1 august 2014

Vlkommen til den nye måned. Det er spændende ,hvordan den bliver.

Vi har bestemt haft rare måneder hele sommeren, selv om det har været alt for varmt for mig.

Kornet på markerne er blevet flot gult i varmen og der kører store maskiner rundt for at samle kornet ind ,inden der bliver regnvejr.

Så bliver kornet kørt ind i bondemandens hus.Og der skal det ligge, indtil han får lavet det til mel, som mor kan bage brød af .

I går bagte mor brød af gult mel. Det duftede bare så dejligt i hele huset, mens det var i ovnen

I dag spiser vi det til morgenmad.

Tænk, at det har vokset ude på marken.

Jeg kørte sammen med mor ud for at se det .Man kan vist ikke gå ud til bondemandens marker, det er alt for langt for mine små ben.

Mads Muko har næsten ingen græs på marken, han har spist det hele og når det ikke regner, så vokser der ikke nyt græs frem . Det er ikke så godt, for så skal mor købe det dyre foder til ham i en butik, der hedder NAG.

Jeg var med mor i hønsehuset i morges. De der ænder, de er sultne hele tiden .

De kommer rappende lige i hovedet på mig ,når hun lukker døren op ,så nu smider hun først en smule brød over hegnet og ind i hønsegården

så render de efter det og imens ,så kan vi gå ind i hønsegården og se til de andre dyr.

De små kyllinger bliver næsten trampet flade, fordi ællingerne har sådan nogle store fødder

De kommer sådan lige :

slask slask slask

Den røde kanin løber rundt imellem dem alle sammen, det går rigtig fint.

Jeg tror, at den godt kan lide at løbe rundt, istedet for at sidde og kede sig i sit bur.

I går satte mor en hylde op ude på broen

Det var rigtig svært, fordi det hele tiden blev forkert

Men nu sidder den flot og så skal hun bare sætte de fire andre på plads

Det skal hun vist gøre i dag

I aften skal hun til Sandras fødselsdag i Ålsgårde.

Sandra skal have fem pakker.

I de fire er der bøger. Nogle er malebøger og andre er opgavebøger og er med Barbie, som vist er en slags dukke,

I den allersidste sidste er der penge, fordi Sandra sparer sammen til en I-pad.

Det er vist sådan noget, man bruger i skolen.Og Sandra skal i skole snart.

Så er hun blevet en stor pige .

Det er ikke hendes rigtige fødselsdag i dag,Det er bare noget, vi leger ,for det var rigtigt den 17-7.Men da havde hun små piger på besøg.I I dag kommer der voksne og vist nok også nogle små børn fra hendes familie.

Mor er jo hendes farmor, så hun er også familie.

2 august 2014

vi snorksov lige til klokken var 8.30 ,fordi så ringede Jacob fra Hørsholm

Han skulle til Helsinge for at købe dyrefoder og det skulle mor også og så sagde Jacob, at han gerne ville købe ind for mor. Så ville de komme her bagefter og se det nye gulv.

Det var jo hyggeligt.

Ih ,hvor var det dejligt at se Jacob og Pernille ,det er så længe siden, men de havde ikke Mille og Molly med, Jeg havde ellers glædet mig til at lege med dem .

Vimmer var selvfølgelig vildt fjollet og hoppede op og ned på Pernille og da hun gjorde det ,så tænkte jeg ,at det ville jeg da også.

Der er bare det, at jeg er så tung bagi og jeg bliver flov ,når de skubber mig, så da jeg endelig kom op ,så hoppede jeg ned igen

Til gengæld fik jeg lov til at komme med i hønsehuset og vise ællingerne og hønsene frem . Vimmer må ikke komme derovre, for hun hapser.

Mor skulle køre Bibi til frisøren, så da Jacob og Pernille kørte, så kørte mor også.

Så var vi alene et lille stykke tid.Det var såmænd helt rart med lidt ro.

Her til aften har mor lavet is og så kom bagefter kom  det i fryseren, så det kan blive til kold is. Vimmer og mig fik lov til at smage

Det er ellers ikke for hunde, men vi fik lov til at slikke skålene

De er i opvaskemaskinen lige nu.

Nu er det snart aften, men det er pyh varmt stadigvæk..

Nu skal vi kikke fjernsyn.Måske kommer der en udsendelse med dyr. Så skal vi rigtig gø.Jeg elsker dyre fjernsyn.

3 august 2014

Ah, det har regnet i nat og alting dufter af regn.Det er rigtig lækkert.Jeg har været i hønsegården og duftet til planterne .

Det store nåletræ hænger helt nede over vores blomsterhave, fordi grenene  er våde af regnen og så ligger vandet på nålene .Det er derfor, det hedder en vandgran. .

Mor skriver lige min dagbog og så kører hun til Helsinge efter spisestue-stole---hvis de altså ser pæne ud .

Så er stuen færdig og vi kan begynde at have gæster. Jacob og Pernille var de første i går . NU vil mor skrive og spørge Else, om hun har lyst til at besøge os sammen med Kirsten .

Det er blevet sådan en tradition om sommeren, at Else besøger os . Måske hun også skulle komme om efteråret, for så er her så spændende med alle bladene, der blæser rundt ,eller om vinteren ,for der er der sne i vores have og alle blomsterne er helt væk.

Vi skal også spørge moster Sussi og onkel Nic og Kirsten og musikbanden og og og og .....

Måske bondmand Jan og Henning.

Der er mange, vi kunne spørge.

I dag skal mor ellers lave noder, for hun skal spille med banden i morgen og hun har lovet, at lave en Rørvig vals til dem .Det er ret svært, for hun skal lytte til en cd og så skal hun skrive noderne .

Hvis Bente sendte ordene til sangen ,så var det måske nemmere .

Så mor vil lige skrive til Bente .

Nu er der tomater og chili og en masse andet i drivhuset ,der er også noget, der hedder den duftpelargonie.Når mor har været i det kolde morgenbad så tager hun et blad af planten og så nuldrer hun det og gnider det på sig selv. Det kan myggene ikke lide

Mor siger, at hvis man får ondt i ørerne, så skal man have bladene i ørerne

,Jeg er ellers blevet så pæn i pelsen

Man kan slet ikke se, der hvor pelsen var væk sidst.Jacob huskede det og han kikkede efter, men han kunne slet ikke finde det .

Det var dejligt. Jeg synes jo også selv, at jeg er så fin og det synes mor også. Men tænk ,hvis jeg så skulle gå på gaden, med grønne totter ud af ørerne

Men måske mor skulle gnide mig med bladene

Hvis det holder myggene væk, så måske det også holder lopperne væk.Det tror jeg ,at vi skal prøve.

Hvis det virker, så skal vi have masser af den slags planter i drivhuset næste år.

Den vi har ,den dufter at citron, men man kan også få dem med en hel masse andre dufte .

Måske vi kunne starte en antimygge-fabrik og sælge bladene eller tørre dem .Det vil mor prøve allerede i år.

HUn siger, at så er hun en skovheks, som laver medicin eller måske bare en klog kone.

Ja, det synes jeg, lyder bedre

Skovheks, det lyder lidt farligt.Det er sådan nogle ,der siger bø og så bliver man bange . Vi legede en leg forleden dag, hvor mor gemte sig og så kom hun frem lige pludseligt og så råbte hun bøøøø lige ind i hovedet på mig. Jeg blev smadderbange ,fordi jeg ikke vidste, hvornår det var ,så jeg kom til at tisse på gulvet og så gemte jeg mig inde i dynerne og mor måtte trøste mig.

En klog kone det lyder meget bedre .Det vil jeg kalde hende

4 august 2014

Ah, i dag er det ikke så varmt. Det har regnet i nat og det er ikke 'sole-skin'.Det er nærmest 'grå-skin' i dag.

Det er længe siden, at det har været det .Jeg kan næsten ikke huske det .

I dag skal mor spile med banden i Helsinge og hun har samlet  masser af noder sammen, som hun skal have med.

Jeg skal bare ligge og slappe af.

Ah, hvor skal jeg nyde, at det ikke er så varmt.

I nat var der alt for varmt i sove-værelset og der var fluer derinde, som hapsede både mig og Vimmer og mor. Ikke store hapser, men sådan nogle små irriterende hapser hele tiden

Og når man så kravkede ned under dynerne, for at slippe for dem, så blev man alt for varm.

Lige nu er mor gået ud i drivhuset for at hente blade fra duft-pelargonien for at prøve  om vi kan få fluerne til at flytte sig.

Det regner en lille smule og ænderne rapper rundt ved deres vandhul.De kan godt lide at det regner .

Deres 'pels' bliver nemlig ikke våd, men hønsene vil ikke ud ,for de bliver helt pjaskvåde,så de leger inde i hønsehuset .

Så smider vi korn ind på gulvet til dem og så hopper de rundt og samler op. Det  ser sjovt ud .

Hop hop hop

I går var Vimmer også med derovre, da vi skulle putte dyrene i seng. HUn var helt flink.

Det var først, da hun så, at den røde kanin også hoppede rundt på gulvet

,så blev hun gal og løb efter den

Så blev hun sendt udenfor døren og måtte stå der og pive.

