søndag 12 april 2009

I dag kommer Jesper og Laila og Sandra og Lucas.
Det glæder jeg mig til.
Vi har et stort billede af Lucas og Sandra hængende ved sengen og det sætter jeg poterne på hver dag . Navnlig Lucas er frygtelig sød. Sandra er for lille til at lege med endnu ,men i dag skal jeg lære ikke at springe op ad hende, for så vælter hun---og hyler.
I går fik jeg er dejligt kødben af mor.
 Det passede lige til at min mund kunne få fat i den ene ende og så kunne jeg gå rundt med det.
Først viste jeg hele haven til det og så gik jeg over og viste det til naboens hund. ,da det blev aften, tog jeg det med ind og gemte det imellem mors trøjer i hendes klædeskab.
Men hun tog det ud igen og sagde, at der kunne det ikke være, men jeg måtte få det med i seng.
Så blev jeg sur og ville ikke sove med hende.
Hver gang hun satte mig op i sengen ,så hoppede jeg ned igen
Tilsidst satte hun min kurv ind i soveværelset og slukkede lyset.
 Så sov jeg i min kurv,men da det blev morgen, havde jeg glemt ,at jeg var sur .
Så hoppede jeg op til hende og puttede, ligesom vi plejer.
Lige nu fjoller jeg rundt i stuen .
Vi skal rydde op og støvsuge ,fordi vi skal have gæster ,siger mor.
Jeg kan ikke li' støvsugeren ,så jeg løber bare ud i haven imens.
Jeg fik ellers ros i går.
Tænk engang en larm, her var. Genboen brugte motorsav ,naboen brugte bladsuger og mindt 10 hunde gøede rundt omkring.
Navnlig den lille gårdhund er irriterende, den siger vif vif!!! hele tiden
Men hvad gjorde jeg?
Jeg sagde ingenting. Allerhøjest en gang imellem et lille hvff,men det generer jo ikke nogen.
Så mor roste mig.
Der blev solgt mange æg i går, fordi det er påske ,så hvis resten bliver solgt i dag, så må vi på landet til Svend efter flere æg.
De er fra hans høns ,men de går også frit omkring ,så det er ikke spor snyd.
Sådan ser bagboens have ud lige nu. Det hele er væk og hønsene går rundt deroppe . Det må de altså ikke

11 april 2009

Næh hvor er jeg fjollet.
I skulle bare se mig. Mor siger ,det ser vildt ud. Jeg farer stuen rundt. Ind under møblerne og ud igen ,rundt om bordet og mor, ind i soveværelset og op i sengen og ned igen.
Jeg har fået en vindrue og det er det sjoveste legetøj ,jeg kender. Man kan smide med den ,man kan ha' den i munden, den kan trille og den smager godt til allersidst.
men jeg bliver fjollet af den .
Så , lige nu smutter jeg ud af lemmen og ud i haven for at se efter naboens kat.Jeg står oppe på trappen ,derfra kan jeg se ud over hele haven .
Hønsene er lukket ud.
Mor måtte sætte hegn op i går, fordi nu er der fældet så meget oppe bagved ,at hønsene går rundt  hos naboen og det må de ikke.
De skal blive her.Så nu er der kommet et nyt stakit ,så de ikke kan rende så langt.
Mor har fået en lækker drømmeseng på terrassen. Der er plads til os begge to. Der er en dejlig blød madras i og så står den lige i solen. Mor og jeg lå der i går og hyggede os rigtigt,og jeg må gerne ligge i den ,når mor ikke er der, det har jeg fået lov til.
Hvis betrækket bliver snavset ,så vasker vi det bare.
Vores genbo ( dem med alle julelysene ) kom i går. De skulle tage julelysene ned.( i april)
Vi gik over for at sige goddag og tænk ,der var en hund magen til mig !!
Mor tog snoren af mig og vi fjollede rundt derovre,men så kom der nogle mennesker oppe på vejen og så fik jeg den ide, at jeg ville hilse på dem og så løb jeg langt op af vejen.
Men det var alligevel for langt væk fra mor ,så jeg vendte om og spænede hjem igen. Næh ,hvor blev vi glade begge to.
Jeg vrikkede med halen og med numsen af bare glæde.
Jeg spiste en kiwi i morges.
 Jeg ved egentlig ikke om den smagte godt,men jeg huggede den oppe fra fadet på bordet og så skal den også spises, siger mor.
Jeg må ikke tage ting fra fadet.
Mor siger, at fadet skal blive stående, det er mig ,der skal lære, at jeg ikke må tage ting uden at have fået lov.
I dag skal vi lave drivhus til tomater.Jeg skal hjælpe til.
I skulle bare se mig i går ,da vi skulle lave hegnet.
 Mor bar en masse brædder og tråd og jeg tog hendes arbejdshandsker i munden og fulgte med hende.
Hvordan mon hun har klaret det hele, før jeg kom????
her er søen, hvor frøerne bor.
So hvor blankt vandet er nu. I vinter var vandet stift
SE lige her. Det er en af de frøer fra søen.

fredag den 10 april 2009

Den dumme ræv.
Den sorte hønes fjer ligger over hele haven og der er hul i væggen i hønsegården.
Så ved vi hvad vi skal lave. Vi skal sætte en ny væg op i hønsegården.
Mor siger ,at det er fordi ræven har unger ,at den er så¨sulten, men den skal altså ikke spise vores høns.
I går var vi ved frø-søen.
Vi gik først ud på marken --jeg kunne godt huske at jeg havde været der før ,men da var der sne og vandet var stift.
Nu var der sol og græs og vandet var blankt og stille .
Vi sad længe stille og kikkede på søen og pludselig så kom det:
kvæk kvæk kvæk og en masse små dyr svømmede rundt i søen. De var helt blå i hovedet af at sige den der lyd og de blev ved og ved
Mor sagde ,at det var frøer og at det var drenge-frøer, der skulle giftes,det var derfor ,de sagde den der lyd.
Jeg lagde hovedet på skrå og lyttede
skulle man virkelig sige sådan, når man skulle giftes?
. Det er da godt ,at jeg ikke skal giftes. Jeg kan slet ikke sige sådan.
Jeg prøvede ,men det blev helt forkert og så blev jeg flov og gemte hovedet mellem forpoterne .
De der frøer de blev ved og ved og tilsidst måtte jeg bare hilse på dem ,så da en af dem kom rigtig nær på os, så vadede jeg ud i vandet og satte snuden ned i vandet  for at sige goddag.

frøen blev vist bange for mig ,for den svømmede  væk og jeg blev bare pjaskvåd både på maven og på poterne.
Så gik vi videre.
 Jeg rystede og rystede mig for at blive tør og mor sagde ,at vi skulle gå hurtigt for at få varmen .
Vi gik langs vandet hjem og da vi kom til vores vej, så sagde mor: Pjevs, hvor er det nu vi bor og så gik jeg forrest hjem.
Flot ikke.?
Hjemme kom mor med håndklædet og tørrede mig på maven og poterne . Så kravlede jeg ind i min kurv og sov længe.
I søvne prøvede jeg at sige som frøerne ,men det blev bare til piv piv.

I dag kommer der en dame ,som skal have skrevet en konfirmationssang. Igen- igen- igen
Mor synes ,det er sjovt ,så hun vil gerne hjælpe .
PS: på billedet kan I se mig. Jeg sover på måtten midt i døren ude på terrassen .

torsdag 9 april 2009

God morgen
Ih ,hvor er vi kede af det og vrede.
Mikkel Ræv har været her i nat og spist fru and og han har bidt hr and i det ene ben.
Dumme ræv. Mor og jeg har trøstet ham og har smurt noget på hans ben. Men han er både bange og gal i hovedet, så han hvæser hele tiden.
Der var fire æg i reden og dem har vi nu lagt i rugemaskinen sammen med hønseæggene , så måske kommer der ællinger, men det er ikke sikkert.

Vi så en rædsom sørøverfilm i går aftes. Det larmede og der var masser af ild. Soimmetider måtte mor tage lyden ,fordi jeg blev bange .
Så holdt hun mig i poten og så gik det.

Mor siger ,at netop i dag, for mange mange år siden blev hun konfirmeret og da skinnede solen også så dejligt.Det er mor på billedet for mange år siden. Mormor havde syet kjolen. Det var hun dygtig til.

