Nu har Vimmer fundet på en ny leg.
Vi har jo fået nye gå-snore og de er tykkere end dem ,vi plejer at gå med. Så er det nemmere for mor at rette på dem, når vi har løbet rundt om hinanden .
Men Vimmer synes ,at de er sjove, så hun hopper op og bider i dem . Så knurrer hun og trækker i dem
Det gør heller ikke noget ,hvis bare det var hendes egen snor ,hun gjorde det med, men mest er det min snor, hun bider i og så skal jeg slæbe rundt på hende.
Det er temmeligt besværligt og det ser da forresten også dumt ud, at jeg sådan kommer slæbende med en lille , der hænger fast i mit halsbånd
Når hun har gjort det et stykke tid, så tager mor hende væk og lader hende gå på den anden side af hende ,så hun ikke kan nå mig, men jeg vil allerhelst gå ved siden af Vimmer og så skifter jeg side og så begynder det hele forfra.
I går aftes så vi ikke tv, vi hyggede os bare
Mor læste i en bog og vi legede tagfat på gulvet og op i møblerne
Sommer tider så hoppede vi også op på hende og så kildede hun os.
Og så lige pludseligt, så sagde det et højt bum og så regnede det en hel masse .
Vi havde ikke taget hynderne ind fra terrassen endnu, så mor måtte ud i regnen og hente dem
Da hun kom ind igen ,dryppede vandet fra hende.
så kikkede hun ud i hønsegården
Alle de voksne høns var gået i seng ,men de små kyllinger, de sad ude i regnen
Så måtte mor ud og putte dem, så i nat har de sovet i det store hønsehus for første gang
Så må vi se ,om de kan finde ud af at gå derind selv i aften.
Jeg har fundet et nyt godt sted at sove .
Det er under stolen ,hvor printeren står,
Der er fred og ro og jeg er i nærheden af mor og DER ER KUN PLADS TIL
MIG!
Vimmer ligger inde i vores seng på mors hovedpude og snuer.Hun synes ,at det er et godt sted, for så kan hun se ud af vinduet ,hvis egernet kommer.
Hun gø'r altid af egernet og det er lige glad med Vimmer.
jeg tror ,at det kan lide at drille hende.
altså Vimmer!
I dag ligger skyerne nede i haven. Så bliver alting meget stille .Det er mærkeligt.
Det er ikke spor farligt ,det er bare underligt.
I går rendte Vimmer ud i hønsegården, mens mor arbejdede derude.
Lige med det samme begyndte hun at lege med hønsene og de vil ikke lege med hende,så de spænede rundt i hønsegården og gemte sig alle steder.Men Vimmer fandt dem hurtigt og så spænede de videre
Hun kom slet ikke, selv om mor kaldte på hende på den der bestemte måde.
Sådan gik det i nogen tid og jeg stod på terrassen og kikkede derud gennem vinduet.
Det så faktisk sjovt ud.
Først kom hønsene, de fo'r omkring og så Vimmer ,hun spænede og så mor, der gik omkring og prøvede at få fat i VImmer.
jeg ønskede faktisk ,at jeg kunne lege med.
Men jeg kan ikke hoppe over lågen og ud i hønsegården ligesom Vimmer kan, så jeg måtte blive, hvor jeg var
Så endelig hørte Vimmer, at mor kaldte på hende og så løb hun ind helt af sig selv.
Så var der fred et lille stykke tid ,men så hørte jeg en lyd i badeværelset bag ved vaskemaskinen, så jeg løb derover og Vimmer løb med
Vi masede os ind bag maskinen og der sad en lille kylling.
Jeg hapsede efter den men så blev den bange og spænede ind i stuen og op i min hundekurv
Der snuppede jeg den og jeg rystede den fra side til side.
Nu var der fjer over det hele og kyllingen var gal i hovedet
Det var mor også
: vil I så holde op:,sagde hun og så tog hun kyllingen ud af munden på mig.
