 'koste' det væk.

Kosten var fremme i går.Hun 'kostede' før gulvtæpperne kom på. Når jeg ser den kost, så er det ligesom at jeg er en lille bitte hundehvalp.Så hopper og springer jeg og bider mig fast i hårene på den og så svinger mor og så  suser jeg fra side til side. Sådan gjorde vi, da jeg var lille,  men jeg synes stadig,at det er sjovt.

Til sidst så tog mor støvsugeren og gav kosten til mig, men så er der ikke noget ved det .

7 oktober 2012

I dag er det søndag .Det er den dag, hvor man skal hvile sig, men jeg synes nu ikke, at mor hviler sig særlig meget.I dag skal hun til 'jem og fix,' fordi hun skal købe varmeapparater til musikstuen og til computerrummet.

Det er fordi, at i dag er der tilbud på og så koster tingene ikke så meget og så kan vi købe to 'varmere' for den pris, som det ellers vil koste for e'n .

Det er da smart.

Ellers skal vi bare gøre alt det, som vi plejer.kaninerne skal have majs, fordi det er søndag og mor vil hente det allersidste halm op fra garagen.Det elsker jeg, for så ligger det i hønsehuset i en kæmpe bunke og så kan man hoppe rundt i det og gemme sig i det .

Dyret hedder egern.Det bor ude i haven.Dette her dyr var på en serviet, som mor havde med hjem fra høstfesten.
Er den ikke flot?

Dyret hedder egern.Det bor ude i haven.Dette her dyr var på en serviet, som mor havde med hjem fra høstfesten.
Er den ikke flot?

I går havde vi besøg af en mand, som har en hund magen til mig.Men den var syg.

 Den har poter, der klør og en rød tissekone og så vil den ikke spise mad.Så nu skal den til dyrlægedamen.

Det er vel nok  synd for den .

Den må da gerne få et et af mine kødben, hvis jeg må for mor.

Jeg er heldigvis ikke syg.

Hver dag får vi lakseolie på vores mad. Så kommer man ikke til at klø i pelsen.Det var kun den gang i sommer, hvor mor havde vasket os i noget, som var til mennesker.Da kløede det over det hele, men det er væk nu.

8 oktober 2012

Øv, vi vågnede alt for sent i morges. Uret var ellers sat til at ringe, men vi lod bare, som om vi ikke hørte det og så sov vi videre .Men da mor så vågnede, så var det altfor sent.

Så hun kom  slet  ikke at komme i bad, det er hun ellers så glad for og morgenmaden tog hun med i bilen.Den spiste hun på vej til Helsinge,fordi hun skulle spille i harmonika banden..

 Da hun kom hjem igen,så havde hun byttet tæppet fra i går, som vi ikke kunne li' og havde et tæppe med hjem, der var rødt og flot.Det ligger nu på gulvet henne ved sofaen.

Det må man ikke tisse på.Jeg prøvede, fordi det var blødt og lækkkert, men så råbte hun fyyyyyy, så det må jeg hellere lade være med.

Lige nu leger jeg med Vimmer, for hun er sjov at drille. . Jeg har jeg fat i hendes øre og jeg holder fast,  for hun er så fræk en gang imellem. Hun skal pive, skal hun.

Så, nu gør hun det

Hør bare.

piv piv piv,

Så giver jeg slip lige med det samme, for det er jo bare for sjov. 

9 oktober 2012

Æv,altså,  nu havde vi lige skrevet en hel masse og så gik det hele bare væk.Det gør det somme tider.

I dag er det gilleleje-blæse-vejr.Det elsker jeg, så blæser ens ører og hale omkring,så man bliver helt  fjollet.Jeg har lige været i hønsegården og prøvet det.Det må jeg gerne, men jeg må ikke grave i  mudder derude.Det gjorde jeg nu alligevel,og da jeg så kom ind, så sagde mor.

:Hmmmmm, hvad har du nu lavet: og så  kom hun med håndklædet.

Det er mor og Sandra.Er de ikke søde?

Det er mor og Sandra.Er de ikke søde?

det gør nu  ikke noget

Sådan en 'nuldretid' sammen med mor er dejlig.Så måske jeg skulle lave mudderfødder, hver gang jeg går derud!

Vi har sat vasketøj i maskinen .I dette her vejr kan det blive tørt ude på stativet .Og så dufter det af gilleleje-blæst, når det kommer ind.

Det nye gulvtæppe er flot,men jeg tør ikke tisse på det igen. Der var stor ballade i går, bare fordi jeg ville prøve.Det var så blødt og lækkert.

Men så skulle I bare høre mor. :FYYYYYYY, det må man ikke: og så - ruske ruske .Øv.

Nu har jeg fattet det. Røde ,bløde guldtæpper må man ikke tisse på.

I dag skal mor  spille for de gamle i Vejby.Altså i eftermiddag.

Hun skal have harmonikaen med og noder til efterårs-sange og så skal hun læse historier for dem fra hendes egen bog og så skal de have det hyggeligt.Mor glæder sig også til at hygge med dem.Hun kan godt lide at snakke med gamle mennesker.

Hvornår bliver man mon et gammelt menneske??? eller en gammel hund???

Skal man så sidde i rullestol??? Der er så meget, en lille hund ikke ved.

10 oktober 2012

I dag skal mor stå på loppemarked i Helsinge sammen med Kirsten

Hun siger, at hun har en masse sko og tørklæder og smykker, som skal sælges.Måske også nogle bukser.

De skal være der kl 13 og bagefter skal mor hjælpe Bibi.Hun vil prøve at nå Bibi i formiddag, så hun ikke skal have så travlt i aften.

Jeg er temmelig vild med det nye røde gulvtæppe .I går aftes lå jeg hele tiden og snorkede på det .Der hvor jeg lå, kunne jeg se fjernsyn på samme tid. Jeg så den der film med hunden, som hedder Rex. Den springer lige igennem vinduer uden, at der går hul på den .Det tør jeg bestemt ikke og jeg har forsøgt at forklare Vimmer, at det gør man kun på film ellers så prøver hun bare at gøre det .
Hun er somme tider lidt dum,men hun er jo også så lille .