Så kan hun lære det, kan hun.

Man må ikke løbe efter dyrene ,så bliver de bange.

Det er ligesom ,når mor siger BØ til mig lige pludseligt,så bliver jeg bange.

Ved I hvad .

Mens mor har siddet og skrevet ,har der ikke været en eneste myg eller flue, der har hapset hende.Så måske virker de der blade.!!!!

Det er rigtig spændende.

Mor vil tage blade med til banden, så de kan prøve dem.

Så nu tordner det.Det er hyggeligt. buldre buldre buldre.

Der er nogen hunde ,som er bange for tordenvejr

det er jeg da ikke .

Jeg er ikke bange for noget !!!!!!

5 august 2014

Mor kom alt for forsent til Banden og det var Vimmers skyld---næsten

Da mor skulle til at køre, så skulle hun jo kysse os farvel og jeg lå og snuede inde i sengen

Så blev det Vimmers tur, men hun var der ikke

så kaldte mor på hende mange gange, men hun kom ikke .

Når jeg tænker mig om ,så vidste jeg faktisk godt ,hvor hun var, men det kunne da ikke være så svært, så jeg snuede bare videre.

Så begyndte mor at lede og tilsidst, så løb hun ned på vejen og kaldte.

men der kom ingen VImmer

Så måtte mor sende besked til Banden, at hun skulle finde VImmer, inden hun kunne køre. Det var faktisk lidt sjovt ,for jeg vidste jo, hvor hun var

Så kom mor hen til mig og kløede mig bag øret

:"Pjevs ,kan du finde Vimmer"

find Vimmer!

Men Vimmer var jo ikke væk ,det var noget værre pjat.

Så tænkte mor sig om og så sagde hun:

"HM,

du plejer at jamre, når VImmer er stukket af, det gør du ikke nu ,altså så er hun her et eller andet sted

Så ledte hun alle mulige steder

Under sengen og i kamrene og i køkkenet ,men der var Vimmer jo ikke

Til sidst så sagde hun:

"nej, nu må vi vente på, at hun kommer af sig selv og så begyndte hun at lægge vasketøj sammen og lægge det på plads.

Der var Vimmer jo!!!!!!!

Hun lå på tøjhylden inde i skabet puttet dejligt i mors trøjer og sov.

Det vidste jeg da hele tiden

Var det ikke sjovt?

Så fik vi et gnaveben hver og så kørte mor. Men det regnede----øseregnede ,så hun måtte have den stribede regnfrakke på og så havde hun harmonikaen på maven,inde under frakken

Hun lignede slet ikke mor ,hun lignede mere en dame med et lille barn i maven og så var det bare den lille harmonika.

Hun var en lille smule sur, men også en stor smule glad, fordi hun fandt VImmer.

Ha, der narrede jeg hende.

Da hun så lige var kørt ,så begyndte det for alvor at regne .

Det regnede fra tagrenden og ned på bordet i udestuen, fordi der var så meget vand

Så løb det ned på gulvet.Det så ikke pænt ud ,men det var sjovt, for Vimmer og mig løb ud og legede i vandet og bagefter satte vi våde poter på det nye gulv inde i stuen.Det så flot ud med pote-spor.Vi løb frem og tilbage og tilsidst var gulvet fuld af våde pote mærker.

Mor syntes ikke om mønstret, da hun kom hjem . Hun hentede den grønne gulvklud og vaskede det hele væk..

Nu er det nok, sagde hun. Nu skal I lige tage og slappe af .

Det gør vi da også.Vi har sovet i timevis, mens hun har været væk. Både i sengen og i skabet

HI hI HI

6 august 2014

Så skinner solen igen, men det er ikke så py-varmt, som det har været den sidste tid. Det er, fordi det er ved at blive sensommer.

Det går hurtigt  altsammen ,synes jeg .Det er da ikke så længe siden ,at det var forår.

I dag skal mor spille med Børge i Saltrup og når hun har gjort det, så skal hun spille på Toftebo. Der er en dame, som har ringet og spurgt mor, om hun vil komme og spille for de gamle og det vil hun da gerne .

Det er bare lidt for meget med to gange på samme dag .I går spillede hun en hel masse 'øve sig' til Børge .Ellers duer det ikke at spille med ham. De spiller sange / valse, der kommer fra Sverige .

Nogle af dem er rigtig rare at høre på og det er mærkeligt, for VImmer plejer at blive sur, når mor spiller og så går hun ind i seng ,men i den sidste tid ,så ligger  hun lige ved siden af mor og lytter, når hun spiller.

Nu kan hun vist godt lide det.

Jeg kan også lide det, for det meste . Somme tider så synger hun mægtig højt, det kan jeg ikke lide . Så går jeg længere væk.

Ellers er det hyggeligt og så sidder hun da stille .Det er også rart.

I går aftes da vi så fjernsyn, så skulle vi begge to have store  'knusere' af mor

Det er sådan nogle, der kommer lige pludseligt.Men bliver altid en lille smule forskrækket. Sådan lige pludselig, så tager hun fat i e'n og så krammer hun hårdt og så siger hun; bruuuuuum, nårh, hvor er du dejlig.

Det bryder jeg mig ikke om

Jeg kan bedst lide forsigtige kram.

Men en gang imellem, så får man sådan e'n .Så hopper jeg bare ned på gulvet og hopper op i den anden sofa,så går det ud over VImmer.

HUn blev også forskrækket og så gøede hun, lige så højt hun kunne, for at fortælle mor ,at dette her det var ikke morsomt.

Så holdt hun også op.

Sådan noget pjat-

7 august 2014

jeg fik skæld ud og det synes jeg ikke var rimeligt. Ja ja, jeg bed Vimmer i halen ,det burde jeg måske ikke have gjort, men jeg tror faktisk, at mor ville have gjort det samme, hvis hun havde været en lille hund.

Det var sådan her

Da mor kom hjem,så skulle vi gå tur og det var pyh varmt igen

Ovre på den modsatte side af vejen ,skulle Vimmer absolut prutte lige med det samme .

Så stod vi der og ventede i solen, ikke !

'Da Vimmer så var færdig, så begyndte hun på det der skraberi ,som  hun altid gør, når hun har pruttet

Hvem stod lige bagved????

Rigtigt, det gjorde jeg, så jeg fik en byge af jord og græs ud over min pæne pels. Nå, det børstede mor nu af og så gik vi videre

Jeg var godt sur

Vimmer fjantede rundt som sædvanligt og pludselig, lige som hun gik foran mig,så ville hun rulle sig i græsset

Når vimmer gør det, så stikker hun rumpen i vejret og smider sig derfra ned i græsset, men hvem fik så hends ulækre prutnumse lige i hovedet

Det gjorde jeg!!!

Nu er det nok, tænkte jeg, og så var det så jeg bed  hende i halen

Ikke hårdt,sådan da, men nok til at hun hylede

fy Pjevs, sagde mor og så trøstede hun Vimmer.

Der stod jeg, med Vimmers prutlugt i næsen og fyyyyyyy lige i hovedet,

Det er altså surt somme tider at være storesøster.

Jeg hader at gå tur, når det skal være sådan -

8 august 2014

I dag skal mor spille for de gamle på Bakkebo- Det kender jeg godt, det varer ikke så længe, men i går var hun i cirkus med Bibi og da kom hun først hjem, da det var mørkt.

Det bryder jeg mig ikke om.

Navnlig da hun havde glemt at tænde lyset.

Så her var smaddermørkt, da hun kom. Så kommer jeg til at gø, når bilen kommer

Det lyder sådan her : voooov vooov voooouv ,Skynd dig og kom, mor ,for her er slet ingen til at passe på mig .

Så siger hun nede fra bilen.
:Kan du tie stille, det er bare mig-

Så holder jeg op og venter på, at hun kommer.

Så skal vi ikke gå tur, fordi det er svært for mor at se ,hvor vi går og om vores snore er rullet rundt om benene på hende, så hun falder.

I stedet for så lægger vi hønsene i seng og så går vi tur sammen i mørket ude i hønsegården

Det er også fint.

Der kender jeg hver eneste træ og busk og blomst, så der er ikke noget at være bange for .

Vimmer er ligeglad med mørket.HUn hopper bare rundt der, hvor vi er og jeg er helt sikker på, at hun ville rende sin vej uid i mørket, hvis hun kom ud uden snor på.

altså Vimmer!

Nu er det ikke så skrækkelig varmt mere

Det er stadig pyh varmt midt på dagen, men så tager det af, så man kan sove om natten.Det synes vi alle tre er dejligt.

Vimmer har ikke ondt i halen i dag,der hvor jeg hapsede hende

Mor har smurt creme på og hun kæler med hende hele tiden og kikker på halen.

Jeg synes, at det er lidt for meget at gøre ud af sådan en smule haps.

Så kikker hun på mig og siger: det må man ikke gøre vel? hvis du gør det igen, så bider jeg dig i halen.

Men det gør jeg da heller ikke

Jeg blev bare så gal

( Hvis du ikke ved,hvad der skete, så er det, fordi du ikke har læst mig dagbog fra i går.)

