1 august 2016

Så har mor spillet med banden og nu er hun hjemme sammen med mig,

Hun sidder i udestuen og skriver på min dagbog.

Det er da meget godt, at hun klarer den lille ting for mig, men jeg vil nu gerne have, at hun bagefter læser den højt, så jeg er sikker på, at hun har skrevet rigtigt

Somme tider ,så tror jeg ,at hun glemmer, at det er min dagbog og bare skriver løs og det er da ikke alt, som hun må fortælle til en masse fremmede fremmede mennesker.

F eks, hvis jeg er i løbetid

Det er da meget privat, ikke ?

Næste gang det sker, så vil jeg altså gerne have ,at hun ikke skriver om det

det er min----og mors hemmelighed ,synes jeg

Hun behøver heller ikke at skrive, hvis jeg har dummet mig.Det er også privat ,men hvis jeg har været dygtig ,så må hun selvfølgelig gerne skrive om det .

Hvis ikke hun kan overholde de krav ,så må jeg vist overtage skriveriet selv.

Jeg er ganske vist ikke så god til at stave,men det kan vel læres!

Jeg er da ikke helt dum.

3 august 2016

Nu har vi fået den nye vaskemaskine

I går kom der to flinke drenge fra Leasy .

De kikkede på den gamle maskine og så skyndte de sig ned i bilen efter en ny  maskine til mor.

Jeg havde fået snor på, så jeg løb ikke væk, men jeg gik en hel masse i vejen, for jeg ville jo gerne følge med

Det gjorde heller ikke noget, for de to drenge var vældig flinke. De kikkede bare, hvor jeg var, og så bar de den gamle maskine ned i bilen og kørte væk med den

I dag har mor læst den nye brugsanvisning grundigt og  lige nu vasker den cowboy bukser og den slags.

Det lyder rigtig flot ,når den kører rundt. Sådan rigtig fornemt.

Jeg har været derovre  i badeværelset to gange, for at se ,om den nu er iorden

Det er jo en helt ny lyd, den siger

Mor siger, at den lyder lige som en rigtig dyr bil.

Imens har mor sat alle billederne fra den nye telefon ind på computeren

Hun kan snart finde ud af alting.Der er bl a nogle rigtig gode billeder af Povl ,som hun gerne vil lave til en gave til Sisse ( Hun er Povls plastikdatter)

I dag er det flyve-plante-dag

Alle de lilla blomster ved terrassen ( dem som mor kalder rævehaler)

(men de hedder altså Gederamse)

De har lavet vat i stedet for blomsterne og når det så blæser bare en lille smule ,så flyver det rundt med det der hvide noget.

Det sætter sig på næsen, så man kommer til at nyse og de flyver ind i stuen og lægger sig alle vegne

mor synes, at det er flot.

Om nogle dage, så er det hele fløjet. Så ser rævehalerne bare dumme ud og så fælder mor dem med leen

der er meget at gøre i sådan en have

I går ordnede vi tomatplanter og i dag skal mor slå græsplænen ,inden det bliver regn igen.

5 august 2016

Mor har været i cirkus med onkel Povl

i går var hun i cirkus med Bibi

det er et værre renderi,

jeg skal blive hjemme og kede mig

Der havde ellers sikkert været en masse, jeg kunne have gøet af, i det der cirkus.

I morgen vil mor og mig lave  vores eget cirkus

;Måske må Mulle gerne være med

men jeg vil altså ikke males på munden

Det ser for dumt ud.

Der var to aber ,som slog kolbøtter og der var en elefant med et barn i maven og en stor gul kylling ,som lavede en masse små kyllinger

Og så var der en masse børn, som hoppede og sang

Det siger mor

Jeg ville faktisk godt have set det

I morgen skal vi klippe hæk

Den stritter til alle sider

den skal nu nok blive fin

Mor klipper den flere gange om sommeren og det er hun god til

Hun siger også ,at hun godt kan lide at klippe hæk. 