I går legede vi 'knurre knurre knurre'

Det er en sjov leg .

Vi knurrer af hinanden og snurrer rundt og tramper hinanden på maven og så kommer mor og kilder  midt i bunken af ben og ører og poter. Tilsidst så er vi en stor bunke af mor og Vimmer og mig, der bare ligger og puster og kæler.

Hvis jeg kan komme til det, så slikker jeg hende ind ved øjnene  .Det får jeg ikke lov til, for så holder hun hånden op foran og tilsidst så siger hun: Så Pjevs, nu er det nok: og så puster hun mig i øret og det kilder.

Vimmer vil hellere rode hende i håret .Så siger mor det samme til hende: Så Vimmer, tak skal du have,men nu er det nok: og så nuldrer hun hende på halen.Det er rigtig hyggeligt, at have en mor.

Vi er begyndt at lære det der legetøj.Det er en kasse med mad i og så skal man dreje på nogle dimser, så kommer maden ud. Det er svært.Men når mor hjælper, så kan jeg .Jeg skal nok få det lært.

Vimmer sparker bare til det.Hun kan ikke,men hun er jo også lille.

11 oktober 2012

Mor er kørt ud til Bibi og bagefter skal hun svømme.Så derfor skriver hun først min dagbog i aften. Sikken noget roderi.

12 oktober 2012

Solen skinner og det er kooooldt.Et sted i Jylland ovre hos Pernille har det været frostvejr.

Vi har sovet så dejligt i nat men i går aftes, da vi skulle i seng, så kunne mor lugte hundeprut og så kikkede hun jo alle steder for at se, om en af os havde gjort noget, som man ikke må.

Men hun kunne ikke finde nogen prut.

Så hoppede vi i seng, men så tændte hun lyset igen og tænk engang, jeg er frygtelig flov over at fortælle det, men jeg hvisker det bare: det var mig, der lugtede af prut-. Den havde sat sig fast i pelsen omme ved numsen og den sad rigtig godt fast .

Så  stod vi op igen og jeg blev vasket i numsen med varmt vand, I dag vil mor klippe pelsen deromme, så prutterne ikke kan sætte sig fast .

I siger det ikke til nogen vel?

 For så bliver jeg ked af det .

I dag skal mor prøve det nye strygejern.Det er et strygejern, der spytter vand på vasketøjet, mens hun stryger .Hun skal også  ned til Havfruen med æg og bagefter skal hun til Sonja for at hente en blomst.Den står i Sonjas stue og Sonja er flyttet til København.

Så derfor skal blomsten bo hos os.Det har hun lovet Sonja.Jeg er spændt på at se den .

I går aftes var der pludselig ikke lys i  huset og fjernsynet forsvandt.Så lå vi bare hos mor og hyggede.Vi snakkede om vinter og om at mor ville male vinduet i musikstuen i morgen.

Så lige pludselig kom det hele igen.

Det var da underligt.

Men egentlig var det rart at være helt uden lys. Ja, alle solcellelamperne, de lyste jo og det så  flot ud og der var stjerner på himlen .-Og stjernerne--det er vores alle sammen, siger mor.

13 oktober 2011

Æv det regner.Det var sådan et dejligt vejr i går. Det øsregner i dag.Mor havde lovet Bibi, at de skulle besøge Camilla Plum, hvis vejret var ordentligt, men det er det altså ikke .

Det er synd for Bibi, som  keder sig sådan hele tiden  i weekenden .

Hun han godt lide at være i dagcenter og der er  ikke dagcenter i weekenden .

I går var vi på stranden med mor. Det kan jeg godt lide .Først så kørte vi bil og så kom vi ned til stranden.Der ligger en stor sten lige der, hvor man går ned. Den er der masser af hunde, der har tisset på, så den snusede vi længe til.

Så ville mor gå ned til stranden og så sagde hun: så går vi: men Vimmer ville snuse mere, så hun trak baglæns i snoren og så fik hun hovedet ud af halsbåndet .

det er sjovt at pudse , siger mor. jeg synes, at det er noget pjat. Så  lugter det underligt bagefter

det er sjovt at pudse , siger mor. jeg synes, at det er noget pjat. Så lugter det underligt bagefter

Det må hun altså ikke .

Så spænede hun ned til vandet.Der stod en mand ude i vandet og fiskede, ham gøede hun en masse af .

Så kaldte vi på hende og så kom hun lige med det samme!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!.

Næh, hvor blev mor glad.

Hun løftede Vimmer højt og i luften og gav hende en svingetur.

Vimmer sprællede alt, hvad hun kunne og så slikkede hun mor i ansigtet.bagefter soppede vi alle tre. jeg kan ikke lide det iskolde vand,men Vimmer er ligeglad. Hun pjaskede rundt og så snakkede hun med fiskermanden og sprang op ad ham.

Jeg kikkede bare på.

I dag skal  jeg klippes.Min pels er så filtret omme ved halen, at det gør ondt, når  mor børster, så hun har lovet, at hun vil klippe det væk.

Det er lidt sjov med den maskine.Den brummer og så kilder det.Så siger mor: kilde kilde kilde: Det er lidt fjollet, men så ved jeg, at det ikke er farligt og at det ikke kommer til at gøre ondt.

 

 

14 oktober 2012

I dag er vejret bedre, det regner ikke, men det er kooooldt.

Mor har pels om  halsen. Først troede jeg, at det var en kat, men så fik jeg lov til at snuse og så kunne jeg jo lugte, at det bare var en for  'sjov pels'.

katte lugter helt anderledes. Denne her lugter mere af vaskepulver .

I går var mor hos Bibi

De lavede papirblomster.Bibi havde lavet kaffe og den var så stærk, at mor fik ondt i maven bagefter.Men de havde det hyggeligt, sagde mor.

De lavede både en krans af blomster og også en gren med hvide blomster på.Den hængte de op henne ved døren, så kan Bibi se den, mens hun sidder i sin stol.