I dag skinner solen så dejligt og vi har gået morgentur i haven i nattøj-altså mor- jeg har ingen nattøj!
der er masser af gule blomster nu.
I baghaven er der snart ikke flere træer tilbage.
Mændene der larmer kom tilbage i går aftes og de fældede træer ,som var så store ,at når de væltede ned på jorden, så rystede det helt over til os.
Egentlig skulle han vist have spurgt os, inden han fældede hele hegnet,men mor siger ,at det er ok.
vi er bare spændt på, om han sætter hegn op ,for eller kan han jo se lige ned til os og så kan han se vores træer og han kan vist ikke lide træer .

I går kom jeg op på bordet og stå og så hev hun mig i pelsen og børstede mig og så klippede hun de hår ,som hele tiden falder ned i øjnene på mig .
Det er dejligt at slippe for dem .
Jeg skal børstes hver dag, men det er ikke hver dag ,hun hiver mig i pelsen
Det her hedder rabarber.
 De gror i en balje ude i haven. De gror rigtig hurtigt.
Her er det billede, som mor er ved at male på døren ind til lysthuset.
Lige nu regner det ,så kan man ikke male, for så løber farverne ud . Det må vente ,men jeg tror at det bliver flot.
Se her, det er fru ands æg. Er hun ikke dygtig.
 Jeg skal nok holde mig væk fra dem ,for den store and bliver så gal ,så gal på mig og så dasker den mig om ørerne med sine store vinger.

onsdag den 8 april 2009

Godmorgen
Mor har sat et billede ind af det træ ,som står udenfor soveværelsets vindue
Er det ikke flot?
I dag er det gråvejr, men alligevel kommer der små grønne blade frem alle steder.
Inde mellem buskene står der masser af gule blomster, som jeg ikke må spise. De hedder påskeliljer.
Mor har lovet mig en tur ud til frøerne i dag hvis det altså ikke bliver regnvejr. Det kunne godt se sådan ud.
Frøerne har jeg ikke prøvet før. De bor i det vand ,som var is i vinter.
Mor siger ,at de siger, kvæk, kvæk
Nu er klokken 8.45 og der er ikke nogen, der larmer oppe ved huset bagved.
Mon de holder fri i dag ?
Næh ,hvor de larmede.
De rydede både krat og store træer, så nu får de blæsevejr deroppe . Der er ikke noget ,der kan standse det .Måske de skulle have tænkt på det.
Mor er nu glad for det ,fordi hun havde regnet med at skulle rydde op i det hele og nu har mændene næsten gjort arbejdet for hende.
Vi begyndte at male på døren nede ved garagen i går
Vi skal nok fortsætte det i dag. Der kommer masser af farver på. Mor siger, at hvis det passedr hende, så kan hun male træerne stribede. Men det gør hun nu nok ikke. Det ville se dumt ud.

tirsdag den 7 april 2002

Brum brum brum siger det .
 Opppe ved huset bag os er der kørt tre kæmpestore biler ind på græsplænen og der bankes og saves .
Naboens hund står henne ved stakittet og gør helt vildt.
Jeg har været ude ,men jeg gik ind igen ,fordi jeg blev bange.
Hvad laver de dog ?

Mor ser underlig ud idag og det er vist min skyld. Da jeg skulle hoppe op i sengen i går aftes, så bøjede mor sig ned for at hjælpe mig og så hoppede jeg op for at hjælpe hende ,men jeg havde mit kødben i munden og det ramte hende på munden ,så det blødte .
Ih ,hvor blev jeg forskrækket.
I dag ser hun underlig ud på munden, men hun siger ,at det går hurtigt væk.

Det håber jeg det gør.

Jeg har lært et nyt dyr.
Inde i mit kødben i går aftes var der et dyr. Det kravlede ud på lagenet i vores seng.
Jeg så det inden mor og jeg slikkede på det ,men det smagte ikke godt. Det kravlede rigtig langsomt.
Da mor så det, så sagde hun, øv ,den vil jeg ikke have i sengen.
 Den hed en skovsnegl.
Den var både våd og kold.Så satte vi den ud i haven , hvor den  hører til..

I dag hoster mor næsten ikke og vi skal spise morgenmad.
 I dag kommer Mathias og spiller. Det er hyggeligt.Så kan jeg lege med hans hund, imens de spiller.

mandag den 6 april 2009

godmorgen
solen skinner dejligt, men det er koldt
I dag er det svømmedag og så varer det længe, før der er svømning igen ,fordi det er påske
Jeg har lige kastet min morgenmad op. Mor siger ,at det er ,fordi jeg spiser for hurtigt. Skidt med det .
Så spiser jeg bare forsigtigt videre .
jeg har ellers noget at fortælle.

Jeg har fået min første tæge!!!
Det gik  sådan til.
Mor og jeg så fjernsyn sammen i går aftes og hun kælede mig i pelsen ligesom hun plejer og så var det, at hun fandt den der tæge..
Den sad lige ved halsbåndet.
Men mor vidste lige ,hvad der skulle gøres og mens jeg sad musestille ,så smurte hun den og snuppede den ud af min pels. pyha
Det var svært at sidde stille, mens hun gjorde det ,men jeg stoler på ,at hun ved ,hvad hun gør og så sang hun for mig imens .
Så kan man da ikke blive bange ,vel?

I dag skal vi tage den med ro ,siger mor.
Rydde op i værkstedet bliver det nu nok til ,for mor har sat alt værktøjet ind på gulvet, når hun har brugt det, så nu kan vi næsten ikke komme ind af døren. Der skal også males ,siger mor, men det skal vist ikke være i dag ?
Det kunne nu godt ligne hende at gå i gang med det alligevel,men vi skal dase i solen også.
Hun har også planer om at male et stort billede.Nu må vi se hvad hun finder på. Man kan aldrig vide det .
I går kom sol-uret ud at hænge på væggen
Jeg er ikke helt klar over, hvordan det virker, men det er noget med solen og den pind, der sidder i midten.
Det ser flot ud på den nymalede væg.
Se lige her. Vasketøjet ud at hænge for første gang i år
Dette er en lille pil. 50 cm høj ,som har overvintret under tag. Nu skyder den. Jeg havde ellers opgivet.
Det er ligesom at gense' en god ven

søndag den 5 april 2009

godmorgen
Nu er jeg blevet vagthund
hun finder hele tiden på noget.
Nu er terrassen færdig og stakitterne er væk. Man kan gå på gulvet  uden at få røde fødder
så skulle man tro, hun var færdig, men, næh, nej
Så kommer hun slæbende med VORES DYNE!!
Den skal ligge og få frisk luft, siger hun ,og jeg tør næsten ikke gå fra den .
Tænk ,hvis der kommer en fugl eller en kat og sætter sig på den , så jeg holder vagt
Jeg er også en flyvende hund ,siger mor. En time efter at vi var gået i seng  i går skulle jeg tisse igen---meget
Så jeg vækkede mor og hun troede ,jeg ville kæle. Så sprang jeg ned fra sengen og løb ind i stuen og stod ved døren ,så hun kunne forstå det.
Kom nu ,mor, jamrede jeg, skynd dig, jeg skal sådan tisse.
Endelig lukkede hun døren op og jeg fo'r ud og så var det, at jeg blev en flyvende hund.
Jeg sprang. fra det øverste trin og over alle de andre 7 trin.
Alle fire ben strittede ud til siden og jeg landede lige på det gode tisse-sted.
Ah ,hvor var det dejligt.
Det var nær gået galt.
Lige nu skal vi lege : jeg henter og du smider.
Jeg har fundet et pivedyr ude i haven og jeg  står på bagbenene og kradser hende med forbenene, indtil hun fatter, at jeg vil lege .
den der leg : smide væk og hente igen, den holder jeg meget af . Det er rigtig sjov.og jeg er god til det
I dag skal vi male vinduerne udvendigt på terrassen .
Der er blevet fint omme hos ænderne og fru and har lagt endnu et æg til morgen
Sidste år lagde hun også æg,men der kom ingen ællinger.
Måske der kommer i år.
Mor har sat en fin dør i ,så ræven ikke kan komme ind.
Den skal også males i dag.
I går tog hun en masse tøj frem. Det var sommertøj. Noget af det vil hun bruge nu ,fordi det er dejlig varmt.
Så det kom en tur i vaskemaskinen og nu hænger det og dasker på stativet ude hos hønsene. Det er første gang, det hænger der ,mens jeg har været her .
Der er også sommer-vaske-tøj på terrassen på et stativ.
jeg må ikke hoppe op og bide i det ,men jeg gør det alligevel. Sokkerne har jeg hevet ned. Dem har jeg  lagt nede på græsplænen sammen med hendes ene sko.
PS:Billedet tog mor i går aftes. Er det ikke flot? sådan bliver himlen tit om aftenen.

lørdag den 4 april 2009

Uhm, solen skinner
Nu mangler mor kun en lille bid af terrassen, så er hun færdig med den. Den er blevet rigtig flot, synes jeg.
Den skinner i solen
I dag skal sol-uret sættes op.
Det er et mor har lavet med en masse blomster på.
Det skal hænge på væggen på terrassen, så vi ved, hvad klokken er- altså når solen skinner
I dag skal vi sætte hængsler på lågen ind til andegården , så er den færdig.
Så mangler der bare vindue i andehuset og så fru and og hendes æg, så hun kan være i fred for de nysgerrige høns.
Mor savede en masse grene af det træ ,som hang ind over andegården  i går,fordi det ødelægger trådnettet.