Så blev kyllingen sat ud i hønsegården og ovenpå den omgang blev vi begge to meget trætte og snorkede i sofaen på terrassen .
---Mor støvsugede kyllinge-fjer inde i stuen----
Hun er vild med at støvsuge!!
Petter var her i går. Ham er jeg altså vild med.
Han er så rolig og jeg tror, at han bedst kan lide mig.
Han lånte bilen ,fordi han skulle ud at søge arbejde og da han så kom tilbage ,så kørte han alt affaldet på lossepladsen.
Det var mor rigtig glad for for ,så kan hun begynde at fylde alt bygge- affaldet fra hønsegården på traileren.
I dag skal ællingerne vejes og så skal de ud i andegården ,som nu er færdig.
Det er godt, at de skal ud, for de grisser i musikstuen og de lugter også. De får det også meget bedre i andehuset ,for der er meget mere plads til dem . De smider både mad og savsmuld ud på gulvet .Det ser grimt ud .
Så behøver jeg heller ikke at se efter dem hele tiden .
I andegården kommer jeg kun ,når jeg har snor på.
klokken 11
Så ,nu er ællingerne i andehuset.
Der går to høns derinde og passer dem, så de ikke bliver bange, fordi der er så meget plads.
Undulatburet er blevet renset og nu er mor ved at støvsuge igen.
Hun har fundet på en ny leg med os . Jeg ved ikke rigtig, om jeg forstår den, men det er en spørgeleg .
Hun går og støvsuger og så siger hun pludselig: hvorfor ligger der jord på gulvtæppet? : eller :hvorfor er der kyllingefjer lige her ?: eller : Hvad laver kødbenet i sofaen?:.
Jeg ved ikke rigtig, hvad legen går ud på, for hvad skal jeg svare?.
Nu har jeg lagt mig i min kurv, Vimmer har lagt sig oven i mors sykurv og så prøver vi bare på ikke at være i vejen, mens hun støvsuger.
Der er så meget som en lille hund ikke forstår.
Mor er til svømning for første gang siden sommerferien.Derfor kan hun ikke nå, at skrive min dagbog nu.
Hun gør det senere og så kommer der også billeder.
Så er hun endelig kommet hjem fra svømning.
Vi troede jo, at så skulle vi ud at gå, men hun blev stående nede på vejen og snakkede med Hanne og Søren.
Vimmer gøede efter hende et par gange, men hun kom slet ikke .
Jeg gik lige ind og væltede papirkurven, så kunne hun måske forstå, hvor gal jeg var .Da hun så endelig langt om længe kom, så lod jeg bare som om jeg slet ikke havde savnet hende og løb ud på broen og kikkede efter høns.
Vimmer kunne ikke lade, som om hun var sur,så hun gøede helt vildt af mor.
Så sagde mor : skal vi gå tur?
Næh tak, jeg var fornærmet og blev ude på broen og så gik mor alene med Vimmer.!!!!!
Jeg stod ved døren og kikkede efter dem .Så skrabede jeg rigtig meget på døren og tænk, det hørte hun og så kom de tilbage efter mig.
Pyha, heldigvis
jeg kikkede op på hende hele tiden for at se, om hun var vred, men det var hun slet ikke
Hun kælede mig på ryggen og så sagde hun: det var da godt, at du gerne ville med ud at gå.Jeg var da også blevet ked af det, hvis jeg skulle gå med Vimmer alene.
I går aftes så vi tv med nogle fisk og en stor slange.Den var bare for sjov,men den var godt nok uhyggelig.
Jeg lå på maven af mor,men vi lå helt forkert, fordi vi manglede en pude!!!!!!!!
Men den havde vi jo ødelagt. Mor vil se, om hun ikke har en ekstra pude i pulterrummet i dag .
Pudebetrækkene er blevet tørre ,så vi kan lægge dem på.jeg har hjulpet mor med at feje ude i udestuen.Vimmer er ved at lære det også.
Man hapser sig bare fast og lader sig svinge frem og tilbage .Det er faktisk rigtig sjovt ,når vi er der begge to.
