1 marts 2014

Det er utrolig flot, at mor kan råbe så højt.

jeg tror bestemt, at man kunne høre det i hele Gilleleje og det var Vimmer igen, der dummede sig

Det kan være farligt ,at være så dum.

Så kom den sorte puddel, som vi også mødte forleden dag og den snusede og snusede

Det var en drengehund.

Jeg vil ikke snuses alle vegne af en fremmed hund, så jeg sagde noget til den, men mens mor stod og kikkede på nogle blomster, så gik den hen til Vimmer og snusede .

Og Vimmer gjorde sig rigtig lækker.Hun logrede og rullede halen til siden, så den fremmede hund rigtig kunne komme til at lugte og så lige pludselig så hoppede den op på ryggen af Vimmer og ville lave hundehvalpe med hende

Jeg gøede og så var det, at mor råbte kæmpehøjt.

Kan du så komme væk, råbte hun og den fremmede hund stak halen - og noget andet --mellem benene og løb lidt væk. Vimmer kaldte på den, men mor sagde, at sådan måtte  små hunde ikke opføre sig og så gik vi hjem, men den fremmede hund fulgte efter os hele vejen, så nu ved den, hvor vi bor og det er nok den, der har kradset i jorden nede ved lågen.Den vil nok gerne ind til os.

Uha, det er godt, at mor er god til at råbe.

Hun siger, at hun vil finde ud af, hvor den sorte hun bor og så vil hun sige til de mennesker, at deres hund ikke må løbe rundt her ved os.

Her, hvor vi bor må hunde ikke løbe rundt alene .

I dag skal mor til møde i grundejerforeningen.Det er sidste gang.

Der er noget, der hedder generalforsamling. Jeg ville egentlig gerne med for at se de generaler, men det må jeg nok ikke . Måske hun giver en tur, når vi kommer hjem.Vi kunne tage en tur på stranden . Der kommer den sorte hund nok ikke .

Mor skal skrive ned, hvad de mennesker siger--måske generalerne også siger noget.Det skal mor skrive ned og bagefter skal hun sende brevene til de andre ,der har haver,så de kan huske, hvad der er blevet sagt.

Det bliver også sidste gang, fordi vores hus er solgt.

2 marts 2014

Vimmer er i smadder-meget løbetid. Hun er svær at holde ren, fordi hun bare lader det være.Jeg må  rende rundt efter hende og holde hende ren og så står hun bare og nyder det .æv

Til sidst blev jeg fjollet og hoppede op på ryggen af hende og ville lege far og mor og børn med hende.

Jeg bliver helt forvirret.

Vimmer ville gerne lege den leg, men mor siger, at det ikke er en pæn leg og at den ikke er for to små pigehunde.

Jeg ved godt, at det er noget pjat, men jeg kom bare til det og jeg ved slet ikke, hvorfor jeg gjorde det .

Vimmer kommer også hele tiden og siger, at vi skal prøve igen. Måske vi gør det hemmeligt, når mor ikke ser det .!

I dag skal mor spille for de gamle på Skovsminde. Det er søndag i dag, men der kommer ikke nogen og besøger dem, fordi de er så gamle og nogen af dem kan ikke huske og så keder de sig.

Bibi skal med, for hun keder sig også.

Mor gider godt ,for hun synes, at de gamle er søde .

Jeg synes ,at mor er sød og hun kan altså godt huske

Også om søndagen.

3 marts 2014

Mor havde helt forkert tøj på i går ,da hun gik.

Hun var klædt ud, fordi det var fastelavn

Hun skulle forestille en zigøjner.jeg kunne slet ikke kende hende og Bibi skulle være en rocker og have mors læderjakke på.

Så skulle de se en masse børn, der slog katten af tønden og mor skulle snakke med en dame ,som ville skrive om mor i avisen .

De kom ikke særlig sent hjem ,men hun sagde, at det havde været sjovt.

I dag skal hun spille med banden i Helsinge .

Det er, fordi det er mandag

.Sådan er det .

Hun skal vist også købe kaninfoder

-------------------------

Altså, den der sorte hund ---den hedder Lakrids___ den er frygtelig forelsket i os begge to,men mest i Vimmer og Vimmer er vist også forelsket, for hun ryster og gør noget med halen, når han er i nærheden. Men så lige pludselig så sprang Lakrids op på ryggen af hende og så pivede hun alligevel.

Mor råbte:" kan du så komme væk" og så løb Lakrids en lille smule væk, men så blev Vimmer ked af det.

HUn ville slet ikke hjem, hun satte sig bare ned og kikkede forelsket

 efter Lakrids og så tænkte jeg:

"nåh, så gør vi det" og så satte jeg mig også ned.

Mor, hun hev i snorene og kaldte og vi sad bare begge to og kikkede efter Lakrids.

Det var faktisk en lille smule morsomt.

Det gik kun hjemad med små, små skridt, for så luntede jeg en meter og så sad vi ned igen.

Det var sådan en slags strejke.

Men mor tog det nu roligt, hun stod bare og kikkede på os, indtil vi gav os.

Men jeg fik snor på, så hun var sikker på, at jeg ikke rendte med Lakrids.Det var jeg lige ved at gøre en gang, nemlig

Da vi så endelig var hjemme, så sagde hun slet ingenting om strejken, hun var bare som hun plejede, men vi kom ikke på aftentur.

Hvorfor mon ikke det ??????-

4 marts 2014

Er det ikke bare et lækkert billede af en skov på vores hjemmeside i denne måned?

Sådan en skov er der i Hornbæk. Der går vi somme tider tur og så tager mor billeder.

Det er sjovt at snuse fremmede steder, men lige for øjeblikket ,går vi ikke så meget langt, fordi Vimmer er i så meget løbetid.

Så kommer der masser af drengehunde løbende og vil lege far og mor og børn' med hende

Så derfor bliver vi hjemme og går forsigtige ture på vores egen vej, indtil den der løbetid er forbi.

I nat drømte mor, at Vimmer havde fået små børn i maven og da de skulle ud, så blev hele huset fyldt med små 'Vimmere'

Det håber jeg sandelig ikke, jeg kan bestemt ikke klare flere 'Vimmere' .

I går fik vi rigtige kødben. Det er dejligt, men også en smule besværligt.

Vimmert gnaver lige med det samme på sit ben ,men når hun så bliver træt i munden, så går hun bare fra det og så kan mor går og falde over det .

Jeg gnaver aldrig med det samme .

Jeg gemmer det .Helst et rigtig godt sted, hvor Vimmer ikke kommer ,helst et sted ude i hønsegården, men mor lukkede døren ud fra køkkenet og så kunne jeg ikke komme derud.