Det var meget mystisk i går aftes, da vi skulle i seng.
Alt var som det plejede. Vi gik tur i haven og kikkede på stjernerne ,vi slukkede lys i stuen og mor tog sengetæppet af og løftede mig op----men ,så løb der et dyr rundt i sengen.!!!
Det var et lille bitte dyr og jeg kunne slet ikke fange det,fordi det hele tiden løb den anden vej,
Mor kaldte dyret for en forårsedderkop og sagde ,at den bragte lykke.
Sikke noget sludder.
 Jeg skal ikke have edderkopper rendende rundt og lave lykke i min seng. Mor samlede den op og vi gik ud i haven med den .
Den var kravlet ind af vinduet ,sagde hun.

Vi har kikket til æggene i rugemaskinen . Der er ikke kyllinger endnu. Den 13 april siger mor, de skulle komme .
Det er jeg ret spændt på. Hvor skal de sove?
De skal vel ikke ind i sengen til mig og mor? det vil jeg ikke have.

Lige nu leger jeg med en vindrue.Den er grøn og rund og man kan smide rundt med den og løbe efter den og tilsidst kan man spise den .
I går trådte mor på en ,som jeg havde lagt på gulvtæppet. Den blev helt flad, så kan den ikke trille mere.
 Jeg gøede af hende og så samlede hun den op op gav mig en anden .
Billedet forestiller mor, dengang hun var lille .Hun ser sød ud, gør hun ikke ?

fredag kl 13 !!!!

Mor er ved at gøre andegården klar og der må jeg ikke komme med.
Så blev jeg sur eller også kedede jeg mig.
Jeg gik ind i huset og gemte mig under sofaen. Og mor, hun kaldte og kaldte, men jeg kom bare ikke ,for jeg var sur.
 Tilsidst tog mor snoren og ville gå ud for at lede efter mig i fremmede haver.
 Det syntes jeg alligevel var synd, så kom jeg frem fra mit gemmested.
Nu har vi snakket om det og sådan må jeg aldrig gøre mere ,for så bliver mor ked af det .
Og hun har så lovet mig ,at jeg må komme med i andegården i eftermiddag .
Se lige englebarnet her i vores seng.
Der er blomster på betrækket og vi sover så dejligt her. Lige nu tænker jeg på ,hvad jeg skal finde på i dag ---men jeg finder nok på noget.
Det er frostvejr udenfor og i går aftes sneede det .
Men i dag skinner solen igen.
 Jeg elsker solskin

fredag morgen

Nåda, nu bliver der vist ballade . Se lige her ,hvad jeg har slæbt ind i stuen. Græstørv, hedder det og fuld at græs og rødder og masser af jord.
Hun tog den fra mig og smed den ud i haven, men nu har jeg bare hentet den ind igen.
Nu har jeg mulen fuld af jord og er smadderfornøjet. Det er fedt at være lille hund.

fredag 3 april 2009

nej ,ved I nu hvad.
Den høne gokker igen.
I går gokkede den næsten hele dagen og mor og jeg var oppe ved hønsegården flere gange for at sige til den ,at den skulle holde op med det spektakel,men den holdt først op ,da det blev aften.
Så skulle vi jo putte hønsene i seng og samle æg, så nu ved vi ,hvad der var i vejen
DET VAR DEN STORE ANDEDAME, DER VAR BEGYNDT AT RUGE  og lige netop i den rugekasse, hvor hønen plejede at komme.
Så i dag skal vi gøre andegården klar til hr og fru and.
De har boet sammen med hønsene i vinter ,men nu skal de ind i deres andegård og de skal have vand i badekarret ,så de kan komme til at bade uden at hønsene spytter i det.
Det er også svømmedag  for mor, så vi får travlt.
I nat var vi ude for at kikke stjerner og selv om mor havde lygten med ,så så hun ikke min lyserøde gris der lå på plænen , så trådte hun på den og den sagde stort, ØF ØF ØF og vi blev begge to forskrækkede
Billedet forestiller et træ med snevejr bagved. Mor tog det i nat med en lampe på. Er det ikke flot?
Mor spiser morgenmad, mens hun skriver min dagbog. Det er faktisk det første ,hun gør om morgenen.
Hun spiser ostemad og jeg elsker ostemad.
så sidder jeg og glor på hende, indtil hun gi'r mig noget af den.
Når jeg så har fået en bid ,så løber jeg ud i haven for at sige godmorgen til naboerne., Men det er forbudt at gø
.Hvis jeg gør, så bli'r jeg kaldt ind.
Mor fløjter på en bestemt måde og så kommer jeg farende lige så hurtigt som jeg kan.
Jeg er ved at lære at sidde pænt. Det kan vel ikke være så svært, men så skal man blive siddende ,indtil hun gi'r lov. Det er det svære.

torsdag 2 april 2009

godmorgen
det bliver vist en god dag
solen skinner , det er frostvejr og vi har sovet så dejligt
Mor siger ,at i dag vil hun male endnu et stykke af terrassen .
Det ser flot ud allerede og jeg glæder mig til at gå på det ,men mor siger ,at det får jeg ikke lov til ,før det er tørt ,ellers fårjeg røde poter.
I går mugede vi ud i hønsehuset.Alle hønsene kom ud i hønsegården og mor satte net op ,så jeg ikke kunne jage med dem og så skurede vi og skrabede . Til sidst kom mor med savsmuld og lagde det på gulvet. Det rullede jeg mig i ,så jeg blev helt fuld af savsmuld. Det skulle jeg aldrig have gjort, for det kløede helt vildt i pelsen.men så kom mor med den gode børste og tog det væk.
Ah
Jeg er jo med hende hver dag ,når vi samler æg. Det er sådan nogle runde ting.
jeg ved ikke, hvad hun vil med dem ,men jeg snuppede et af dem inde i en hønserede  og lagde det ud på græsplænen ,så da vi var færdige med hønsehuset ,så gik jeg ud for at se nærmere på det
Sjov ting
rund og lysebrun og kold.
Jeg spillede lidt bold med det og løb rundt med det i munden, for det var jo mit,.
Men så kom jeg til at hapse for hårdt og så gik det i stykker og der kom noget ud af det. Og da jeg smagte på det ,så vidste jeg lige pludselig ,hvorfor mor samler æg sammen. Det smagte jo dejligt.
Jeg spiste det hele, men de hvide skaller lod jeg ligge på plænen. Der fandt mor dem og hun kikkede på mig.
Har du lavet dette her Pjevs? spurgte hun ,men jeg så bare den anden vej.
Så kaldte hun mig en æggetyv , så nu har jeg snart mange navne.