 

Den er hængt så højt oppe, at 'Hr Olsen',som er Bibi's kat, ikke kan nå den.

I dag er det søndag og vi skal bage en chokolade-kage. Det er rart at have sådan en kage, hvis der kommer  nogen og besøger os.Det gør der somme tider om søndagen.

Det kunne være Jacob og Pernille fra Hørsholm eller Nænæ og Jan eller Petter.Det kan man aldrig vide.

Vores store vinflaske står ude i køkkenet.Den siger :blop blop blop:.Nu er den helt fyldt og i går sprøjtede det op af den og ned på gulvet.

Jeg slikkede på det.Det smagte sødt og mærkeligt.Det er vores æbler fra Æblevej, der bliver til vin.

Når vinen er færdig---og det varer vist længe, så vil vi holde en æblevinfest.Altså, hvis den kommer til at smage dejligt. Det ved man aldrig. Den er flot i farven.Den er nærmest løvegul lige som æblerne .

Vi gik tur med mor i mørket da hun kom hjem.Det er smadderhyggeligt.Så er alting så stille .

i går aftes sms'ede mor med Amanda. Det er rigtig længe siden, at vi har hørt fra hende.Hun skal til Irland med sin far på mandag og mor sms'ede med hende længe .Måske kommer hun og besøger hos en dag. Jeg kan næsten ikke huske hende.Hun er en stor pige nu.

Det er blomster fra æbletræet, den gang det var forår. Så blev de til æbler og nu bliver æblerne til vin.

Det er blomster fra æbletræet, den gang det var forår. Så blev de til æbler og nu bliver æblerne til vin.

15 oktober 2012

I skulle bare høre et hyl, hun lavede . jeg vidste slet ikke, at hun kunne råbe så højt.

Hyl hyl hyl

Bare fordi Vimmer havde smidt den der gummi-gris, der siger øf, på gulvet.

Så havde mor tabt det våde håndklæde ned ovenpå den og da hun så trådte på  håndklædet, så sagde det øf øføf

Næh, hvor var det sjovt

kilde kilde kilde,hvor er de fjollede.

kilde kilde kilde,hvor er de fjollede.

Vimmer fo'r op og gøede og jeg rendte ind i stuen og så var det bare Vimmers legetøj.

Så blev vi da vågne.Vi tog en ordentlig kæletur alle tre. Nu sover Vimmer igen, men jeg ligger inde ved varmen og hygger .Mor skal spille med Harmonika-banden i formiddag og bagefter skal hun til Æblehuset for at hente noget tøj til Bibi.

Så kommer hun hjem igen.Så det varer ikke så længe

I går havde vi besøg af Sandra og Jesper og Laila.

Laila havde fået klippet håret og hun så så sød ud. Sandra havde gaver med til mor. Et flot tørklæde fra Kreta og en tegning, hvor hun selv havde skrevet navne på og så fik mor også en blomst med et græskar omkring.

De spiste på restaurant 'far til fire' og herhjemme hos os lavede Jesper og Sandra et græskar med ansigt.Det stod og lyste ude på bordet i går aftes.

Når man laver græskar ansigter, så er det, fordi det er ved at være helt mørk om aftenen.Så kan de stå og lyse ude i mørket.

Det kan jeg godt lide.Vi har også en græskar-lysestage fra sidste år. Den skal vi finde i dag.

Der var en hilsen fra Molly og Mille på hjemmesiden i går, Stakkels Jacob er forkølet.Det er synd for ham.

Mor er ikke forkølet. Hun siger, at det er, fordi hun tager brusebad i hønsegården om morgenen.

Det forstår jeg ikke helt, for så står hun jo derude i kulden med bar numse?????

16 oktober 2012

Ih ,hvor jeg elsker kakkelovnen.

Nu har jeg fundet fidusen.Mor tænder for den om morgenen, inden hun går i brusebad og så lister jeg op og ligger foran den og varmer skindet, for Vimmer sover stadig.

Hun kan lide at sove længe .Hun står først op, når mor og mig har været oppe rigtig længe.

Mor har et flot tørklæde på i dag, som hun har fået af Sandra.

Det er mig, der jager mus og  frøer ude bag hønsegården.

Det er mig, der jager mus og frøer ude bag hønsegården.

Det er fra et sted, der hedder Kreta, hvor Sandra og Laila har været på ferie.Man skal flyve oppe i luften for at komme til det sted.

Jeg har somme tider set flyvemaskiner oppe i luften,men de er så små, at dem kan Sandra og Laila ikke være i.De må være på vej til et sted, hvor der bor bittesmå mennesker.

I dag skal vi med mor ud for at hente æg.Det er, fordi at vi også skal opleve noget.Da jeg var mindre, var jeg bange for at køre bil og jeg kastede op. Jeg er ikke bange for det mere og jeg kaster aldrig op.-altså når vi kører bil-.

Men det er svært at komme op i bilen.Mor må puffe mig i numsen .Ellers står jeg bare og hopper fjollet op og ned,

Vimmer har taget så meget på, at hun  heller ikke kan komme op.Det er nu meget godt, for så kan hun heller ikke komme op på bordene mere.

Da hun var lille, kunne hun hoppe meget højt og så ville hun sove til middag på spisebordet midt imellem mors ting.Det gør hun ikke mere.

Hun er glad for vores seng og også for sofaen ovre i hjørnet.Der ligger en masse tæpper, som hun kan lide at ligge på. Vimmer kan lide bløde ting.

Jeg kan allerbedst lide at sove hos mor.Om natten ligger jeg under dynen tæt op ad mor og om eftermiddagen ligger jeg hos hende i den store stol, hvis hun vil sove til middag.Det elsker jeg mest.

Se lige Vimmer, hun sover længe.Hun er viklet helt ind i dynen.

Se lige Vimmer, hun sover længe.Hun er viklet helt ind i dynen.

17 oktober 2012

Nu skal vi have lygter på, når vi går aftentur på gaden.

Vimmer blev bange for mig, fordi lygten blinkede.Årh, hvor er hun dum.