Vores nye vaskemaskine, den vasker alting rigtig flot og den skramler slet ikke

Vi har vasket sengetøj i dag. Det er det nye sengetøj ,som mor selv har syet.

Det blev hængt ud på snoren, da de kørte og nu er det næsten tørt og hænger inde på snoren i køkkenet.

For ellers så bliver det rigtig vådt, hvis det bliver regn i nat.

Det er fantastisk at gå rundt i det våde græs om morgenen

Man bliver pjaskvåd om poterne og man kan bruge lang tid på at slikke vandet af igen

Jeg kan godt lide fornemmelsen, men i går da det regnede meget, da kunne jeg ikke lide det ,for min sommerpels er ikke så tyk, at den kan nolde vandet ude ,så det var lige som at falde ind under en stor kold bruser

Uha, det var bare om at komme indendørs.

10 august 2016

Hvorfor mon det regner så tungt og så tit

Jeg traskede lige en tur op ad vejen sammen med mor

Hun har såmænd godt af at komme på gaden en gang imellem sammen med mig

Nå ,vi traskede stille og roligt afsted og så lige med e't ,så startede brusebadet.Det er ikke, fordi jeg er bange for vand ,men den måde det kommer på, er temmelig ubehagelig og da jeg stadig er noget kuldskær på¨grund af min sommerpels, så kunne jeg godt have undværet det

Mor havde en tyk trøje på og den blev rigtig godt våd helt igennem og den var ovenikøbet ny.

Men den kunne godt tåle det .

Det er mærkeligt med vand

Det er der alle steder

Det kommer ud af vandhanen ,det er i min vandskål og det ligger i store søer ned på vejen

Man kan soppe i det

Mor vaskede hår i det i morges.

Det er så sjovt at være med til ,for hun lægger hovedet langt ned i køkkenvasken og så smører hun sæbe i og så kommer vandet igen

Tilsidst så ruller hun det hele ind i et lyserødt håndklæde

Så skulle man jo tro, at det var ,slut men så kommer den der tørremaskine og brummer løs

Sådan var det også med mig ,da min vinterpels var der

Mit blå håndklæde med fiskene på,det hænger ude hos onkel POvl.Det er til at tørre poter i ,når jeg har gået i vandpytter

Mor bliver ikke tørret, hun tager bare skoene af, men det kan jeg jo ikke .

12 august 2016

Hende Kirsten, hun er da sød nok. Jeg måtte gerne snakke med hende og hun gad godt kæle mig. Men jeg måtte ikke kysse.

Det må jeg kun med mor, siger hun.-også med onkel Povl.

men ellers må man ikke

Det er da underligt, for det er så dejligt at kysse og få kys synes jeg .

I går var det store sommer-sne-vejrs-dag

De der rævehale-blomster, som gror ´nede i haven, de var parate til at sende snevejr ind på terrassen

Lige så snart det blæser, så kommer snevejret

Om vinteren er snevejret koldt og vådt ,men sommer- sne -vejret er bare blødt og varmt.Og der er en masse af det .

Mulle og mig hoppede rundt for at fange noget af det, men det kunne vi ikke

hop hop

Det må have set fjollet ud

To små hunde, som hoppede rundt på terrassen og klappede kæberne sammen om den tomme luft .

Vinter-sne-vejret lægger sig på jorden og så kan man gå rundt i det og smage på det-men det er koldt og man kan blive forkølet.

Dette her det bliver oppe i luften og flyver væk.

Noget af det hænger fast i edderkoppernes spind og så kan man se på det ,men det smager ikke af noget

Det er klistret nærmest

Mor fik noget i sin kaffe, men det gjorde ikke noget

Hun tog det bare op med sin te-ske.