9-10 august 2014

Vi har fået brev fra Else i dag ,Hun skriver, at dagbogen fra i går, den er blevet væk. Det sker somme tider

( det er vist noget med, at mor glemmer noget )

Så forsvinder den.

Men i dag forsvandt den også,helt af sig selv. Det er anden gang i dag ,at mor skriver dagbog. I dag forsvandt den bare

øv

I går skulle mor til bryllupsfest hos Bente og Jens .

Hun havde pakket bilen med en masse ting, der skulle med.

Først var der gaven

Det var en blomster-urte-potte fyldt med blomster af papir, som mor havde lavet, Der var også en stor pose søm til Jens og en bamse, som var en højttaler til computeren og så var der en bi med en lang hale, som snurrede rundt ,når det blæste

Der var også harmonikaen og nodetasken og  mors taske og nodestativet og så var der badetøj ,fordi Bente og Jens har en pool.

Så bilen var fuld af ting, da hun kørte

Hun skulle hente Annelise i Helsinge .

Hun er sjov, siger mor .Hun skulle også til fest .

Men desværre blev det blæst og regnvejr og festen skulle holdes i et telt i haven, som Jens havde lavet

Lige da en masse gæster kom s,å var taget ved at blæse af teltet, men Jens bandt det fast sammen med nogle brædder .

Mor sagde, at det var den bedste fest, hun længe havde været til.

Hun spillede sammen med 'banden' og også sammen med 'jazzerne' senere .

Da hun kom hjem til os, var det blevet solskin igen og fordi vi havde været alene så længe, så var vi bare helt fjollede.

Nede på gaden sad der en due og vi spænede efter den

Så hev mor i snoren og sagde : kan I så gå ordentlig,men vi var bare ligeglade

Vi hoppede og sprang og vi snurrede mor helt ind i snoren .

Oppe på vejen rullede Vimmer sig i den store vandpyt.

Det gjorde vist ikke noget

Mor stod bare og så på. Det gjorde jeg også.

Vimmer er en gris.

Hun blev helt fuld af vand og mudder og græs og da vi kom hjem, tog mor hende ind under den kolde bruser .

Jeg stod ved siden af og pev lidt ,for jeg syntes alligevel, at det var synd.

Vi har fået brev fra Else. HUn skrivet, at hun gerne vil komme op og besøge os , så mor vil skrive brev til hende og fortælle ,hvornår hun kan komme. Det glæder jeg mig til.

jeg tror, at jeg vil sende hende et billede af mig.

11 august 2014

I dag skal mor spille med Banden i Helsinge og så kommer hun hjem til os.

Kirsten skal køre med for første gang.Mor snakkede med hende i telefonen i går .Jeg tror ,at de havde savnet hinanden, for de snakkede lææænge sammen .

I går lavede mor den ene side i drivhuset ny. Nu kommer der masser af lys derind.Det ser helt undrligt ud .

der står en orkide'-plante derinde, som mor har fået af Sandra's mor. Den ville ikke vokse inde i stuen, men ude i drivhuset vil den gerne og nu er der kommet en flot blomst på den

Den er gul/rød/orange  og mægtig flot.

Mor hun sagde næææææhhh, da hun så den blomst i går og så ville jeg jo også se den, så jeg hoppede op i kassen, hvor den stod,men det måtte jeg ikke .

Det var lige så jeg kom flyvende ned igen .

Man må ikke gå i planterne, det kan de ikke tåle.

I går måtte mor hjælpe Rasmine kanin. Hun havde maset sig op i et hjørne ved siden af sit hus og så var hun alt for dum til at bakke ud igen, så hun lå bare der og rystede

Så måtte mor hoppe ind i buret og hjælpe hende ud igen

Nu har mor flyttet kaninhuset ,så der ikke er plads til ,at hun kan mase sig ind.

Man må gerne hoppe ind til Rasmine og snakke med hende

Det gør jeg somme tider, men hun er ikke særlig sjov at lege med, for hun er lidt dum. Hun vil hellere ligge og gumle på en gren .

En gang imellem hopper hun ud af buret og løber rundt på gulvet i udestuen.

Det er ikke ret tit og hun hopper hurtigt hjem igen.

Det er sjovere at lege med den røde kanin, som bor i hønsehuset sammen med ænderne og hønsene .

Men man må ikke jage med den, så kommer man ud og bliver hevet i ørerne .

Somme tider er det svært at finde ud af ,hvad man må og hvad man ikke må.

Man må gerne :

Lege med Rasmine ----forsigtigt

ligge i sengen hos mor om natten

jage mus i hønsegården

gå med i drivhuset

sove på sengen i udestuen

man må ikke :

hapse kaninerne og kyllingerne

gø af folk, der går nede på gaden

bide VImmer i halen

hive i snoren, når man går tur

spise mors mad ,når hun ikke har sagt : værs'go

tisse på gulvet i stuen

spise kødben i sengen

hoppe op af gæster

Det kan godt være svært at være lille hund.

Mor besøgte Laika i går. HUn er en hund ligesom mig

Hun kunne både sit'te og dæk'ke

Måske skal jeg lære det

12 august 2014

Jubiii ,Else kommer op til os i næste uge .

Det glæder jeg mig til. Det er rigtig længe siden, at hun har været her hos mig.

Så skal mor børste mig, så jeg ser rigtig fin ud .

Mor må også gerne børste  Vimmer.Det vil hun sikkert gerne, for hun vil alt det, som jeg vil. Det er underligt med sådan en lillesøster.

Når mor børster mig, så kommer hun rendende og vil også børstes, men hvis mor vil børste hende først, så render hun sin vej.

Hun er et lille pjathoved.

Else passer sine bier.

De laver honning. Det kan jeg godt lide.

Somme tider får jeg honning på min mad. Så bliver jeg nemlig ikke forkølet- Og jeg har jo en sart mave, men honningen hjælper.

I går var det helt galt.

Lige pludselig ,så kom det . Jeg nåede kun ud i musikstuen ,men heldigvis er der jo stengulv, så det var nemt at tage væk igen.

Jeg får ikke skæld ud, for jeg kan jo ikke gøre for det, men hvis jeg tisser på gulvet, så skælder hun ud, for det er med vilje, siger hun.

Det er det nu ikke, det er mere fordi jeg glemmer ,at der er forskel på gulve og græsplæner.

PÅ græsplæner eller i hønsegården må man godt

Men i huset må man ikke .Så bliver hun gnaven og det hader jeg .

Det er nu ikke så tit, at hun bliver gnaven,men hvis Vimmer og mig er sure på hinanden og vrisser, så bliver hun vred ,eller hvis man ikke kommer lige med det samme, når man er med i hønsehuset, eller hvis man hapser efter hønsene

Så bliver hun vred og så er hun farlig-

Somme tider bliver hun så gal, at jeg gemmer mig under sofaen

Det er mest, hvis man hapser efter hønsene .

Nøhj.Så bliver hun farlig.

Så hiver hun i mine ører og råber lige ind i hovedet på mig.

Det hader jeg .

Vimmer er ligeglad.

Hun slikker bare mor på næsen midt i det hele og så får hun kram og så glemmer mor helt, at hun var vred

Det tør jeg altså ikke .Jeg er jo følsom.

Det er Vimmer nok ikke

HUn er bare fræk!!!

13 august 2014

Ah, hvor er det dog dejligt, at det ikke er så varmt mere

I går aftes  havde vi tændt for ovnen og det var bare så hyggeligt,Det var mørkt udenfor og dørene var lukkede og man kunne ligge på det nye gulv foran ovnen og bare hygge sig .

Meeeeeeen-   så lige pludseligt, så hørte jeg en mus ude i køkkenet og så var freden forbi

Jeg rendte ud i køkkenet og hev alle tingene ud fra de nederste skabe, men der var musen ikke

så kom mor og hun hjalp mig faktisk med at lede

Det var flinkt af hende

Så ledte jeg videre ude på broen og tænk bare, så fandt jeg den

Den var kravlet ind i fælden derude. Det er sådan en kasse af tråd. Musen kan komme ind i den, men den kan ikke komme ud igen.

Jeg skubbede rundt med buret  og den lille mus var smadderbange for mig og også for VImmer, som også var kommet til

Mens vi så skubbede rundt med buret så lige pludselig, så hoppede musen ud af det lille hul ,som den var kommet ind af og så smuttede den ned i et hul.

Æv, det var jo ikke meningen

Så resten af aftenen blev nu ikke helt så fredelig ,for jeg måtte jo være på broen for det tilfælde, at musen skulle komme tilbage .

Så det var ind og ud og ind og ud .

Jeg lå i sofaen hos mor og snuede og så kunne jeg høre musen igen ,så jeg trampede hen over mors mave og ud på broen

.Det var et værre renderi og mor er begyndt at strikke og den ene gang jeg trampede over hende, fik jeg det ene ben ind i det tynde garn og det knækkede og jeg blev helt forskrækket, fordi det gjorde ondt

Til sidst lagde mor strikketøjet væk og så gik vi bare i seng.