Hun har da også en lygte, der blinker, men jeg gø'r da ikke spor.

Somme tider er hun helt utrolig dum altså.Også i går eftermiddags, så gøede hun af en tøjhund, som plejer at ligge vi vores legetøjskurv.Den var faldet på gulvet og så gøede Vimmer af dem.

Det er en svamp, som hedder en blækhat.Den gror i græsset et sted, hvor vi går tur.

Det er en svamp, som hedder en blækhat.Den gror i græsset et sted, hvor vi går tur.

Vi gik tidligt i seng i går aftes.Mor læste i en bog og vi puttede.Det har jeg aldrig prøvet før.Vi plejer da at ligge inde i sofaen og læse, men nu skulle vi altså prøve dette her.

Det var ikke særlig smart, for Vimmer trampede rundt.Hun kunne ikke finde ud af at ligge stille og læse med.Hun ville hellere se fjernsyn.

Det vil jeg nu også,for det er lettere at se billeder, end det er at høre mor læse højt.

Det endte da også med, at hun slukkede lyset og sagde: så lad os ligge og snakke sammen:

Det var rart.Vi trak gardinerne væk og kikkede op på stjernerne på himlen.De lyste lige så klart som vores solcellelamper. 

Hvor mon de kommer fra? Det er ikke mor, der har plantet dem.

 

Sådan ser det store træ ud.Det, der står nede ved garagen.Det drysser bladene ned over bilen og det er ikke så godt.
Det er Lindas træ.

Sådan ser det store træ ud.Det, der står nede ved garagen.Det drysser bladene ned over bilen og det er ikke så godt.
Det er Lindas træ.

18 oktober 2012

Det var vist ikke så godt.Altså, det er da utroligt, hvor mennesker bliver sure over ingenting.

Der er så spændende ude på broen om aftenen .Der er små mus, som man kan lege med en gang imellem og i går var Lindas dumme kat i hønsegården.Henne ved brusebadet kunne jeg se dens øjne skinne .

Vimmer og mig rodede længe rundt derude i mørket.Vi hoppede ind på hylderne og skubbede alting ud på gulvet.

 Så fandt jeg posen med de der bolde, som mor hænger op i fugleburet.De er lavet af fedt og fuglefrø og de smager bare så godt.Jeg snuppede lige en af dem og tog den med ind i stuen.Nu er den der bold ikke større, end jeg kan have den i munden, så mor opdagede ingenting.Jeg gemte den i sofaen under en af puderne og så lå jeg og glædede mig til at spise den .Mor læste, så hun opdagede ingenting.

Men så kom fjollede Vimmer hoppende

Lige op i sofaen til mig.

Jeg knurrede og knurrede og så sagde mor : kom her, Pjevs: og så hoppede jeg op på maven af hende.( jeg havde fuglebolden i munden)

Mor havde sådan et stort tørklæde på, så jeg puttede bolden ind under tørklædet.

:Nåhr, hvor er du sød: sagde mor og så kyssede hun mig i panden og læste videre.

Nu var bolden godt gemt, så jeg kunne godt snue lidt.Vimmer vadede rundt, hun kunne jo lugte, at jeg havde gemt den et andet sted.

Så lukkede mor bogen, for nu skulle vi se fjernsyn. Det var alt for varmt med halstørklæde på, så hun tog det af .

Så faldt bolden jo på gulvet, men mor havde tøjet fuldt af fedt og fuglefrø.

Det må man ikke ---men hun duftede dejligt.

Nu har hun været i brusebad.Så dufter hun kun af sæbe.

Men nu ved jeg, hvor hun gemmer dem, så jeg vil se, om jeg ikke kan snuppe e'n i dag igen.

19 oktober 2012

Det var vel nok en god dag i går.Mor var hjemme hele dagen.Det elsker jeg .

Jeg var ovre og lege med Rasmine Kanin. Vi er blevet rigtig gode venner.

Først så hopper jeg ind til hende og bagefter, så kommer hun ud på gulvet og så leger vi.Mor passer på, at jeg ikke kommer til at hapse hende.

Så siger hun : forsigtig: så ved jeg, at jeg er ved at blive for vild.For Rasmine er jo ikke nogen hund, hun er en kanin, så

hun kan ikke tåle, at man bliver for voldsom.

Rasmine fik tørt brød at spise og græs fra hønsegården.

Det er kaninmad.

Her leger jeg med Perle.Hun er en anden kanin.Hun er ikke så stor.Hun vil gerne putte med mig,men så bliver jeg genert og hopper ud.

Her leger jeg med Perle.Hun er en anden kanin.Hun er ikke så stor.Hun vil gerne putte med mig,men så bliver jeg genert og hopper ud.

Jeg tog lige en fuglebold ude fra broen.De er egentlig til fuglene, men jeg er vild med dem.Man får bare sådan nogle sjove prutter af dem, for min mave kan ikke tygge de der fuglekorn, så de kommer ud sammen med prutten .Men jeg får ikke ondt i maven af dem.

De smager så lækkert og hvis man lægger sig oven på sådan en og varmer den, så bliver den helt blød  og fedtet.Uhm

Mor synes, at det er noget griseri, så nu har hun flyttet posen med fugleboldene op på bordet, hvor jeg ikke kan nå den.Jeg skal snakke med Vimmer om det, når hun vågner, for hvis hun kan springe op på bordet, så kan hun smide en af dem ned til mig.

Somme tider er det sjovt, at være uartig sammen med Vimmer og mor tror altid, at det er Vimmer, der har været slem, så hun får 'skæld ud'erne*

Og det gør jo ikke noget.

I går eftermiddags holdt regnen pludselig op og så kørte vi til en by, der hedder Hornbæk og der gik vi en lang tur på stranden.Der var masser af sand og tang, som man kunne snuse til og så var der vandpytter.Vimmer pjaskede længe rundt i vandet og så ville jeg også prøvede, så jeg soppede forsigtigt derud.