På billedet kan I se min lem i døren, som mor har lavet til mig.
Det går rigtig fint med den der lem. Jeg smutter ud og ind og ud og ind ,men jeg vil helst have mor med ,når det er mørkt. Hun vil også gerne følge mig.
Så går vi ud i mørket med en lommelygte . Mor kender alle de gode steder, hvor jeg helst vil tisse og så lyser hun på dem, mens jeg gør det ,som små hunde gør.
her i morges var der en ny kat i haven. jeg kan ikke fordrage katte og denne her var stor og tyk. Den var sort på ryggen og hvid på maven og så rigtig lumsk ud. Den gik lige forbi vores soveværelsesvindue da vi stod op og jeg gøede helt vildt af den men den lod bare som om den ikke havde hørt mig. Dumme kat.
jeg vil sige noget til den ,hvis den går i min have i dag .

onsdag 1-4-2009

godmorgen
På billedet ser I mig .som sover ude i solen på plænen. Det er en smaddergod have, for man må sove, lige hvor man vil.
mor nyser ikke så meget mere, men hun siger, at det er stadig væmmeligt.,men vi har snorksovet hele natten.
Vi har sovet så godt og ligget så tæt, at dynen var helt våd i morges.
Så nu har vi taget betrækket af .
Jeg slæbte dynebetrækket helt over til vaskemaskinen. Pyha.
I går plantede vi alle de planter ,som mor fik til sin fødselsdag,
jeg fik skældud, fordi jeg gravede dem op igen og kom hen til mor med dem ,så hun kunne grave dem ned et nyt sted. Men det var altså ikke meningen, fik jeg at vide.
Underligt
Hun har gravet en stor busk ned lige der, hvor jeg plejer at gå., hvorfor skal den være lige der.?
I går malede vi også halvdelen af terrassen . Resten må vente til en dag ,hvor det er så varmt ,at den kan tørre ,mens vi går en tur.
Mor satte rækværk op, så vi ikke vadede ind over det nymalede gulv og fik røde poter.
Jeg kunne nu godt tænke mig at prøve, men det må jeg altså ikke.
Nu kan jeg gå ud og ind af lemmen helt alene . Jeg lærte det i går, men her til morgen syntes jeg alligevel, at mor skulle hjælpe mig ,men hun vendte bare ryggen til, og så måtte jeg jo selv. Det er faktisk heller ikke spor svært,
Man skal bare skynde sig, eller klapser lågen en i numsen og det er ikke rart.
Katrine kommer ikke i dag og synger, fordi mor er forkølet. Det er jeg en smule ked af, for hun er så sød,men hun kommer igen en anden dag, siger mor
I dag skal vi så blomster i små kasser. Det er  bittesmå blomster ,som ikke kan være udenfor endnu. De skal vist stå i vindueskarmen og blive store der.
Det er lidt svært ,for jeg elsker at rode i den vindueskarm
Lige nu sidder jeg ude på trappen og ser efter skraldemanden. Han kommer i dag. Nu har jeg vænnet mig til ham.
Og jeg tror ikke mere at hans bil spiser mig. Den spiser kun skrald.

tirsdag 31 marts 2000

se mig lige
jeg  har hugget mors gummihandske, som hun har på når hun skal  male..
Men jeg har snuppet den og nu ligger jeg i solen nede i haven og leger med den, mens mor går rundt oppe i huset og leder.

tirsdag 31 marts 2009

I dag er det Mikkels fødselsdag ,hurra hurra hurra.
Han bliver 13 år og bor i Skanderborg
Ham har jeg besøgt en gang ,da jeg var lille ,det var hans mor Pernille ,der hentede mig hos Helle.
Han er sjov at lege med.
På billedet kan I se Mikkel og hans far Bo.De spiller på mors klaverer , det er de mægtig gode til.
Mikkel er vild med at fiske og derfor skal han have noget til at fiske med.
Vi skal også ringe og sige tillykke, men først i aften ,for lige nu er han i skole..
Mor har nye lyde i dag .
Hun har sagt dem hele natten-Sådan her. Nys nys nys atju atju atju.
Først blev jeg bange, men egentlig lyder det meget sjovt.
Hun pudser næse hele siden og hoster, derfor måtte vi ringe afbud til Mattias i morges. Han skal ikke komme ,for så kan mor smitte ham. Atju atju.
Lige nu sidder jeg ude på trappen og kikker efter ,om der kommer nogle fremmede mennesker eller hunde, som jeg kan gø af.
Jeg er vældig god til at gø nu. Min stemme er stor og flot, mor siger ,at det lyder, som om jeg var en kæmpestor hund.
Men jeg gør kun ,når det er nødvendigt. Mor siger ,at alt det vov'veri ikke er til at holde ud for naboerne. Det kan jeg ikke forstå, jeg synes det lyder flot.

30 marts 009

Hurra , jeg kunne gå igennem lemmen alene, uden at den klapsede mig i halen
nu kan jeg selv bestemme ,hvornår jeg vil ind og ud .
I dag er det svømmedag og bagefter skal vi bage brød. . Mor startede allerede brødene i går og de står ude i køkkenet og bobler
Så kommer der mere mel
Både på mor og på mig og på gulvet og så kommer det dejlige. Så tænder hun for ovnen .
Den er lige så god som ovnen inde i stuen.
Varm og dejlig,, men jeg må ikke røre den ,for så brænder jeg poterne. Der er ellers et vindue ,man kan kikke ind af .
I dag er det tåget .
skyerne ligger helt nede på jorden og alle lydene blive meget stille. Jeg kan næsten ikke høre hunden gø ovre på den anden vej.
Tågen kom i går lige pludselig. Mor og jeg sad ude i stolen i solen og så var den der.
Vi gik ind og sagde øv,men i dag er det tåget fra morgenen af.
Vi skal male videre på terrassen under taget. Det bliver hvidt over det hele. Mor siger ,at det ligner et slot,.jeg synes nu mere det ligner en hvid terrasse.
Jeg fandt mit kødben på gemmestedet inde i stuen.
 Det har jeg lige været ud for at gemme i haven.,så mor ikke tager det ,.men jeg tror nu egentlig ikke ,at hun spiser kødben.

søndag den 29 marts 2009

ØV, hvor er den svær ,den dør som jeg skal gå ind og ud af.
Indtil nu holder mor lågen for mig, når jeg skal ind og ud ,men så her til morgen ,så ville jeg prøve selv ,mens hun tog tøj på¨og så fik jeg et ordentlig klaps i halen af døren.
Man skal skynde sig, når man skal ud og ind ,eller får man døren lige i numsen.
Nå, lige nu er jeg ude for at sige godmorgen til naboens hund.
Katten er der også. Bare den ikke kommer herind. Jeg er faktisk bange for den .
Mor malede rækværket langs med fliserne hvide på toppen i går. I dag er de helt tørre og det var godt for mor ,da vi var ude i mørket i nat, fordi de ligefrem lyste i mørket.
Smart.
I dag skal vi male færdigt inde på terrassen ,det bliver smadderflot. Mor siger ,at til sommer bliver der lige så varmt ,som der er inde i huset nu. Det glæder jeg mig til,, jeg elsker sol.
Sommetider lægger jeg mig på måtten foran døren og nyder det ,når solen skinner.
Måske skal vi en tur i skoven i eftermiddag  eller måske på havnen  for at fotografere måger. De er sjove. De flyver ,når man kommer spænende og mor siger, at det er godt, fordi hun netop gerne vil fotografere dem, når de flyver.
I dag kommer Lise. Hun skal spille med mor. Hende har jeg ikke set før ,men mor siger ,at hun er vældig sød.
Billedet forestiller Lise og Amanda og Sandra for et år siden , da mor blev70 år.
Hun har sin mor med ,for hun  kommer helt fra København bare for at spille med mor..
Mor tager masser af billeder af mig for tiden, men også andre billeder af skoven og stranden og sådan noget.
Det bliver sikkert en god dag

lørdag 28 marts 2009

god morgen
den er svær at finde ud af ,den der lem i døren. Men den er smart ,fordi nu bliver der ikke koldt inde i stuen ,når jeg går ind og ud.
Men den siger sådan en skramlelyd ,så jeg bliver forskrækket
Det er bedst at mor er i nærheden her i starten.
Vi begyndte at male vinduer i går. Jeg måtte ikke så gerne være med ,men jeg skulle da prøve  ,så da jeg senere på dagen skulle ud for at gå en tur med mor ,så fik hun jo øje på ,at jeg havde maling på det ene øre. Så nu har vi nuldret og nuldret for at få det af, for det var selvfølgelig blevet helt tørt.
Vi skal male videre i dag og plante blomster .

I dag går der to nye fugle ude på trappen. De hedder skader og er sorte og hvide. De leder efter et sted at bo og vi har set, hvor de boede sidste år ,så det kan være ,at de vil bo der igen.
Lige nu spiser mor morgenmad. Hun spiser ostemad og jeg får noget af det og så spiser hun vindruer og jordbær og ananas.
Det gider jeg ikke være med til, men hun siger ,at det er sundt.
I går aftes fik jeg et gnaveben. Det elsker jeg meget
Så ligger jeg foran varmeovnen og gnaver, mens jeg bliver varm i pelsen .
Forresten varm
. I skulle have set mor i morges .Jeg havde nuldret hende så længe i håret ,at jeg slet ikke kunne kende hende, da hun stod op.
Det der pels hun har på hovedet plejer at falde nedad ligesom min pels ,men her til morgen strittede det i alle retninger og hun var nødt til at komme vand i det  ,for at få det til at hænge nedad.. Jeg blev faktisk en smule forskrækket og kom til at gø af hende, men så kunne jeg jo se ,at det var mor med strithår ,som jeg havde lavet på hende.
Vi fik besøg i går eftermiddags af en mand ,som skal ordne baghaven. Ham har jeg mødt før. Han løfter mig op og siger, at jeg er en bette pjevs. Så spræller jeg og vil ned., men har er ellers flink.
Han har en hund ligesom mig ,men den er en måned ældre, så derfor er den jo en lille smule større end mig,men jeg er ikke en bette pjevs. Jeg er en stor hund ,som kan mange ting allerede.
Jeg taber stadig tænder. Da mor tog sokker på i morges ,fik hun en af dem ned i sokken og da hun så tog træskoene på ,så hylede hun ,fordi tanden var skarp at gå på.
Tænk ,at gå rundt med mine tænder i sokken ,de skal da være i min mund.