En gang imellem så siger mor: så ,nu er det nok,men jeg kan ikke få nok, så jeg bliver bare hængende, lige til hun sætter kosten fra sig.
jeg gider ikke lege med den alene , så finder jeg på noget andet .
Det var bestemt det flotteste regnvejr, jeg har prøvet i hele mit liv.
Det øsede og øsede og tilsidst så ville tv'et ikke mere vise billeder, fordi den der ting oppe på taget var pjask-våd.
Så dansede vi i stedet for.
Det er sjovt
Mor tager mig i forpoterne og så danser vi rundt i stuen
Det har Vimmer aldrig prøvet før ,så hun gøede og gøede og så dansede mor med hende
Men det var hun bestemt ikke god til
,tilsidst så tog mor hende op på armen og så dansede de sådan
Det gik meget bedre
Så prøvede jeg også det
Bagefter løb vi alle tre rundt efter hinanden i hele huset .
Så ville vi gå en tur i regnen ned på vejen for at aften-tisse, men vores sommerpels duer ikke til regnvejr
Vi blev pjaskvåde og nede på vejen lå der en vældig sø og der lå også vand på fliserne nede ved lågen
Så gik vi bare en lille tur op til Lindas store hund og tilbage igen, det var nok.
Mors frakke dryppede af vand og jeg blev tørret i det store nye håndklæde
Det elsker jeg
Vimmer, hun gemmer sig, hun vil ikke tørres.
Men da hun så endelig kom op i sofaen ,så måtte mor gerne nuldre hende, bare ikke med håndklædet
altså, Vimmer!!!
I går bar mor resten af brædderne op i udestuen
Det er hårdt arbejde.
Bagefter badede hun nede i haven
Vi var med og hun sprøjtede på os .
Når hun er færdig med at bade,så er hun våd over det hele
Vimmer gøede af hende, hun ville ud at gå
Hun kan slet ikke forstå, at mor ikke kan gå tur ,når hun er bar.
Mennesker skal have tøj på, når de går tur
Hvorfor, ved jeg ikke, for når hun svømmer nede i bassinet ,så har hun ikke tøj på-jo, sommetider, så har hun noget, der hedder badedragt på.
Men når hun så har badet ,så tager hun den af og så tager hun noget andet tøj på.
Det må være besværligt at være et menneske.
Jeg er forresten rigtig glad for min sommer-pels. Der er slet ingen små planter, der hænger fast i mig nu.Og mor siger, at jeg er så blød, så blød.
Jeg tror faktisk ,at hun er rigtig glad for mig ,for hun kæler mig ,hver gang hun går forbi mig. Og hun giver kys på snuden
Det betyder, at hun er glad og gerne vil gøre mig glad også.Når hun så har kysset mig, så tørrer jeg lige snuden med forpoterne, fordi kys ,de kilder
I går så mor ,at jeg gjorde det og så sagde hun:
Hvad er det, tørrer du kyssene væk ?
Men det var jo ikke det, jeg gjorde .Så nøs jeg lige en gang ,så hun kunne se ,at det var derfor og så fik jeg et til kys.
Jeg ved godt ,hvordan man kysser, for når vi putter i sofaen om aftenen, så siger hun somme tider
: gi'r du ikke lige et kys?
Og så kysser jeg hende på panden og på kinderne
bagefter så putter vi rigtig tæt
Ah
PS: den nye video * Pudekamp* er lagt ind lige efter august dagbogen
Seneste kommentarer
16.06 | 07:35
hvorfor kan jeg ikke komme ind og redigere min side,.Jeg kan komme ind og læse den .( jeg har fået ny computer)
den står under musikforsjov.dk
28.12 | 10:29
Jamen, så er det da godt, at I er en dag for langt fremme. Så forsvinder den dag da ikke? Måske er det derfor mor alligevel ikke ringede til moster Sussi i går.
13.12 | 12:21
Kære Holger, jeg synes, du er rigtig god til at skrive vrøvlevers.
01.12 | 09:00