Så løb jeg længe rundt med det, indtil jeg gemte det under mors hovedpude inde i sengen. Der lå det lige til vi skulle i seng og jeg glædede mig til at gnave på det.Men da vi så skulle sove, så tog mor det fra mig og lagde det på natbordet, men der ville Vimmer snuppe det og så blev jeg ked af det

Så hviskede mor til mig:

 "se her, hvad vi gør "og så gemte hun benet inde under sin hovedpude.

Er hun ikke bare rar?

Så blev jeg glad igen og jeg faldt i søvn med den ene pote på mit ben og den anden pote på mor. I dag skal vi vaske sengetøj---det dufter ellers dejligt!

5 marts 2014

Puh, hvor bliver man træt af at lege far og mor og børn hele tiden.

I dag gider jeg ikke det mere .

Jeg sagde nej til Vimmer i morges og så legede hun med sin pude i stedet for

Underligt !

Den havde ikke en gang samme farve som mig, så hun kunne da ikke tage fejl.

Hun ville heller ikke gå ordentligt i går, da vi gik tur. Hun stoppede hele tiden og kikkede efter den der Lakrids hund, men den kom ikke .

Tilsidst, så pjaskede hun ned i den store vandpyt oppe ved det grå hus og så sparkede hun sådan i den, så både mor og jeg blev våde,

Mor tror, at hun har det slemt,hun siger også, at det er lidt synd for hende, men det går over igen.

Lige nu er det bare slemt.

Det er godt at Lakridshunden ikke kan komme ind i vores have. Hvis den gjorde det, så ville Vimmer bare lege med den og så ville der komme masser af små Vimmere hos os .

Åh nej, det kan jeg næsten ikke holde ud at tænke på.

Flere Vimmere .

jeg tror, at jeg gemmer mig under dynen og prøver at tænke på noget andet .

I dag er det Jespers fødselsdag . Han bliver 51 år og det er rigtig mange.

Han har engang været en lille Vimmer i mors mave-han var altså mindre den gang.Nu kan han slet ikke være der .

Både Bente og Jesper og Pernille har været i mors mave.

Nej, hvor må hun have været tyk. Måske lige så tyk, som når hun har den store harmonika på maven.

Jesper skal have en kogebog og så skal han have julegaverne, for dem har han ikke fået endnu.Han kunne jo også vente til næste juleaften med at få dem .

Nej, det er nok alt for længe.

6 marts 2014

I går var mor til Jespers fødselsdag og de var på en resturant fra Kina

altså det var i Danmark ,men folkene var fra Kina.

De fik rigtig dejlig mad ,sagde mor, men hun var meget mæt, da hun kom hjem og så glemte hun, at vi skulle have aftensmad sammen med hende.

Så gøede jeg en hel masse af hende og så kom hun jo til at tænke på, hvad hun havde glemt.

Så fik vi dejlig hundemad med sovs. Nede i bunden af maden lægger hun en pille med fiskeolie. Den kan jeg ikke lide, men det er godt for min pels, så jeg skal spise den

Hvis jeg bare lader den ligge, så propper hun den ind i munden på mig. Lige ind på tungen og så klapper hun min mund sammen og holder fast, indtil jeg har spist den.

Det er ikke særlig rart, så jeg må hellere huske at spise den af mig selv.Jeg behøver faktisk ikke at tygge på den, jeg kan bare sluge den sammen med maden.

Det må jeg se at få lært.

Mor kunne heller ikke lide piller, dengang hun var lille .

Hun har selv fortalt,at dengang hun var ti år, da blev hun syg og lå  i sengen i mange dage og så kom hendes mor med morgenmaden, som hun skulle spise i sengen.

Så skulle hun også spise sådan en pille og hun kunne heller ikke lide den

Hendes mor puttede den i munden på hende, men så spyttede hun den bare ud i sengen .

Så klistrede den til dynebetrækket og da det så skulle vaskes sammen med en hel masse andet tøj, så blev levertranpillerne vasket med og alt vasketøjet lugtede af levertran.

Så fik hun 'skældud'. Jeg tror, at det fik hun tit, da hun var lille .Hun var vist lidt ligesom Vimmer.

Hun var altså ikke en hund, hun var et menneskebarn.!

det var ikke så godt.

Jeg spytter ikke piller ud i sengen, jeg lader dem bare være på tallerknen

,så jeg er ikke helt så slem som mor var den gang.

jeg er faktisk mest artig.

7 marts 2014

Godmorgen

I dag er vi vildt tidligt oppe,  klokken er ikke engang 7, men det er, fordi at  solen er begyndt at stå så tidligt op og så kan vi ikke sove mere .

Mor altså, for jeg sover stadig.Jeg her lige været en tur i hønsegården, men nu sover jeg videre

Mor var til maling i går og hun kom hjem med et billede af tulipaner.

Det er altså ikke helt færdigt, men  det var vådt og nu står det og tørrer henne på bordet ved sofaen, så mor kan se på det hele tiden .Så kan hun bedre se, hvad der skal laves om ved det---hvis der er noget, der skal laves om og det er der altid

Da hun så kom hjem, så havde Hans været på besøg hos os,imens hun havde været væk.

Han havde tømt traileren og da hun så kom ind i haven, så kunne hun jo se ,at Hans også havde ordnet haven og han havde kørt en masse affald væk. Det var så dejligt.

Han kommer igen i dag,siger mor .

I dag skal hun spille for de gamle på Toftebo.Det er rigtig længe siden, hun har været der, fordi hun har haft ondt i ryggen,Nu er det 'ondt i ryggen'  næsten væk, så i dag glæder hun sig til at spille for dem.

Nu er VImmers løbetid ved at være forbi.Heldigvis.Det har været mægtig  besværligt at passe hende

Og så alle de hunde, som vil snuse.

Jeg har faktisk også selv haft fornemmelser og det har gjort det endnu sværere at skælde Vimmer ud . Det er såmænd ikke kun Vimmer, der er blevet slikket her og der, det er også mig.

Men mange af de store hunde har store kolde våde snuder og sådan en kold snude lige i numsen, ja, så forsvinder fornemmelserne lige med det samme og så knurrer jeg .

Mor vasker os bagi med våde klude, men så er der varmt vand på og det er rart.Hun holder fast i halen, mens hun vasker og det er en smule ubehageligt, men det er rart at blive ren . I dag skal vi vaske sengetøj igen ,fordi vi laver pletter.

Mor bruger de tynde dynebetræk ,fordi de er nemme at vaske og de tørrer ude på terrassen .

Det ser sjovt ud, når de hænger derude. Så dasker de frem og tilbage i vinden og så ser det ud ligesom når mor trækker flaget op.

Flaget hænger vi op, når der er nogen, der har fødselsdag eller der er nogen, der er rigtig glad,så kommer flaget op.

Det er det, flaget er til

8 marts 2014

Ham Hans, han kom igen i går.Han er vældig rar. Han havde taget sin kone med og de gik rundt i haven og lavede den flot.