Fredag den 27 marts 2009

godmorgen, der er sket noget skrækkeligt.
Jeg taber tænderne!
Da jeg vågnede i morges lå en af mine tænder i sengen. Jeg blev så forskrækket, så forskrækket
Hvordan skal jeg nu kunne spise kødben og den slags.?
Mor siger, at alle små hunde taber  tænderne ,men der kommer nye frem, så er det måske derfor, at mine tænder ikke klør såmeget mere.
Det er dejligt at slippe fri for det kløeri.
Min nye dør skulle tages af igen i går ,fordi hun havde lavet hullet til mig forkert
Så hun skruede igen. Jeg kan ikke fordrage den skruemaskine. ,men vi blev da færdige og døren kom op ,inden det blev alt for koldt.
 Nu er der bare det, at der er en vipperude i ,der hvor jeg skal ud og ind og den har en fremmed lyd. Så jeg har ikke vænnet mig til den endnu ,men jeg skal nok få det lært.Foreløbig åbner mor lemmen for mig ,når jeg vil ud og ind.
Der har lige været en dame og give mor penge.
 Det var, fordi mor havde skrevet nogle sange for hende. Hun var rigtig glad for dem.
Mor skal lave flere sange i dag , fordi en af svømmedamerne skal også have lavet en sang .
Så skriver hun først ,mens hun synger til og bagefter sætter hun en maskine igang ovre på klaveret.Den er jeg så gal på, fordi jeg ikke kan finde ud af ,hvad den gør, så igår løftede mor mig op, så jeg kunne kikke . Der kom bare papir ud af den.
 Det er en papirmaskine.
Jeg fik endda lov til at lege med et af papirerne. Så nu er jeg ikke gal på den mere.
Vi nåede ikke ud til bondemanden i går ,så det gør vi om lidt ,når vi har snakket med mormor. Det gør vi om morgenen og om aftenen. Sommetider vov'er jeg til hende.
Hun har ikke set mig endnu ,men vi har talt meget om hende.
Det er svømmedag i eftermiddag ,
Så skal jeg passe huset imens. Oppe fra buret med de små fugle kommer der små bitte nye lyde. Det er, fordi der er babyer i reden. Dem kan vi ikke se endnu , de er alt for små.
I går da vi gik i haven, inden vi skulle i seng ,var der pludselig sne. Jeg elsker sne så jeg spurtede bare rundt i haven, selv om det var helt mørkt.
Så pludselig var der en fremmed lyd. Det var en stor fugl ,der  kom flyvende.
 Den hedder en ugle.
 Mor siger ,at den spiser mus ,men ikke små hunde. Det er godt, at jeg er blevet større.
Vi skal male vinduer indvendig i udestuen i dag ,hvis det bliver varmt nok.
Ps I skulle bare se mig lige nu . Jeg har gravet mit kødben ned i et muldvarpeskud og jeg er helt sort om mulen.

torsdag 26 marts 2009

godmorgen
jeg kan næsten ikke vente med at fortælle ,hvor sjovt jeg har det .
I går kom Katrine ,som skulle synge med mor. Hun tog jo skoene af, da hun kom ind og så tog jeg den ene sko ,mens de sang og gemte den ude i haven.-- og de kunne slet ikke finde den ,før jeg viste dem, hvor jeg havde lagt den .
Vi skulle også lave en dør, sagde mor.
Hun savede og bankede og skruede og tilsidst var det en dør ,som blev sat op henne ved terrassen .
Men der var hul i døren forneden og der satte hun et håndklæde.
Jeg opdagede jo hurtigt ,at sådan et håndklæde kunne jeg da godt komme forbi ,så jeg løb ud og ind af den dør hele eftermiddagen og mor sagde, at jeg var dygtig.
Hun brugte en masse værktøj og jeg lånte lige hendes skruetrækker og gemte den i haven.
Og den kunne hun ikke finde igen.
Ih ,hvor var det sjovt.
Men så i går aftes, så rendte jeg ud og gøede af naboens hund og så blev jeg hentet ind og den rigtige dør blev lukket.ØV ALTSÅ!
Men her i nat var vi ude for at kikke stjerner og der ,lige midt på mit tissested ,der lå jo skruetrækkeren. Så den tog mor med ind igen.
Men så tænkte jeg ,hvis hun tager noget med ind ,så må jeg også og så hentede jeg den lyserøde gris ,som også lå ude i haven og den gemte jeg under dynen, I skulle have hørt hende ,da hun stak fødderne ind under dynen og mærkede den iskolde gris. Ih, hvor var det sjovt.
Bagefter fik vi en ordentlig kæletur.
I dag skal vi på arbejde i hønsehuset.
Der skal gøres rent og der er løse brædder i hønsegården .
 Det bliver sikkert sjovt,men mor siger, at jeg får ikke lov til at lege med hønsene, for så lægger de ikke æg.
Vi skal også besøge en bondemand .
 Det er ham med stråtaget og den store fjollede hund og alle de små katte .
Jeg skal med , fordi jeg skal øve mig i at køre bil..
Jeg skal nok få det lært
Vi skal også ringe til en glarmester, for da mor tog gardinet ned, så faldt gardinstangen ned og lavede en revne i ruden.
Det gør egentlig ikke noget, for ruden sidder der endnu ,men mior siger, at vi kan risikere ,at den falder helt ud og så bliver der masser af glasskår.
De æg, vi havde med hjem fra bedstemor Ann's bondegård i forgårs ,er sat i en kasse ,der siger brum brum. Den står ovenpå klaveret og jeg skal løftes op for at se æggene . Mor siger ,at der bor en lille kylling inde i de der æg og at den kommer ud til påske. Vi ser til dem hver dag.
Det bliver spændende
Hvis solen bliver her så skal vi også male vinduerne på terrassen .
Ih, hvor har vi travlt.
Der er meget, man skal, når man bor på landet, godt at hun har mig til at hjælpe.

onsdag den 25 marts 2009

Det var den sjoveste dag ,jeg har haft endnu.
Først skulle vi til dyrlægedamen ,fordi jeg skulle vaccineres for anden gang. Det vidste jeg jo ikke, før jeg kom derned ,men da jeg først så hende ,så kunne jeg godt huske hende
og det gjorde slet ikke ondt denne gang.
Hun og mor rensede mig mellem tæerne og snakkede og så vejede de mig. 5,2 kg. Jeg har ordentlig taget på.
Mor sagde ,at jeg havde nok spist for mange høns!!!!!
Men for at komme derned ,skulle vi jo køre bil. Men mor var smart og havde lavet en dejlige hule bag i bilen , så jeg kastede slet ikke op.
Nu skal jeg bare lære, at der sker noget sjovt, når vi skal ud at køre.
Så skulle vi til Silvan i Græsted efter gas til ovnen . Det var en lang vej ,syntes jeg ,men jeg kastede ikke op. Mor sang for mig ,mens vi kørte og det hjalp også, at jeg vidste hun var der ,selv om jeg ikke kunne se hende.
Efter det købte vi brædder, så mor kan lave en ekstra dør med en lem i ,fordi jeg har lært at lukke døren op ud til haven, men jeg lukker den ikke efter mig og så bliver der koldt i stuen.
Hun er god til at finde på min mor.
Da vi kom hjem ,var jeg rigtig søvnig og sov, indtil Mathias kom for at spille.
Den store hund var med, men den var så fjollet i dag ,så dens mor gik en tur med den .
Skal jeg tage Pjevs med, spurgte hun. Mor sagde, at jeg hellere ville blive hjemme hos hende.Så gik de og jeg lå under Matihias' stol ,mens han spillede.
Lidt efter kom hans mor tilbage med den store hund og ved I ,hvad hun sagde: Hun sagde ,at jeg gik nede på vejen og at hun havde taget mig med op i stuen.
Mor sagde bare ja ja, fordi hun spillede med Mathias ,men så kom hun til at se på mig ,der jo lå under stolen og da hun vendte sig om, så STOD DER EN HUND MAGEN TIL MIG I STUEN.!!!!!!