Hun ser nogle skrækkelige film på fjernsynet for tiden

I går var det noget med en masse flagermus og i forgårs var det noget med en mumie fra Ægypten.

Hun ser dem vist ikke rigtig ,for hun både strikker og læser imens .

Men det er meget rart, for i de film er der ingen farlige køer eller hunde ,som man skal gø af .Det er meget afslappende.

14 august 2014

Vimmer fangede musen

Hun hapsede den inde i køkkenet, der må den ikke være.Det var et ordentlig haps, for den var helt slatten ,da VImmer havde taget den .

Vi gav den til mor, som sad og strikkede inde i sofaen.

Hun blev bare så glad for den .

Hun gemte den vist der, hvor hun gemmer alle de mus, som hun har fået af os og så fik vi et rigtigt gnaveben

Det er dejligt at gøre mor glad.

I dag trampede jeg ikke i hendes strikkegarn

Nu har jeg vænnet mig til at gå udenom.

Mor siger, at det er en efterårs ting at strikke . Det synes jeg, lyder dumt. Det er jo da ikke efterår endnu.

Men måske det bliver det efterår, når hun strikker.

Så synes jeg, at hun skulle lade være.

I aften skal hun ned et sted ,der hedder Pyramiden . Hun skal møde en gammel mand, som hedder Simon Rosenbaum.Hun skal være der sammen med JYtte fra Græsted.

Jytte kender jeg godt. Hun har besøgt mig flere gange .

Måske kommer hun i aften for at spise aftensmad med mor og os inden de går-ud til den der pyramide

Lige nu ringer Jytte til mor. Hun har glemt ,at de skal ud sammen og så må mor gå alene .Det gør ikke noget.

Jytte havde glemt det .Det er vist, fordi hun er mange år.Så glemmmer man somme tider .

Mor glemmer også, men ikke så tit.

Hvis hun har glemt noget, så siger hun tit :" det vil jeg ikke finde mig i" og så går hun tilbage, hvor hun kom fra og så husker hun, hvad det var hun lige havde glemt. Eller også skriver hun lange sedler og så sætter hun kryds, når hun har gjort en af tingene

Det kalder hun skolebetjent-sedler,

Den gang hun gik i skole, skrev lærerne sedler til skolebetjenten om ,hvad der skulle laves og så satte han krydser ,når han havde gjort det.

Somme tider varede det mange dage, før han fik det gjort.

Mor gør det næsten altid den samme dag eller den næste .

Det er nok også det bedste, for ellers bliver sedlerne alt for lange

15 august 2014

Nu er køkkenet snart rigtig fint

I går var det et kravlerum

Man skulle kravle fra stuen ud over en masse kasser med ting for at komme i hønsegården

det var sjovt.

Jeg fandt faktisk et gammelt gnaveben i en af kasserne

Det måtte jeg ikke tygge på

Mor tog det fra mig og gav mig et nyt i stedet for.

Det gamle duftede nu ellers så dejligt.

Nå, men i dag startede mor allerede i nattøjet sammen med mig. Der skulle rydde op ,ellers kunne hun jo ikke komme til at lave morgenmad.

Hun er smadderstærk.

Tænk en gang ,hun tog lige opvaskemaskinen, som hun havde stillet på gulvet i går og så løftede hun den op på køkkenbordet igen.

 Sådan bare lige !!

 Jeg har en supermor.

Maskinen var fuld af vand nede i bunden

Det vidste mor ikke,men da hun løftede den, så fandt hun lige pludselig ud af det, for vandet pjaskede ned over mor og ned på gulvet, hvor man kunne gå og soppe.

Nu er den kommet op på det nymalede bord og det ser flot ud.

Bordet fik nogle skrammer, men det gør ikke noget, siger mor, for så maler vi det bare igen.

Så spiste vi morgenmad sammen

Jeg elsker de morgener sammen med mor, fordi vimmer er en rigtig syvsover

hun ligger inde i dynerne til langt op ad formiddagen

Så har jeg mor for mig selv.

Mor skriver min dagbog og vi snakker om, hvad der skal stå.

I går gik vi tur på marken om aftenen ,så så vi rådyret og dens lille baby. Man må ikke gø af den, men det svært at lade være, når den lige pludselig kommer¨hoppende sammen med barnet

Jeg kom også til at sige et enkelt vov, men så kom jeg i tanker om, at den lille baby bliver bange og så løber de væk

Man skal stå stille og 'nyde synet', siger mor

VIImmer startede selvfølgelig et mægtigt spektakel ,men så hviskede mor ind i øret på hende ,at hun skulle være stille og så tav hun. Hun elsker, når mor hvisker hende ind i ørerne.

hun er en rigtig kælepotte for tiden

Når vi skal sove til middag, så kommer hun springende lige op på maven af mor ,så tramper hun og vil lege

Men så siger mor

:"Så putter vi" og det ved Vimmer godt, hvad er, så smider hun sig ned på ryggen ved siden af mor med alle benene lige op i loftet og så ligger hun helt stille,

jeg kan ikke bare sådan hoppe op. Jeg er lidt for tyk på numsen .Men så siger mor:" spring så, Pjevs, du kan godt" og så prøver og prøver jeg . Tilsidst så kommer jeg op, men så er jeg helt forpustet .

Jeg får lov til at ligge helt op til mors øre,hvis jeg ligger stille og det gør jeg, men somme tider så vil Vimmer have min plads og så skubber og maser hun og så kommer vi ned begge to.

ÆV

16 august 2014

I dag skal vi lave væggen færdig i sovevværelset.

Vi har allerede sat de nye brædder derind.

Der skal bare saves og skrues.

det er rigtig dejligt med den nye væg, for så bliver der ikke koldt til vinter .-Og det ser pænt ud

I går kom de små kaninbørn væk fra deres mor og fik lov til at lege i et større bur i udestuen

Der er to Rasminebørn- den ene er en dreng og den anden er en pige.Dem er mor særlig glad for for hun elsker Rasmine-børn .Det er, fordi hun en gang havde en stor kanin, som hed Rasmus og han var så rar ,så rar . Han fik en sygdom og blev en engel, så nu har vi store Rasmine og så nu to Rasminebørn.- En af hver slags.

Rasminebørn er sådan brune /grå. de er egentlig ikke særlig flotte, men mor elsker dem -----HUn elsker altså mig mest 

Så er der to hvide piger, de er meget søde. De har røde øjne ,for det havde deres far også

Og så er der en dreng med mange farver. Det havde deres far også. Deres mor har også mange farver, så det er egentlig mærkelígt, at der kun er e'n, der ligner far og mor.

Vores mor er rigtig glad for dem alle sammen .

Den flerfarvede vil hun give til bondemand Jan, når den bliver stor nok til at rejse.

Så har han en dreng næste gang hans kaniner skal lave unger .Det bliver han sikkert glad for .De andre skal blive her hos os og have det rart.

Alle vores dyr skal have det rart.

I går lukkede mor ænderne og hønsene ud i den store hønsegård. Det syntes de godt om. Navnlig ænderne, de vraltede rund og smagte på alt det grønne, som var vokset op.

Nu er der ikke mere grønt tilbage, fordi det er blevet spist.De ænder de kan spise hele tiden .

Jeg tror ikke, at de er rigtig sultne, de kan bare lide at spise . Det kan jeg da også, men ikke hele tiden og jeg spiser ikke græs.

Det gør VImmer. Hun er en værre baby.

Alting skal hun smage på. Hun tygger græs, når vi er ude at gå .Når vi så kommer hjem ,så skal hun kaste op. Det er da dumt.

Så sidder jeg ved siden af og tænker på, om hun ikke snart kan lære det.Græs er ikke hundemad .

Det er frøer heller ikke

Vimmer prøvede at spise en lille tudse forleden dag nede i haven, men den spyttede hun ud i en fart, fordi den sprællede inde i munden på hende. Det blev hun bange for og så hoppede tudsen sin vej

Den var lille bitte, den tudse

Vi har hele haven fuld af små tudser.

De kommer fra søen nede på marken

Der har de boet i sommer og været en slags fisk, som hedder haletudser.

Så nu er de blevet tryllet om til bittesmå tudser og de skal så vokse og blive til store tudser næste år ,eller næste år igen.

Lige nu hopper de rundt i vores have og også ude på vejen . Men det er dumt, for så bliver de kørt over og bliver flade.Og flade tudser hopper ikke mere og det er jo synd

Lige nu morgen-nyser mor. Det er hun rigtig god til

Meget bedre end mig.

Når jeg nyser, så¨siger det bare sådan psttt ud gennem næsen ,men når mor gør det ,så larmer det  og hun hopper i stolen

Det er bare noget hun gør, om morgenen

Jeg kan faktisk godt gøre det på alle tider af dagen ,men det er ,hvis jeg har lugtet til noget stærkt.

Jeg satte snuden ned i en spand i går .Der var noget i, som mor skulle vaske gulv med. Det var stærkt og  så nøs jeg ,pftsss pftss.

Mor nyser, fordi det er morgen

underligt!!!