Nu er alle de gamle blomster væk, og alt det, som vi havde samlet nede ved lågen, det havde Hans slæbt ud til traileren og kørt væk.

Mor har givet ham et keybord

 og så byttede de på en måde.

Hans fik et keybord og mor fik ryddet op i haven og så blev de glade begge to.

Mor spillede på Toftebo i går og da hun kom hjem, sagde hun ,at det var den bedste gang nogen sinde. Der havde været rigtig mange mennesker og de havde klappet og sunget med.

I dag skal hun på Bakkebo. Det er somme tider noget forvirret, fordi Darius ikke altid kan få mikrofonen til at virke.

Men det er en stor sal og mange mennesker, så det er nødvendigt med en mikrofon.

Nu er den løbetid snart overstået.Så kan vi snart tage på tur igen.Jeg vil gerne en tur ned til stranden i Hornbæk. Der er sjovt at gå, for der er masser af sand og tang  og vandet er så fladt med små søer, som man kan soppe i og så er der mange hunde ,som gerne vil lege .Men det kan vi først, når løbetiden er forbi.Men man kan da godt glæde sig, kan man ikke ?

I går aftes gad jeg ikke spise den mad, som mor havde lavet til mig. Hun putter piller i, som får maden til at lugte helt forkert.Så lader jeg den bare være og spiser noget af knasemaden, som altid er der .

Da Vimmer så, at jeg lod den være,så gjorde hun det samme, men hun skubbede tallerknen ud på gulvet, så da mor gik derud lidt senere og det var mørkt, så trådte hun lige i hundemaden.

Så hun måtte vaske sine sko bagefter.

Nu har hønsene fået maden og jeg er egentlig en smule sur på mig selv, for jeg er sulten,Men denne her mad, den lugtede altså forkert.

9 marts 2014

Det var dog en besværlig dag i går. Nu har hønsene lært at gå igennem hundelemmen fra hønsegården og ind i køkkenet.

Da vi kom hjem fra tur, så sad hønsene inde på min plads på armlænet af sofaen.Næh, hvor blev jeg gal.

Mor tog dem og bar dem ud i hønsegården og nu får de ikke lov til at gå på broen længere

I dag vil mor rydde op derude. Nu er traileren tom, så nu kan vi jo fylde den igen.Der er en masse 'gemme ting' derude, som vi alligevel ikke skal bruge.De skal på traileren og så vil mor lave sådan en rude foran bordet, så hønsene ikke kan hoppe op og spise mors planter.

Det bliver sikkert flot.

Så skal vi reparere drivhuset

.Den der store storm, den rev  nogle af pladerne af taget. Så bliver der jo ikke varmt derinde. Der er allerede planter, der vokser op.Jeg kan rigtig godt lide at snuse rundt derinde, men det kan hønsene også og så ødelægger de planterne, så døren skal også laves.

I dag får de ikke lov til at gå på broen.Døren fra hønsehuset og ud til hønsegården bliver åbnet, men ikke den til broen.

Jeg bliver helt træt ved tanken om i går- Høns alle vegne ,Helt ind i mors rum til computeren havde de været og der havde en af dem lavet en ordentlig stor våd prut på gulvet lige der, hvor man skulle gå.

Det er noget griseri.Man må ikke prutte inde i huset,kun hvis man har meget ondt i maven og lige pludselig skal, så må man gerne .Så tager mor det væk og så trøster hun, for man kan jo ikke rigtig gøre for det .

Forresten så er jeg begyndt at gå i musikgården .Der kommer hønsene ikke .Men der er ingen hundelem ,så der kan man kun komme, hvis det er så varmt ,at døren kan stå åben eller hvis man kan få mor til at lukke den op og i.

Mor har  hængt det nye billede op på væggen over sofaen .Det er ikke helt færdigt, men når det hænger der, så kan hun gå og se på det og finde ud af, hvad der skal rettes.

i morges tog hun slet ikke tøj på, men stod i nattøj og malede på det.

Det så fjollet ud med de lange bare ben, der stak ud fra nattøjet, så jeg gik hen og slikkede hende på benene for at huske hende på, at hun havde glemt at tage tøj på, men hun sagde bare :"lad være, vimmer!!!!!!!!

Hun kikkede slet ikke, hun troede, at det var var Vimmer. Hvor kunne hun tage sådan fejl.Jeg er Pjevs, hendes allerbedste ven.

Så nu ligger jeg inde i sengen og muler.Så kan hun stå der i nattøj og blive forkølet.

Så kan hun lære det.

Vi snakkede med Sandra i går. Hun ville sige tak for julegaverne. Det var sandelig en lang jul.Mor havde dem med ind til Jespers fødselsdag i onsdags.Men man siger også sommetider, at julen varer lige til påske.

Så det gør nok ikke noget og Søren genbo har stadig alle julelysene hængt op på huset.De skal nok hænge til påske og det er snart.

Så skal vi snart til at ruge kyllinger ud i rugemaskinen

Den står ovre i badeværelset og venter.

10 marts 2014

solen skinner igen i dag.I går sov jeg til middag i udestuen sammen med Vimmer. Mor har sat stole op med blødt blødt skind på og jeg kan faktisk godt huske fra sidst år ,hvor lækkert det var .

'Hønseme vader ind i køkkenet lige så snart, man lukker døren op. Det er irriterende .Nor snupper dem lige og sætter dem ud på broen igen og så vender de om og løber tilbage .

Nu har de lært at hoppe ind gennem hundelemmen, så mor skal finde på noget nyt.

I kan tro ,at haven ser fin ud, efter at Hans har revet og kørt væk. Det var rigtig godt, at det blev gjort nu,for nu begynder det hele at vokse hurtigt

.Man kan allerede se de små spirer, der skal blive til de kæmpestore blomster,som vi havde sidste åt, I år skal vi også have en græsplæne.

Nu er plæneklipperen jo kommet hjem fra Æblehuset, så nu er det let at ordne haven.Vi slår bare lige der, hvor der ikke må komme blomster og så skal vi så græs.Det bliver sikkert flot..

I går blev billedet med tulipanerne helt færdigt,Det blev også taget ned fra væggen, hvor mor havde hængt det, flere gange, men nu er det færdigt. Mor har sprøjtet noget på det det hedder lak. Så kan det ikke blive ødelagt, men hun kan heller ikke rette på det mere .

Så begyndte hun på et billede af et træ.Det står nu på maleripladsen . Det skal nok blive flot.Det er slet ikke færdigt endnu.

Bibi er begyndt at male, så derfor vil mor give hende malerting i fødselsdagsgave.Både pensler og blyanter og papir og den slags. Måske også en opslagstavle.

Vi gravede efter en mus i går nede på marken.Vi fandt den ikke, for den gemte sig langt nede i jorden, men der duftede rigtig meget af mus.

 Bagefter var vi i en fremmed have for at fodre guldfisk.Der var nu ikke nogen, for fiskehejren ( det er en kæmpestor fugl), den har spist dem . Vi drak begge to af vandet fra søen.