Så nu var der tre hunde ,der løb rundt
Næh ,hvor var det sjovt.
Så kørte Mathias og hans mor med den store hund og mig og den nye hund kom ud i haven.
Vi spænede rundt med hinanden og hoppede og sprang rundt om træerne og rundt om mor.
Mor fandt telefonnummeret, der stod på hundens halsbånd og ringede til hundens mor.
Den hund bor langt væk og den var rendt væk fra sin familie- Men vi legede så godt.
Så kom dens far og hentede den.
Han syntes også ,at vi havde det så sjovt, så han inviterede os til at komme og lege i påsken., det vil jeg rigtig gerne.
Men hvor var jeg træt i aftes.
I dag skal vi lave dør, støvsuge, spille med Katrine og sådan noget

Hov ,jeg glemte at fortælle,at vi også var på en bondegård. Der hentede vi æg ,som skal blive til kyllinger. Mor puttede dem ned i en maskine og der skal de ligge i tre uger, så kommer der kyllinger.
Bondemanden havde lige lavet kyllinger, de var kun to dage gamle og de var bittesmå og sagde pip pip.
HVORFOR HAR SMÅ KYLLINGER INGEN MOR?
 Der er så meget jeg ikke ved.

tirsdag den 24 marts

Godmorgen
PÅ billedet kan du se mit nye legetøj. Det er en lyserød gris og den siger øf øf, når jeg bider i den  Jeg gemmer den sommetider ude i haven ,men mor siger, at den er så lyserød ,at man kan se den alle steder ,hvor jeg gemmer den. Den har både ører og 4 ben, så den er nem .at holde i munden. Så løber jeg rundt med den  og viser den haven

Vi er stået tidligt op kl 7, fordi solen skinner så dejligt,men det er frostvejr.
Mor lavede billeder af mig i går ,men de er ikke lagt ind endnu , det kommer senere . Vi skal nemlig være hos fru dyrlægen klokken 10 ,så vi har ikke tid til det nu.
Lige nu spiser vi morgen mad. Hun giver mig det der hvalpemad, men så blander hun noget rart i. F eks en skive ost i små bidder. Men jeg er da klog nok, jeg piller hvalpemaden fra og spiser osten. Så gemmer jeg hvalpemaden til jeg bliver rigtig sulten .
I går sov vi til middag på terrassen i to timer. Mor siger ,at det er rigtig rart ,at jeg ligger på hendes mave. Jeg synes ,det er dejligt, for så kan jeg mærke ,at hun trækker vejret.
Nu er forhaven snart rigtig pæn. Mor har også maset. Hun siger, at nu vokser planterne , det glæder jeg mig til at se ,for det har jeg aldrig set før..
Lige nu ligger jeg på husets allerbedste plads lige foran gasovnen. Ah ,her er varmt og rart.

Mandag d.23-3 2009

Godmorgen
PÅ billedet er en af mors elever til spil i Gilleleje . Hun hedder Elisabeth.

Jeg skal fotograferes i dag og vi skal bestille tid til at blive vaccineret hos dyrlægedamen.
Mor skal til svømmegymnastik  og jeg skal passe huset.
I går ryddede vi op efter aaalllllleeeee de mennesker ,som kom for at sige davs til os.
Her var fnulder alle vegne og støv og gavepapir.
Vi har stadig en lagkage tilbage ,men vi lavede is i går af resten af flødeskummet.
Jeg sad på køkkenbordet og hjalp til. Vi puttede chokoladestykker i den og jeg fik lov at smage.
Senere lavede vi flæskesteg.
Det duftede i hele huset og jeg blev ved med at løbe ud til ovnen og kikke gennem vinduet for at se ,om den ikke snart var færdig
Vi spiste flæskesteg til middag., jeg fik en knasesvær.
Lige nu sidder jeg ude på trappen og kikker efter fugle. Jeg har en gnavepind i munden , hvis jeg nu skulle få lyst til at gnave.

Jeg vækkede mor i nat fordi min mave rumlede.
Så gik vi ned i haven. Det blæste ,så jeg var lige ved at vælte ,men jeg bliver ikke bange ,når mor er med.
Jeg har et særligt sted jeg går hen  ,når jeg skal
mor siger, at jeg kan blive spejder ,for jeg har gravet sådan et hul ,som jeg gør det i.
Mor havde jo lygte med ud i haven i nat,  fordi det var bøh mørkt. Det er mærkeligt,når mor er der ,er jeg ikke bange for noget. Jeg er heller ikke bange for biler mere, men da naboens hvide kat gik på vores garagetag i går ,så blev jeg så gal ,at jeg fik hikke. Det går over, når mor kæler mig på magen.
Så ligger jeg helt stille og siger lyde.
I morges puttede vi rigtig længe. Vi tog dynen op over hovedet og lå nede i varmen og snakkede sammen.
Mor sagde, at jeg var sød og jeg sagde, at det var hun også. Det er så dejlig at være lille hund i Gilleleje .

lørdag 21/3-søndag 22/3

Billedet forestiller Lille Sandra og hendes far Jesper og så mor i julemandstøj sidste år på hendes fødselsdag .,da hun blev 70 år
Det var fordi Pernille og familien fra Skanderborg ikke havde fået deres julegaver endnu

Næh ,hvor er vi trætte i dag .
mor havde jo fødselsdag i går og der kom så mange mennesker ,så huset var ved at sprænges. Og de ville alle sammen klappe mig. Jeg hentede dem allesammen nede ved lågen ,men da onkel Niels kom blev jeg rigtig glad.
Han løftede mig op og lod mig sidde helt stille og jeg fik et roligt øjeblik.
Så skulle de drikke chokolade og spise lagkage.
 Mor havde lavet tre lagkager.
 Jeg havde jo lovet mor at være sød ,men det bli'r man altså træt af ,så mens de spiste, så krøb jeg ind under sofaen og faldt i søvn. Så da de var færdige med at spise, troede de allesammen ,at jeg var løbet min vej og så lå jeg bare der og snuede under sofaen. Mor havde gættet det ,så hun tog det roligt, men alle gæsterne gik ud i haven og råbte :Pjevs, Pjevs, hvor er du henne??.HÆ HÆ.-
Lidt senere kom jeg frem igen og lod mig klappe og kæle. pyha.
Jeg var så træt ,da de var gået ,at jeg ikke kunne være artig mere.
Mor vaskede op og jeg gøede af hende ,fordi jeg ville ud.
 Så ville jeg ind igen, så ville jeg ud  ,så ville jeg ind,
men så skulle vi se fjernsyn og så blev jeg mig selv igen.
Vi spiste ostemadder til aften og i dag skal vi lave is af alt det flødeskum, der er tilbage.
Alle gæsterne fik en af de bøger, som mor havde skrevet og det blev de glade for.
Nu er det jo spændende, hvad de synes om den.
Jesper siger ,at mor skal skrive en til, men mor siger, at det skal vist vente lidt.
Lige nu laver hun konfirmationssange for folk ,der ikke kan selv, så hun skriver og synger hele tiden .

fredag 20 marts.2009

I morgen er det mors fødselsdag og vi skal have gæster. Det glæder jeg mig til.Jeg elsker mennesker, som løber rundt med mig og i morgen kommer både Lucas og Amanda.
Mor skal lave fire lagkager i dag.
Jeg tror ikke ,jeg skal hjælpe hende med det . Jeg har travlt ude i haven. Jeg skal have gemt alle mine kødben og mit legetøj ,så der ikke er nogen, der tager det i morgen.
Jeg var rigtig dum i går og det fortryder jeg nu.
Mor har sagt mange gange ,at jeg ikke må jage med hønsene, men de er så sjove ,når de løber og hyler, så jeg gjorde det alligevel i går. Og lige pludselig fangede jeg en.
det var egentlig ikke med. vilje .
Jeg ville vise mor det ,så jeg tog den i munden og gik op til mor. Og hun blev bare så vred,
Den der høne ,den siger ikke noget mere. Hovedet hænger. Mor siger den er død ,fordi jeg bed den i halsen. Det var jo ikke meningen.
Mor flyttede rækværket, så nu kan jeg ikke længere komme ind til hønsene uden mor er med.
Det er egentlig også ok ,for de roder mine kødben op.
Men hvor var hun gal på mig.Jeg måtte pive og kravle og slikke hende for at få hende god igen.
Naboens kat må jeg gerne jage med ,så det vil jeg gøre istedet for .
I dag skal vi flytte hegnet fra terrassen . Det behøves ikke mere, for jeg kan ikke springe så højt. Men jeg kan selv hoppe op i sofaen nu og ned igen . Fra sengen kan jeg selv komme ned, men ikke op. Der må mor hjælpe mig.
Solen skinner igen i dag.Selv om det er svømmedag er jeg sikker på ,at vi skal sove til middag ude i sol-stolen ,når hun kommer hjem. Lige så snart hun sætter sig der ,så kommer jeg og lægger mig på maven af hende og så har vi det dejligt begge to.
Min pels vokser nu ,så mor siger ,at jeg ligner en lille isbjørn.
Jeg fik nyt legetøj i går. Det er en lille lyserød plastikgris og når jeg bider den i maven ,så siger den øf øf.
I starten var jeg bange for den ,men nu synes jeg ,at den er sjov. Mor kunne ikke finde den ,da vi skulle i seng og det var helt mørkt udenfor ,så vi gik ned i haven med lygter for at finde den,men den var der ikke.
Hun blev rigtig forbavset, da vi kom ind og hun opdagede ,at jeg allerede havde lagt den ind på sengen.
Øf ,sagde den ,øf.