Vi fik stikkelsbærkage med flødeskum

Det smager godt

Bagefter rendte mig og Mulle ind i stuen og legede med gummigrisen

Mulle lavede en prut lige midt på gulvet

Nu er hun faktisk for stor til det ,men hun gør det alligevel

Når hun så er gået, så viser jeg mor, hvor det er og så tager hun prutten væk

 I morgen skal mor og mig til Skanderborg

Vi skal sejle med skibet og vi skal sove hos tante Pernille .

det bliver spændende

Jeg skal have mit hundetæppe med og en vandskål til at have i bilen

Mor har købt kødben til mig og til Balder ( det er Pernilles hund)

Dem skal vi have i morgen aften, når vi er kommet derover.

Jeg har fået en fløjte, som siger sådan en kom-lyd.,

Når mor bruger den, så skal jeg komme lige med det samme .

Vi øver os på det .

I går aftes kom jeg til at hoppe ud af bilen, inden jeg havde fået lov

Så blev hun gal på mig

Op i bilen igen og vente. Jeg er ellers ret god til det der med at vente .

14 august 2016

Tænk da vi gik i seng,så kunne vi ikke finde mit sovedyr, den lille gummigris. Så gav mor mig den lyserøde gris ,men det er nu ikke det samme .

Nå, vi faldt da i søvn,  selv om jeg rumsterede temmelig meget

Det er slemt at mangle sit sovedyr.

Midt i nat vågnede jeg

Nu vidste jeg lige pludselig, hvor den var

Jeg havde gemt den i musikgården i går, fordi ´Mulle kom og hun gnasker hele tiden på den

Men hvordan fik jeg nu mor til at forstå at jeg skulle ud og hente den 

Jo mere jeg prøvede at sove, jo mere tænkte jeg kun på gummigris

Heldigvis så vågnede mor af sig selv ,det var måske ,fordi jeg trampede hende på maven

Men hun stod op og så ville hun kikke, hvordan vejret var

Det var stadigvæk sort nat og jeg fulgte hende i hælene og så viste jeg hende, at jeg skulle ud i musikgården

Der var den jo

Åh, hvor blev jeg glad.

Lige der, inde under den store busk lå den ,helt alene

Jeg skyndte mig at bære den ind i i stuen og videre ind i seng

Nu kunne jeg sove

Mor kunne vist ikke finde mig, for hun gik rundt med en lygte og kaldte på mig

Men jeg lå bare og snuede med mit sovedyr.

Tilsidst opdagede hun jo ,hvad jg havde gang i og hun blev vist lige så glad for at se grisen, som jeg

Hun kælede den og børstede al jorden af den med en klud

Nu kunne vi sove alle sammen

z z z z z z z z

17 august 2016

Ih, hvor går dagene dog hurtigt

Vi kom jo ikke til Skanderborg, fordi der var så mange ,der var syge, men vi har fået vores færge-billetter sat frem til den weekend, der hedder den 10-11 september

Så måske er de alle sammen raske -

Jesper havde så travlt med sin skole ,at han slet ikke havde tid til at komme med og det var vi alle sammen kede af .

Det kan jo være, at han har tid  ,når vi skal afsted i september.

Bortset fra det, har jeg noget meget slemt at fortælle

Ude hos onkel Povl i forgårs, så legede Mulle og mig ude i gården og så kradsede vi hul i trådhegnet og så smuttede jeg ud .

Jeg ville jo bare løbe lidt rundt i haven ikke

Men da jeg så var ude, så var det ligesom jeg helt glemte min gode opdragelse og så løb jeg bare rundt og ind til naboen og naboen og naboen.

Det var altså ved 6 tiden ,mens mor lavede middagsmad.

Da så mor opdagede det, så løb hun ud for at hente mig, men jeg løb jo ude på vejen og så mig omkring

Selv om hun fløjtede og kaldte, så løb jeg bare videre

Så gik hun ind igen og onkel Povl trøstede hende og sagde, at jeg nok skulle komme hjem igen

Flere gange var hun ude for at kalde på mig og jeg løb da også hen for at se ,at hun var der endnu, men jeg kom ikke med ind

Tilsidst var det blevet mørk nat . Så kom det uhyggelige

Mor kom ikke mere ud for at se til mig

HUN KØRTE HJEM---LANGT VÆK FRA MIG .