17 august 2014

Man skal sør'me passe på

Nu i går, ikke ,så var jeg med i hønsehuset, da vi skulle aftenfodre ,ikke

Ja, Vimmer var med også

Det var også fint nok, de der ænder, de skaber sig, så man skulle tro, at de aldrig havde fået mad og mor giver dem endda mad flere gange om dagen

Nå, men vi var derovre og fodre og kikke til de små kaniner, som lige er kommer derover.

De har det fint

Den røde kanin vil gerne lege med dem, så det får hun lov til

Så da mor var færdig, så kaldte hun på os og Vimmer kom stormende med det samme

Jeg plejer faktisk ikke at være så flink til at komme med det samme, så på en måde var det min egen skyld, det der skete, for mor tænkte nok :"nåh, hun kommer ikke nu, så er hun nok gået over i huset" og så gik hun fra hønsehuset og lukkede døren

Nåda, der var jeg lukket inde sammen med høns og ænder .

Jeg kunne høre mor ovre i køkkenet og så tænkte jeg jo:" nåh, men så kommer hun igen, så jeg hoppede op i kaninburet med de små kaniner for at snakke med dem

Så kom mor med en masse grønt til ænderne

Det smed hun på gulvet og i farten lukkede hun kaninburene og så gik hun

Der sad jeg!!!!

Nu var jeg pludselig blevet til en kanin. En temmelig stor hvid kanin.

Den røde kanin nussede mig i pelsen og det var da også hyggeligt nok ,men alligevel

Jeg kunne høre mor kalde ovre i huset

Nu var hun begyndt at lede efter mig.

På et tidspunkt åbnede hun døren til hønsehuset og kaldte, men da hun jo ikke kan se om hjørner, så så hun slet ikke stakkels mig, som sad der og var blevet til en kanin

Jeg kunne selvfølgelig have vov’et, men det tænkte jeg slet ikke på, jeg sad bare musestille og ventede på ,at hun  skulle få øje på mig.’

Men det gjorde hun ikke

Hun gik igen og smækkede dørem

Så gik der laaaaaang tid og jeg sad og blev mere og mere til en kanin

Hønsene kom hen og gloede på os gennem tremmerne, men jeg kunne jo ikke komme ud.

Så kan jeg lige så godt sove lidt, tænkte jeg og så krøllede jeg mig sammen i en bunke hø og faldt i søvn med en kanin ovenpå mig-

Det  var skam vældig hyggeligt, men det kunne jo ikke vare ved

Jeg er en hund og ikke en kanin

Nu kom mor igen og nu kom hun helt ind og fik øje på mig

Jamen Pjevs, sagde hun og så lukkede hun buret op..Jeg sagde pænt farvel til kaninene og hoppede ud .

Ovre i køkkenet stod aftensmaden parat og det var hundemad ikke kaninmad.

Så jeg guffede den i en fart. Det er nu bedst at være en lille hund.

18 august 2014

Sikken et regnvejr, det var i går.

Da mor kom hjem fra Bakkebo, havde der regnet vand ind på gulvet i musikstuen

Hun brugte en masse ord, da hun så det,  for nu skal hun op på taget igen og det kan hun ikke lide.

Ellers kom der ikke vand ind, hvor det ikke skulle , Heldigvis. Nede på gaden løb vandet fint væk fra vejen og ned i risten, fordi Gudrun havde været ude og rense risten.Det var dejligt, det plejer ellers at være noget mor må gøre, fordi Gudrun bor i Spanien det meste af tiden.Men lige nu er hun hjemme og så ordner hun selv risten.

I går begyndte mor at male i køkkenet.

Hun vil male færdig i eftermiddag.Det bliver lyselysegråt ,siger hun

jeg har ikke forstand på farver, men det ser anderledes ud end det plejer.

Så har hun tager knopperne af skufferne for at male udenom, men det var vist en dårlig ide, for nu kan hun kun få skufferne op, når hun bruger en skruetrækker og knapperne skal males alligevel ,så det var slet ikke nødvendigt,

Vi var ude og gå i regnvejret, da mor kom hjem

Vi gik ikke ret langt, for vi blev pjaskvåde og selv Vimmer syntes, at det var for meget

Hun ville også hjem

Hun så sjov ud, for hendes pels sjaskede helt ind på hendes krop og hun så lille bitte ud .

Min pels er meget bedre til regnvejr

Men det er ubehageligt, når regnen kommer ind på huden

Da vi så kom hjem, så blev vi nuldret tørre med mors grønne håndklæde

først så tørrede hun sig selv og bagefter os .Det var dejligt, sådan at blive nuldret

Man bliver varm og glad af det .Bagefter lå VImmer og jeg foran ovnen og mor sad i sofaen og strikkede

Så ville hun se fjernsyn, men det ville ikke 'fjernsyne' ,det ville kun Danmark nr 1 og der var ingen lyd.

Så brugte hun det lille tv og kikkede på film fra dengang hendes børn var bittesmå.

Det kikkede jeg ikke på. Det gad jeg ikke

Jeg kan bedre lide fjernsyn med dyr ligesom mig og i den film var der bare små børn.

I dag regner det ikke, men det er mørkt ,som om det snart vil give sig til at regne igen

Mor tager den stribede regnfrakke med til Helsinge, når hun skal spille med Banden

Så kan hun tage den på ,hvis det bliver regnvejr igen.

Hun skal spille de der valse 'Nordsjælland rundt'.

Det er snart ikke sjovt mere, for nu har hun gjort det så mange gange.

Den grå kanin er død .

Den lå i buret og var helt død i morges. Den løb ude i regnen i går og den er nok blevet forkølet, for den blev jo ikke tørret med det grønne håndklæde.

Jeg legede lidt med den ovre i hønsehuset og jeg bar den ind i buret for mor .Jeg hapsede den slet ikke og den havde det godt men vådt i går. Men nu er den altså blevet en engel. Så er den lille sorte kanin med den hvide plet helt alene i buret sammen med den røde., 

Den er nok ked af det

Det er jeg også

Jeg kan ikke lide, at dyrene bare bliver kolde og stive.Det er så mærkeligt. Men nu er den altså rejst og den kommer ikke igen mere .

De små kaniner legede hele dagen i det store bur, men i går aftes satte mor dem over til deres mor i kassen.De skyndte sig ind under hende for at drikke mælk, der kommer fra noget ,hun har på maven

Det ser så sødt ud, når de drikker mælk hos deres mor.

jeg har også sådan nogle ting på maven og det har VImmer også, men der er ikke mælk i dem .

Hvis der var, så kunne de små kaniner drikke mælk hos mig. Det kunne være hyggeligt.

Men jeg får vist kun mælk, hvis det er hundebabyer, der vil drikke .

Og her er ingen hundebabyer i huset .

Jeg har kikket efter, det er der ikke .Der er somme tider på fjernsynet og så kikker jeg med.

MÅske kunne jeg selv lave babyer en gang, hvis mor siger, at det er en god ide,

19 august 2014

I dag kommer Else. Jeg glæder mig sådan

Jeg har lovet mor at være rigtig artig.Ikke springe op og ikke gø og den slags.

Hvis Vimmer ikke er artig, så kikker jeg bare den anden vej og lader som om jeg ikke kender hende.

Hun plejer nu ikke at være så slem

Kun når Jacob og Pernille kommer, så kravler hun rundt på dem .

Mor har været i byen og købe ind og hun siger, at det blæser en masse i dag .Det bliver dejligt at komme ud i .Jeg kan godt lide, når det river og rusker.

Det kan værea t Else gerne vil se vores strand. Så kan vi køre derned og lege i blæsten

Der er nok ikke folk, som skal bade i dag .

Nu er det eftersommer, siger mor, det kommer før efterår.Mor tager trøje på, når vi går tur og hun har også lange ben i bukserne og hun siger at det er dejligt

Det er godt, at jeg ikke er et menneske

Jeg gider ikke have bukser på med lange ben ,det ville da også se fjollet ud .

Se lige mig på tur med cowboybukser på!!!!!!!

¨Så ville jeg gemme mig inde under buskene, hvis der kom fremmede hunde

Der er to hunde henne på den næste vej, de får frakker på, når det regner .

De ser vildt fjollede ud .

De har også frakker på om vinteren ,men så er det en anden slags frakker,sikke noget pjat..

I går var vi ovre og slukke Sørens lys i garagen.

Det har brændt i mange dage, også om natten og Søren er i Næstved, Mor ved godt, hvor man slukker lyset, for det har Søren selv vist hende en gang.

Vi slukker da lyset om natten og når vi ikke bruger det .

Ellers koster det alt for mange penge og dem vil mor hellere bruge på kødben til os og mad til kaninerne -----og lidt til sig selv.

20 august 2014

Ih, hvor var det sjovt ,at have besøg af Else.

Hun er smaddersød. Hun hyler ikke op, når man 'kommer til' at springe op på hende. Jeg lå endda og sov i sofaen ved siden af hende ,mens hun snakkede med mor.

Og så havde hun lækre hundeslikkepinde med til os .Vi har spist dem alle sammen.

Hun må gerne komme herop til os en anden gang

I dag har mor spillet i Saltrup sammen med Børge. Mor havde fået de forkerte noder med, så de spillede norske sange i stedet for . Det er rigtig svært.