torsdag 19-3-2009

Nu er der kun 2 dage til mors fødselsdag . Hun siger ,at der sikkert kommer en masse mennesker, så derfor skal hun ud at købe ind i dag .
Så passer jeg huset imens.
Solen skinner så dejligt i dag , så skal vi sikkert sove til middag i solen.
Det elsker jeg . Så kravler jeg op og ligger på  maven af mor og så sover vi begge to.
Her til morges skrev hun en konfirmationssang til en pige ,der hedder Sille.
Hendes mormor har bedt mor om at gøre det og mor kan godt lide at skrive sange.
Den er hun fædig med nu og så kommer jo turen til min dagbog.
Jeg fik et nyt kødben i går. Mor køber dem i Brugsen og så koger hun dem og tager noget ud inde fra dem, som jeg ikke må spise og så får jeg dem. Jeg elsker kødben.
 Jeg gnaver og gnaver og da vi skulle i seng fik jeg lov til at tage det med i seng. Men mor siger ,at hun sover ikke så godt med et kødben under dynen.
Så her til morgen skulle vi lægge rent sengetøj på og jeg hjalp til.
Først hapsede jeg i dynen, så betrækket kunne komme af og så løb jeg ind i stuen med hovedpuden.
Så kom mor med det rene betræk.
Hovedpuden var nem, men dynen ,den var svær. Jeg besluttede at hjælpe hende og så krøb jeg ind i dynebetrækket.
 Derinde for jeg vild og mor rystede den dyne ,så jeg hoppede omkring. Bagefter kunne hun jo ikke finde mig og så råbte hun :Pjevs ,Pjevs, hvor er du?
så vov'ede jeg jo og så fandt hun mig
bagefter tog vi en stor kæletur.
Nu løber jeg rundt nede i haven for at finde et godt gemmested til mit nye kødben
Det skal være et sted hvor hønsene ikke kan finde det

onsdag 18-3-2009

godmorgen
i dag skinner solen  og det er dejligt vejr. Mor blev færdig med at sætte dør i ude på terrassen og der er allerede varmt i den nye udestue. Nu skal den males,men det er ikke varmt nok endnu til at male ,så det må vente.
I dag skal vi lave ledningen, der går ned til hønsene. Den er alt for lang og det ser ikke pænt ud. Så skal vi rydde op efter arbejdet i går
Lige nu spiser jeg morgenmad sammen med mor. Skinke og spejlæg. ,det smager godt.
Mor spiser først og så spiser jeg færdigt. Det er en god ordning.
Vi var ude i nat og tisse.Klokken var 3 og stjernerne var fantastiske. Mor sagde, at i aften vil hun fotografere dem, hvis der ikke er skyer.
jeg tissede pænt og hurtigt ,der hvor jeg plejer - altså ,når mor går med og lyser i mørket. Men da vi så var kommet ind ,så vov'vede jeg ved døren igen og mor troede jo ,at jeg skulle prutte .så lukkede hun mig ud igen og jeg blev længe væk i mørket.
 Til sidst så kaldte mor på mig og så kom jeg lige med det samme  og viste jeg hende, hvad jeg havde fundet.
Kødbenet ,som jeg gravede ned i går.!!!
Jeg var helt sort på poterne af at grave og kødbenet var også snavset, så mor vaskede det for mig og så fik jeg lov til at tage det med ind i seng.
Vi øver os på en leg, som hedder .: Det er mit kødben ,men mor må gerne tage det fra mig for at se ,hvor flot det er ,bare jeg får det igen. Den leg er jeg god til efterhånden .

Meeeeen i går fik jeg skæld ud.
Jeg løb ude i haven , så løb jeg ind i hønsehuset.Der sad den dumme hvide høne og den råbte lige med det samme på mor.
Gok gok gok
Så tog jeg den i halsen og slæbte den med ud i haven. Næ, hvor den hylede og jeg ruskede.
Men pludselug kom mor -orv ,hvor fik jeg ballade. Jeg må ikke røre hønsene, sagde hun ,de bor også i haven.
Så kom jeg op på terrrassen og vi snakkede længe om det. jeg tror nok, at jeg har forstået. Hvis jeg jager eller bider hønsene ,så bliver hun gal på mig, og det kan jeg ikke lide, for mor og jeg er ellers de bedste venner.

Nu vil jeg ud og sidde på trappen og kikke ud over græsplænen. og lige nu ,hvor hækken ikke er sprunget ud ,kan jeg også se ned på gaden.
Jeg ved godt, at der kommer mennesker ,som skal købe æg nede ved lågen. Det må de godt men om lidt kommer skraldebilen. Den kommer hver onsdag, den er jeg en lille smule bange for ,fordi den skramler sådan og mændene råber. Men jeg sidder helt stille .
Næh ,nu kommer den ,jeg løber ind og gemmer mig i min kurv ,til den er væk.
Mor siger ,at det er noget pjat at være bange for en bil ,som kører nede på gaden,men sådan er det altså.Jeg har selv set ,hvordan den spiser vores skraldeposer, tænk hvis den spiste mig.Man skal passe på.

tirsdag 17-3-2009

godmorgen
ah vi har sovet så godt i nat. Rigtig puttet.
Klokken 6 i morges ville jeg ud og jeg gik ned til mit sædvanlige sted,men så kom blæsten. Den pustede mig i nakken , så jeg blev virkelig bange. Jeg løb op til mor og hun fortalte, at det hed Gilleleje blæst og at det ikke var farligt. Men træerne vifter og min pels blæser ned i øjnene på mig og det siger lyde..uha
mor skal ihvertfald med hvis jeg skal ud i det igen.
Og så for at gøre det hele endnu værre ,så kom der en stor orange bil med rør på og to mænd ,som råbte.
De skal lægge drænrør ned på genboens grund. Jeg gøede længe af dem, men de gik ikke deres vej ,så nu er jeg gået ind i min kurv. Mine ører stritter og jeg lytter og lytter for at høre ,hvad det er der foregår. Men jeg vil ikke derud uden mor.
Hun siger ,at vi skal ned og se på bilen og hilse på mændene ,så jeg ikke er bange for dem..
Vi skal ned på havnen og købe fisk hos en fisker, som har været ude på det store hav i blæsevejr. Godt det ikke er mig.
Jeg kan godt lide fisk.
I dag er det spilledag ,så kommer min legekammerat efter frokost. Det glæder jeg mig til. Mor siger ,at hun vil ikke støvsuge ,før vi er færdige med at lege , fordi vi roder sådan  og hun flytter blomsterne på sofabordet, så de ikke ender på gulvet ligesom sidste gang.
Vi har det smaddersjovt
Først så løber jeg efter den store hund, så løber den efter mig. Ind under sofaen, rundt om bordet ud i haven og ind igen. det er så sjovt sjovt,