Så var der onkel Povl og Mulle tilbage, men det var jo ikke mor.

Jeg var alene i mørket hele natten og det var ikke spor af sjov,

og da det endelig blev lyst, så fortrød jeg, hvad jeg havde gjort

Onkel Povl lukkede døren op for mig og så kom jeg ind i stuen ,men mor var der ikke

Hun var hjemme i vores hus og det varede længe, før hun kom

Jeg fortrød sådan, hvad jeg havde gjort

jeg gør det aldrig mere! ! !

Jeg var helt uden mor.

Da hun så endelig kom, så var hun vred og sagde ikke engang goddag til mig.

Det varer vist længe denne gang, før hun bliver god igen

I går aftes lå jeg bare i sofaen ved siden af hende og kikkede på¨hende, men hun kan vist ikke lide mig mere

Det er egentlig underligt

Hun skulle da blive glad, fordi jeg var der igen

jeg var da glad for at se hende

Jeg har sovet hjemme i nat sammen med hende, men jeg er frygtelig usikker på, hvordan sagerne står

Sidste gang jeg lavede det nummer ,da sagde hun, at hun ville give mig væk til de små sultne børn i Afrika.

Gør hun det nu, eller har hun glemt det

jeg skulle aldrig have gjort det

Villy kom igår og spillede og bagefter arbejdede han med den nye dør.

Den er mægtig flot

Den er fuld af træ og der er store huller til vinduer

Det er, ligesom at udestuen er blevet til meget mere stue ,efter at døren er kommet der.

I dag skal mor bestille vinduer

Så gør det ikke noget, hvis det bliver vinter, så kan vi bare hygge os i udestuen.

Der er også en nøgle til døren så den kan rigtig låses. Smart ikke ?

18 august 2016

Ih, altså, hvor er det svært at være så artig.

Hele tiden skal man passe på hvad man gør.Jeg må endelig ikke løbe væk igen, for så giver hun mig væk.,

Der er en dame, hvis hund har fået hundebabyer for fire dage siden og mor siger, at hvis jeg løber væk igen ,så bliver jeg sendt til Afrika og så skal en af de små bo hos mor i stedet for

Det må ikke ske

Min plads er her hos mor ,det er mit hjem og det er der ingen babyhund, der skal tage fra mig

Så nu må jeg tage mig alvorligt sammen

Aldrig mere løbe væk

Det har jeg lovet mig selv og jeg skal aldrig mere gø, når jeg ikke må og ikke springe op ad fremmede mennesker og ikke trække i snoren, når vi er ude for at gå

Jeg lover det

Bortset fra det, så er det bare en almindelig kedelig dag

Der sker ingenting

Jo ,vi gik tur i morges og det regnede og Mulle har lige været her og det regnede og mor læste op for onkel Povl og det regnede

Nu er de kørt og jeg ligger i den grønne stol og ser på mor, som skriver løs på min dagbog.

Vi skal nok snart have en 'morfar' sammen

Så ligger vi begge to i den grønne stol og så putter vi under det grønne tæppe

En masse af tingene herude i udestuen er grønne .Da Villy kom forleden dag ,så havde han købt en pude til mor og den er også grøn

Det var sødt af ham.

I morgen begynder mor til svømmegymnastik.Så er hun væk i lang tid.

Det er sammen med Kirsten, hun svømmer. Så skal de rigtig hygge sig

de skal svømme og lave gymnastik og i sauna, hvor der er meget varmt og også der, hvor vandet giver massage-brusebad og når de så er helt rene og har fået tøj på, så skal de ud for at spise på en restaurant og så skal de shoppe. Så hun kommer først hjem, når det er eftermiddag.

Jeg vil rigtig hygge mig imens, enten inde i sengen eller også i den grønne stol.