Det er underligt, at de svenske sange, de er næsten allesammen nemme, men de norske, de skal spilles på en hel anden måde.

Det lyder sådan mere: bum bum bum,ligesom om man tramper, mens de svenske sange lyder mere som om man er glad og gerne vil danse.

I aften skal hun ud med Bibi og høre noget, der hedder jazz.

Det er noget helt andet musik. Bente skal synge og det elsker Bibi.

Det er nede på det sted, som hedder Appetitten

De skal spise grillmad.

Så kommer hun nok sent hjem.

I eftermiddag skal vi lave en halvdør til køkkenet ,så det ikke blæser ind gennem lemmen

Eller også, så skal vi lave en ny lem--eller måske begge dele

Det vil mor gå i gang med om lidt.

Ellers er der såmænd ikke meget at fortælle i dag .Det blæser en masse.

jooooo------ nu ved jeg, hvad jeg skal fortælle. Tørrestativet med alt vasketøjet på,det væltede i går i blæsten

Alt vasketøjet faldt ned i mudderet, så det skulle vaskes om.Vi skal finde en måde at binde stativet fast på. Der kommer jo nok meget mere blæst til efteråret.

Sidste år var der så meget storm og blæst, at taget blev revet af musikstuen og der var vinduer i drivhuset, der gik i stykker.

Hvis så også tørrestativet vælter, så bliver det hele jo noget rod.

Den fod, som stativet står på ,den er helt vredet rundt, så den duer ikke mere.Vi har vist nok sådan e'n ,som kan skrues ned i jorden .Mor skal bare huske ,hvor den er.

21 august 2014

Ah, Jeg snuer under dynen sammen med Vimmer. Det er bare så lækkert. Mor er forlængst stået op .Hun kommer til at skrive min dagbog alene.

Jeg ligger under dynen helt op ad den nye væg i sengen.Den er lun og rar at ligge op ad .

Den gamle hvide væg var lavet af sådan nogle brædder, som man har i sommerhuse.

Der er riller i dem og når man så ligger op ad dem, så kan man tydelig mærke de der riller.

Den nye væg er helt glat .Det er rigtig godt.

Og så ser den hyggelig ud ,siger mor. Det ved jeg ikke rigtig, hvad er, men den er rar

Mor skal vist ikke noget særligt i dag , så måske skal vi være sammen hele dagen. Det ville være dejligt.

Vores sofa i stuen skal vaskes, for vi var i hønsegården i går aftes og der var fuld af mudder alle  vegne . Mine fødder var helt pladrede og så hoppede vi begge to op i sofaen for at kæle med mor

Det var først bagefter, at hun opdagede ,hvor snavsede vi var og på det tidspunkt var både sofaen og mors rene --gå ud bukser--snavset til. Så i dag vasker vi.

Tørrestativet skal have en ny fod, for det væltede jo forleden dag .

Så det er nok det,hun starter med.

Hun laver nogle flotte "morgennys"

Nys nys nys siger hun.

Det betyder ikke noget, det hører morgenen til.

Nys nys

Jeg vil gerne have, at hun klipper håret/ pelsen af mine fødder, så jeg ikke bliver så fuld af mudder igen. Det kan hun gøre i eftermiddag.---når jeg er vågen.

Jeg er så kilden på fødderne, men jeg skal prøve at beherske mig, når hun gør det.

Da jeg var lille, var jeg bange for at blive klippet, det er jeg ikke mere .Det er en rar fornemmelse at blive nusset og gjort pæn,men det kilder

Somme tider ,når det kilder allermest, så  er det at jeg kommer til at hive foden til mig og så er det hun må holde fast og blive streng. Det kan jeg ikke lide.

Men det er ikke med vilje

Det kiiilder!!

22 august 2014

I dag har mor trøje på- NU er det slut med sommeren og der er koldt i stuen om morgenen.

Det synes vi alle tre, er dejligt.

Den der pyh varme var alt for meget for os alle tre .

i går kunne man ligge lige i solen og bare nyde det, fordi det var dejligt.

Mor kørte først til byen for at købe billedrammer til de billeder, som skal på udstilling.

Hun skulle helt ind til en butik, som hed Ikea for at købe dem, men så var de også så billige, at hun kunne købe 6 store rammer for de samme penge ,som e'n kostede i Gilleleje .

Så nu skal billederne bare sættes i rammerne, så er mor parat til udstillingen, som er i næste uge .

Hun blev ellers en smule gnaven på os i går aftes og det var rigtig dumt, for vi var jo bare så glade for at se hende, så vi kravlede rundt på hende for at vise, at vi havde savnet hende ,men hun havde jo hvide bukser på.

Øh

Nu kører de rundt ovre i vaskemaskinen, for de blev rigtig meget snavsede og hun skulle havde haft dem på i dag, hvor hun skal spille for de gamle og deres gæster på Skovsminde

Men der kom mudderfødder over det hele.

Det var jo bare glade fødder, fordi vi havde savnet hende, men det var rigtig dumt.

Øv ,sagde hun og så gik hun ind og tog de gamle cowboybukser på

Jeg synes nu også, at hun ligner mere mor, når hun har dem på.

I dag siger hun, at det var ok. Hun kunne godt forstå, at vi blev glade for at se hende .

HUn var jo også selv glad for at se os, men hun tramper ganske vist ikke sorte fødder på os .

Tænk, hvis hun gjorde

Så skulle vi puttes i vaskemaskinen for at blive rene igen

uha, det er da godt, at hun ikke gør det

Det var lige før, at hun havde gjort det med VImmer forleden dag, for da vi var ude at gå sammen med Else og mor, så snakkede hun og mor jo en hel masse og så rullede Vimmer sig i en fremmed hunds høm høm-. Det sad fast i pelsen og mor tog hende ud i køkkenet og klatvaskede hende,da vi kom hjem.

Hendes pels var helt stiv på siden af fremmed hunde- høm

Det var rigtig ulækkert

Da Else var kørt snakkede mor med Vimmer om det og så var det,at hun sagde, at hvis Vimmer gjorde det igen, så ville mor putte hende i vaskemaskinen

Jeg tror nu ikke, at hun mente det helt.For vaskemaskiner er ikke for små hunde

De er til mors snavsede tøj

Badekarret er til små hunde.Det kan jeg 'næsten' godt lide.

Så bader man på trappen ud til hønsegården og så står ænderne og venter, for de elsker at bade og så får de lov til at bade i vores badevand ,når vi er færdige .

Det hedder at være økonomisk.

Flot ord.?

Jeg har lige lært det .

Det er når man sparer penge. Når mor kører ind til byen efter billedrammer og bruger masser af tid og benzin for at spare på rammerne ,så er hun økonomisk og når ænderne sprøjter rundt i vores badevand og sprøjter os alle tre og broen sjaskvåd, så er det også økonomisk

23 august 2014

I dag hedder dagen lørdag .

det gør den somme tider.

Dagene hedder mest noget andet men en gang imellem hedder det lørdag , det er navnet, ligesom jeg hedder Pjevs og Vimmer hedder Vimmer. Men der er da vist kun e'n af mig og e'n af VImmer, der er flere lørdage ???????

Det er da underligt. Og man kan heller ikke kalde på lørdage eller sige fyyyy til lørdage, så det er ikke helt det samme som navne .

I går var mor ude for at spille

Hun var rigtig fin i spilletøjet, da hun gik og vi havd fået aftensmad, så alt var i orden

troede jeg da

Først så snuede vi inde i sengene, men så hørte jeg en lyd og så rendte vi begge to ud for og se, om det var mor ,der kom

Det  var det ikke, det var et af de små kaninbørn,, der var blevet skubbet ud af kassen af sin mor

Hun kan måske ikke lide sit barn

Den hoppede rundt nede på gulvet

Det må den selvfølgelig ikke, så jeg skubbede lidt rundt med den ,men den havde vist slået sig, for den ville ikke lege med mig og lidt efter så var den død.

Så lagde jeg den ind i sofaen, så mor kunne se den, når hun kom hjem

Det var rigtig synd.

Kaninmoderen, hun var bare ligeglad.Hun hoppede rundt og passede de andre unger.Hende kan jeg ikke lide.

Nå, da vi så var derude, så kunne vi jo lige så godt se os om og så skubbede jeg døren op til terrassen

Den var temmelig stram og da vi havde leget derude et stykke tid ,så viste det sig, at døren var alt for stram.Vi kunne ikke komme ind igen!!

Det var ikke særlig sjov.

Da så mor endelig kom ,så gøede vi jo, at hun skulle skynde sig op til os. Hun kom masende med harmonikaen, men da hun så os derude ,så skyndte hun sig at lukke døren op,så vi kunne komme ud.

men da hun ikke havde lukket døren ned til haven endnu ,så løb vi begge to ned i haven og ud på vejen.

Det  må man ikke, uden at man har fået lov.

Så da jeg kom ned på gaden, så vidste jeg jo ,at det var forkert og så løb jeg tilbage . Mor kom med snoren og så fik jeg den på. Det var nu alligevel rart.