Uh, hvor var det koldt og oven i købet, så kom Vimmer farende og pjaskede mig helt til.Det var ikke særlig sjovt. Vi blev pakket ind i tæpper da vi skulle køre hjem.Det var, fordi vi ikke  skulle blive forkølede.Jeg faldt faktisk i søvn, mens  vi kørte.

I går aftes så vi både løver og elefanter på fjernsynet. Det var en dejlig dag.

PS: mor og mig har lavet et puslespil og flere opgaver.Prøv og se, om du kan løse dem .De står nede blandt de andre puslespil-ting

19 oktober 2012

I går var det Milles fødselsdag og så kom både Jacob og Pernille og Molly og Mille for at fejre fødselsdag sammen med os.

Mille blev kun 1 år ,men hun er næsten lige så stor som Vimmer og hun har en flot, flot pels.

 Jeg gad ikke rigtig lege med hende, det er jeg blevet for stor til, men jeg ville gerne kæle med Pernille.

Mor har talt med mig om det i morges og hun siger, at næste gang der kommer gæster,så får jeg ikke lov til at plage sådan .

Da Pernille holdt op med at kæle, så gik jeg over til Jacob. Jeg kradsede ham på hånden, hver gang han holdt op.

Mor siger, at sådan må man ikke gøre.

Kik godt efter, det er Lindas dumme kat.den ligger i det lille lysthus nede ved lågen.Der kan den godt lide at ligge.Det ved Linda ikke, så vi skal lave et billede til hende.

Kik godt efter, det er Lindas dumme kat.den ligger i det lille lysthus nede ved lågen.Der kan den godt lide at ligge.Det ved Linda ikke, så vi skal lave et billede til hende.

Så er man irriterende. !!!

Man må kun plage lidt og så skal man holde op.

Vi skal øve os på det .

Vimmer var meget værre .Tilsidst måtte mor skælde hende ud og sige :fyyyy: til hende. Så kravlede hun ind under sofaen og gemte sig der

Hun kan ikke lide, at mor siger :fyyyyy:.Mor sagde det ikke engang højt, hun tog bare Vimmer på skødet, kikkede hende  lige ind i øjnene og sagde :fyyyyyy:.

Det forstod hun godt.Men alligevel var hun rigtig dum.Hun lagde sig op i hundekurven og ville slet ikke lege med Mille, selv om Mille stod og gøede hende lige ind i  hovedet.

Det var nu ikke meget 'gø', for hun er bare et år. Det var mere sådan noget :væf væf væf: babysnak.

I dag har vi så sovet længe, for det var sent, inden de skulle hjem.Vi havde lys i alle vores lysestager.

I dag skal mor ud med Bibi. Hun har lovet at tage hende med til Camilla Plum.( Det er en dame, som laver mad på fjernsynet) jeg har selv set hende.

Mor synes, hun er sød,men der er mange mennesker, som siger, at de ikke kan lide hende.

Det er vist, fordi hun laver mad i et gammelt køkken .Men vores køkken er også gammelt.Mor har selv lavet det og hun synes, at det er hyggeligt at besøge den dame.

Måske skal de plukke æbler.Så når hun er færdig  med dagbogen, så kører hun nok.

Bibi kan ikke lide æbler.Hun siger, at hun ikke kan lide lyden,når man bider i dem.Dengang Bibi var barn, skulle hun skrælle æbler hver dag ,så hun kan ikke lide æbler.

Underligt. Mor skræller da ikke æblerne, hun spiser dem og så siger de: knas knas knas:

 

21 oktober 2012

Vimmer har lukket døren op til udestuen i nat.Så der var frisk luft i stuen.

Det gjorde nu ikke noget, for nu har vi tændt ovnen og så bliver her hurtigt varmt.Men vi skal alligevel se, om vi ikke kan låse den dør, for til  vinter bliver det for koldt.

Mor er kommet til at male låsen over på døren, da hun malede døren hvid, dengang i sommer.Vi skal vist bruge slibemaskinen.

Mor var på tur med Bibi i går . De kælede med kattekillinger og da de kom hjem, så lugtede de jo af kat.Næh, hvor jeg snusede ,også i hendes taske, for det kunne jo være, at hun havde en kat med hjem.Men det havde hun ikke .

Heldigvis.For jeg kan ikke fordrage katte.

Bagefter var hun på loppemarked nede i byen.

Hun købte to store glasflasker til vin.De skal vist stå inde på kontoret.Det er det eneste sted, der er plads til dem.

Det er så hyggeligt med den flaske ude i køkkenet.Den siger :blop blop blop: hele tiden .Det er, fordi det bliver til æblevej-vin.Så kommer sommeren på flaske.

Nu skal vi have e'n med hyldebær-vin.Så har vi også vinteren på flaske.

De to flasker skal vaskes.Det skal vi gøre i dag .Jeg har så travlt så travlt.

Forresten,hvis solen kommer frem, så skal jeg i bad.Jeg kan egentlig godt lide at komme i bad.Det er bare lige først, at mine ben stritter.Det er vist, fordi jeg ikke ved om vandet, det er koldt eller varmt.

ps: Mor skal lige lave det billede af Bibi med katten,så kommer det i dagbogen.

Det blivet et hønsegård-bad.Måske vil mor tage et billede af mig, mens jeg bader.

22 oktober 2012

Det er et fjollet billede, som mor har lavet.Man kan næsten ikke se Vimmer,men jeg ser da pæn ud.

Det er et fjollet billede, som mor har lavet.Man kan næsten ikke se Vimmer,men jeg ser da pæn ud.

Har I set billedet af Bibi med den lille kat.Er de ikke søde begge to.Bibi er rigtig meget glad for katte.Hun har jo selv Hr Egon Olsen derhjemme.Jeg har ikke set den, for jeg kan ikke fordrage katte, men mor har fortalt, at den ikke har nogen hale.

Egon havde revet den så meget i stykker, at dyrlægen måtte klippe den af.Så nu har den kun en stump.det er måske en hund som mig, der har bidt den i halen.