Hygge hygge hygge

20 august 2016

jeg tror nok, at jeg er blevet gode venner med mor igen

Vi holdt pote i nat og i går aftes fik jeg et helt ny gnaveben af rigtig kød og ben

Men jeg gør mig stadigvæk frygtelig umage ,for ikke at gøre hende gal igen

jeg går så fint i snor og jeg hiver slet ikke i den, selv om jeg har lyst til det

i går aftes ,da vi skulle hjem, kom jeg til at kravle ind under onkel Povls bil og så satte min snor sig fast.

Det har vi prøvet før. Mor gik bare ind og lånte Mulles snor og så i dag tog hun den rigtige snor af med kosten

Hun blev slet ikke gal ,hun sagde bare øv og så satte hun mig ind i bilen ,mens hun hentede den anden snor

i dag skal mor spille til et haveselskab hos Birgitte. Hun er en spilleveninde

Det var hende, som vi var på Marielyst med i sommer.

Da sov vi i hendes sommerhus . Jeg sov sammen med mor i et fint værelse med en stor seng

Det var rigtig hyggeligt.

I dag holder Birgitte selskab, fordi hun skal holde op med at arbejde . Så måske skal hun spille med i harmonikabanden

Men kun måske .

Jeg skal passe huset, mens hun er væk. Det er jeg rigtig dygtig til

Jeg ligger i den grønne stol ude i udestuen

Så er jeg lige parat til at gø, hvis der skulle komme nogle tyveknægte, som vil stjæle vores hus.

Det vil de nu nok ikke, når de først kommer herind, for her er et vældigt rod.

Mor er ved at lave væggen ude ved køkkenet ,så der er fuld af brædder og søm og skruer og ting, som er stillet væk ,mens hun arbejder

Det skal nok blive flot.

Men i dag kan hun ikke 'sømme', fordi hun skal besøge Birgitte

Der står en stor pakke midt i stuen med noget ,som skal ind i væggen, så den bliver tæt og varm

Det er en kæmpestor gul pakke. Den lugter underlig, fordi den har boet i en stor butik sammen med maling og den slags

Det hedder ISOLERING.Det er et svært ord ,som jeg slet ikke kan sige. Mor kan:" isolering", siger hun, sådan lige bare!

Bare det var mig,der kunne. Det er et flot ord.

21august 2016

Sikken en kedelig dag

Jeg var helt alene hjemme hele dagen og mor kom først, da det var mørkt

Men så gik vi også en tur på gaden i mørket

Det kan jeg godt lide

Der er næsten ingen lyde og luften er så blød

Det er ligesom at ligge under dynen og så lyser mor på mig, så jeg

alligeveL kan se ,hvor der er noget godt at snuse til

Jeg skal have en ny snor

E'n der lyser i mørket

det glæder jeg mig til

Den gamle snor, den er stærk ,men den er så tynd, at hvis jeg vikler mig ind i Mulles snor, så er det svært at rulle sig ud igen

Snoren skal købes i en butik ,der ligger i Hillerød

den hedder Maxi Zoo

Underlig nok er butikken ikke for hunde, men kun for hundenes forældre

Man skulle da synes, at det var hunden selv, der skulle bestemme, hvad den skulle have om halsen, men det er det altså ikke

Vi så en stor hund ude ved Bibi forleden dag, den havde sådan en gul snor om halsen

Det så enormt flot ud og mor stoppede bilen og spurgte, hvor den var købt

Derfor ved vi det

Bare hun ikke også køber fjollet hundetøj i den butik

Hun havde købt fodboldtrøjer både til mig og Mulle forleden dag, men så var det ,at jeg løb væk

Trøjerne ligger nu stadig på bordet ,så de skal nok på alligevel

Så skal vi fotograferes og så kan billedet bruges som julekort

æv altså

Sikken noget pjat

23 august 2016

Der er dyr på vores vej.Nogle store nogle

Jeg har set dem selv, da jeg kom hjem i går aftes.