Det er sådan en sød lille sø.Den er helt oppe ved mandens hus,men nu må han købe flere fisk og sætte et net op, så fuglene ikke kan fiske hos ham.

Der var rigtig mange fisk sidste år og nu er der slet ingen.Det er synd for fiskene og det er også synd for manden .

11 marts 2014

Uhm, jeg har lige fået en gnavepind af mor.Det får jeg ellers ikke om morgenen .

Mor spiser morgenmad, mens hun skriver min dagbog ,for vi har virkelig noget at fortælle

I går fik vi besøg af Mikkel ræv inde på broen.!!!!

Det var, mens vi så fjernsyn, så hørte jeg noget pusle og vi havde jo lagt hønsene i seng og lukket døren til hønsehuset, men vi havde ikke lukket døren fra broen og ud til hønsegården, for der går mig og Vimmer ud om aftenen og tisser.

Nå, men jeg rendte jo derud og så stod Mikkel lige med snuden til hundelemmen og spærrede

Vi blev forskrækkede begge to. Han fik jo et ordentlig bump af hundelemmen, da jeg sprang ud med Vimmer i hælene og så begyndte jagten i hønsegården

Rundt og rundt spænede vi

Mikkel ledte jo efter det hul, hvor han var kommet ind, men han kunne vist ikke finde det, for han blev ved med at løbe rundt

Til sidst så løb Vimmer den ene vej og jeg løb den anden vej

Så kom mor ud ,hun havde taget riven med, men da Mikkel så hende, så blev han rigtig  bange og så sprang han over hegnet og forsvandt ud i mørket.

Pyha

jeg var helt svedt

Det varede længe, før jeg kunne slappe af .

Vimmer og jeg rendte bagefter rundt i hønsegården og snusede

Det var da godt, at jeg havde hørt den, ellers havde han måske lukket døren op til hønsehuset og så havde han spist hønsene .Jeg kan godt lukke døren op og så kan ræven  vel også.

I dag skal mor med Bibi til fest på Skovsminde-

De skal være klædt ud som om det var 1955.Det var dengang, mor var ung.Så derfor har hun syet strutskørter både til sig selv og til Bibi.Hun bliver rigtig fin og imens skal bilen hen på værkstedet, for nu er det bagsæde endelig kommet.Så skal Henrik sætte det i bilen, mens mor og Bibi er til fest.Det er da smart.

Jeg skal ned i haven og snuse til hullet under garagen .Måske Mikkel bor derinde.Bente fra musik har fortalt,, at man bare skal tisse ved ræven indgang, så flytter den,så jeg skal tisse alt, hvad jeg kan.

Vimmer kan ikke tisse særlig meget, for hun har lige tisset på gulvtæppet!!!!.

Mor har tørret det op.

12 marts 2014

I nat har jeg sovet godt.Mikkel har ikke været her.

Han blev nok  bange for mig og Vimmer

Godt nok, så kan han lære det.

Vimmer og mig er frygtelig farlige.!!

I går var mor til bal. Med strutskørt og alting.

Og bilen fik endelig bagsædet, som er kommet langvejs fra, fordi dyret i bilen havde spist hul i det gamle sæde, men det var jo til jul, så det er længe ,at bilen har været uden bagsædet.

Vi har nu ikke savnet det, det har bare givet mere plads

Men nu er det altså i bilen. Det blev lavet hos Henrik, mens mor dansede det der 'rock and roll' sammen med BIbi. Det var da godt, at jeg ikke var med.Jeg hader at danse.

Så skal man stå på bagbenene og så svinger mor rundt med e'n, mens hun holder i forpoterne .

At hun gider.

Men jeg vil gerne se på.Bare jeg slipper for det pjat.

Vimmer kan slet ikke finde ud af det, hun gø'r bare, når vi gør det

Hun er for dum.

På den anden side, så slipper hun jo.

Måske er hun ikke så dum alligevel.???

I dag skal mor spille på Bakkebo og hun skal finde nogle forårssange frem, som de gamle kan synge .

Sådan noget som

: Det er i dag et vejr

og

Grøn er vårens hæk

og

Nu går våren gwennem Nyhavn

Det er altsammen forårssange, som mor godt kan lide at synge.

Når  jeg synger, så vil min mund ikke sige ord. Så bliver det mere til

wau wau wiiii,

men det er da sang og så er jeg med.

Når mor spiller, så lægger jeg mig i kurven lige ved siden af hende og lytter

Vimmer kan ikke lide musik, så hun går fornærmet ind i seng, når mor begynder

Hun har ikke forstand på det,fordi hun er så lille .

13 marts 2014

Det  var Vimmer, der fandt på det og det var sjovt.

Vi var ude at gå, ikke, og så pludselig så smed Vimmer sig i græsset og rullede rundt.Det så vildt fjollet ud og hverken mor eller mig kunne forstå, hvorfor hun gjorde det. Hun løb frem og tilbage, til hun fandt et stykke græs, som hun kunne lide og så smed hun sig og rullede, så hun blev helt fuld af græs.

Måske det holder op med at klø,når man gør sådan, tænkte jeg og så rullede jeg også. Nej, hvor var det sjovt

Det var godt fundet på

Det nye græs var blødt og lidt koldt og det føltes rigtig dejligt.Man blev fuld af græs og man blev i dejligt forårshumør.

Så jeg rullede og rullede også længe efter, at vimmer var holdt op. Mor stod og ventede på os, det gjorde ikke noget, sagde hun, måske hun også ville prøve at rulle

Det ville hun alligevel ikke

Imens jeg rullede, så begyndte Vimmer at spise af det nye græs. Det var alligevel for fjollet, det sagde mor også til hende, men hun blev

 bare ved og hun stoppede ikke, selv om mor sagde det til hende

Da vi så skulle gå hjem, så blev hun dårlig og kastede sådan noget grønt op, som havde været nede i maven på hende

Adr, hvor ulækkert!

PUha, det var da godt, at jeg ikke havde spist græs.

Vimmer gør det sikkert også i morgen.Somme tider er hun meget dum.

Men det var sjovt at rulle.

I dag skal mor spille i Græsted et nyt sted, hvor hun ikke har spillet før. Hun ved ikke engang, hvor det er, så hun har lavet sådan et kort på computeren ,så hun kan køre efter det .

Det er sammen med Bente og Birthe. De skal spille for nogle mennesker, som ikke kan se--men de kan jo godt høre. Det bliver sikkert dejligt for dem, at høre mors musik.

I går spillede hun på Bakkebo. Der var rigtig mange mennesker og bagefter var der nogle fremmede mennesker, som kom for at besøge de gamle   og de sagde til mor, at det havde været dejligt. Så blev mor også glad

 .