Katte løber rundt, lige hvor de vil.Det må hunde ikke .Vi skal gå i snor, når vi går tur og ellers må vi lege i hønsegården.Det er også fint nok.-Jeg bliver bange, hvis mor ikke passer på mig og holder i snoren.

Vimmer ville vist gerne prøve det, hun er meget modigere end jeg .Men hun må ikke.

I dag er mor tidligt oppe, hun skal spille med harmonikabanden og der skal hun være allerede kl 9. I aften skal hun køre bilen til bil-doktor.Den skal sove derude og hun kommer hjem med en fremmed bil! Hvorfor mon den skal sove derude? Jeg sover da ikke hos fru Dyrlægen?

Vi har fået nye gardiner i stuen. Og nye gardinstænger.Det var vist svært at lave, fordi mor stadig ikke har kræfter i den højre arm.Så hun tabte en masse skruer, som vi ikke måtte røre.

Gardinerne er smadderflotte.De er røde med guldblomster på. Det skal være vores vinter-gardiner.Der er så meget gardin, at man kan trække dem helt foran vinduerne om aftenen . Så bliver her ikke så koldt om natten.Og så er det hyggeligt.

I går aftes havde vi lysestager på bordet med lys i.

 

23 oktober 2012

Nu er alle tomaterne i vindueskarmen snart blevet røde. Tænk en gang, de gør det helt af sig selv.

Jeg kan ikke lide tomater og vi må ikke røre dem, mens de ligger i solen, men det er fristende for de triller som bolde, når de kommer ned på gulvet .

Men så bliver mor til en stor og farligt drage..Hvis tomater er det .? råber hun.

OG så river hun Vimmer i ørerne!. jeg er vældig dygtig til at se uskyldig ud, så det er sjældent, det er mig, det går ud over .

Se lige hvor mine ører blæser. Vi er nede ved stranden og kikke på bølgerne.

Se lige hvor mine ører blæser. Vi er nede ved stranden og kikke på bølgerne.

Det var ellers mig, der fandt på det .

Nede ved garagen står der en mærkelig grøn bil.Den har mor lånt, fordi vores bil er til bil-doktoren .

Den er grim, den grønne bil.Det er en rigtig væmmelig farve.Mor kan heller ikke lide den .

Vimmer gøede af den igår, da mor kom hjem med den ,hun kan ikke forstå, hvor vores egen bil er henne .Hun er jo så lille .

I morgen skal Egon Olsen til fru dyrlægen.Han skal stikkes.

Det har han godt af.Jeg kan ikke fordrage katte.

24 oktober 2012

Hæ, mor skal til fru dyrlægen med Egon Olsen.

Han skal  stikkes.Det har han rigtig godt af.

Egentlig ville jeg gerne med for at se på det, men det må jeg ikke.Det er nok også meget godt, for ellers ville jeg bare jage ham rundt dernede og det var vist ikke så smart.

Skidt med det, jeg bliver hjemme.

I går blev de nye gardiner helt færdige.De er smadderflotte .

Så når det bliver aften og mørkt, så trækker vi dem for og så hygger vi os i stuen.Vi så fjernsyn fra Afrika. Der var en død elefant og dens kone blev vred og ville trampe på en dame.

Men så kom der en gammel mand og skubbede hende væk og så pludselig så kom der et lille bitte barn.Det var lige så lille som en hundehvalp.Det kom bare lige pludselig.

Når mor har været til frue dyrlægen med Egon Olsen, så kommer hun hjem til os. I dag skal hun ikke spille med Børge, for han har ikke tid.

Så kan hun spille for sig selv.På mandag skal hun spille til koncert, så hun skal måske øve sig i eftermiddag.

Men vi skal ogse rense kaninbure.Det  har vi lovet store Rasmine kanin.Så kommer hun ud på gulvet og leger med os imens.Hun er rigtig sød. Der er også kommet et nyt kaninbur.Det skal også sættes på plads.

Ih,hvor får vi travlt på sådan en dag, hvor vi slet ikke skal noget.

25 oktober 2012

Er de ikke søde. der er fire små killinger.

Er de ikke søde. der er fire små killinger.

25 oktober 2012

I dag vil mors computer ikke snakke med hende.

Måske er det, fordi vi er så tidligt oppe. Men så skriver hun bare dagbogen et andet sted og så når hun kommer hjem fra svømning, så kan hun lave det, der er i vejen.

I går satte hun opvaskemaskinen i gang. Den kan godt køre, men den fylder alt for meget på køkkenbordet, så den skal have sit eget bord med jul under, så den kan køres væk, når ikke vi bruger den. Den har stået på bordet før, men den er alt for stor. Der manglede en vandslange på den men sådan en kunne mor finde et andet sted så det gjorde ikke noget.

Nu mangler der så bare en ting, som skal holde fast på slangen, så vandet ikke løber ud på bordet. Den skal hun købe i dag.

I dag skal hun svømme med Kirsten og så skal hun på genbrugspladsen og op i haven ----og så kommer hun hjem.  Klokken er 7 om morgenen og det er helt mørkt udenfor. Vi har været i hønsegården. Der er også bulder-mørkt, men jeg er ikke bange for mørket, når bare jeg ved at mor er lige inde i køkkenet.

I skulle bare have set mig i går aftes.

Lige før vi skulle se den der film med hunden, der springer gennem et vindue, så var jeg en tur i hønse-gården. Der fandt jeg en masse mudder, som jeg begravede Vimmers kødben i. Hæ, så kan hun gå og lede efter det .

Men da jeg kom ind så var jeg helt mudret og det dryppede fra mit skæg med mudder. Noget af det sad så fast, så mor måtte hive hårdt for at få det af. Det gjorde ondt og jeg blev helt forskrækket, fordi hun gjorde det.

Jeg gemte mig inde under sofaen, men så blev mor ked af det. :Kom nu op til mig:, sagde hun. Men det ville jeg ikke, når hun sådan hiver i mig.

Og så ville Vimmer rigtig fedte for mor. Hun hoppede op i sofaen til hende og rullede sig rundt, sådan rigtig sødt, så mor kunne klø hende på maven.