Jeg har faktisk kunne lugte dem rundt omkring temelig længe, men jeg har bildt mig ind, at det var lugten af  en fremmed hund

Men nu ved jeg, hvad det var

Det var rådyr

En 'mor rådyr' og hendes to små kid ( det hedder de altså )

De kom gående midt ude på vejen, da vi kom hjem i går aftes

De havde ly i øjnene alle tre

Mor siger, at det er ikke noget at blive bange for

Hun siger ovenikøbet, at jeg også har lys i øjnene, når det er mørkt

Det er ærgerligt, at jeg ikke kan se det selv

Det må se underligt ud

Mulle var helt fjollet i går

Hun hoppede og gøede ,som om hun slet ikke kendte mig

Jeg gider ikke rende efter hende .Det er jeg blevet for gammel og for fornuftig til

Når hun så har fjollet et stykke tid ,så holder hun op.

Vi så film i går aftes, men det var en menneskefilm, der var ingen dyr i ,så imens så  sov jeg i puderne i sofaen ved siden af mor. Mens hun strikkede på et halstørklæde

Mulle gjorde det også lidt, men så lev det for kedeligt for hende og så hoppede hun over og bed onkel Povl i sokkerne ,for at få ham til at lege med sig.

At hun gider

I dag kommer først Per og spiller og så kommer Villy og spiller og i eftermiddag skal mor til Zumba i svømmehallen

Så lugter hun af svømmehal ,når hun kommer hjem ,det kender jeg godt

24 august 2016

I dag skinner solen dejligt ,men jeg skammer mig

Jeg kom til at løbe væk igen og nu må jeg måske ikke blive her i Gilleleje

Mor siger, at det var lidt hendes skyld og vi er begge to kede af det

Den nye dør ,som Villy og onkel Povl har lavet ,den er der ingen vinduer i endnu

Men det glemte mor, så da hun kom hjem fra svømmehallen, så stod tremmedøren åben og så hoppede jeg lige ud af det tomme vindue i den nye dør og ned i haven

Mor så det godt og hun råbte efter mig ,men der var vist en 'hunde-trold', der sagde, at jeg bare skulle løbe videre

Så jeg løb ned på gaden og videre ned ad vejen

Mor kom efter mig, men mine ben løb bare videre

Lidt senere kom Povl og MUlle og Mulle løb rundt for at hente mig

Hun løb også med over¨på Thomas'  vej ,men så løb jeg fra hende

Så gik mor tilbage sammen med Mulle

Jeg forstår ikke, hvad der gik af mig ,for jeg stæsede rundt i fremmede haver og det var egentlig ikke sjovt

Tilsidst, så besøgte jeg de nye genboer

De er vældig flinke, synes jeg

Han gik nede ved garargen og så viste det sig, at mor havde sladret om mig og så snuppede han mig lige og bar mig op til mor.

Ih, hvor var jeg flov

Jeg gemte mig inde under bordet og mor kaldte på mig,men jeg vidste ikke, hvad jeg skulle gøre ,så jeg hoppede op til onkel Povl

Der sad jeg hele aftenen

Mor sad i den store stol, men jeg hoppede slet ikke op til hende

Vi var kede af det begge to

I dag sover jeg længe og mor skriver min dagbog

Hun skriver sikkert om det i går

Hun har malet døren og i dag skal der sættes vindue i, så jeg ikke løber den vej igen

hvad skal jeg dog gøre?

Hvad hvis hun giver mig væk? ,det kan jeg slet ikke holde ud at tænke på

Er der da ingen, som kan give mig et godt råd.?????????

27 august 2016

nu vil mor ikke bruge den nye telefon mere

Det er for galt, siger hun

I morges ville den slet ikke snakke med hende igen

Så vil hun bruge den som fotografi-apparat i stedet for og så ellers bruge den gamle telefon.

Så kan den skamme sig, siger hun

Det er det, jeg skal, når jeg løber væk

Det er, at tænke over, hvor dum man er

Jeg tænker smaddermeget ,men det bliver altså ikke bedre for det

Jeg stikker af alligevel. Det er rigtig dumt.