14 marts 2014

Jeg skal til fru dyrlægen sammen med Vimmer. Jeg er helt lyserød på numsen og det ser rædsomt ud .

Nu var den pels lige vokset ud og så dette her igen.

Øv altså

Vimmer skal med, for hun klør også.

Vi skal vaskes og klippes, før vi skal besøge fru dyrlægen.

Hun er rar, men hun holder fast og så skal man stå på sådan et glat glat bord. Det kan jeg ikke lide.

I går havde jeg kun en lille lyserød plet, men i dag er den blevet meget større og jeg ser farlig ud.

Vi skal derned klokken 11 og så skal jeg nok skrive, hvordan det går, når jeg har været der .Om fjorten dage skal vi enten med mor til Jylland eller passes hos nogen.Hvis jeg ser sådan ud, så kan jeg da ikke være bekendt at tage til fødselsdag hos fætter Mikkel i Jylland og så vil damen i hundepensionen heller ikke passe mig.

altså!!

Jeg skal nok stikkes men det er jeg ikke bange for .Mor holder mig i poten imens .

14 marts 2014 kl 12

Nu har vi været til Fru Dyrlægen.Det er ikke,, fordi jeg er så vild med det, men hun er da sød nok.

Bare mor er der til at holde pote.

Hun rodede mig i pelsen og sagde så, at der var ingen lopper, det var en hudsygdom, jeg havde.

Så fik jeg gul jod på numsen ,så nu ser jeg værre ud, end jeg gjorde før.Men det skulle hjælpe.

Så klippede hun kløerne ,det var dejligt og så kom stikkenålene .

Jeg fik to af dem, men jeg pev slet ikke .

Nu var jeg færdig og jeg satte mig hen bag en stol og så gal ud.

Så blev det Vimmers tur .

Det  var flovt.

Hun pev, da hun fik klippet kløer og mor måtte holde hende rigtig stramt ,fordi hun sparkede efter Fru Dyrlægen.

Så blev jeg jo nødt til at komme frem for at se, om der var noget galt. Det lille pus

Hun pivede også, da nålene kom frem .Så sagde jeg noget til  Damen .

Så var vi færdige og skulle køre hjem

Nu er vi hjemme, mor skal snart gå og så skal jeg sove.

Man bliver træt at at være hos dyrlægen

Jeg skal have piller de næste 8 dage .Jeg vil håbe, at det hjælper.

15 marts 2014

Ah, idag er det ikke så slemt på numsen.

Der er ikke faldet mere pels af og det er ikke så rødt som i går.Heldigvis, så kan jeg da være bekendt at gå tur og møde andre hunde. Og det smitter ikke .

Mor spurgte  fru dyrlæge om det kunne være Mikkel rævs skyld, men hun sagde, at så så det slet ikke sådan ud.

Heldigvis. jeg vil da slet ikke gå rundt og ligne en ræv i pelsen

i dag skal mor til selskab hos Bibi. Det er først hendes fødselsdag på mandag, men hun har inviteret til selskab i dag.

På mandag skal hun have flødeboller med på Bakkebo og dele ud .

I dag blæser det meget.

Ikke så meget, som da stormen væltede skibene nede i havnen, men alligevel så meget, at vi stod op i nat for at se, om alt var, som det skulle være.

Den store solcellelampe ude på terrassen ,den svingede frem og tilbage og mor flyttede den, fordi den ikke måtte dunke ind i det store vindue.

Hun var ude i blæsten med bare fødder og nattøj.Vi måtte varme hende bagefter.

Vi når ikke på stranden i dag , det er ellers så sjovt, når det blæser og der er store bølger.

Så skal man  passe meget på, fordi bølgerne prøver, om de kan fange  e'n. De kommer sådan rullende lige pludselig

Sidste gang vi var dernede, da blev Vimmer helt våd og mor fik våde fødder, fordi bølgerne kom.

Vi skal til havfruen med æg.Det bliver måske de sidste, for ude på Helsingevejen, hvor mor plejer at hente æg til kunderne, der har måren spist alle hønsene, så der kommer ikke flere æg, så måske skal vi lukke for ægge-salget nede ved vejen.

Bondemand Jan har heller ingen æg, fordi hans høns er blevet for gamle.

Når det bliver forår, så skal vi lave kyllinger og så kan der komme æg igen ,men indtil da, så kan det ikke lade sig gøre.

16 marts 2014

Ih, hvor jeg glæder mig. I eftermiddag skal vi spise lagkage.Mor havde lagkage med hjem fra Bibi i går og den skal vi spise sammen med mor i eftermiddag.

Det går fint med at spise piller. Mor pakker dem ind i en frikadelle, så jeg spiser dem helt uden at opdage det .

Men jeg bliver rigtig forkælet

Det er dejligt.

Jeg får klap og kys hele tiden og lækker mad.

Mor siger sådan : Man skal have det godt, når man ikke har det godt.'

Jeg synes, at det lyder underligt,men det siger hun.Det betyder vist, at jeg skal forkæles og det bliver jeg.

Kun hvis jeg klør mig, så bliver hun skrap

Nej, siger hun meget højt og så holder jeg op lige med det samme, men jeg går altså et andet sted hen og klør mig ,når hun ikke ser det

Det var nu forresten ikke været helt så slemt i går. Det er pillerne og så det stikkeri ,der hjælper

Heldigvis, for det var irriterende ikke at kunne sove, fordi det klør.

I går eftermiddags var jeg faktisk så frisk, at jeg kunne være sammen med Vimmer om at jage mus ude på broen. Vi rodede en hel masser af mors ting ud på gulvet.

Der skal snart ordnes derude og så skal der ikke ligge noget på den nederste hylde til *udendør- køkkenet*.Så kan vi ikke rode og der skal sættes net og glasdøre i den øverste del, så hønsene ikke kan rode der

Der er rigtig  meget for mor at ordne derude, men det synes hun bare er sjovt.

I eftermiddag-altså først kl 4--skal hun i teatret med Bente .Det er en fødselsdagsgave, fordi mor har fødselsdag på fredag den 21 marts.

De skal se Ronja Røverdatter.

Vi har et flot billede fra forestillingen.Der er en pige på billedet

Jeg synes, at det er rigtig svært at se på billeder.Jeg kan sagtens se tv, men billeder der bare er stille .Det er svært at finde ud af .

Hvorfor er billeder egentlig så stille . Hvorfor er de ikke ligesom TV.

Der er så meget, som en lille hund ikke har forstand på.

17 marts 2014

I dag er det Bibi's rigtige fødselsda,g så vi har ringet og sunget fødselsdagssang for hende.Det blev hun glad for, jeg 'vovede' også til hende i telefonen, jeg kunne jo høre, at hun snakkede til mig.Ellers er det svært at tale i telefon

jeg gjorde det tit med oldemor, for hendes stemme kendte jeg jo så godt ,så 'vovede' vi til hinanden, men nu er hun en engel og så kan man ikke snakke i telefon sammen

Ærgeligt

I dag skal mor spille med banden i Helsinge .Det gør hun altid om mandagen

Jesper havde ringet i går aftes, men han  vidste ikke, hvor mor var henne,så nu skriver vi til ham, når mor er væk, så han ikke skal blive bekymret.