Det ville jeg nu alligevel ikke have, så jeg satte i et mægtig hop og så landede jeg lige ovenpå Vimmer.  Hun ville bare  ikke flytte sig. Så trampede vi rundt på mor, indtil hun lavede plads til os begge to. Det var faktisk temmelig hyggeligt. Mor er blød og varm, så hun er god at putte hos.

Vimmer snorker, det gør jeg ikke.

26 oktober 2012

Det er vores den lille ko.Den skal hedde Mads.Den er sort og hvid.

Det er vores den lille ko.Den skal hedde Mads.Den er sort og hvid.

Nu har vi da snart brugt denne her måned op.Det går hurtigt.

I dag og i går blæser det Gilleleje-blæst, så nu er der snart ikke flere blade på træerne.De ligger rundt omkring på jorden,nede ved lågen ligger der en masse blade, som blæsten har pustet derhen.Det knaser så sjovt, når man går i dem.

I dag skal mor til Græsted for at hente de ting, som hun købte i går. Hun glemte at få dem med og det var ærgerligt, fordi hun jo skulle bruge dimsen til at lave opvaskemaskinen med.

Det er surt.

Jeg vil ikke ud i blæsten,så hun må køre alene .Jeg tager en morgenslummer i hundekurven foran ovnen.

Der var brev fra Børge harmonika i går.

Mor skal optræde sammen med ham i januar. I noget der hedder musikcafeen.Så kommer der mange mennesker og hører på det.Jeg bliver helt nervøs.

 

Mor har købt en ko!!!!!! Den er sort og hvid og lille bitte endnu,men den bliver større.Det er en dreng.

Den skal bo nede hos Jan.Han har fire køer og den er så lille endnu, at den drikker mælk  hos sin mor,  så lige nu skal der ikke købes mad til den .

Men til vinter skal mor betale Jan for at passe den.Mor vil ned for at tage billeder af vores nye dyr i dag.Vi skal ikke med, fordi der er kattekilllinger hos Jan .Men måske, hvis vi bliver bliver i bilen, så kan vi sidde og kikke, mens mor fotograferer.

I dag skal mor flytte rundt på sengene.Det elsker jeg. Der er altid så mange sjove ting under møblerne, når de bliver flyttet.

Gamle kødben og den slags.Forresten vil mor ikke have gamle kødben alle vegne på gulvet mere, så vi skal have en kasse, som de kan ligge i og så kan man lige hente et der, hvis man vil have det.

I går fandt jeg et af de der oksehudsben under den store stol.jeg var rigtig glad for det, men så kikkede Vimmer sådan på mig og så delte jeg det med hende.Vi gnavede fra hver sin side.

Det var rigtig hyggeligt

27 oktober 2012

Det er vel nok sjovt at have en ko.Den skal ikke bo hos os .Den bliver lige nu passet af sin plejemor og den drikker mælk hos hende.Vi var med mor ude på Græstedvejen i går og se ham. Den er noget så sød.Den er sort og hvidplettet og så har den ligesom stribede sokker på.

Vi har bestemt, at den skal hedde Mads Muko.Så hvis I skriver brev til den, så skal der stå Mads Muko på brevet.Mor vil skrive historie om ham.Det bliver nok sjovt.

I morges var der sne på terrassen .Bibi ringede og fortalte, at det havde sneet og så måtte vi jo ud og prøve at gå i det.Mor havde bare tæer og natkjole og hun råbte uuuuuuuhhhhhhhh og skyndte sig ind igen.Jeg skyndte mig ind foran kakkelovnen og Vimmer fjollede lige ind i dynerne .

Så fra i dag hedder det Vinter.Det bliver også vintertid i weekenden .

I går fik vi en ny seng i soveværelset .Den er ikke helt så stor som den gamle, men den er bare så dejlig at ligge i.

Den er lige tilpas.Vi kom sent i seng i går, fordi vi skulle se elefanter på fjernsynet, så derfor er vi søvnige i dag .

Mor skal til noget, der hedder Pyramide-koncert allerede kl 12,bagefter skal hun hente en gæsteseng hos Kirsten og så kommer hun hjem.Så skal vi gå tur og så måske sove lidt i den store stol sammen med mor.

Mor har bestemt, at i aften vil hun sidde i den store stol og se fjernsyn. Bare for at prøve det altså.

Mon vi kan være der begge to?

28 oktober 2012

I dag er det smadderkoldt, selv om solen skinner, så er det frysevejr ude i haven

Der er is på guldfiskenes dam og de er næsten gået helt i stå.De fryser ikke, siger mor, for de har ikke brug for at være varme.De falder bare i søvn.Smart ikke ?

Vi har brug for varme og i morges var der rigtig koldt i hele huset, så nu har mor tændt for en  masse varme og så har hun taget en masse trøjer på.( og giraftrusser)

de små misser bor ude hos Mads

de små misser bor ude hos Mads

Det er sådan nogle lange bukser, som passer helt ned til sokkerne og som er på inde under bukserne.

Jeg skal ikke have giraf-trusser på, for jeg er jo en hund og jeg har min egen pels.Vimmer har også pels,selvom hendes pels ikke er så flot som min.Jeg får krøller, når min pels får lov til at vokse.

Vimmers pels ligner mere mors tandbørste.Den stritter til alle sider.

I dag skal mor prøve et nyt loppemarked ude i Esbønderup.Det er ude der, hvor bilen var til smøring.

Hun kender en dame, som kender e'n derude og hende snakkede mor med forleden dag.

Bibi har lige ringet

Mor skal ud til hende for at hjælpe hende med at starte et sytøj.Bibi siger, at det er hun dygtig til.Hm.

Hvordan mon Mads Muko har det .Han sover vist i stalden om natten sammen med sin mor.tror jeg .

Mor skal ud for at se til ham, når hun kører til Bibi.

29 oktober 2012

Hej Else.Det var hyggeligt  høre fra dig i går.Det var   .

 godt at du skrev  for vi havde slet ikke tænkt på  at Mads Muko måske ikke ville hedde noget med ko, fordi han er en dreng.