I går var mor til selskab med Bibi og onkel Povl

de skulle lege OL på plejehjemmet og det var pyh varmt ,så derfor måtte de sidde i skyggen og råbe hurra

De fik både lagkage og kaffe og sodavand og dejlig mad senere og der var en mand ,som spillede guitar og sang en ny sang ,som mor har fundet noderne til og i dag vil hun lære at spille den

Den handler om en gammel spillemand, som bor ved noget, der hedder Siljan søen. Jeg har hørt melodien allerede i går og den er lidt ligesom den der hedder 'Jens Vejmand'

sådan lidt sørgelig

I dag skal mor efter æg ude på landet og jeg skal med

Der er en stor hund derude og jeg snakker med den

Det er en rigtig rar hund ,synes jeg

Men nede hos onkel Povl i går aftes, kom den lille hund ,som hedder Cleo med sin far

Den må gerne være ude i haven sammen med mig og MUlle, men jeg vil ikke have, at den er inde i huset

Det er mest mit og Mulles hus

Jeg lod som om,at jeg ville bide den og dens far måtte bære den hele tiden og de troede ,at jeg var en farlig hund

Så kan de lære det, kan de

Jeg er ikke farlig, men jeg lader bare som om -----

Jeg er en DRÆBER-HUND!!!!

Det er mig, Vimmer ,den farlige DRÆBER-HUND.!

28 august 2016

Tænk, at sådan en stor og rar hund, kan være så væmmelig

Jeg ryster helt endnu

Jeg var  med mor ude på ægge-gården og der var den store rare hund jo, som jeg plejer at hilse på

Men der var også bitte små misse- børn

Dem må man ikke gø af ,for så bliver de bange

Der var masser af dem, inde der, hvor æggene er

Så kom den store hund for at sige 'goddav' og vi logrede lidt sammen og så gik den ind i huset ,hvor alle misse-børnene var

så skulle I bare høre ,hvor dens mor ,som er en gammel kone- kunne råbe

:"Sisse gå væk"

Det var, fordi at den store rare hund ville bide de små ihjel ,den havde gjort det med en af de små

Det var rigtig væmmeligt

Men mor tog lige hunden i halsbåndet og fulgte den ind til dens far.

Jeg sad inde i bilen og kunne se det hele

uha

Jeg vil aldrig logre sammen med den hund mere

Man må hapse mus og rotter, men da ikke små dyrebørn-ØV altså

I dag bliver væggen færdig ude ved broen

det har været et stort arbejde for mor- og varmt

I dag er det ikke så varmt ,så det er godt for mor

Hun skruer og saver og i dag er hun øm i skulderen

Der mangler kun at komme brædder på, for der er savet og skruet og puttet noget gult ,som hedder glas-uld på, og så noget pap noget

Så skal der brædder ovenpå og så er væggen tæt og varm

Det bliver godt til vinter

Så bliver der ikke så koldt i køkkenet.

Det varer længe, før det bliver vinter ,men vinter-stjernerne er allerede hængt op på himlen, når vi kører hjem om aftenen

Det er de i denne her måned, som hedder august.

I udestuen har vi en lampe i loftet ,som lyser helt af sig selv, når det bliver mørkt

Det er så hyggeligt, når vi går op gennem haven ,så er der lys oppe fra huset.

Så ved jeg godt ,at vi skal op og hygge lidt, inden vi går i seng,

I går fik jeg et lækkert gnaveben, som vi havde med hjem fra onkel Povl. Mulle huggede mit lige ud af munden på mig og så blev jeg lidt gal på hende .

Så hviskede mor til mig:" jeg har et ben i tasken ,det får du, når vi kommer hjem."

Hæ, så kan Mulle ikke stjæle det fra mig, for så er hun der ikke

29 august 2016

Jeg har mødt en hundebaby, som måske skal være min nye legekammerat

jeg har flere gange hørt den gø,sådan nogle små forsigtige 'viffer', men i dag mødte vi dens far og han sagde, at vi en dag skulle ind og lege sammen

Det bliver sjovt

Bare jeg nu kan li' den

Den der lille Cleo ,som David har, den ved jg ikke rigtig, om jeg kan li'

Den var hos onkel Povl forleden dag og vi var ude i haven for at lege alle tre, både Mulle og Cleo og mig og det gik rigtig fint ,men da vi så kom ind i stuen ,så gik det pludselig galt og jeg måtte have stram snor på ,fordi jeg ville 'mule' lille Cleo.