Da vi så kom ud på gaden ,så kaldte vi på VImmer.

Og så kom hun lige med det samme. Næh ,hvor var det dejligt.

Så fik hun kys og klap og kæl og efter den lille aftentur så fik vi gnaveben begge to, så det blev alligevel en god aften. ,

24 august 2014

Nu er der kun 4 måneder til juleaften.

Hyggeligt.

I går tog vi den store pavillion ned fra terrassen .Så nu kommer der lys ind i stuen og så er der sol på terrassen .

Vores solcelle-varmeanlæg gik i gang med det samme, da der kom sol på det

Så sparer vi på varmen .

Jeg hjalp mor med at sætte nye snore i tørrestativet i går. Hun havde snoren i en lang pakke, men den var svær at få fra hinanden, så jeg tog fat i snoren med tænderne og da Vimmer så kom til, så hev og halede vi, indtil snoren kom ud af pakken .Noget af den endte nede på jorden, hvor der var mudret

Det var jo ikke meningen, men den tørrede mor bare af med en klud.

Mor tog den gamle snor af og trak den nye snor på. Så gav hun stativet en ny fod, så det ikke vælter mere .

Smart, ikke !

Vi har allerede haft vasketøj ude at hænge på det og det gik fint.

Så ordnede mor alle klemmerne .Vaskede dem og hængte dem op på de nye snore.( vi måtte ikke løbe rundt med dem i munden, det var ellers sjovt)

Vi ryddede også op på broen, så det er nemmere at gå rundt derude.

Der stod en masse spande og baljer, så man næsten ikke kunne komme forbi.Nu er det hele sat på plads.

I dag skal vi hygge.Vejret er lidt gråt og mor vil spille på den hvide harmonika ,men inde i stuen, for der er vist for koldt udendørs.

I hvert fald lige nu.

Hun har taget en tyk trøje på i dag.Det hedder efterårs-tøj.

Jeg kan næsten ikke kende hende .

Jeg kom til at gø i morges ,da hun tog den på. Men så kælede vi og så kunne jeg lugte og mærke, at det var mor inde i den trøje, så det er ok nu.

25 august 2014

Det er mandag i dag, så derfor skal mor spille med Banden i Helsinge .

Så kører hun tidligt og  kan slet ikke nå at skrive min dagbog. Det er noget rod, men sådan er det en gang imellem.

Tl gengæld så skriver hun den nu, selv om det er mørk nat udenfor.

Det har været en rigtig rar dag . Da mor kom hjem, så gik vi tur og vi fik de der snore på, som kan løbe ind og ud af sig selv. Så kan man spæne vældig hurtigt og man får alligevel ikke snoren om benene

Det er rart.

Jeg vil nu helst gå tæt ved mor, men når hun bare holder godt fast i den anden ende ,så tør jeg godt løbe lidt

Vi var på den anden side af marken

Ikke den, der er så svær, med de mange træer

Denne her er der masser af græs på, men der er ingen køer og den slags.

Så der kan man godt lege i græsset, det er ikke farligt.

Da vi så kom hen for enden af stien, så kunne jeg jo se den vej ,hvor jeg en gang fik et stød af det elektriske hegn og så hev jeg i snoren og ville hjem

Mor ved godt, at jeg har det sådan, så vi vendte om lige med det samme

Vimmer travede bare med ,hun er ligeglad ,hvor vi går, bare hun oplever noget og det gør hun altid.

Hun er en rigtig Vimmer-opdager.Hun opdager altid noget, som hun kan lege med eller smage på eller rulle sig i- Somme tider så smager hun på så meget, at hun får ondt i maven

Forleden dag fik hun en lang brombærranke i pelsen, bare fordi hun masede sig ind under nogle buske

I skulle bare have hørt, hvor hun hylede

Mor måtte rive hende hårdt i pelsen for at få den af .

Bagefter kyssede hun mor og sagde tak og så var der hele glemt og så hoppede hun bare videre .

Godt, det ikke var mig.

Jeg tænker mig for det meste om ,inden jeg hopper ind i noget, som jeg ikke ved hvad er ,men i går rendte Lindas dumme kat i buskene udenfor soveværelset og jeg hørte den

Så hoppede jeg op på natbordet og der stod en kanin af glas. Den faldt ned på gulvet og det ene øre faldt af .

Så hentede jeg mor. Hun samlede den op og så viste hun mig, at øret kunne sættes på igen, så det næsten ikke kunne ses.

Så nu står kaninen på sin plads og næste gang,så må jeg passe bedre på, men det er altså svært at beherske sig, når den dumme kat går derude.

Jeg bliver så gal ,så gal.

Der er også nogle hunde på fjernsynet for øjeblikket og selv om jeg godt ved, at de ikke kan komme ud ,så gø'r både mig og Vimmer hver gang de kommer.

Det er lidt dumt,ikke?

s

26-27 august 2014

Ih, hvor mor har travlt. Hun skifter lige tøj og så er hun ude af døren igen-

Det er ved at blive en smule irriterende  Til gengæld står vi vældig tidligt op for at fodre kaniner, høns og ænder

I går aftes puttede hun morgenbrødet i ovnen, men hun smurte ikke brødformen, så da brødet var færdigt ,så ville det ikke ud af formen. Så nu er det brækket i mange små stykker og ænderne har fået det til morgenmad.

Så bager vi igen, når mor er hjemme i eftermiddag.
I dag skal hun spille sømandssange og  bag efter skal hun spille noget, der hedder cabaret.

Det er noget med Bente, der synger sjove sange og mor og Birte skal så spille til. Det andet skal hele banden vist spille.

Mor skal have sømandstøj på og kasket.

De skal alle sammen sidde midt i solen og spille, det bliver nok varmt.

Vimmer sover endnu.Hun ligger inde under dynen, så man kun lige kan se hendes hoved.

Hun ser lidt sød og en lille smule dum ud, som hun ligger der.

Jeg har da været oppe sammen med mor. Vi har vandet i drivhuset og flyttet den store bananpalme derind.

Det er for koldt ude i haven om natten nu.

Jeg lavede så lige en prut derinde.

Det må jeg gerne, men mor så den ikke, før hun havde sat træskoen i den .

Hun kan en masse underlige ord, når den slags sker.

Det gør ellers ikke noget, for skoene kommer bare i vaskemaskinen og så bliver de fine igen.

Det var da godt, at VImmer ikke var der,for så havde hun måske rullet sig i prutten.

Hun er sådan en lille gris.

Lige nu spiser jeg morgenmad sammen med mor. Mor spiser noget, som er hvidt og som hun kommer revet rugbrød på.Jeg spiser leverpostegmad.Det elsker jeg

Jeg får det ikke ret tit, for mor siger, at det bliver man tyk af og det vil jeg ikke være.

Mor har vist heller ikke spist leverposteg madder, for de røde bukser,som hun har på lige nu, er blevet alt for store. De synker ned og så bliver de for lange i benene .

Det ser ud ,lige som når pelsen er vokset ud over fødderne på mig.

Så bliver man våd og mudret lige med det samme, når man har været ude at gå.

I går aftes trampede jeg rundt på det fine nye gulv og satte mudderspor. I dag har mor støvsuget og vasket hele det store gulv. Der ligger klude alle vegne ,som mor træder på, for ikke at gøre gulvet snavset igen.Også ude i køkkenet og på broen.

Vaskemaskinen kører lige nu, men når den er færdig med den tur, så skal den vaske alle de klude, som ligger på gulvet ,for så er gulvet tørt og så kan man gå på det

Smart ikke

Alle kludene er orangefarvet. Det ser egentlig sjovt ud .I går aftes trak vi efterårs-gardinerne for. Det var vældig hyggeligt. Vi havde også ovnen tændt og stearinlys i en skål på bordet

28 august 2014

I dag er mor hjemme . Hun siger, at hun holder ferie . Eeeen dag!!!

Det er nu ikke meget .

Når græsset holder op med at gro ,siger hun, så bliver der masser af feriedage

Det synes jeg, er noget pjat, for græsset holder da ikke op med at gro .

Det er vist bare ,sådan noget hun siger.

Hun mener vist, at der bliver bedre tid til ferie, når det bliver vinter.

Vinteren er vist allerede på vej.I går aftes var det så koldt, at vi havde to dyner i sengen og det elsker jeg .jeg har rigtig puttet i nat.

I dag skal kaninerne have rene bure og vi skal med til bondemand  Jan for at hente hø og halm.

Der bor Mads MUko. Han er vældig stor.

Jeg er faktisk lidt bange for ham ,men jeg bliver bare i bilen, mens mor snakker, så går det .

Jeg kom til at tisse i sengen i nat, fordi jeg sov så godt. Det er lidt flovt.

Jeg er ved at være i løbetid og så kan det ske.

ØV. det er da godt, at vi har en vaskemaskine.

Mor siger bare ;nåh, og så putter hun lagnet i vaskemaskinen og lægger et nyt på.

Hvis det tisseri bliver ved ,så skal jeg have ble på om natten ,mens jeg er i løbetid. Det kommer til at se fjollet ud, men det er bare, mens jeg sover .