Mandag d. 16/3-2009

godmorgen
i dag må mor skrive alene ,jeg har ikke tid. Jeg har fået et nyt kødben og jeg går rundt ude i haven og leder og leder efter et rigtig godt sted at grave det ned. Men det er svært at finde ,for de høns ,de går rundt og skraber alle vegne.
Jesper og Lucas er taget hjem ,jeg var så træt af at have leget med Lucas ,så jeg sov i to timer, da de var gået.
Jesper elsker at lave grill mad og det gjorde han også i går. Det må jeg ikke røre ,for det kan gøre ondt.
Men da han så var færdig med det ,så sagde mor ,at han skulle sætte grillen på plads og gøre den ren, det gjorde han også ,men resten af grillkullene har han smidt i en pæn bunke lige ved siden af fliserækken. Jeg glæder mig til at rulle rundt i den i eftermiddag .
Mor sagde til ham ,at det var en dum ide at smide dem der,men han sagde bare, at det var gødning til jorden, så nu kan både jeg og hønsene lege med det i dag. Det bliver sjov.
Lucas har glemt sine sokker. De var hængt til tørre lige ,hvor jeg kunne nå dem. De lugtede lidt af Lucas ,så jeg gik rundt med dem i munden hele aftenen i går.
Vaskemaskinefolkene var her. Nu virker maskinen. Jeg ville gerne have hjulpet dem, men det måtte jeg ikke ,så jeg blev inde i stuen imens.

søndag den 15 marts

god morgen
vi har sovet længe i dag. Klokken var 9.30, før vi stod op.
Jeg prøvede at gå i seng med Lucas i går aftes ,men mor sagde, at jeg skulle sove hos hende ,så da hun var parat til at sove, så kom hun og hentede mig.
Lucas er god at lege med og jeg er rigtig sød ved ham. Han er så forsigtig ,når han løfter mig.
I går aftes lavede jeg en væmmelig prut. Den ville ikke ud ,jeg trykkede og trykkede ,men den ville ikke ud. Tilsidst så kaldte jeg på mor og så tog hun prutten. Pyha ,det var væmmeligt. Bagefter blev jeg vasket i numsen med sæbe og varmt vand ,mens jeg sad hos mor. Først blev jeg bange og sprællede, men så sagde mor ,at det var rart og det var det faktik også. Bagefter kom mor creme på min ømme numse og så var det overstået
Pyha ,det er godt, at mor har forstand på små hunde. Hun kan altid hjælpe mig.
I nat har vi puttet så dejligt og det gør slet ikke ondt mere.

I går brændte vi bål. Det kan du se på billedet .
Mor havde lavet en kravlegård til bålet ,så hverken jeg eller hønsene eller ænderne fik brændt fødderne. Jeg hjalp til og hentede pinde til bålet.
Mot kørte med trillebøren .
Alle de bunker ,vi havde lavet i forhaven var væk ,da vi var færdige.Men så var jeg også træt, så da Lucas og Jesper var kommet, så var jeg så træt ,at jeg kravlede ind under sofaen for at sove.
De to ville en tur til stranden og de ville gerne have mig med, men mor sagde nej ,fordi jeg var så træt . Så puttede jeg ,mens de var væk ,sammen med mor og så var jeg frisk ,da de kom tilbage.
Lucas fortalte ,at han havde soppet i det iskolde vand. Han havde våde strømper og i dag er han forkølet og snøfter. Godt ,det ikke er mig.

lørdag den 14-3-2009

godmorgen
På bordet står en papkasse, som mor hele tiden skal hen og kikke på.
Jeg må ikke røre den. Hun siger ,at der er bøger i,men jeg må ikke læse dem. De er kun for voksne.
Det er en bog, som mor har skrevet og den handler om hendes liv.
Jeg har fået lov til at se den. Det ligner en rigtig bog. Mor hentede den hos bogtrykkeren sammen med Jytte i går.
Jesper og Lucas kommer i dag.
 Dem kender jeg godt.
 Lucas er rigtig sød .Jesper er mors søn og Lucas er Jespers søn. Det hedder barnebarn,men det kan jeg ikke sige ,det er for svært.
Ellers kan jeg allerede sige en masse ting. Jeg kan sige:
Ih ,hvor har jeg savnet dig
Jeg skal ud i haven for at tisse
jeg vil ud at lege med naboens hund
Vi skal lukke hønsene ud
må jeg få en gnavepind?
Gå væk din frække kat
kom og leg med mig
Jeg vil smage din mad
og
ih ,hvor vi har det dejligt
alt det kan jeg sige.
Og jeg kan forstå ,når mor siger:
Pjevs kom her!
Nu skal jeg i byen ( så går jeg ind i mit bur)
Stop det vov'eri
kom og hjælp mig ( med at samle æg)
skal vi gå tur?
skal vi danse?
hvor er Pjevs ,bøh!
Så nu kan mor og jeg snakke sammen. Jeg er rigtig glad for hende og vil helst være sammen med hende hele tiden. Når der kommer gæster, hopper jeg fjollet rundt for at få dem til at lege med mig ,men mor er bedst, for lige pludselig, så siger hun: Pjevs skal sove til middeg nu og så putter hun mig i kurven og så sover jeg lidt.
Så kan mor snakke med gæsterne imens.
I går var jeg en mudderhund.
Det gik sådan til:
Jeg sad ude i haven og kikkede på ænderne og tænkte på om de mon ville lege med mig.
Så lige pludselig kunne jeg lugte og høre noget i græsset,der hvor jeg sad og lige ved siden af mig ,kom en stor bunke sort jord op af græsplænen. Jeg gøede helt vildt og mor kom.
Så sagde hun ,at der var en muldvarp nede i jorden og at det var den, der lavede jordbunker .
Den ville jeg gerne se ,så jeg gravede i bunken og kom også ned til et hul,men jeg var for stor til at komme derned. Der lugtede fremmed og jeg blev forskrækket.
Så stak jeg snuden dernede og så var det, at mor syntes, jeg så sjov ud. Mine poter og min mave var fulde af jord og jeg var sort i hele ansigtet.
Så skulle jeg børstes og  lige nu sidder jeg på trappen og holder øje med det hele. Jeg passer på huset og på mor.

fredag den 13-3-2009

PÅ billedet kan du se et af de billeder ,Johny har hentet. Han fik 2o malerier  40X40 cm , så mor har haft travlt
 i går sneede det, mens mor var til tandlæge. Kæmpestore snefnug , så da hun kom hjem ,så fik jeg lov til at løbe ud i det .
De snefnug var så store, at jeg hoppede rundt for at fange dem.-men det kunne jeg altså ikke.
Så begyndte jeg at gø af dem. Det vil mor ikke have , så hun kom lige med det samme og fløjtede . Så løber jeg op til hende med det samme.
Jeg var pjaskvåd ,så hun stod parat med det lyseblå håndklæde.
Det er rigtig dejligt at blive tørret med et varmt håndklæde, uhm ,jeg nyder det rigtigt.
Bagefter lå jeg i sofaen og snuede ,men ikke ret længe, for der var meget at gøre. Der var aviser, der skulle læses, gulvtæpper, der skulle krølles og jeg skulle også lege med sålerne i mors træsko. Jeg elsker skosåler.
Når man tager dem i munden og ryster hovedet ,så slasker de en om ørerne . vildt.
Her til morgen er alting sjaskvådt. Så skal hønsene ikke ud endnu,men vi skal alligevel lave hønsemad.
Mor og jeg skal på en bondegård og hente brød til hønsene og flere æg, for nu bliver det forår og så kommer der mange weekendgæster og vores høns lægger ikke æg nok til alle de mennesker.
Så henter vi dem hos Peter , det er ham med stråtaget. Så skal vi lege med halmen, mens mor snakker. Det glæder jeg mig til.
Efter svømning kommer Jytte med hjem. Hun er smaddersød. Om sommeren har hun køer på sin mark, siger mor. Det ved jeg ikke ,hvad er ,men jeg glæder mig til at se det .
Mor har en lang rød stribe på den ene kind, det er min skyld.
Jeg ville vække hende i morges og så kælede jeg hende på kinden med min ene pote og så kom den der stribe. Mor siger, at det gør ikke noget, den går væk igen,men det ser mærkeligt ud.
Jeg er blevet god til at hente ting, som mor skal bruge, Strømper og den slags. Jeg ved jo ,hvor jeg har gemt dem, det ved hun jo ikke .
😘Godmorgen

Seneste kommentarer

16.06 | 07:35

hvorfor kan jeg ikke komme ind og redigere min side,.Jeg kan komme ind og læse den .( jeg har fået ny computer)
den står under musikforsjov.dk

28.12 | 10:29

Jamen, så er det da godt, at I er en dag for langt fremme. Så forsvinder den dag da ikke? Måske er det derfor mor alligevel ikke ringede til moster Sussi i går.

13.12 | 12:21

Kære Holger, jeg synes, du er rigtig god til at skrive vrøvlevers.

01.12 | 09:00

Hej Farmor, du har glemt at skrive om Holgers tur til Glostrup hvor han besøgte Sally

Del siden