I går  var mor i teatret og her til morgen har hun spillet musikken for mig.

Det var dejligt. Der er navnlig en sang ,som mor synger hele tiden, det er den, der siger: hvoffor det du!!!!.

Det lyder lige som om hun gø'r og så gø'r jeg med.Det er god musik.

Mor har lige talt med fru dyrlægen i telefonen

Hun ville vide ,om jeg havde det bedre og det har jeg .

Min  numse ser ikke så slem ud mere -heldigvis,men det varer længe før pelsen vokser ud igen, så der skulle helst ikke falde mere pels af, for så kommer jeg til at ligne de drenge, som barberer håret af .-

Til MIkkels fødselsdag vil jeg have sløjfe i pelsen.Så glemmer man nok

den bare plet, tror jeg ---

Eller et spænde med Kitty på!!!! Det var måske smartere.

Sådan e't har Sandra somme tider på

18 marts 2014

Jeg klør altså stadig.Ikke så meget som før, men det klør stadig.

Heldigvis har jeg ikke tabt mere pels og det er lyserødt på numsen og ikke rødt, ligesom den abekat jeg så på fjernsynet i går,

Jeg kommer med til Jylland, det er helt sikkert,for det har mor lovet. Hun vil ikke køre fra mig, når jeg har det dårligt og når hun lover det, så bliver det sådan .

Jeg spiser pænt mine piller om morgenen og om aftenen, så jeg skal nok blive rask.

Jeg hader at være syg.Det er man sommetider, sådan er det . Mor er også sommetider syg. Hun nyser om morgenen, det er også en lille smule syg

I dag skal mor spille på Toftebo.Det er der, hvor der er syge mennesker, så det passer jo fint.Så kan hun fortælle om mig og min lyserøde numse.

Det må hun godt,for de kender jo ikke mig  og så tænker de gamle ikke på, at de selv er syge.

I dag vil hun finde forårssange frem, fordi det snart er forår.

Der er en busk nede i haven, hvor der er lige ved at være gule blomster på-

Når vi skal ud at gå ,så stopper mor altid lige der, hvor den står .Så siger hun :" se lige her " og så står man der og skal sådan tisse og så skal man kikke på blomster.

Hun ved da ellers godt, at når man skal ,så skal man .

Jeg ved ikke, hvad hun ville sige til, at man satte sig og tissede lige der ved busken.Måske hun så kommer til at tænke på, hvad det er vi skal.

Vi kan da kikke på blomster på hjemvejen.Så skal man jo ikke tisse længere.

19 marts 2014

,jeg klør stadig.

I dag vil mor putte mig i bad for at se ,om det kan hjælpe. Det er irriterende.

Og så siger hun:" Nej ", hver gang jeg klør mig, så det gælder om at gøre det, når hun ikke er i nærheden

Tænk, at jeg skulle få det sådan, at jeg tænker :"det ville være dejligt, hvis mor ikke var hjemme i dag"

Det er da helt forkert, men hvis hun ikke var hjemme, så kunne jeg få lov til at klø mig i fred, det ville være så dejligt

Så, der er hun igen, så må jeg hellere holde op.

I dag skal her sikkert gøres rent. Sådan er det altid, når hun er hjemme en dag

Så flytter hun rundt med møblerne og støvsuger og sprøjter med vand

Hun har købt noget i en flaske, som vil gøre vores gulve blanke, så måske tager hun den store tur og tager gulvtæpperne af og vasker og smører på. Det er nu forresten også meget skægt, for når tæpperne er a', så kan man glide på gulvet og man kan smide med kødben og så rutcher de langt væk

Det er også i dag, at skraldemanden kommer

Ham plejer jeg at snakke med, han er en flink mand

Den lille hund inde ved siden af, den kender ikke skraldemanden, så den gø'r, så den får ondt i halsen og hoster, når han kommer.

Det er temmelig dumt.

Jeg gøede i går aftes i udestuen.Det  var, fordi katten med de tre ben ,var i haven og når det er mørkt, så lyser dens øjne

Det ser væmmeligt ud.Vimmer og mor kom ud og Vimmer gøede og mor råbte :" gå så hjem " til katten og så løb den væk.

Dumme kat, den skal blive hjemme hos sig selv.

20 marts 2014

Nu klør det ikke så slemt mere.

Heldigvis og jeg er helt lyserød på numsen.

MEN  nu  er det blevet rigtig forår, for køkkenet er fuld af små glade myrer.Sådan er det om foråret

Mor vil ikke have dem i køkkenet ,så hun sprøjter på dem og vasker alting.Så forsvinder de, men de kommer nu nok igen. Sådan er det hvert forår.

Det blev en god dag i går .Mor var hjemme og hun gjorde slet ikke en hel masse rent,for hun malede på et billede af en sur mand.

Det er da godt, at det ikke er e'n, vi kender for så ville jeg blive ked af det .

Han ser sådan rigtig vigtig og sur ud på e'n gang.

Mor begyndte bare at male og så kom han pludselig frem på billedet.

 Først så kikkede mor på ham og sagde:" goddag ,hvor kommer du fra" og så glemte hun helt at gøre rent, fordi hun malede på den sure mand

Hun gik ud i køkkenet for at starte med at rydde op, men så kom hun forbi billedet og så skulle hun lige noget med det og så glemte hun køkkenet

Det blev en dejlig fredelig dag, må jeg sige

I dag blæser det rigtig meget igen.Næste gang vi får tid ,så skal drivhuset gøres færdigt,i udestuen har vi to spande med kartoffelplanter og kartoflerne har lavet planter, der er højere end mig.

I går kom Rasmine Kanin ned på gulvet i udestuen og så måtte vi gerne lege med hende, hvis vi var forsigtige .

Vimmer blev selvfølgelig vildt fjollet og ville lave børn med hende, men så sagde mor

:"Vimmer, stop, nu er det nok"

OG SÅ LYSTREDE HUN OG LEGEDE TAGFAT MED HENDE I STEDET FOR!!!!

Rasmine kan løbe/hoppe rigtig hurtigt.Hun er sjov at lege med og når hun ikke gider mere, så vender hun ryggen til og lader som om hun sover.

Det er da smart.

21 marts 2014

I dag er det mors fødselsdag.Hun bliver 76 år.

Det er en hel masse år.

Vi skal have lagkage i aften.Ikke i eftermiddag, for mor skal ud for at spille .Hun siger, at være sammen med de gamle, er måske den bedste fødselsdagsgave, hun kan få.