Tænk ,nu har vi snart brugt måneden op igen.

Det går altså hurtigt. Pist, så er den måned væk. Den næste måned hedder september

Jeg kan godt lide det navn. September.

Det lyder lidt som noget, jeg kan lære at sige.

Sep-tem-ber, Sådan se (p)    (t) em     (b) er.

Jeg tror godt, jeg kan lære det, hvis bare jeg må springe de der svære bogstavlyde over.Min mund kan ikke sige dem ,men resten kan vel læres. Mor vil øve med mig og VImmer. Vimmer siger nu bare sådan: vrirrr vrirrr og så lægger hun hovedet på skrå og slikker mor på næsen ,men det er slet ikke godt nok

Man skal gøre sig umage.

Jeg øver mig og måske kan jeg så en dag sige ord lige som mor.

Hun kan nu for det meste alligevel godt forstå mig, selv om jeg taler hundesprog.

Jeg kan sige : jeg skal tisse

Så lukker hun døren op eller også så går hun en tur med mig

så kan jeg sige

:Vimmer har gjort noget, som hun ikke må eller også så er hun løbet væk

,så får jeg snor på og så går vi ud for at lede efter hende

jeg kan også sige

: mit kødben er faldet ind under sofaen og jeg kan ikke få det ud

,så henter mor kosten og hiver det frem til mig

jeg er også god til at sige

:davs mor,ih hvor har jeg savnet dig

Så egentlig behøver jeg ikke at lære menneskesprog

vi forstår hinanden fint alligevel.

Men det ville være flot, hvis jeg bare kunne sige september.Hun ville vist bliver overrasket .

29 august 2014

I nat har jeg ikke tisset i sengen.Det er jeg glad for for, det er alligevel flovt.

Selv om mor ikke skælder ud, så ser hun alligevel en lille smule træt ud i ansigtet, når hun lægger betrækket i vaskemaskinen .

Men i nat gik det altså og jeg har slet ikke haft ble på.

Heldigvis . Så bliver det måske ikke nødvendigt.

I dag skal mor spille for de gamle på Skovsminde ,men det er først i eftermiddag .Hun skal hente æg til Havfruen på vejen og i aften kommer vores stol.Mor talte med fragtmanden og han sagde, at han havde været ude hos os, men at vi ikke var hjemme-

Det passer slet ikke, for vi var hjemme .Han må have været meget stille, for jeg har i hvert fald slet ikke hørt ham

Hvis jeg havde hørt ham, så havde jeg gøet en hel masse.Men nu kommer han altså i dag,

Mor vil hænge en snor ud på lågen, som han kan hive i , den anden ende skal så være inde hos os .

Det er godt,at han kommer i dag, så kan vi finde ud af i morgen, hvor stolen skal stå.

Mor er færdig med lysekronen, som hun havde fundet .

Den er sjov. Den er lavet af træ og der er dragehoveder på den og alleryderst er der lys og så hænger den i kæder

Den skal vi også finde plads til inde i stuen, så den kan hygge om aftenen .

I går bagte vi et nyt brød og i en anden form. Det blev helt som det skulle være og sådan vil mor gøre fremover.

Jeg kan godt lide det der 'bage.'

Det dufter rigtig af mad i hele huset, men man skal ikke stikke snuden hen til bageovnen, for det gør ondt

Man må kikke . Når brødet så er færdigt, så tager mor det ud og lægger det på en rist på køkkenbordet. Så får man lov til at snuse til det, men så kommer det allerfarligste.

Nu skal ovnen stå åben, indtil den ikke er varm mere og den dufter så dejligt, men den er stadig farlig varm i lang tid.

Vimmer er så nysgerrig, så hun skal altid hen og kikke ,selvom mor siger nej meget højt.

Men heldigvis så mærker hun varmen og så trækker hun snuden til sig.

Jeg fik dask i går.

Jeg havde vist selv været ude om det .

Det gik sådan til.

Mor skulle fodre hønsene og så stod døren åben

En af de små kyllinger, den ville se sig om og så smuttede den ud af døren ,ud på broen og ind i badeværelset .

Så var det, at jeg tænkte, at man da kunne lave lidt skæg med den og så rendte jeg efter den ,men det lille fjols gemte  sig bag ved toilettet og den hylede så højt, at mor kom farende og der stod jeg jo med munden fuld af fjer,

ØV

Jeg ville jo bare drille den lidt.

Jeg fik et ordentlig klaps i numsen og kom ind i seng og kyllingen, som  egentlig var den ,der begyndte, den blev båret ind i hønsehuset igen og hun kælede sikkert med den

ØV altså

30 august 2014

I går kom mor hjem med en hel sæk fuld af tøj, som hun havde fået af Havfruen.

Jeg gøede af det, for det lugtede så meget af havfruen, at jeg troede, at hun var med

Det duftede fuldstændig, som mor dufter når hun er blevet klippet hos havfruen.

Men hun var altså ikke med. Det var kun tøj. Mor har puttet det i vaskemaskinen og lige nu hænger der er masse vådt tøj rundt omkring.

Noget af det skal mor bruge, noget skal Bibi bruge og noget af det, er der nogle andre, der skal bruge.

det er rigtig smart sådan at bytte tøj.

Måske havfruen kan bruge noget af det, som mor ikke kan bruge.

I dag skal mor køre med Bondemand Jan ud for at købe nyt foder til ænderne ,så de kan blive tykke og fede.

Det er et sted, som Jan kender

Det hedder Tikøb.

Bagefter skal mor købe mad til Banden.

De kommer i morgen og spiller for mig

Det glæder jeg mig til.

Der er en, der hedder Inge

Hun skal ikke spille ,hun er bare med. Hende må man bestemt ikke springe op ad .Det kan hun ikke lide.

Hans kommer også ,ham kender jeg rigtig godt.

I går kom den nye stol. Det var ham der hedder Lasse ,der kom med den .Ham kender jeg godt ,han har været her før.

Stolen var kæmpestor og tung. Den var vist også større end mor troede. Nu er den på plads i stuen og det ser ok ud .Den ser faktisk ud, som om den lige passer til mig og en formiddagslur.Det vil jeg prøve i dag.

Så skal der rykkes rundt på møblerne på terrassen . det bliver sikkert vældig fint.

Mor kan altid finde på noget at lave.

Det kan jeg altså også. Nu må jeg gerne komme med i hønsehuset igen

bare jeg ikke jager hønsene

Det er ellers så sjovt, men hun bliver så gal.

Vimmer jager dem ikke ,hun står bare og logrer.Jeg tror faktisk, at hun er bange for ænderne .De er også blevet rigtig store.

Jeg synes, at de store høns er værre ,for de hakker lige på¨snuden.

Når jeg ser dem komme, så flytter jeg mig-

31 august 2014

Så nu er alle gæsterne gået. Der var masser af dem og de spillede og sang ,så jeg fik helt ondt i ørerne . Der var Bente, som sang og hun havde en ting, hun sang til og så lød det meget højere

Jeg må indrømme, at jeg blev træt af al den musik og til sidst lagde jeg mig midt på gulvet imellem al musikken og faldt i søvn. Vimmer kunne godt lide ham, der hed Elmer og hun gik hele tiden hen og kradsede ham, men han var bange for, at hans trøje gik i stykker, så han ville ikke lege med VImmer. Han skulle jo også spille .

Til sidst så faldt hun også i søvn på gulvet lige som mig.

Det har sikkert set tosset ud, at vi lå der og flød

Hønsene og ænderne løb ud i den store hønsegård.Det må de ikke om natten, så jeg har hjulpet mor med at følge dem ind, hvor de hører hjemme.

Mor brugte en kost, mens jeg løb bagefter og skubbede til dem .

Nu er de tilbage i hønsehuset. De er vældig mudrede, for det har regnet en hel masse.

Inde i København har det regnet meget ,meget og der er vand i gaderne og i Tivoli. Der er faldet 100 af et eller andet. Vores tag holdt tæt ---heldigvis.

Ham Elmer, han troede, at det regnede ned fra loftet, men det gjorde det bare ikke

Der blev han snydt.

Vores tag er tæt----tror vi.

Det var det da i dag.

I morges var mor til   :general-forsamlings-bestyrelses-møde.

Det var på et hotel, hvor man kunne kikke ud til at svømmebassin.

Mor måtte ikke svømme i det .Det var kun dem, der boede på hotellet, der måtte svømme i det .

Seneste kommentarer

16.06 | 07:35

hvorfor kan jeg ikke komme ind og redigere min side,.Jeg kan komme ind og læse den .( jeg har fået ny computer)
den står under musikforsjov.dk

28.12 | 10:29

Jamen, så er det da godt, at I er en dag for langt fremme. Så forsvinder den dag da ikke? Måske er det derfor mor alligevel ikke ringede til moster Sussi i går.

13.12 | 12:21

Kære Holger, jeg synes, du er rigtig god til at skrive vrøvlevers.

01.12 | 09:00

Hej Farmor, du har glemt at skrive om Holgers tur til Glostrup hvor han besøgte Sally

Del siden