Det er da godt  at han ikke er døbt endnu, så vi kan lave det om. Han kan så hedde Mads Muh eller også kan han hedde ligesom tyren i Disneys film,jeg mener ham,der sad og lugtede til blomsterne og ikke ville være en tyrefægterko.

Det er altså Vimmer.Hun er da også sød----somme tider

Det er altså Vimmer.Hun er da også sød----somme tider

Han hed Ferdinand.Hvad synes I?

Skal han hedde Mads Muh eller tyren Ferdinand???

Han kunne jo også hedde Mads Ferdinand Muh.?

 Det er flot at have to navne, så kan han selv vælge, når han bliver voksen .

I går læste mor en hel masse om at fodre små kalve.De skal have en masse af spise, når de ikke længere drikker mælk hos deres mor.

 Foderpiller og hø og halm og masser af vand.

Det er da godt, at Mads stadig drikker mælk hos sin mor.

Lige nu er Vimmer og mig ude på broen.Vi har rodet alting ned fra hylderne, fordi jeg lugtede,  at der var en lille mus, der gemte sig derude.

Så nu skal mor ud for at rydde op efter os, når hun er færdig med dagbogen.

I dag bliver det en lang dag for os --også for mor.

I formiddag skal hun øve sig til koncerten i eftermiddag.

Så skal hun til Bibi fordi Hr Olsen har lopper.Han skal have medicin

Så skal hun spille til koncert i Helsinge og bagefter skal hun til møde i Kolonihaven

Det er helt bestemt mørkt, når hun kommer hjem.Så slukker hun for kakkelovnen, så der ikke sker noget forkert med os, men så er der varme på el-ovnen

Den er ikke nær så hyggelig, men den er ikke farlig for små hunde.

30 oktober 2012

Nu er det altså vinter.Vil I bare tænke jer .Mor hoppede i brusebadet i hønsegården alligevel.

Der stod dampe op fra hende, fordi det var så koldt og så stod hun bagefter på bare tæer og tørrede sig på den kolde trappe.

Jeg skal ikke nyde noget

Ellers tak, jeg er da ikke tosset .

Jeg vil hellere ligge inde foran ovnen imens.

Hvordan mon Mads Muh har det ?

 Han sover inde i stalden sammen med sin plejemor. Han fryser nok ikke, for han har en tyk pels og han drikker varm mælk.Det kunne jeg egentlig godt tænke mig at prøve.

Det er Mads's tante.Hun er kæmpestor.

Det er Mads's tante.Hun er kæmpestor.

Det må jeg da gerne, siger mor, så det skal vi prøve i aften.

Det var ellers sent,at mor kom hjem i går fra mødet.Det var helt mørkt udenfor.Både klaveret og harmonikaen og alt det andet har sovet i bilen i nat.

Mor bakkede bilen helt op i hækken, så man ikke kunne lukke bagagerummet op. Men det er vist ikke godt for instrumenterne at ligge dernede i den kulde.I går gik mor fire gange op og ned ad fliserne før det hele var i bilen.

Så nu skal hun gå lige så mange gange for at bære det hele på.Og det er sværere, fordi fliserne går opad.

Hun siger:Så kalder vi det bare fitness:Så bliver jeg sund og stærk.Underligt.

31 oktober 2012

Så er den måned brugt op. I morgen hedder det november og du skal lede lidt for at finde november måned, for den står nu længere oppe i listen.

I dag har mor noget underligt tøj på.

Hun tog det  ud af skabet i morges og så sagde hun: ja, sådan : og så tog hun det på. Det er et stykke stof, som ikke er bukser.Det er brunt og går langt ned på benet.Der er også en trøje i samme farve.

Her er Mads Ferdinand Muh og hans plejemor.

Her er Mads Ferdinand Muh og hans plejemor.

Det hedder en nederdel. Hvorfor skal hun nu se sådan ud?

Jeg bliver lidt usikker,men mor siger, at det er bare for sjov og at hun nok skal tage noget andet på, nårhun skal ud og købe ind.

I dag skal vi sætte brusebadet ind i badeværelset .Det bliver for farligt at bade i hønsegården, når der er glat.Vi skal også stryge sytøjet, som hun er færdig med og bagefter skal vi tegne et nyt sytøj til Bibi.

I går besøgte mor Mads og tog en masse billeder af ham. Han er rigtig sød,han er min nye lillebror.

 I går kælede mor med ham og han var slet ikke bange .Han er født på en gård ude i Villingerød. Det ved jeg godt, hvor er, for der har vi kørt, når vi skulle trave rundt i noget, der hedder Rusland.

 Det er et sted med en masse bakker og så er der får, som man ikke må gø af.Der er også et museum, men der må hunde ikke komme ind.

Der er mange ting, der ikke er for hunde.Vi må heller ikke komme med til Børge,for der bor Bruno og han er en meget stor drengehund.

Det er også ligemeget.Bare hun ikke er alt for længe væk, så gør det ikke noget, at hun går.

I går var Rasmine,den store brune kanin, ude i hønsehuset og lege med os. Det var rigtig sjovt.Den hopper så underligt.Den går ikke på sine poter,den hopper.

Sådan kan jeg ikke finde ud af at gå. Jeg har prøvet,men så vælter jeg og så siger mor, at jeg er et lille fæ.

Jeg skal nu nok få det lært.Jeg øver mig, når hun ikke ser det .

Seneste kommentarer

16.06 | 07:35

hvorfor kan jeg ikke komme ind og redigere min side,.Jeg kan komme ind og læse den .( jeg har fået ny computer)
den står under musikforsjov.dk

28.12 | 10:29

Jamen, så er det da godt, at I er en dag for langt fremme. Så forsvinder den dag da ikke? Måske er det derfor mor alligevel ikke ringede til moster Sussi i går.

13.12 | 12:21

Kære Holger, jeg synes, du er rigtig god til at skrive vrøvlevers.

01.12 | 09:00

Hej Farmor, du har glemt at skrive om Holgers tur til Glostrup hvor han besøgte Sally

Del siden