Jeg har sovet rigtig dejligt i nat.Jeg har kun vækket mor en enkelt gang og det var, fordi jeg skulle tisse,så må man gerne vække hende

Da hun så kom ind igen, så havde jeg lagt mig på hovedpuden og så holdt vi pote.

Først så hviskede vi sammen .Det var for ikke at vække Vimmer, som sov nede i fodenden af sengen.

Vi snakkede lidt om Mikkel ræv og så sagde mor, at jeg var den bedste ven, hun havde i hele verden og så sov vi på den samme hovedpude.

I går hilste vi på en ny hund.Det var en stor lys hund.

Den havde ingen snor på og manden sagde, at det behøvede den ikke ,fordi den var super-lydig.Vimmer hoppede og sprang, men det gad den ikke og så gik hun hen til manden og han havde hundehapser i lommen.

Da der ikke var flere hapser, så gik vi hjem

Søren Nabo er her. Han er ved at tage julepynten ned i haven.

Både julemanden og isbjørnen og julekæderne, også dem om flagstangen, de skal pakkes ned nu. Sidste år gjorde han det til påske, men det er altså tidligere i år.

Ham og mor snakker altid en hel masse og så står man der og glor.Til sidst så gøede Vimmer af mor og så gik vi en lang tur.

Vores fjernsyn ville ikke i går aftes, så det skal mor lave i dag .

22 marts 2014

Nu er mors fødselsdag færdig.

Pyha, man bliver træt af den slags.

Jeg troede slet ikke, at der skulle ske noget som helst ,men så ringede telefonen hele tiden og mor snakkede.

Så var der en besked fra Kirsten, at hun havde lavet morgenmad med flag og alting.

Så kørte mor der.

Der var også Kirstens søster.Hun er sjov at snakke med, for hun maler og spiller harmonika.

Så kom hun hjem igen og så ringede telefonen videre  og videre.

Kl 14 skulle hun spille på Skovsminde og der kom hun for sent, fordi telefonren blev ved at ringe . De gamle sang fødselsdagssang og mor fik en flaske vin af Darius.

Så kom hun hjem . Kl 17 kom Jacob og Pernille og deres plejesøn. De havde fødselsdagskage og kakao med og så havde mor dækket bord med flag på.

Da de kørte så ringede onkel Niels og så snakkede hun igen.

Man bliver træt af sådan en fødselsdag, men mor syntes, at det var dejligt med alle de mange hilsner.Hun sagde, at det var en dejlig fødselsdag.

I aften skal hun i teatret med Bibi og se noget med: Mød mig på Casiopeia:

Det er ikke noget for hunde .Jeg vil også hellere være hjemme og lege med VImmer.

Rasmine kanin var ude at lege med os i går, men hun gad ikke rigtig. Hun ville hele tiden ind i stuen og hun såd længe i døråbningen og ventede på mor, før hun turde springe ud  i den store verden. Hun er bestemt større end mig nu.------og smældfed.

Hun har sådan nogle pølser af fedt på halsen og ned over ryggen.

Jeg tror ikke, at der er mange løbe muskler i hende, men det må hun så træne i sommer,hvis hun skal løbe rundt sammen med os.

Det bliver sjovt, hvis hun vil med ud at gå tur.Så må hun låne min lyserøde gå-sele, den bruger jeg ikke så tit.

Jeg skal nok passe på hende

Jeg vil gå stille og roligt ved siden af hende og passe på, at der ikke kommer fremmede hunde og gør hende noget.

23 marts 2014

I dag sover vi helt til klokken 8, fordi vi kom sent i seng i går aftes. Mor havde været i teatret og så skulle vi jo først snakke lidt sammen om, hvad hun havde oplevet og hvad vi havde lavet og så blev klokken næsten 2 midt om natten, inden vi kom i seng.'

Men nu er mor opppe og skriver min dagbog og jeg ligger på gulvet foran kakkelovnen og varmer mig. Vimmer er slet ikke stået op endnu.

Her er rigtig hyggeligt her om morgenen

Jeg har fået sådan en gnavepind, som renser tænderne og jeg har også spist min pille .

Det klør nu stadig, men det skal det vist.

Der er mange hunde af min slags, som har kløe, som ikke vil gå væk.

Nå, så slemt er det heller ikke .

Der er  hunde som er rigtig syge og som aldrig kan blive raske, det har jeg selv set på fjernsynet. Der er også nogle hunde, som ikke har det godt, der hvor de bor, så kommer der nogen fra noget, der hedder dyreværnet og de tager hundene med tilbage til et hundehospital ,hvor de bliver gjort raske.

Det kan jeg godt lide at se, men jeg bryder mig ikke om, når de skal skære i dyrene, mens de sover.Det ser ulækkert ud og jeg bliver bange.

Men jeg stoler på mor, hun kunne aldrig finde på at skære i mig ,mens jeg sover.

25 marts 2014

Det var altså en kedelig dag i går. Mor var væk det meste af dagen, så vi kunne bare ligge her og glo. Hun havde ganske vist lagt tyggeben frem til os, men hvem gider tygge, når man er alene hjemme .

Der var også sat noget frem til os på en tallerken i køkkenet, men det var det samme .

Når hun ikke er hjemme, så gider jeg ikke spise.

Jeg legede lidt ,med  hønsene, men det var heller ikke meget og Rasmine lå bare og snorkede i sin kasse i udestuen. Da hun så endelig kom, så vankede der en tur på gaden.

Både Vimmer og jeg  kunne lugte  ræven nede i haven og Vimmer snoede selvfølgelig snoren rundt om en busk, så mor måtte kravle for at få hende fri

typisk

Vi spiste kylling til aftensmad. Det var noget, som mor havde med hjem fra forårsfesten.

Først havde hun spillet med Banden og bagefter var hun til fest .

Her var det først fest, da hun kom hjem

I morgen skal hun snakke med en dame, som vist nok skal passe os, mens mor er i Jylland.

Jeg vil se hende først for at se, om jeg kan li' hende

Hvis ikke jeg kan, så tager jeg med mor den lange vej til Jylland.

Jeg skal i hvert til fald ikke være alene hjemme med Vimmer i tre dage.

26 marts 2014

Hurra, vi skal med til Jylland.

Det har jeg aldrig prøvet før. Vi skal over og lege med Balder.

Det er da godt, at vi ikke er i løbetid mere.Bare Vimmer nu vil opføre sig ordentligt.

Damen, der skulle passe os, hun skulle passe en anden hund .Men hun ville gerne passe os en anden gang.

I går var mor her en hel masse og i dag skal hun kun købe ind for Bibi og det tager ikke lang tid. Måske skulle jeg køre den tur med ,for at øve mig på at køre bil

.Men vi skal køre langt på fredag.

Hele tre timer tager det .

Jeg ved ikke ,om jeg kan holde mig så længe .Det kan være ,at mor stopper bilen, når vi er nået et stykke vej, så vi kan få tisset af og så kan vi også få noget vand at drikke.

det gør hun nok, for mor tænker på os.