Det var egentlig ikke ,fordi jeg ville det, men det kom sådan helt af sig selv.

Jeg blev gal og Cleo blev gal og David blev forskrækket og han bar rúndt på Cleo

Når han så gjorde det ,så var jeg ikke gal mere

Det var noget værre noget

I dag skal Bibi med til koncert i Helsinge

Mor skal hente hende på Bakkebo og så skal hun køres hjem bagefter.

Det er spændende om Svend kommer, for han faldt sidste mandag og har været syg og nu er han 101 år og det er vist rigtig mange.

Mor vil tage en rollator med til ham

Den kan han låne, så han ikke falder igen.

Den skal stå nede i forhallen på centret ,så han kan bruge den, når han kommer 

Så skal den bo nede på centret, indtil han ikke skal bruge den mere .

Hans og Ina henter ham, hjemme hvor han bor .

31 august 2016

Hej. i dag er det tante Anitas fødslesdag

Det er rigtig længe siden, at jeg har set hende

Hun har vist slet ikke set, hvor sød jeg er med min sommerpels

Mor siger, at jeg er så lækker, så lækker

Forleden dag var der en dame nede på vejen, der spurgte ,om mor havde fået en ny hund, eller om det bare var mig ,der havde fået ny sommerpels

Jeg blev helt genert, fordi hun sagde, at jeg var nuttet

Jeg bryder mig ellers ikke om at blive kaldt nuttet

Det er sådan noget, som babyer er ,men den gang blev jeg stolt

Jo, jeg er nuttet med sommerpels

Det var ikke så rart at blive klippet af den fremmede dame ,men næste gang ,så ved jeg jo ,hvad det er og så  bliver jeg nok ikke bange

Hun klippede også kløer og det skal jeg til igen, når det bliver efterår. Det skal jeg lære, siger mor

Det kan jeg ellers ikke fordrage

I går var Villy her

Han er glad for at spille på sin nye harmonika. Den er også rigtig flot. Han spiller en hel masse  hver dag, tror jeg og han øver sig.!

Han skal snart spille til høstfest på møllen

Så skal han spille sådan nogle efter-sommer-sange og så skal han spille nogle gamle sange ,som børn kan danse til.

Det bliver nok sjovt

Han bliver en dygtig harmonikaspiller

Per var her også.

Han øver sig også en hel masse. Han har ikke spillet så længe ,men han bliver snart mægtig dygtig.

Mor synes, det er hyggeligt at undervise de to. Det er hver tirsdag. Om tirsdag går mor også tíl Zumba i svømmehallen-så tirsdag aften er hun smadder ren og tager hun en 'morfar' i sofaen efter middag ,for man bliver træt af at have så travlt.

Somme tider siger hun, så kan hun godt mærke, at hun er en gammel kone

Det forstår jeg ikke

Det er hun da ikke, hun er bare min mor og hun er den bedste i hele verden

Hun er sød og blød og varm og hun elsker mig , siger hun

Jeg elsker også hende

Meget

Seneste kommentarer

16.06 | 07:35

hvorfor kan jeg ikke komme ind og redigere min side,.Jeg kan komme ind og læse den .( jeg har fået ny computer)
den står under musikforsjov.dk

28.12 | 10:29

Jamen, så er det da godt, at I er en dag for langt fremme. Så forsvinder den dag da ikke? Måske er det derfor mor alligevel ikke ringede til moster Sussi i går.

13.12 | 12:21

Kære Holger, jeg synes, du er rigtig god til at skrive vrøvlevers.

01.12 | 09:00

Hej Farmor, du har glemt at skrive om Holgers tur til Glostrup hvor han besøgte Sally

Del siden