I dag er hun ved at male et billede af en kanin, der snakker med et andet dyr, som hedder en grævling. Sådan et dyr har jeg aldrig set før.Den er sort og hvid og meget større end en kanin---altså en lille kanin

Den er nok lidt større end mig ---og den bor i Danmark. jeg har aldrig set den.

Jeg har set ræven og egernet og katten og andre hunde og mus og fugle masser af gange, men aldrig en grævling.

Næste gang vi er ude at gå tur, så vil jeg kikke, om jeg kan se sådan e'n.

Men den går mest omkring om natten.

Vi går da også tur, når det er mørkt.Så har vi lygter på, måske vi så møder den .

27 marts 2014

Altså Vimmer, hvor er hun modig

Hun har sovet i udestuen i nat helt alene .

Hun havde gemt sig for mor ,da vi skulle i seng og mor kaldte og ledte efter hende ,men så kunne vi høre, at hun rumlede rundt under sofaen og så troede vi jo, at det var sofaen ved fjernsynet, så vi gik i seng og slukkede lyset

Men det var slet ikke sofaen ved fjernsynet,som VImmer havde gemt sig under. Det var sengen i udestuen  og nu kunne hun jo ikke komme ind.

Så glemte hun helt at gø, så mor kunne hente hende,  hun lagde sig bare til at sove i sengen derude. Så hun er den første i år der har sovet udendørs.

Så sov mor og mig og da vi vågnede, så var Vimmer der jo ikke .Så stod mor op og stakkels Vimmer var jo helt alene ude i udestuen

Hun havde ikke engang haft en dyne at putte under!!

Stakkels Vimmer

Ih ,hvor blev hun glad ,da mor lukkede døren op og hun spænede ind i seng og vi lå og varmede hende længe.

Til sidst så faldt hun i søvn, men hun snakkede ,mens hun sov.

Hun drømte nok om at sove i udestuen, fordi hun ikke kom, når mor kaldte

altså Vimmer!!!

Nu bliver hun nok forkølet.

I morgen skal vi køre til Skanderborg.Vi skal over og lege med Balder, fordi det er Mikkels fødselsdag.Han bliver 18 år og det er mange .

Måske han får sit kørekort.Så kan han styre Pernilles bil. Jeg vil gerne prøve at køre med ham.----tror jeg----jeg er ikke helt sikker.

28 marts 2014

I dag skal vi til Skanderborg,men jeg klør altså.Der er faldet mere pels af på min numse, så jeg skal snart have frakke på,jeg kan jo dårligt være bekendt at vise mig frem, sådan som jeg ser ud.

Mor siger ganske vist, at det er vigtigere at være glad, end at være bar på numsen, men det er nu svært at være glad,  når det klør.

Mor har lovet mig at smøre mig med den hvide creme, så man ikke ser det så meget, men alligevel.

Vimmer klør også, men ikke nær så meget og hun taber ikke pelsen

Hvorfor skal det være lige mig????

Nu vil jeg prøve at glemme det og være glad. Jeg skal over og lege med Balder og vi har købt kødben til ham.Mor har også kødben til os,de er bare meget mindre .

I går gik vi en laaaang tur. Helt ned til vandet og så rundt omkring. Helt der ned, hvor Sonja bor. Py, hvor var jeg træt, da jeg kom hjem og det er en dum vej at gå for hunde, for der kommer biler og vejen er så smal, så man næsten ikke kan være der,når bilerne skal forbi.

Det er min egen skyld, siger mor, for hun ville hellere gå ude på marken med os, men jeg vil ikke den vej, fordi jeg en gang har fået stød af hegnet ud til køerne og det vil jeg ikke have igen.

Så, hvis mor prøver at narre mig til at gå den vej, så sætter jeg mig ned på numsen og så kommer vi jo ikke længere .

Så hellere gå den dumme vej.

Vi skal have vores eget tæppe med i bilen og vi skal sove der, mens vi kører.Det bliver mærkeligt.

Mor skal køre bilen, det er hun vældig god til.

Hun bumper slet ikke .Vi skal køre på en bro over vandet,jeg ved ikke om jeg tør kikke ud .Vimmer tør sikkert godt.Hun er ikke bange for noget som helst.

31 marts 2014

I dsag er det Mikkels fødselsdag ,hurra hurra huirra

Men vi har været i Jylland med mor og vi har sunget fødselsdagssang for ham

Vi havde gaver med til ham. Først et cafe besøg ,hvor han kan tage sin kæreste med

Så en stor blå drage med lys i.Den satte vi op om natten og så lyste den på himlen.

Og så fik han et billede, som mor havde malet

Det blev han vist glad for og til allersidst, så fik han fakler til at sætte op i haven

Dem har vi også prøvet, det så flot flot ud.

Vi var med ude i mørket.

Jeg havde ikke snor på, jeg legede med Balder, som er en kæmpestor rar hund, men tilsidst så kom vi til at løbe ud på vejen.

Så fik vi snor på begge to. Vimmer prøvede uden snor, men det kunne hun ikke finde ud af ,så hun havde snor på næsten hele tiden .

Vi gik tur i en hundeskov, hvor man ikke skal have snor på. Det var sjovt Der var masser af hunde at snakke med.

Jeg er bare vildt flov over min numse

Den er blevet meget værre og jeg har snart ingen pels på ryggen

Mor har lige ringet til fru dyrlægen, vi skal derned kl 11 i dag

Mor har smurt mig med noget hvidt noget, som hjælper en smule .

Vi kørte længe i bilen, men det var bare rart.Mor havde lagt tæppe derned og det var dejlig blødt, så det meste af tiden lå vi bare og snuede, så en gang imellem, så gik vi en lille tur på det sted, hvor vi var kommet til og så måtte man tisse og drikke vand lige der .

Men nu har jeg fået ondt i maven og jeg laver våde prutter alle vegne

Det er måske ,fordi jeg har fået penicilinpiller.Vi må se, hvad fru dyrlægen siger.

Hun skal gøre mig rask, rigtig snart.

Hun skal gøre mig rask, synes jeg, jeg kan ikke lide at være syg.

Seneste kommentarer

16.06 | 07:35

hvorfor kan jeg ikke komme ind og redigere min side,.Jeg kan komme ind og læse den .( jeg har fået ny computer)
den står under musikforsjov.dk

28.12 | 10:29

Jamen, så er det da godt, at I er en dag for langt fremme. Så forsvinder den dag da ikke? Måske er det derfor mor alligevel ikke ringede til moster Sussi i går.

13.12 | 12:21

Kære Holger, jeg synes, du er rigtig god til at skrive vrøvlevers.

01.12 | 09:00

Hej Farmor, du har glemt at skrive om Holgers tur til Glostrup hvor han besøgte Sally

Del siden